Lige medievilkår

Hvis KNR både skal have penge fra det offentlige og fra avisernes reklamemarked, så må vi forlange, at samtlige offentlige bevillinger og tilskud til grønlandske medier - KNR inklusive - indgår i en stor fælles mediefond, som vi hvert år på lige fod kan søge midler fra. Den konkurrence ser vi fortrøstningfuldt i møde.

Torsdag d. 18. januar 1996
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Aviser, radio og TV.

Den trykte presse får på hattepulden af landsstyremedlem Daniel Skifte. Den har problemer med aktualitet - pressen - folkelig debat, synliggørelse og udbredelse, mener han. Og det er ikke altsammen lige forkert. (Jfr. kritikken i Daniel Skiftes nytårsudtalelse på vegne af Atassut). Men måske er det heller ikke særlig rigtigt - noget af det. Her på redaktionen har vi tidligere indrømmet, at vi gerne vil gøre det bedre - endda meget bedre - men det er ikke så ligetil, som Daniel Skifte tror. Og så var det oven i købet politikerne selv, der skabte de ulige vilkår, den trykte presse lider under i dag. Samtidig med den økonomiske afmatning, som stadig plager os og fortsat vil plage os mange år frem, sendte Landstinget KNR's ledere ud på det private marked, hvor de igangsatte en heftig, konkurrenceforvridende reklamevirksomhed, som tog kraften fra avisernes annoncesalg. Som et plaster på såret stiftede hjemmestyret efter et par år Grønlands Mediefond, der skulle fremme gode vilkår for den trykte presse. Siden er det gået sådan, at KNR både for radio og TV har fået succes på reklameområdet (hvordan kan det gå anderledes, når alle omkostninger er betalt af skatteyderne), mens mediefonden er kørt i sænk. Den mediedebat, der gennem årene i ny og næ er blusset op, og som for et par år siden førte til stiftelsen af mediefonden, er nu mundet ud i et mediepolitisk kaos uden håb om bedring. Mediefonden var en narresut, der skulle få de trykte medier til at tie, mens TV fik den bevillingsmæssige bevågenhed og fremtiden på et sølvfad. Den mediedebat, som Daniel Skifte nu i samarbejde med Konrad Steenholdt vil sætte i gang, skal behandle medierne under et. Sidste gang splittede politikerne debatten op i elektroniske medier og trykte - henholdsvis offentlige og private. Alligevel blev det hele blandet godt og grundigt sammen. Ved starten på mediefonden havde fonden et alvorligt problem. Der var ingen penge, og derfor ledte politikerne med lys og lygte efter nogle mulige donorer. En af de gode ideer gik ud på at lokke Fællesforeningen af TV-foreninger med i mediefonden for på den måde at få frigjort de lokale TV-stationers tilskudsmidler til fordeling blandt et bredt udvalg af ikke-offentlige medier. Det gik imidlertid ikke helt godt. Vedtægterne var færdige, og de favoriserede den trykte presse, og TV-foreningerne var ikke uden videre indsti]let på at kaste deres sikre tilskudsmidler ind i en fælles kasse, de ikke selv kunne råde over. Resultatet blev derfor et uafklaret medlemsskab, der tillod elektroniske medier at søge støtte fra den trykte presses fondsmidler. Mens den trykte presses økonomiske sikkerhedsnet hermed blev gennemhullet og gjort afhængig af forretningsheldet i de to virksomheder, fonden ejer - trykkeriet og forlaget - byggede KNR TV et krystalpalads i den gamle heliport for et beløb, der kunne betale et gedigent kulturhus. Hvis vi skal have en mediedebat - Daniel - så skal den beskæftige sig med det samlede mediebillede, og medierne skal vægtes i forhold til hinanden. Hvad er det, vi vil have? Og hvordan sikrer vi os, at vi får det? Det er blandt andet nødvendigt at sikre et økonomisk grundlag for samtlige de medier, vi ønsker, hvadenten de er lokale eller landsdækkende. Vi skal lade de medier klare sig selv, som kan det. Men det må være på lige vilkår. Hvis KNR skal tjene penge på reklamer, så må de også skaffe alle øvrige indtægter selv - for eksempel gennem brugerbetaling som aviserne. Hvis KNR både skal have penge fra det offentlige og fra avisernes reklamemarked, så må vi forlange, at samtlige offentlige bevillinger og tilskud til grønlandske medier - KNR inklusive - indgår i en stor fælles mediefond, som vi hvert år på lige fod kan søge midler fra. Den konkurrence ser vi fortrøstningfuldt i møde.