Fiskeriets ulige vilkår - set fra en skibakketop

Hvis jeg absolut skal påmonteres nogen kasket, vil jeg sige, at mine tanker er kommet frem, når jeg som skiløber og med skihue på, har stået oppe på Lillemalene og kigget ud over havet. Heldigvis har man fri engang imellem, og i disse stunder "spoles" bl.a. arbejdsdagen tilbage og køres langsomt frem. Med et fint ord kaldes det evaluering.

Onsdag d. 20. marts 1996
Søren Brandt, Formand for Brancheudvalget for Fiskeri og Eksporterhverv i Grønlands Arbejdsgiverforening
Emnekreds: Erhverv.

Allerførst skal jeg på det kraftigste tilbagevise, at jeg i min artikel i Sermitsiaq den 15. marts 1996, har udtalt mig som formand for APK. Jeg nævnte det også gentagne gange, inden jeg blev bedt om at sige noget i mikrofonen. At radioavisens journalister ikke respekterer dette, skal jeg overfor APK's medlemmer stærkt beklage.

Hvis jeg absolut skal påmonteres nogen kasket, vil jeg sige, at mine tanker er kommet frem, når jeg som skiløber og med skihue på, har stået oppe på Lillemalene og kigget ud over havet. Heldigvis har man fri engang imellem, og i disse stunder "spoles" bl.a. arbejdsdagen tilbage og køres langsomt frem. Med et fint ord kaldes det evaluering.

Det er som om, at radioavisens journalister efterhånden kun kan bringe noget af interesse, såfremt "nyheden" skulle komme fra en person som minimum er "noget ved musikken". Det er efter min mening meget stærkt hæmmende for menigmands ytringslyst.

Slut for bemærkning til radioavisen.

Jeg føler stærkt, at Formanden for Royal Greenland i sine udtalelser i radioavisen fredag aften den 15.3.1996, lider af begrebsforvirring. Jamen han har slet ikke forstået mit indlæg i Sermitsiaq. Jeg påpeger, ganske vidst mellem linierne, netop at der finder begrebsforvirring sted i f.eks. Royal Greenlands top, al den stund, at der sidder politikere spredt rundt i de selskaber der er ejet mere eller mindre af Grønlands Hjemmestyre.

HVORFOR??
Jo - de selv samme politikere har været med til at udforme de love, der muliggjorde etableringen af DERES ? egne firmaer.

Derfor sætter de sig godt og solidt i bestyrelsen for disse firmaer. Herfra tror de så gud hjælpe mig, at de skal sidde og vogte de love som gjorde DERES bestyrelsespost, og hensyn til samfund m.v. mulig. DE har selv lavet lovene og DE har magten til at lave om på lovene hvis noget skulle komme i vejen for samfundet, DEM SELV m.v.. OK, så vidt så godt, indtil videre har de fat i den lange ende, al den stund der er nogen der gider at stemme på dem.

Sætter en hvilken som helst person, det være sig politiker, Sakæus eller Benjamin sig i bestyrelsen for et aktieselskab, skal vedkommende person arbejde i henhold til lov om aktieselskaber. Denne lov er ikke en lov som på nogen måde tager hensyn til politikerens herkomst, de særlige grønlandske forhold, end sige den lov som muliggjorde at den grønlandske politiker valgte at tage plads i dette hjemmestyreejede aktieselskab.

Aktieselskabsloven tager kun hensyn til aktieselskabet og den forsvarlige forvaltning af aktieselskabet. Aktieselskabsloven kender ikke Grønland. Aktieselskabsloven gælder i Grønland. Bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber kan pådrages erstatningspligt og bøder, hvis ikke de vogter DERES aktieselskab godt nok. Aktieselskabsloven vil have at man skal vogte aktieselskabet. Aktieselskabet nævner ikke noget om at vogte de særlige grønlandske forhold. Ja - det er også hulens svært ikke, især for en "lokalpolitiker" der har været med til at stemme for en lov som gav vedkommende en bestyrelsespost??.

En bestyrelsespost i et Hjemmestyreejet aktieselskab, er heller ikke et sponsorbidrag til vedkommendes eller vedkommendes partis valgkampagne.

DERFOR!!
Hvis det stadig kniber med forståelsen, så smid personen UD af bestyrelsen.

Ove Rosing Olsen nævnte i radioavisen noget om kapacitetstilpasning. Er der nogen i Grønland som er blevet eksperter i dette begreb, er det om nogen trawlerrederierne, det være sig private som ICETRAWL og Royal Greenlands trawlerdivision. Hele kondemneringsrunden var en kapacitetstilpasning ud over alle grænser, og den uddannede en ekspertise som én af de positive elementer.

