Krise uden alternativ - Forord

Ønsket om at skrive denne bog opstod, da det i sommeren 1969 blev mig klart, at jeg ikke kunne fortsætte mit arbejde i Grønland ud over den 2-års periode, som jeg kontraktligt var forpligtet til. Det grønlandske samfund, hvis problemer og vanskeligheder gennem en halv snes år havde optaget mig stærkt, ville snart glide i baggrunden for mig. Inden da måtte jeg forsøge at samle mine erfaringer og overvejelser til en helhed

Søndag d. 6. december 2020
Niels Højlund
Emnekreds: Grønlands historie, Rigsfællesskab og selvstyre.

Niels Højlund, født 1931
Cand. mag. i historie og
kristendomskundskab 1958.
Lærer ved Askov Højskole 1959 - 68.
Sognerådsformand i Malt kommune
1966 - 1968
Medarbejder ved Grønlans Radio
i Godthåb 1968 - 70.
Sognepræst i Ho-Oksby
fra forået 1972.
En analyse af dansk grønlandsdebat
Ønsket om at skrive denne bog opstod, da det i sommeren 1969 blev mig klart, at jeg ikke kunne fortsætte mit arbejde i Grønland ud over den 2-års periode, som jeg kontraktligt var forpligtet til. Det grønlandske samfund, hvis problemer og vanskeligheder gennem en halv snes år havde optaget mig stærkt, ville snart glide i baggrunden for mig. Inden da måtte jeg forsøge at samle mine erfaringer og overvejelser til en helhed.

Ikke for at skrive endnu en dansk bog om de grønlandske problemer med skarp kritik af dansk grønlandspolitik eller med velmente forsøg på at leve sig ind i grønlandsk mentalitet. Det sidste har man ikke forudsætninger for, hvis man ikke kender det grønlandske sprog og har delt skæbne med det grønlandske folk gennem mange år. Det første er ret enkelt men også meget billigt, når man ikke selv har stået i de situationer, hvor de administrative og politiske beslutninger skulle træffes. Dette er altså ikke en »grønlandsbog«, det er snarere en bog om danskerne, en bog om vore forsøg på at finde en holdning til grønlandsopgaven. Hvad har vi villet, hvilke motiver har vi haft, hvad har vi ment burde komme ud af det hele, og hvornår har vi forestillet os, at opgaven var løst? Det er heller ikke en kritisk bog, hvis man derved forstår et arbejde, hvis udgangspunkt er forargelse og harme og hvis sigte er ønsket om at fremkalde forandringer. Det er et forsøg på at skrive et stykke historie, til selvbesindelse og overvejelse, nu hvor den store opbygningsperiode er forbi, og hvor mange både fra dansk og grønlandsk side spørger, hvilken kurs der skal vælges fremover.

Al historieskrivning rummer den frihed i sig, at den ikke stiler mod opstilling af naturvidenskabeligt forståede lovmæssigheder. Selvfølgelig prøver man at drage konklusioner af sit materiale og tolke de mange enkeltheder ud fra visse personlige helhedsvurderinger, men 1 sidste ende er historien altid stærkere end historikeren og efter ethvert tolkningsforsøg ligger materialet tilbage og venter på en ny tids nye erkendelse, indsigt og metoder.

Jeg udelukker altså ikke, at helt andre tolkninger end dem jeg kommer med, er mulige. Da der er tale om et samtidshistorisk stof udelukker jeg heller ikke, at mennesker der selv har været deltagere i noget af det jeg her forsøger at skildre, med gode grunde kan have en anden opfattelse af tingenes rette sammenhæng end den jeg er blevet stående ved. Jeg udelukker endelig heller ikke, at det er muligt at fremlægge materiale, som jeg har overset eller måske ikke haft adgang til, og at man på en sådan baggrund med rette kan kritisere min fremstilling eller tilføre den nye dimensioner.

