Hvad fejler Grønlands sundhedsvæsen?

Hver gang en patient sendes til Nuuk, koster det over 5000 kr. alene i billetudgift og det dobbelte, hvis der skal en ledsager med. D.I.H. er imidlertid også ramt af besparelser og underbemanding og har måttet sende et stigende antal patienter til Rigshospitalet. Det er endnu dyrere, og beløbet hertil er da også blevet skåret ned i den nye finanslov. Så hvor ender Sorteper? De optimistiske ord fra landsstyreområdet om et bedre sundhedsvæsen virker mildest talt tomme.

Torsdag d. 25. januar 1996
Personalet på Sygehuset i Qaqortoq
Emnekreds: Sundhedsvæsenet.

Indholdsfortegnelse: Helhjertet indsats Lavtlønsområde Ubesatte stillinger Vikarinstituition Nedskæringer Konsekvenser af nedskæringerne Lokale besparelser medfører større udgifter centralt Forholdet til sundhedsdirektoratet Befolkningens forventninger til sundhedsvæsenet? Kære patient! For at et sundhedsvæsen kan fungere godt og helbrede de syge, må det selv være stærkt og sundt. Der skal overskud til at hjælpe dem, der har det dårligt. Men sundhedsvæsenet har ondt alle vegne. I hovedet, i maven, i ryggen og værst af alt begyndende tegn på hjertesygdom og vægttab. Nogle af symptomerne skyldes ren og skær underernæring og mangelsygdomme, mens andre er af mere psykosomatisk art. Underernæring og mangelsygdomme giver træthed, initiativløshed og nedsat immunforsvar. Det er en kendt sag, at stress, ærgrelser og frustrationer kan give hovedpine og mavesår. At man får ondt i ryggen, kan være tegn på, at man bærer på et ansvar. der er for tungt, men det kan også udløses af for tunge løft. Hjertesygdomme kan blandt andet skyldes forkert levevis, men kan også opstå på grund af bekymringer, nervøsitet, stress og udbrændthed. Helhjertet indsats I julehilsenen fra Landsstyreområdet for Sundhed, miljø og Forskning til alle sygehuse og tandklinikker udtrykker Marianne Jensen og Torben Cordtz glæde over, at der er debat og stor offentlig interesse for Grønlands eget sundhedsvæsen, som jo er af livsvigtig betydning for alle. De føler sig sikre på, at sundhedsvæsenet fortsat vil udvikle sig i den rigtige retning, ikke mindst takket være personalets helhjertede indsats og et fælles ønske om at gøre Sundhedsvæsenet bedre til gavn for patienter og for samfundet. Vi vil bestemt allesammen gerne have et bedre sundhedsvæsen! Men. Vi kan ikke love, at vores indsats bliver ved med at være helhjertet, så længe vores vilkår stadig forringes! Lavtlønsområde Vi er inde i en ond cirkel, hvor faldende realløn, nedskæringer og budgetforringelser er ved at gøre sundhedsvæsenet til en dårlig arbejdsplads. Mange ansatte i sundhedsvæsenet er efterhånden så lavtlønnede, at det er svært at tiltrække arbejdskraft. Vi har oplevet flere ansøgere, der har trukket sig, når de hører nærmere om lønforholdene, såvel som vi har haft ansatte, der er søgt ind i andre erhverv, hvor de er bedre lønnet. Det er meget vigtigt at få flere dobbeltsprogede ind i sundhedsvæsenet, og for at få flere unge til at vælge sundhedsuddannelserne, må der altså være en bedre løn og nogle mere attraktive arbejdsforhold. Så længe der mangler uddannet lokal arbejdskraft, er sundhedsvæsenet helt afhængigt af tilkaldt arbejdskraft. Det tager tid at komme ind i et nyt job, men endnu mere når man også skal finde sig til rette i et nyt land med en anden kultur og et andet sprog. Det har derfor stor betydning, at vi får folk hertil, der vil blive i længere tid. Når det er svært at få arbejdskraft, plejer arbejdsgiveren at lave lønstigninger og forbedringer af personaleplejen. Her i Grønland gør hjemmestyret lige det omvendte. Det sidste udslag er, at man vil fjerne ferie-frirejsen. Så bliver det endnu sværere at få nogen hertil i faste stillinger. Især folk med familie udelukker man, og stillingerne i yderdistrikterne bliver næsten umulige at få besat. Ubesatte stillinger I Qaqortoq sundhedsdistrikt har vi haft mange ubesatte stillinger. I efteråret manglede der for eksempel på et tidspunkt 5 sygeplejersker (ud af 