Indsigt: Ja, og alternativet er realisme - et alternativ til grønlandspessimismen

Ja, og alternativet er realisme - et alternativ til grønlandspessimismen

Martin Paldam har gjort det igen - for en kort tid erobret rampelyset med et blikfangsindlæg om Grønlands økonomiske udsigter. Sidste år ved samme tid var der en heftig landsdækkende diskussion med udgangspunkt i Martin Paldams bog "Grønlands økonomiske udvikling. Hvad skal der til for at lukke gabet?" Bogen blev skelsættende på den måde, at den kom til at præge det efterfølgende landstingsvalg, og den har været med til at bane vejen for en voksende forståelse af, at vores økonomi kun kan rettes op gennem radikale omlægninger.

Retfærdigvis skal det siges, at Martin Paldams tanker hverken var nye eller specielt revolutionerende. Men et levende sprog og en jordnær retorik skar problemerne ud i letfattelige størrelser, der kunne vurderes og diskuteres og handles ud fra.

Det er ikke helt det samme der sker med den artikel der nu foreligger fra Martin Paldams Århusianske tænketank. Tankegodset virker ikke længere så nyt og sprækkerne er lettere at få øje på.

De oplagte fejl

Der er først og fremmest nogle distraherende fejl i artiklen. Paldam skriver at "Der er to årsager til nulvæksten:

(1) at Grønland har et centralistisk/socialistisk økonomisk system, og

(2) at man har udtømt de områder, som hidtil har båret væksten".

Der kan være mange gode grunde til skepsis over for et centralistisk/socialistisk økonomisk system, uden at det derfor behøver at få hovedskylden for vores nulvækst. Vi har samme nulvækst som man kan finde den i for eksempel det nordlige Norge, i dele af Island og i andre randområder af den vestlige, industrialiserede verden. Nulvæksten skyldes først og fremmest en meget spredt bebyggelse med mange små samfund i et stort og svært tilgængeligt og ufrugtbart landområde.

Og så er det en upræcis formulering, at vi har udtømt de områder, der hidtil har båret væksten. Vi har ikke udtømt områderne, men vi er vokset ud af områderne. Takket være en bedring af de almindelige levevilkår er befolkningen i Grønland flerdoblet inden for de sidste generationer, og det har ikke været muligt at skabe nye erhvervsmuligheder i takt med befolkningstilvæksten.

Det er så Martin Paldams påstand, at det vil man kunne, hvis man skaber et erhvervsvenligt klima, og opbygger en forretningsdygtighed, så man kan tappe hele befolkningens opfindsomhed. Vi er mange, der håber han har ret.

Længere nede i artiklen skriver Martin Paldam, at det grønlandske fiskeri er truet af overfiskning af rejer. Også her er der tale om en bagvendt formulering. Hvis vi holder fiskeriet inden for de kvoter, som bestanden kan være, så er fiskeriet ikke truet. Vi har blot nået loftet for, hvad der kan fiske, og det er selvfølgeligt beklageligt nok, men ikke nogen trussel.

Martin Paldam skriver at "rejsen til Grønland er forbløffende dyr. Selv om den (prisen) faldt til det halve, ville der stadig være gode penge at tjene". Det er en interessant påstand - specielt hvis den har rod i virkeligheden. Fra en professor i økonomi går jeg ud fra at den kan underbygges af nogen mere præcise analyser og en dokumentation, der kan arbejdes videre med.

En halvering af billetpriserne kan få en voldsom positiv indflydelse på vores økonomiske udsigter, men indtil vi får mere konkrete anvisninger på, hvordan priserne kan halveres, vil jeg godt nok være noget skeptisk.

Martin Paldam skriver videre, at de mange års KGH/KNI har skabt et system med relativt få, men store butikker, som det vil være svært at privatisere - og at de få store forretninger må opløses i flere mindre, før de kan sælges til lokale folk. Det passer ganske enkelt ikke. KNI har butikker på alle beboede steder i landet. Det drejer sig om måske halvfjerds butikker - store og små mellem hinanden - der alle vil kunne afsættes til private uden de store problemer.

Vi er i fuld gang

Martin Paldams artikel er angiveligt skrevet før Landstingets efterårssamling, og det forklarer dens lidt antikke syn på udviklingen. Politikerne er ikke så magt- og pengesyge, som Paldam gør os til. På efterårssamlingen gjorde vi boet op omkring KNI, og søsatte to retablerede firmaer: KNI Pisiffik og KNI Pilersuisoq, der for eftertiden - i en overgangsperiode med KNI Holding som guvernante - skal klare sig selv på forretningsmæssige vilkår i hæderlig konkurrence med de private.

For den del af aktiviteterne som ingen private vil tage sig af, fordi de er dømte til underskud, betaler landskassen et tilskud. Det er de såkaldt samfundspålagte opgaver.

Martin Paldam foreslår, at ensprissystemet ophæves og at der i stedet indføres et "stedtillægssystem" for at sikre en regional indkomstudligning. Jeg får gåsehud ved tanken. Et sådant stedtillægssystem skulle i givet fald forhandles mellem landsstyret og de enkelte kommuner, og vi ville aldrig få fred og tilfredshed.

Derimod vedtog Landstinget under efterårssamlingen en ordning, der i højere grad er "markedsorienteret". Det blev besluttet, at de samfundspålagte opgaver skal udmøntes i præcise servicekontrakter - så meget for at sejle varer fra Nuuk til Qeqertarsuatsiaat og så meget for at drive butikken i Qeqertarsuatsiaat (hvis det er nødvendigt med et tilskud).

Når disse servicekontrakter har fundet en endelig udformning (om et år eller to) er det hensigten at lægge dem ud i almindelig licitation. Den der kan løse opgaven bedst og billigst, vinder licitationen. Og det er ikke sikkert, at KNI hver gang vil være bedst og billigst.

For de enkelte KNI-butikker indgår det i aftalen mellem Siumut og Atassut, at de skal privatiseres, når det tjener et fornuftigt økonomisk formål for forbrugerne på stedet. Det kan vi også tage fat på inden for de næste par år.

Endelig blev taksterne nedsat på en række vigtige ydelser, såsom olie, el, vand varme samt telefon og datatransmission. Langt fra nok, men et realistisk og økonomisk overkommeligt skridt i den rigtige retning.

Det skal også nævnes, at landstinget har besluttet, at priserne på el, vand og varme m.v. over en årække skal gøres omkostningsægte

Det er min opfattelse, den debat Martin Paldam har rejst med sine analyser af Grønlands økonomi har været med til at skabe den nødvendige forståelse for en række af de beslutninger vi har taget i det nye landsting.

Og bag det hele har Martin Paldam ret i sine dystre forudsigelser. Hvis ikke der sker afgørende ændringer i forudsætningerne, står den på nulvækst i de næste mange, mange år.