Min Grønlandsfærd - Lidt historie

Inden jeg fører Læserne ind i det moderne Grønland, vil nogle Linier Historie være paa sin Plads. Det første, man har erfaret om Besøg paa Grønland, er fra Aaret 970.
Den Gang skal to Islændinge have overvintret i Nærheden af Angmagsalik, paa »Gunbjørnsøerne« nede i den sydøstlige Del af Landet. Disse to har formodentlig berettet om det nye Land, thi kort efter sejlede Erik den Røde ud for at finde det nye Land

Fredag d. 2. juli 2021
Th Stauning, Fhv. Statsminister
Emnekreds: Bøger, Grønlands historie.

Indholdsfortegnelse:
Lidt historie
Den nye tid
Befolkningen i grønland
Hvem styrer grønland?


Retur til Min grønlandsfærd

Lidt historie

Inden jeg fører Læserne ind i det moderne Grønland, vil nogle Linier Historie være paa sin Plads. Det første, man har erfaret om Besøg paa Grønland, er fra Aaret 970.

Den Gang skal to Islændinge have overvintret i Nærheden af Angmagsalik, paa »Gunbjørnsøerne« nede i den sydøstlige Del af Landet. Disse to har formodentlig berettet om det nye Land, thi kort efter sejlede Erik den Røde ud for at finde det nye Land, og det havde han som bekendt Brug for, da han var fredløs. Han fandt ogsaa Landet, helt mod Syd, ved det nuværende Julianehaab-Distrikt, og efter Beretningerne skal han ogsaa have fundet Spor af Mennesker, formentlig af vandrende Eskimoer.

Det skal ogsaa være Erik den Røde, der døbte Landet med Navnet Grønland. Og han valgte denne tillokkende, men falske Betegnelse, for at opmuntre Folk til at flytte dertil. - Erik den Røde skulde selvfølgelig have et Folk i sit nye Rige, og han benyttede saa den falske Reklame, der desværre ikke siden er afskaffet, men stadig bruges, naar det gælder om at flytte Folk ud til fjerne, uopdyrkede Landstrækninger.

Ligesom nu, var der Folk, som lod sig friste, og de havde maaske heller ikke noget at tabe. Der sejlede i Aaret 986 en Flaade paa femogtyve Skibe fra Island med Nybyggere til Grønland. Det var ikke en Gang Halvdelen, der naaede Bestemmelsesstedet, thi fjorten Skibe gik under paa Rejsen, men de elleve naaede frem, og Nybyggerne grundlagde saa Nordbo-Bebyggelsen ved Eriksfjorden i Nærheden af Julianehaab, hvor den holdt sig nogle Hundrede Aar.

Erik den Røde boede i en Borg »Brathalid«, og efterhaanden skal der være samlet tre Tusind Mennesker deromkring, der ernærede sig ved Landbrug (Køer og Faar) uden dog at forsmaa Jagten og Sælfangsten, som kunde supplere Befolkningens Forsyning med Fornødenheder .

Det berettes envidere, at Erik den. Rødes Søn Leif omkring Aar 1000 indførte katolsk Knstendom i Grønland, og det vides, at Landet har henhørt under Bremens Bispestol, senere under Biskoppen paa Skalholt i Island, og sluttelig indrettedes eget i Bispesæde i Garda. - Erkebispen i Lund besørgede Indvielsen i 1125.

I 1261 gav Nordboerne sig ind under den norske Krone og der indførtes norsk Monopol for Handel og Besejling, men dermed synes man ogsaa at være gaaet ind i den afsluttende Periode. De nordiske Lande var i de Tider optagne af Krigene, og Pest rasede i Landene. Der har næppe været stor Interesse for den lille nordiske Befolkning i Grønland, og Værdien af de Produkter, der kunde hjemføres, har næppe staaet Maal med Omkostninger og Risiko ved Besejlingen. Og saa ophørte Forbindelsen. Det sidste Skib gik, efter Beretningerne, fra Grønland til Norge i Aaret 1410, og i hvert Fald ophørte al regelmæssig Forbindelse.

Nordboerne er derefter bukket under for Pest og Hungersnød og maaske har de ogsaa maattet kæmpe med Eskimoerne, der ikke var indlemmede i disse Tiders Samfund paa Grønland. Herom ved man næppe meget, men der lever Sagn imellem Grønlænderne om saadanne Kampe, der fandt Sted, da Eskimoerne nordfra vandrede mod Syd og forefandt en forhutlet, hvid Befolkning.

Om Nordbo-Bebyggelsen giver baade Ruinerne og de af Dr. phil. P. Nørlund foretagne Udgravninger, sikkert særdeles gode Oplysninger.