8). Sundhedmedhjælperstillingen i Eqalugaarsuit har stået ledig i flere år. Bortset fra korte perioder har jordemoderstillingen længe været ubesat. Der er ca. 75 fødsler om året i Qaqortoq Sundhedsdistrikt. Sundhedsmedhjælperne, som også er fødselshjælpere, gør et stort stykke arbejde, men de er ikke uddannet til at klare komplicerede fødsler og føler ofte et tungt ansvar. Lægerne har meget varierende erfaringer med fødsler og kan ikke erstatte en jordemoder, heller ikke selvom de er specialister i gynækologi. Det skaber utryghed hos nogle af de gravide, at der ikke er en jordemoder, såvel som de savner den fødselsforberedelse, en jordemoder kan give. Vikarinstituition I år der er ubesatte stillinger, er man selvfølgelig glad, hvis man kan få en vikar i kortere eller længere tid. På sygehuset i Qaqortoq har der i 1995 været følgende vikaransættelser: 6 sygeplejersker, 5 laboranter, 4 lægesekretærer, 3 læger, 1 jordemoder ( og periodevis en timelønnet ) og 1 fysioterapeut. Vikariaterne har varieret fra 3 uger til 1 år. Vi oplever, at jo flere vikarer der kommer, jo mindre overskud har vi til at tage os af de nye, både hvad angår oplæring og rent socialt. Somme tider er der slet ikke nogen til at introducere den nyansatte. fordi stillingen har stået ledig i kortere eller længere tid. Vikaransættelser i korte perioder kan kun betyde en forringelse af kvalitetsniveauet og kan i sidste ende vise sig at være meget dyrere, end det ville være at skabe ordentlige betingelser, så folk gerne ville blive her i længere tid. Nedskæringer Siden 1993 er antallet af ansatte i Qaqortoq Sundhedsdistrikt reduceret fra 88 til 60. (Det kan man vist kalde en effektiv metode til at pynte på statistikken over ubesatte stillinger.) Pr. 1. januar 96 er Alluitsup Paa og Ammassivik overgået til Nanortalik Sundhedsdistrikt. I den forbindelse er der ikke sket en opnormering i Nanortalik, mens Qaqortoq Sundhedsdistrikt udover personalet i de to bygder er blevet skåret ned med 1 læge, 1 sygeplejerske, 1 laborant, 1 HK-r og 3 timelønnede. Alluitsup Paa og Ammassivik udgjorde 1/6 af patientgrundlaget, så derfor er budgettet skåret ned med 1/6 fra 21,4 mill. kr. til 18,1 mill. Imidlertid har de to bygder langt fra lagt beslag på en sjettedel af sygehusets ydelser, så besparelsen rammer hårdt. Udover lønninger skal der spares 1.2 mill. på driften. Konsekvenser af nedskæringerne At lægestaben bliver skåret ned fra 4 til 3, påvirker stedet meget. De resterende lægers vagtbyrde forøges væsentligt. Ca. halvdelen af tiden vil der kun være 2 læger, når man indregner ferie, fridage, bygdeture og kurser. Den læge, der har vagt, tager sig først og fremmest af de indlagte patienter og står til rådighed hele døgnet. Hvis han bliver kaldt om natten, skal han have hviletid næste dag. Det kan ligesom ved akutte operationer betyde hel eller delvis lukning af ambulatoriet, og der bliver længere ventetider for akutte patienter. Med 4 læger kunne der være op til 14 dages ventetid ved tidsbestilling, fremover kan der forventes endnu længere ventetid. (Lige nu 3 uger.) Mange læger er i dag specialiserede, og jo færre læger der er, des færre specialer er der til rådighed. Med så få læger bliver der mindre tid til undersøgelse og mulighed for behandling af patienterne, og flere må sendes ud af byen til D.I.H. i Nuuk eller Rigshospitalet. Det er beklageligt, for ~i ved, hvor belastende det er at skulle rejse langt, når man er syg, samtidig med at det er svært at skulle undvære sine pårørende i den situation. Nedskæringerne har bevirket, at der fra at være to nu kun er 1 laborantstilling i Qaqortoq. Den ene laborant kan umuligt være på vagt altid. og det kan i akutte situationer blive skæbnesvangert. Samtidig har man i den nye finanslov budgettere med, at der kun skal sendes godt halvt så mange laboratorieprøver ud af huset (til D.I.H. og Danmark). Vi forventer, at det kommer til at forholde sig lige omvendt. Antallet af prøver er ikke afhængigt af, hvor mange laboranter, der er, men af antallet af patienter, og 1 