Landsstyreformand Lars Emil Johansen's Nytårstale 1995/96

Jeg tror vi lige nu befinder os i en slags økonomisk venteposition.

Mandag d. 1. januar 1996
Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Emnekreds: Politik.

Kære Medborgere Endnu et oplevelsesrigt år har forladt os og vi starter nu et nyt. Som alle andre år, har l995 naturligvis også bragt os både gode og dårlige oplevelser. Lad mig starte dette nye år, med at takke for alle de gode ting, der skete i det gamle. Det gælder både de gode ting på det store internationale plan - såvel som de glædelige oplevelser vi selv har haft i året der gik. Hvad angår de mindre gode ting, der skete i det gamle år, vil jeg blot håbe, at de ikke vil ske igen, og at vi har taget ved lære af dem. For fortiden kan ikke ændres og der ligger ingen udfordring i at grave sig ned i det, der gik mindre godt. Også for Grønland er det en lykke, at der nu er skabt fred i det tidligere Jugoslavien. Den krig, der har hærget indenfor Europas grænser, har været grusom, racistisk og uhyggelig tæt på os alle. Det er godt, at de fredsskabende kræfter vandt til sidst. Det viser os igen hvor vigtigt, det er, at det internationale samfund og samarbejder for fred, frihed og lighed mellem verdens forskellige folk. Netop idag tiltræder en af vore landsmænd en højtstående position i den internationale organisation ILO i Geneve. Vi er nu nået så langt, at vores erfaring kan bruges i det internationale arbejde for fremskridt og menneskeret. Det skal vi være stolte over. Først og fremmest skal vi glæde os over, at vi kan yde noget, som resten af verden har brug for. Det vi skal være stolte over, er at Grønland idag er en reel medspiller på det internationale hold, der kæmper for demokrati, menneskerettigheder og etnisk ligstilling. For blot en måned siden, stod jeg hos Præsident Nelson Mandela i det nye Sydafrika og så og hørte hvad omverdenens pres for demokrati og retfærdighed havde betydet for befrielsen af de undertrykte masser i Sydafrika. Uden dette internationale pres, havde der idag stadig været apartheid og racistisk undertrykkelse. Nu er der istedet demokrati og positive forventninger til fremtiden. Jeg tror vi alle må se i øjnene, at vores indsats i kampen for international retfærdighed, demokrati og frihed er lige så vigtig som vores indsats herhjemme. Det er to sider af samme sag. Det er i denne tid, at vi som politikere skal lægge al vores energi i at skabe nye muligheder for Grønlands erhvervsliv, og derved skabe nye arbejdspladser, og bevare de, vi har. Vi skal have skabt mere og mere meningsfuld beskæftigelse og flere og nye indtægtskilder, når vi skal fremtidssikre Grønland. Vi må konstant søge at skaffe nye samarbejdspartnere indenfor de nye områder, hvor vi satser på arbejde og indtægt til landet i fremtiden, nemlig turisme og råstoffer. Vi må konstant søge løsningsmodeller på de problemer, der holder vores økonomiske udvikling tilbage. Løsninger, som bygger både på vore egne og på de udenlandske erfaringer vi kan bruge. Jeg tror vi lige nu befinder os i en slags økonomisk venteposition. Der er gennem det forgangne år kommet flere signaler frem, der giver os grund til at antage, at vi nærmer os en tid med helt anderledes økonomisk fart. Vores turismeplanlægning er lykkedes, og allerede i det kommende år, må vi tænke konkret på at udvide vores modtageforhold, fordi turisterne kommer i langt større antal end før. Vores råstofefterforskning bliver mere og mere konkret og lovende. Resultater fra Nuussuaq, fra Fylla Banke, fra Pearyland og fra guldfund langs kysterne bliver mere og mere spændende og lokker flere og flere selskaber til at investere i efterforskning. Der er noget der tyder på, at Grønland har store ressourcer i undergrunden. Men vi må ikke tage glæderne på forskud. På den anden side er der bestemt ingen som helst grund til at forfalde til tanker om, at fremtiden er håbløs, og at den økonomiske situation blot bliver værre. Der er lys forude blot vi holder ud og fortsat planlægger med fornuft, således at vi har indrettet os rigtigt, når mulighederne