Jeg vil altså slet ikke gøre krav på, at dette skal opfattes som videnskab, hvis man ved videnskab forstår fremlæggelse af en objektivt gyldig viden. Men jeg vil hævde, at der bag denne bog ligger et langvarigt studium af et kildemateriale angående den danske grønlandsdebat, som ingen hidtil har forsøgt at bearbejde og fortolke. Og jeg håber at det er lykkedes mig at skrive derom på en sådan måde, at fremstillingen både er fair over for deltagerne i grønlandsdebatten med den historiske begrænsning de til enhver tid har været undergivet, og samtidig klar og tydelig hvad angår mit eget personlige engagement i denne debat.

Materialet har bestået af mellem 35- og 40.000 udklip fra danske avisers omtale af grønlandske problemer gennem de sidste 25 år, stillet til rådighed for mig af Arktisk Institut. Desuden af mange tusinde siders referat af møder og forhandlinger i grønlandspolitiske og -administrative organer gennem den samme periode. Derudover har jeg gennemarbejdet samtlige folketingsforhandlinger, alle relevante landsrådsreferater, samtlige betænkninger og udredninger samt de allerfleste artikler, pjecer og bøger om grønlandske emner, der er udgivet siden 1945. Hovedparten af dette materiale er stillet til rådighed for mig af ministeriet for Grønland. Derimod er alt hvad der vedrører den interne debat i Grønland holdt udenfor, eller kun inddraget for så vidt den har givet genklang i den danske offentlighed. Endelig er dette skriftlige materiale blevet suppleret med samtaler og interviews med de fleste af hovedpersonerne i grønlandsk politik og administration siden nyordningen.

Overalt har jeg benyttet nutidig retskrivning, også i citater fra før retskrivningsreformen af 1948. Der anvendes de i grønlandspolitisk sammenhæng gængse forkortelser (MFG: ministeriet for Grønland. GTO: Grønlands tekniske organisation. KGH: Den kongelige grønlandske handel, etc.), en praksis der forhåbentlig ikke virker generende for eventuelle grønlandsukyndige læsere. Henvisninger er samlet kapitel for kapitel bagest i bogen, og her findes også nøjagtige bogtitler m.v. Der er ikke gjort forsøg på at opstille en almindelig grønlandsbibliografi, da denne findes så mange andre steder. Der kan henvises til Trap Danmark: Grønland, Mads Lidegaard: Grønlands Historie samt Bent Jensen: En livsform ved korsvejen, for fortrinlige litteraturoversigter.

Det ville være både uoverkommeligt og urimeligt at fremdrage navne på enkeltpersoner, som på forskellig vis har hjulpet mig med oplysninger og kritik eller simpelthen ved tillid, forventning og opmuntring over for mit arbejde. Men jeg skylder ministeriet for Grønland en stor tak for megen praktisk assistance og for aldrig svigtende beredvillighed. Ligeledes har Arktisk Institut samt Centralbiblioteket for Sydvestjylland i Esbjerg på forskellig måde ydet mig værdifuld biblioteksmæssig hjælp. Først og sidst må jeg takke det humanistiske forskningsråd, fordi man viste mig den tillid at stille midler til rådighed, så jeg gennem 1 ½ år kunne være frigjort fra andet arbejde. Uden denne støtte var bogen aldrig blevet til noget.

Endelig har ministeriet for Grønland samt lokalbladet Sermitsiak' i Godthåb stillet midler til rådighed for en nedbringelse af produktionsomkostningerne ved udgivelsen af bogen. Det bør læserne sige tak for sammen med mig. Derved er prisen blevet lidt mere rimelig end tilfældet ellers ville have været, og det kan forhåbentlig medvirke til, at bogen når ud over den snævre kreds af specielt grønlandsinteresserede. Jeg har undertiden været stillet over for det spørgsmål, om der ikke burde komme en grønlandsk oversættelse samtidig med den danske udgave. Det er mig ikke muligt at svare. De praktiske forudsætninger er til stede, men det må være en grønlandsk beslutning, om en oversættelse eller bearbejdelse med henblik på grønlandsksprogede læsere er ønskelig. Det ville stride mod hovedtanken bag dette værk, om jeg selv forsøgte at fremme en sådan sag.

Niels Højlund



Krise uden alternativ - introduktion og indholdsoversigt
Næste kapitel: I Klassikere og modernister