Sundhedsdirektoratet uansvarligt

Direktoratet for Sundhed, miljø og forskning har ingen føling med, hvordan sundhedsvæsenet fungerer, og direktoratet administrerer hen over hovedet på personalet i sundhedsvæsenet. Direktoratet's "vi alene vide"- holdning rammer sygdomsforebyggelsen, -opsporingen og -behandlingen. Den rammer patienterne.

Tirsdag d. 9. januar 1996
Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Emnekreds: Sundhedsvæsenet.

Direktoratet for sundhed, miljø og forskning har forelagt et finanslovs-budget for 1996, som er fuld af huller. Embedsmændene har igen truffet beslutninger uden at have samarbejdet med sundhedsvæsenets personale og uden at kende konsekvenserne. Ansvaret for denne "vi alene vide" - holdning ligger hos den øverste ledelse i direktoratet - en holdning, der har præget direktoratet i alle de 4 år, direktoratet har eksisteret.

Landsstyremedlemmet for sundhed, miljø og forskning forlanger naturligt nok budgetterne overholdt, specielt fordi der har været et stort administrativt rod i direktoratets økonomi. Men det går ud over patienterne, når embedsmændene selv vil uden at have forudsætningerne til det.

Funktion som landshospital udhules
I finansloven for 1996 har direktoratet fjernet adgangen til at rekruttere specialsygeplejersker gennem et vikarbureau til observationsafdelingen på Dronning Ingrids Hospital. Landsstyremedlemmet for sundhedsområdet har siden meddelt, at der var tale om en misforståelse. Direktoratet har dog samtidig fjernet de 1,2 millioner kroner, som hospitalet har anvendt til dækning af denne udgift. Da Dronning Ingrids Hospital reelt har fået sit budget for 1996 beskåret med 4,5 millioner kroner, har hospitalet ikke andre steder at hente pengene.

Dronning Ingrids Hospital har iøvrigt gennem de sidste 4 år og så sent som i oktober 1995 foreslået direktoratet at indføre såkaldte åremåls-ansættelser på disse stillinger på observationsafdelingen. Direktoratet har først reageret på henvendelserne, efter at sagen nu har været rejst i pressen.

Situationen på Dronning Ingrids Hospital er fortsat uafklaret med hensyn til funktionen og driften i 1996. Politikerne kræver heldigvis, at observations-afdelingen skal holdes åben, så hospitalet fortsat kan behandle for tidligt fødte børn og patienter med sygdomme, der kræver intensiv observation og pleje, men hvordan skal det lade sig gøre? I foråret 1995 startede Dronning Ingrids Hospital på at indoperere kunstige knæ og hofter på gigt-patienter, men det er man holdt op med for længe siden. Samtidig opererer hospitalet langt færre patienter og sender et stigende antal patienter til behandling i Danmark for lidelser, som man ellers selv har kunnet klare på hospitalet. Det skyldes, at direktoratet har dikteret en såkaldt brutto-normering for personalet i sundhedsvæsenet. Det betyder, at der ikke ansættes vikarer ved blandt andet fravær for sygdom, ferie, graviditet, barsel, uddannelse, ect., ligesom man ikke har villet ansætte personale i mindre end 6-måneders stillinger. Resultatet er massiv underbemandning på afdelingerne.

Det er vanskeligt at se, hvordan Dronning Ingrids Hospital fortsat skal fungere som landshospital for Grønland. Når så adgangen til at sende patienter til Rigshospitalet også er blevet beskåret i finansloven, er situationen for patienterne alvorlig.

Bygderne rammes
Direktoratet har beskåret kost-budgetterne med omkring 1/3 på sygehusene, og det går ud over patienterne. Patienterne vil fremover ikke kunne få grønlandsk mad i samme omfang som tidligere, fordi grønlandsk proviant er forholdsvist dyrt. Direktoratet har dikteret bestemmelser om, hvor hyppigt der skal gøres bygde-besøg. Det kunne være en god politisk udmelding, men da man samtidig har beskåret pengene hertil, har man i virkeligheden ført de politikere, der skulle vedtage finansloven, bag lyset. I alle tilfælde går det ud over bygde-befolkningen, som ikke får en rimelig adgang til at blive betjent af sundhedsvæsenet. Således har Aasiaat sundhedsdistrikt med sine 2 bygder og tilhørende Kangaatsiaq sundhedsdistrikt med sine 4 bygder beregnet at skulle bruge omkring 1,1 million kroner til denne opgave for at opfylde målsætningen, men direktoratet har i 1996 afsat 313.000 kroner til denne post. Det samme forhold går igen i de øvrige sundhedsdistrikter. Det er betænkeligt og klart i modstrid med landstingets sundhedspolitik.

Direktoratet for Sundhed, miljø og forskning har ingen føling med, hvordan sundhedsvæsenet fungerer, og direktoratet administrerer hen over hovedet på personalet i sundhedsvæsenet. Direktoratet's "vi alene vide"- holdning rammer sygdomsforebyggelsen, -opsporingen og -behandlingen. Den rammer patienterne.