laborant kan nu engang ikke lave det samme arbejde som 2. De to bygder har ikke tilnærmelsesvis udgjort en sjettedel af laborantarbejdet. Nedskæringerne af kostbudgettet til patienterne er allerede blevet meget omtalt. Det kommer også til at gå udover personalet, idet kantinepriserne skal fordobles. Et klart eksempel på en skjult lønforringelse. Sygehuset er bygget i 1972 og trænger voldsomt til renovering. Alle vinduerne er for eksempel. utætte, og når det blæser, fryser man i vindsiden. Det kræver faktisk et godt helbred at være indlagt. I 1994 blev der brugt 263,000 til reparation og vedligeholdelse af bygninger, i år er det skår~et ned til 92, 000! Anskaffelser er i samme periode reduceret fra 226.000 til 133.000. Meget af inventaret er slidt og utidssvarende. Som eksempel kan nævnes, at ud af 33 senge er kun 2 højdeindstillelige. Mange svage eller nyopererede patienter har svært ved at klatre op i og ud af sengen, og plejepersonalet får ondt i ryg og skuldre, når sengene ikke kan indstilles. Lokale besparelser medfører større udgifter centralt Det virker ikke. som om den nye finanslov for sundhedsdistrikterne er ordentligt gennemtænkt. Besparelserne er gennemført, uden at man har været i dialog med sundhedsdistrikterne og sundhedsnævnene. Vi er bange for, at man ikke vinder noget ved de besparelser, man gennemfører lokalt, men at omkostningerne skubbes centralt og muligvis bliver større. Hver gang en patient sendes til Nuuk, koster det over 5000 kr. alene i billetudgift og det dobbelte, hvis der skal en ledsager med. D.I.H. er imidlertid også ramt af besparelser og underbemanding og har måttet sende et stigende antal patienter til Rigshospitalet. Det er endnu dyrere, og beløbet hertil er da også blevet skåret ned i den nye finanslov. Så hvor ender Sorteper? De optimistiske ord fra landsstyreområdet om et bedre sundhedsvæsen virker mildest talt tomme. Forholdet til sundhedsdirektoratet Direktoratet for Sundhed, Miljø og Forskning er for os en fjern instans. som er tung at danse med. Når vi klager vor nød eller beder om råd eller kommer med forespørgsler, må vi vente meget længe på svar, og sommetider får vi slet ingen reaktion. Det samme har vi hørt fra mange andre distrikter. I et så lille samfund som det grønlandske, der er på størrelse med en dansk provinsby befolkningsmæssigt, virker det absurd, at der skal være en så bureaukratisk og omfattende centraladministration. Måske ville befolkningen være bedre tjent med, at sygehusene blev lagt under kommunerne? Så kunne hver kommune lave en integreret forebyggende indsats på social og sundhedsområdet. Ved at spare på centraladministrationen kunne sundhedsvæsenet måske få den økonomiske vitaminindsprøjtning, der kunne rette op på helbredet. Og ved at have nær kontakt til den bevilgende myndighed. kunne man måske undgå mange af de ærgrelser. der giver de psykosomatiske symptomer hos sundhedspersonalet. Med venlig hilsen personalet ved Qaqortoq Sygehus Efterskrift: Befolkningens forventninger til sundhedsvæsenet? Vi kan undre os over, at den offentlige debat ikke har været langt større, end tilfældet er. Det ville være ønskeligt, om man hørte mere fra de utilfredse patienter, der lider under lange ventetider eller dårlig behandling, fordi personalet er stresset eller inkompetent. Fortravlethed, træthed, dårlig planlægning og skiftende personale er noget af det, patienterne ofte oplever. Vi ved, at mange brugere er utilfredse med sundhedsvæsenets forringede service. men man beklager sig mest indbyrdes og næsten aldrig officielt til sundhedsvæsenet eller til medierne. Kære patient! Det er dit helbred, vi kæmper for. Vi vil gerne være nogle velfungerende, vellønnede sundhedsarbejdere, der har kræfter til at hjælpe dig. Og det. må gerne foregå i et pænt og hyggeligt sygehus med et moderne udstyr. Hvilke forventninger har du til sundhedsvæsenet? Hvis du gerne vil have en bedre service end i dag, kræver det, at politikerne ikke alene med ord. men også med penge prioriterer sundhedsvæsenet højere end nu.