Jeg skal ikke her opholde mig ved de mange Ekspeditioner, der undersøgte Grønland efter Nordbotiden, hvorigennem ogsaa Eskimoernes Tilstedeværelse blev fastslaaet. Jeg nævner kun, at Grønlands sidste historiske Afsnit kan dateres fra 1721, da Præsten Hans Egede følte sig kaldet til at øve Præstegerning i Grønland. Ved Hjælp af den daværende Kong Frederik IV, drog han, med Hustruen Gertrud Rask og fire Børn, op til Grønland, hvor de den tredie Juli 1721 landede paa Haabets Ø ved den nordlige Side af Godthaabsfjorden, Nord for Udstedet Kangek. Her opførte Hans Egede en Bolig af Tørv og Sten og udenom denne Bolig etableredes en Smedje, en Stald og nogle Grønlænderhuse.

Hans Egede levede dog kun faa Aar paa Haabets Ø, hvor Klimaet var barsk og haardt, umiddelbart ved det store Hav. I 1728 flyttede han ind paa den Plads, hvor Kolonien Godthaab nu befinder sig, og det er saaledes forstaaeligt, at Godthaab regnes for at være Hovedstaden i Grønland, den er da ogsaa Sæde for Sydgrønlands Landsfoged, som den i gamle Tider husede andre højtstaaende Embedsmænd.


Hans Egede levede deroppe i femten Aar og hans Gerning fortsattes af Sønnerne Paul og Niels Egede.

Den nye tid

Tiden fra Hans Egedes Ankomst viser en Bestræbelse for at øve Missionsgerning iblandt de Indfødte samt en anden Bestræbelse for igen at organisere Handel og Besejling.

Hvad angaar Missionsarbejdet, bør det anføres, at der foruden Hans Egedes og senere danske Præsters Virksomhed ogsaa har været udøvet en Missionsvirksomhed af Herrnhuterne. Denne begyndte i 1733, da Matthæus og Christian Stach, samt Christian David landede ved Godthaab og bosatte sig. Herrnhuternes Brødremenighed raadede en Tid over forholdsvis betydelige Midler, der var indsamlede i Tyskland, Holland og Danmark. Den byggede i 1748 en stor Kirkesal og øvede i mange Aar en betydelig Virksomhed. - Først i Aaret 1900 forlod Brødremenigheden Grønland, og Menighederne overgik da til den danske Kirke.

Handelen blev i en Række Aar drevet af en dansk Købmand Jacob Sewerin, men i 1774 oprettedes »Den kgl. grønlandske Handel« med Hovedsæde i København, og den har siden haft Eneretten paa Besejling og Handel paa Grønland.

Befolkningen i grønland

Den Befolkning, der har været at regne med, siden Hans Egedes Kolonisation paabegyndtes, er den gamle Eskimostamme, der igen var eneherskende efter at Nordboerne var gaaet til Grunde.

Denne Stamme har mest Lighed med Indianere og ligner naturligvis ogsaa disse mest i Karakter. Der lever nu 15000 Eskimoer spredt over Vestkysten samt i de to Kolonier Scoresbysund og Angmagsalik paa Østlandet. Befolkningen er imidlertid ikke mere ren, ublandet, eskimoisk. Mange danske har giftet sig med Grønlænderinder, og imod Sædvane er denne Blanding blevet god. Det er ganske tydeligt at se, at de blandede Familier leverer et stort Kontingent til den Kreds af Grønlændere, der er i Spidsen, baade som Haandværkere og som intellektuelle Arbejdere i forskellige Funktioner i Grønland. Eskimoens Mod, Sikkerhed og Sans for Naturen har forenet sig med Danskerens praktiske Sans og sociale Forstaaelse, og paa den Maade fremmes den Udvikling, som iøvrigt har været Formaalet med Afspærring, Monopolhandel, Lovgivning og Forvaltning i den svundne Tid.

Hvem styrer grønland?

Endnu maa jeg, inden jeg gaar over til at beskrive Rejsen og de Indtryk og Erfaringer, som den har givet, anføre lidt om Styrelsen af Grønland. Landet tilhører det danske Rige, saaledes som det er bestemt ved Freden i Kiel i 1814, hvor Forholdet mellem Norge og Danmark bragtes til Ordning og Ophør. Det norske Storting har dernæst i 1921 godkendt den trufne Ordning og frafaldet ethvert Krav paa Grønland. Siden da har Danmark selvstændigt varetaget Kolonisationen og lovgivet om Forholdene, og Folket er ikke længere under Diktatur, men har en Medbestemmelsesret, som utvivlsomt har bidraget til den Højnelse af Befolkningen, som er foregaaet og til de betydningsfulde Fremskridt, som er sket paa grønlandsk Omraade.