kommer. I denne venteposition med få indtægter og for stor arbejdsløshed, må vi ikke lade os gribe af et behov for at skabe udvikling for enhver pris. Vi må ikke glemme den grønlandske folkesjæl, uanset hvilken udvikling vi ønsker og hvor hurtigt vi ønsker den. Det gælder også i vores ledelse af virksomhederne. Det er måske i den daglige kamp for omsætning og overskud svært for nogen af vores virksomhedsledere at huske på, at den grønlandske kultur ikke er noget, som andre skal være opmærksomme på. Vores egenart er ikke en svaghed - og skal ikke betragtes som sådan. Det er selve vor styrke og kimen til vores eksistens. Den skal på en sund og berigende måde fremelskes - således at vi selv kan nyde godt af den og dele den med vores omverden. Vores kultur er noget vi alle er en levende del af. Det er selve meningen med vores indsats i samfundet. Det er vores fællesskab og identitet og det vigtigste vi har. Derfor skal vi også forsat værne om hinanden og i fællesskab søge at beskytte den medmenneskelighed, den tolerance overfor ufuldkommenhed og den ægte ærlighed overfor andre og os selv, som gør vort liv og vor kultur særlig værdifuld. Vi skal også fortsat bekæmpe giftstoffer som alkohol og hash, hvis negative virkninger får mennesker til at benægte problemernes omfang og bringe sig selv ude af stand til at se virkeligheden i øjnene. Og vi skal fortsat værne om vore svageste medborgere og vores yngste og ældste med en solidaritet, der er vores kulturarv værdig. Vi bliver alle ældre, og heldigvis ofte også klogere med alderen. Jeg er, efterhånden som årene er gået, kommet til at indse, at den lykke, vi alle ønsker for os selv og andre hverken kan købes eller fanges. Lykke er ikke noget vi får forærende. Den virkelige lykke kan ikke tilvejebringes ved hjælp af materielle goder og den kan ikke skabes af andre. Den virkelige lykke kan kun skabes i vores eget indre jeg. Hvis det vi stræber efter er lykken, må vi først søge ind i vores eget sind, og der finde frem til den sindsro, der er forudsætningen for at føle lykke. Min gamle ven og kollega gennem mange år, Moses Olsen har her op til det nye år, sendt mig et citat af den franske filosof og forfatter Antoine de Exupéry. Det lyder: "Når vi er knyttet til vore brødre ved et fælles mål, som er beliggende udenfor os selv - først da kan vi ånde frit, og erfaringen viser os, at det at elske ikke består i at se på hinanden, men sammen at se i den samme retning." Sammen at se i den samme retning... Det er netop hvad Grønland har brug for at vi borgere i landet gør i året der kommer. Det brede politiske fællesskab, som vi har etableret efter det sidste valg , er et udtryk herfor. l996 tegner på mange måder til at kunne blive et spændende år for Grønland. Vi er igang med at tilpasse landet til store nye strukturomlægninger som vil få afgørende indflydelse på al trafik og rejseliv her i landet i fremtiden. Lad os fortsætte denne kamp også for at skabe familievenlige trafikmønstre i dette land, så alle kan få reelle muligheder for at besøge familie og venner andre steder i landet, uden at blive ruineret. Samtidig må vi have skabt en situation, hvor man kan komme ud og ind af Grønland til rigtige priser og ikke til monopol-priser, der intet har med omkostningerne at gøre. Vi er et land fyldt med mennesker, der elsker både at rejse og at få besøg, og nu skal der skabes de nødvendige forudsætninger for, at det kan lade sig gøre på en overkommelig måde. Lad mig i den forbindelse sende de hjerteligste hilsner til de af vore landsmænd og andre medborgere, der af den ene eller anden grund er under rejse i andre lande og må undvære deres land og familie her ved årsskiftet. Vores varmeste tanker går til dem. Lad mig også benytte lejligheden til på hele det grønlandske folks vegne at sende en hilsen til de gæster vi allerhelst ser her i landet, nemlig Hendes Majestæt Dronning Margrethe og hendes familie. Jeg sender mine varmeste nytårshilsner til alle i Grønland med ønsket om et spændende l996, fyldt med kærlighed, tolerance og lykke. Gud velsigne vort land. Ukiortaami pilluaritsi.