Indsigt: Mindre dansk forskning i Grønland

Mindre dansk forskning i Grønland - men mere grønlandsk

Indholdsfortegnelse:: Mere grønlandsk forskning; Geologi og biologi; Ekstern finansiering; Ilimmarfik

Den danske forskning i og om Grønland er faldet med en fjerdedel fra 1998 til 2000, målt på bevillingernes størrelse. Samtidig er antallet af universitetsforskere, der bruger en del af deres tid på forskning i Grønland næsten halveret. Og antallet af PhD-studerende - fremtidens forskere - med interesse for Grønland er faldet med to tredjedele. Det viser en analyse, det danske Analyseinstitut for Forskning har lavet i samarbejde med KIIIP og Grønlands Statistik. Faldet sker efter at forskningsindsatsen har været jævnt stigende i sidste halvdel af 90'erne.

Faldet er primært sket i forbruget af de danske institutioners interne bevillinger. Når forskningen er afhængig af eksterne midler, er den formodentlig mere sårbar:

Forskning i Grønland hører i mange tilfælde ikke til blandt de danske institutioners kerneaktiviteter.

Mere grønlandsk forskning

Samtidig er den grønlandske forskningsindsats mere end fordoblet siden 1995, så næsten en tredjedel af den grønlandsrelaterede forskning nu sker ved grønlandske institutioner. Ydermere udføres en større del af de danske institutioners forskning nu i Grønland.

Samlet blev der brugt 161 millioner kroner på forskning og udvikling i og om Grønland i 2000. Det er 10 procent mindre end i 1998. 40 procent tog forskningsinstitutionerne af deres egne budgetter. 60 procent kom fra ekstern finansiering - det meste fra danske offentlige kilder.

Den danske forskning i Grønland falder altså, mens den grønlandske stiger. Men der er ikke bare tale om, at forskningen hjemtages som den er. Den danske forskning koncentrerer sig groft sagt om den del af Grønlands geologi og natur, der er unik i et globalt perspektiv.

Den slags forskning findes stort set ikke ved grønlandske institutioner. Hér forskes derimod i kultur- og samfundsforhold og ikke mindst i de grønlandske levende ressourcer.

Samtidig viser statistikken, at forskningen i Grønland i vid udstrækning udføres af juniorforskere, mens forskerne i Danmark oftere har en længere forskeruddannelse. Og grønlandske institutioner har kun haft relativt korte besøg af relativt få gæsteforskere.

Geologi og biologi

Tre fjerdedele af de samlede dansk/grønlandske forskningsbevillinger går til naturvidenskab. Af de samlede grønlandske bevillinger, går lidt over halvdelen til Naturinstituttets forskning i levende ressourcer. Den danske naturvidenskabelige forskning koncentrerer sig om geologi, geografi, fysik og miljø. Der er dog også en del dansk biologisk forskning.

Den sundhedsvidenskabelige forskning - der primært sker med base i Danmark - har taget et dyk i 2000. Omvendt har den tekniske videnskab - med oprettelsen af Center for Arktisk Teknologi - taget fart. Endelig findes humaniora og samfundsvidenskab primært ved de grønlandske institutioner.

På tværs af forskningsområderne er tre fjerdedele af den danske forskning grundforskning, mens tre fjerdedele af den grønlandske forskning er anvendt.

Ekstern finansiering

Det ser ud til, at de grønlandske forskningsinstitutioner har fået øjnene op for eksterne finansieringskilder. Hvor der kun var eksterne midler til 10 procent af forskningen i 1995, udgør andelen nu over en tredjedel.

Det er sket i en situation, hvor de danske forskningsråds bevillinger til polarforskning skal findes indenfor en relativt bredt formuleret ramme.

Tidligere var der en særlig pulje til polarforskning. Grønlandsrelateret forskning skal altså i højere grad konkurrere med andre projekter om midlerne.

Det giver grund til bekymring, at den største kilde til ekstern finansiering har været det danske Miljø- og Energiministerium. Dette ministerium er under den nye regering blevet kraftigt beskåret.

Bekymrende er det også, at der ifølge rapporten kun er forsvindende lidt forskning og udvikling i grønlandske virksomheder.

Nordisk Ministerråd er eneste betydelige kilde til udenlandsk finansiering af forskning.

Ilimmarfik

Skabelsen af universitetsparken Ilimmarfik er nødvendig for at styrke et samlet grønlandsk forskningsmiljø. Det konkluderer rapporten på baggrund af forskningsstatistikken og de forskningspolitiske målsætninger for hjemmestyret og for dansk polarforskning.

Ilimmarfik vil kunne udgøre et miljø for uddannelse af fremtidige grønlandske forskere.

Herudover vil Ilimmarfik kunne udgøre en fast ramme og erfaringsbank for ekstern finansiering.

Hvis EU i forbindelse med en ny fiskeriaftale åbner for et forskningssamarbejde, vil der være tale om program- og projektmidler. Skal Grønland udnytte disse, vil stabile forskningsmiljøer af en vis størrelse være helt nødvendigt.

Analyseinstitut for Forskning:
Forskningsstatistik for Grønland 1995-2000
154 sider, 150 kr.,
kan hentes på www.afsk.au.dk<>