Alle Anliggender vedrørende Grønland henhører nu under Ministeriet for Søfart og Fiskeri, med Undtagelse af Sager angaaende Kirke- og Skolevæsen, der er underlagt Kirkeministeriet, idet dog Skoleplaner skal forelægges Undervisningsministeriet.

Landet er delt i tre Omraader: Sydgrønland, Nordgrønland og Østgrønland.

Sydgrønland og Nordgrønland er i administrativ Henseende delt i Sysler, Kolonidistrikter, Kommuner, Lægedistrikter og Præstegæld, hvis Antal og Omfang er fastsat ved kgl. Anordning. Nordgrønland norden for 75° nordlig Bredde og Østgrønland, administreres direkte under Ministeren og Direktøren, medens der for de to Distrikter, Nordgrønland indtil 75° nordlig Bredde og Sydgrønland, er ansat en Landsfoged i hvert Distrikt, med Sæde henholdsvis i Godhavn og i Godthaab.

Landsfogeden er den danske Regerings Repræsentant i Grønland og er at betragte som Landets Øvrighed. Han er øverste Politimyndighed og Tilsynsførende med Sundhedsvæsenet. Han er Dommer og Skifteforvalter.

Landsfogeden fører paa Statens Vegne Tilsyn med de kommunale Bestyrelser og har Indseende med Handelsvirksomheden i Grønland, for at paase, at den ledes i Overensstemmelse med Befolkningens økonomiske og erhversmæssige Forhold.

For hver Kommune vælges et Kommuneraad. Den mandlige grønlandske Befolkning og Danske, der har en Tjenestetid af mindst to Aar i Grønland, har lige Valgret og Valgbarhed. Valgretsalderen er 22 Aar og Valgbarbedsalderen er 25 Aar.

Kommuneraadet forvalter og administrerer paa eget Ansvar Kommunekassen.

Der udredes Hjælp til Personer, der ikke kan forsørge sig selv, og der ydes Støtte til Fremme af .fælles Interesser, saaledes til Ungdommens Oplæring i Erhvervsvirksomhed, til Sygepleje, til Sundbedsforholdenes Forbedring m. v. - Ogsaa Ordenens Opretholdelse paahviler Kommuneraadene.

Sysselraadene dannes af alle Kommuneraadsformænd og alle Landsraadets Medlemmer indenfor Sysselomraadet. For at sikre Grønlændernes Selvstyre bestemmes det, at saafremt Antallet af danske Medlemmer i et Syssel overstiger Antallet af grønlandske Medlemmer; udskydes de i Tjenestetid yngste Danske, saaledes at der bliver lige stort Antal af de to Kategorier.

Landsraad dannes for hvert af de to med Landsfogeder udstyrede Distrikter. Landsraadets Medlemmer vælges i Kredse, af de i Distriktet bosatte Kommuneraadsmedlemmer og Sysselraadsmedlemmer. For hvert af disse Distrikter vælges et Medlem og en Suppleant.

Landsraadet samles som Regel til Møde en Gang aarlig og er medbestemmende om en Række Sager: Retsbestemmelser, Anvendelsen af Landskassens Midler, Udførelse af Lovbestemmelser, Erhvervsforholdene, Boligbyggeriet, Handelens Forhold til Befolkningen, Fredningsbestemmelser o. s. v.

De grønlandske Kasser faar deres Midler igennem den kgl. grønlandske Handel. Denne yder paa Befolkningens Vegne en aarlig Afgift, som er fastsat til en Femtedel af de i Kommunerne hvert Aar indhandlede grønlandske Produkter, der er bestemt til Hjemsendelse.

Afgiften fordeles med halvtreds Procent til Kommunekassen, femogtyve Procent til Sysselkassen, femten Procent til Landskassen og ti Procent til en Fællesfond.

Som man vil forstaa af denne korte Omtale af Styrelsesforholdene, har den grønlandske Befolkning Adgang til at øve Indflydelse og Muligheder for at erhverve den Indsigt og sociale Interesse, der følger med offentlig Virksomhed. Det fremhæves da ogsaa som særdeles tilfredsstillende, at Kommuneraad og andre offentlige Myndigheder har bidraget meget til Forbedring af Sundhedsforholdene, ved at beskæftige sig med Byplaner, Boligplaner, Renovationsvæsenets Ordning, Drikkevandsforsyning o. m. a., ligesom ogsaa disse Raad bistaar ved Udvikling af Erhvervsforholdene, ved Oplæring til nye Erhverv, ved Anvendelse af nye Redskaber og nye Metoder i Erhvervene, samt ved en stadig voksende Interesse for Sygepleje og Folkeoplysning.

Man maa haabe, at ogsaa Kvinderne, som nu deltager i Erhvervsarbejdet, vil opnaa saadan Modenhed, at de snart kan tildeles Valgret.

Retur til Min grønlandsfærd