KNI-ansvaret nok engang

Nogle skulle have sagt fra. Og det gælder både ledelse og bestyrelse, deriblandt de politikere, der fik store honorarer for at varetage befolkningens interesser ved omstruktureringen af den store virksomhed.

Tirsdag d. 24. oktober 1995
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Erhverv, Politik, Økonomi.

DET ER EGENTLIG fantastisk, hvad man kan slippe godt fra, men det hænger jo nok sammen med den holdning, vi har til hinanden. Vi vil godt hjælpe og støtte hinanden. De arbejdsløse, og dem der holder mest af at holde fri og ryge sig skæve. Vi skal hjælpe dem. Der skal være plads til os alle. Også til kriminallovens off-roaders, som vi knalder for alvorlige forbrydelser og alligevel møder på arbejdspladsen næste dag. Sådan er det jo, og sådan skal det naturligvis være. Med måde! For ellers mister vi konsekvensen i vort store sociale samliv. Og hvis der ingen konsekvens er, så narrer de dumme de kloge. Der drives gæk med de gode viljer, og den resocialiserende, forstående og forklarende ide mister sit indhold. DET ER DEN HOLDNING, der gør det muligt for politikere at lave den ene bommert efter den anden, uden at hammeren falder. For et par dage siden blev vi her på redaktionen ringet op af en kollega i Danmark, der var noget frustreret over, at KNI-skandalen bare kører videre, og at de gabende sår, som blandt andet det politiske lederskab af koncernen har tilføjet selskabet, nu bare lukkes med en dyrt betalt forbinding, som landskassen har finansieret. Vor kollega synes, at vi skal have fundet frem til de ansvarlige for KNI-skandalen - ikke bare af moralske grunde - men for at vi kan forhindre de samme mennesker i at gennemføre kostbare økonomiske eksperimenter andre steder. Det synes AG også! I LANDSTINGET har samtlige landspolitikere været med til at godkende en kapitaltilførsel til KNI på små 400 millioner kroner. Vi har før her i avisen været inde på, hvor stort et beløb det egentlig er, og det skal vi ikke trætte med i denne omgang. Blot understrege, at det er et vanvitttigt beløb, som vil mærke vor økonomi nogle år fremover. Kun Athon Frederiksen nævnte, at vi må have ansvaret placeret, men han alene er ikke nok for at få sat fokus på problemet. Hverken politikere eller befolkning interesserer sig for det. det er nemt nok at forstå, at politikerne vil have glattet ud på denne sag og aller helst gøre den helt usynlig. De er meget tæt på, at det lykkes. Men at befolkningen, skatteyderne, vælgerne - dem der betaler for skandalen - er ligeglade, det forekommer uforståeligt. Lignende skandaler sker også andre steder. I nogle samfund malker regeringschefen statskassen til fordel for sine egne udenlandske bankkonti. I andre bliver han væltet for det, der er mindre end KNI-sagen. Det er altså svært at sammenligne os med andre lande og sige, at den grønlandske ansvarsforflygtigelse er enestående. Men vi kan jo gætte på, hvordan en sådan sag var behandlet i samfund, vi gerne vil sammenligne os med. Hvad ville der være sket med politikere, der havde gjort sig ansvarlige for et underskud på 10 procent af statsbudgettet, som skatteyderne så skulle ud og dække???! MEN HER I LANDET er vi flinke folk. Og så er det som om borgerne opfatter landskassen som et ressource i sig selv. Ligesom i de gode gamle dage, da "ham staten" gav det hele. Vi betalte jo ingen skat. Det hele kom bare af sig selv. Vi kunne oven i købet være med til at bestemme, hvor meget, vi skulle have foræret. Det var tider. Men de tider er forbi. Det er os selv, der skal skaffe pengene, og når vi laver underskud, skal vi selv dække det. Nu er det vort eget ansvar, og det har det været i mere end 15 år. Landskassen er ikke et ressource i sig selv. Den er blot et hulrum, en boks, en pengetank, hvor "vandstanden" efter landstingets rundhåndede redningsaktion af KNI-koncernen er faldet drastisk. DET ER UDMÆRKET, at vi er rare og forstående mennesker. Men det kan også være for meget af det gode. Det er ikke andet end tossegodhed, at befolkningen tager landstingets forklaring om, at det har været umuligt at styre KNI på grund af uoverskuelighed, for gode varer. Nogle skulle have sagt fra. Og det gælder både ledelse og bestyrelse, deriblandt de politikere, der fik store honorarer for at varetage befolkningens interesser ved omstruktureringen af den store virksomhed. Vi må have en uvildig undersøgelse af ansvarsplaceringen for KNI-skandalen. Og den skal ikke være uvildig på samme måde som KNR-undersøgelsen var ekstern (læs om den side 3 - red.). Der skal ikke være grønlandske politikere i undersøgelsesgruppen eller embedsmænd fra hjemmestyret, men faglige og juridiske kyndige, der kan vurdere sagen ud fra objektive kriterier.