De private rederier arbejder stadig videre med kapacitetstilpasning. De er blot nået så langt nu, at for at komme videre i kapitali.... nej undskyld, kapacitetstilpasningen, må de nødvendigvis ind på noget som for Royal Greenland's bestyrelse og ledelse åbenbart er yderst smertefuldt. Jamen det havde jeg jo forudset i min forrige artikel, og derfor havde jeg givet dem lov til at have onde tanker om de private, hvilket jeg må sige Ove Rosing Olsen har taget imod. Royal Greenland vil nemlig til forskel fra de private lave vedvarende arbejdspladser, det sagde han i hvert fald i den grønlandske radioavis. Jeg forstod det i hvert fald mellem linerne sådan, at de private ville forsøge at lave noget som der alligevel ikke var noget hold i på længere sigt, og derfor blev mit eksempel om etablering af rejefabrik i f.eks. Paamiut, meget hurtigt fejet væk. I et iøvrigt meget nonchalant tonefald, sagde han bl.a., at der ikke skulle bygges flere rejepillefabrikker i Grønland.

Hvem bestemmer da det? Og hvis det bestemmes, så sig det hurtigt klar og tydeligt. På denne måde kan de private nå at tage deres forholdsregler på deres respektive generalforsamlinger i 1996. Én ting vil de så vide, nemlig at deres ambitionsniveau lovgivningsmæssigt er begrænset.

Ønsket om opførelse af en rejepillefabrik i f.eks. Paamiut, er da ved gud også en kapacitetstilpasning, se nedenfor opstillede repetition. Ove Rosing Olsen er ikke længere politiker, men jeg kan nu ikke lade være med at opfatte ham som en sådan alligevel, især når nedenstående er uforståeligt for ham/dem.

Ud for Paamiut eller Maniitsoq er der rejer både sommer og vinter.

Ud for Paamiut eller Maniitsoq er der ikke hellefisk af betydning sommer og vinter.

I Diskobugten (F.eks. Ilulissat) er der hellefisk både sommer og vinter.

I Diskobugten (F.eks. Ilulissat) er der kun rejer om sommeren.

Jeg synes kun det er geografisk ulogisk, i at placere røgeri i Paamiut.

Bestyrelsesformanden for Royal Greenland nævner også, at det vil være alt for dyrt at luftfragte al vinterproduktion ud af Ilulissat om vinteren. Aldrig har jeg hørt nogen smide håndklædet i ringen så hurtigt. Jeg har kun nævnt de færdige røgvarer, det er vel dem der hele tiden har været tænkt på i eksemplet "Paamiut". Fragtproblemet pårøgvarerne er vel kun i ca. 4,5 måned, og dette problem er vel til for at kunne løses. Tag derfor og løs problemet, snak f.eks med Grønlandsfly eller dennes konkurrent. (Jer selv, Suluit Air/Royal Greenland.) Jeg mener ikke nødvendigvis, at de færdige røgvarer skal med flyvemaskine hele vejen frem til markedet. Man kunne måske flyve varer fra Nuuk til Ilulissat og varer den anden vej. Hvis maskinen ikke kan fyldes op med ROYAL GREENLAND varer alene, så husk at der findes andre som måske kunne være interesserede i at fylde op. Foruden mangel på rejer i Nordgrønland om vinteren, mangles der også andre ting såsom havfugle og andet grønlandsk proviant som findes hernede sydpå om vinteren, men ikke nordpå. (Giv ROYAL GREENLAND's Hjemmemarkedsafdeling opgaven) Samme flyvemaskine kunne så tage færdige røgvarer med retur til Nuuk hvor havnen er åben hele året rundt. Herfra kunne færdigvaren så sendes ud i verden, til Royal Arctic Lines nye fragtrater, som forøvrigt i hvert fald ikke er blevet dyrere. hvis dette stadig er for dyrt, var det måske her mekanismen projekt dit og dat kunne bruges billigst. Hvad ved jeg om det?,- men tænk ROYAL GREENLAND, Ove Rosing Olsen og Hjemmemarkedsafdeling - tænk. Brug hovedet. Og frem for alt, spær ikke vejen for folk som har en anden mening, og lad være at beskylde disse mennesker/mig for ansvarsløshed overfor samfundet blot fordi de eller jeg kommer med kritik. Jeg mener vi prøver at hjælpe.

Dengang ICETRAWL blev til, gik det forresten også hurtigt, fra og med opsending af "nødsignal" til hjælpen nåede frem. Her kommer endnu et eventyr fra den virkelige verden.

