Skal? - Skal ikke? - sygeplejerske i Grønland

Men noget man burde tænke over - ved at blive gjort opmærksom på det - er boligsituationen. Den er håbløs ! I annoncerne står: "Bolig stilles til rådighed efter gældende regler". - Og mundtligt får man at vide, at det godt kan være, man må bo på hotel eller sømandshjem i den første tid. "Den første tid" var for mit vedkommende to måneder på sømandshjemmet.

Søndag d. 31. december 1995
Karen Buhl
Emnekreds: Løn og overenskomster, Politik, Sundhedsvæsenet.

Der er meget man ikke kan forudse og meget man ikke tænker på konsekvenserne af, når man beslutter sig til at tage til Grønland. Landet overvælder en med sin barske og enkle natur. Vandet klipperne - solen om sommeren - og solen i de få timer om vinteren. farverne - brune, gule, grønne - himlens orange, vandets blå, grå, gyldne.

Man tænker ikke på, at man skal arbejde 40 timer om ugen. Når arbejdet er interessant, er der heller ikke så meget andet at lave, end hvad man selv finder på. Folk er venlige og betænksomme - man finder let nogle at være sammen med - og man kan sagtens få lov til at passe sig selv og sine bøger - her er et fint bibliotek, men ingen biografer, udstillinger eller aftenskoler af betydning. Det er svært at få " åndelig føde ". Man tænker heller ikke så meget over man går ned i løn - men det mærkes jo, når det efterhånden går op for en, at leveomkostningerne er høje - meget høje.

Men noget man burde tænke over - ved at blive gjort opmærksom på det - er boligsituationen. Den er håbløs ! I annoncerne står: "Bolig stilles til rådighed efter gældende regler". - Og mundtligt får man at vide, at det godt kan være, man må bo på hotel eller sømandshjem i den første tid. "Den første tid" var for mit vedkommende to måneder på sømandshjemmet. Det var ikke sjovt - og ikke en måde at byde nye medarbejdere velkommen. Så en måned i vakantbolig inden jeg endelig efter 3 måneder kunne rykke ind i den bolig, jeg burde have haft fra starten. Huslejen er rimelig og boligen nydeligt møbleret.

..

Uanset hvad der sker, burde man på en eller anden måde gøre mere ud af at orientere sygeplejersker i Danmark, som ønsker at søge arbejde i Grønland, om disse reelle og noget utilfredsstillende forhold. man føler sig "bondefanget" - og det er virkelig en skam - for det er en stor oplevelse at være her både fagligt og personligt. Endnu flere danske sygeplejersker skulle unde sig selv den oplevelse - Men som vikarer et år ad gangen.