I 1990 eksisterede der blandt de dengang alt for mange private rederier nedenstående, som alle havde en fællesnævner, nemlig at de enten havde ESU-lån og/eller der var blandt aktionærkredsen én eller flere prominente politikere eller suppleanter for disse.
  1. Nataarnaq Trawl A/S, Sisimiut. Ove Rosing Olsen var med i ejerkredsen.
  2. Qasigiaq Trawl ApS, Qasigiannguit. Konrad Steenholdt var med i ejerkredsen.
  3. Uummannaq Trawl ApS, Uummannaq. Mikael Petersen var med i ejerkredsen.
  4. Upernavik Trawl ApS, Upernavik. Mange mange ejere, og er nu opløst.
  5. Maniitsoq Trawl A/S, Maniitsoq. Kom til senere men for sent, og blev derfor overtaget af Nuna Bank A/S slet og ret.
  6. Perquk A/S, Ilulissat. Dette rederi kom også til lidt senere.
Disse rederier var dengang rigtigt ude at køre rent økonomisk, og de blev enige om at sende en "nødraket" til hjemmestyret/ESU. Herfra kunne rederiets politikeraktionærer bedre komme til at trykke de på de rigtige knapper. Især én politiker havde bitre erfaringer fra en tidligere sag med et skib som hed "SIKU"

Hurtigt arbejdende "udvalg" arbejdede denne gang og endelig rigtigt hurtigt. Et fællesrederi kom hurtigt på benene "ICETRAWL". Dette rederi mente især kreditorerne (ESU) skulle administreres under Royal Greenland, da de dengang var eneste alternativ. ESU er Hjemmestyrets "bank" og Royal Greenland var 100% Hjemmestyreejet.

For nu at hele det økonomiske roderi de enkelte rederier var havnet i, ikke skulle belaste det nyetablerede ICETRAWL for meget, måtte der en gældssanering til. Denne gældssanering skulle gives af bl.a. ESU og skattedirektoratet som administrerede (skyldige) rejeafgifter. Lovninger om gældssanering og garantier blev givet, og de enkelte rederier skød så deres respektive skibe og kvoter ind i ICETRAWL. Man valgte udadtil at kalde denne manøvre en "fusion", velvidende at det ikke var en reel fusion.

Se alt dette skete i 1990, og især de omtalte første 4 rederier blev stillet i en position, hvor de ikke længere havde helt den samme risiko som andre private rederier. De var nemlig ikke i deres aktionærkredse lige så heldige stillet (heldigvis da). Rygterne gik dengang, at det grønlandske samfund brugte ca. 90 mill. kr. på denne operation, men alt var dengang meget hemmeligt, og beløbet blev på de bestemteste afkræftet.

1-2 år skulle gå, før man kom de øvrige private rederier til undsætning, og under megen debat blev der fra hjemmestyret bevilget en kondemneringspulje på 100 mill.kr., som skulle resultere i en kapacitetstilpasning. Ja, der var altså ikke flere penge tilbage, da de første 4 rederier havde langet til fadet.

I dag skriver vi 1996, og læser man 1994 regnskabet for Nataarnaq Trawl A/S står der i årsberetningen blandt andet:
"I 1990 indgik selskabet sammen med 3 andre rederier i en "Fusion" hvorved de 4 selskaber hver især overdrog sine fiskerirelaterede aktiver i form af fartøjer og kvoter til et nystiftet selskab Ice Trawl Greenland A/S. Overdragelserne blev vederlagt ved udstedelse af nominelt 2.000 t.kr. aktier til kurs 101,41 til hvert selskab medens restvederlaget bestod i overdragelse eller delvis indfrielse af pantsikret gæld i fartøjerne. Grønlands Hjemmestyre muliggjorde sammenlægningen med et tilsagn om på visse lempelige vilkår, at eftergive eller indfri det enkelte rederis resterende gældsposter, som ikke kunne dækkes af overdragelsesværdien for aktiverne.
Denne eftergivelse af gælden er for Nataarnaq A/S endelig gennemført i foråret 1994.
Som følge af,............... , finder bestyrelsen det forsvarligt og i overensstemmelse med aftalens ånd, at indtægtsføre det gældssanerede beløb på i alt 14.991.898 kr.
Selskabets fremtidige virke vil alene være som investeringsselskab, hvis væsentligste aktiv vil være en aktiebesiddelse på 10% i Ice Trawl Greenland A/S."
Nøjagtigt samme beretning står at læse i Uummannaq Trawl ApS regnskab for 1994, den eneste forskel er gældssaneringsbeløbet på 15.006.855 kr.

Situationen for Qasigiaq Trawl ApS er lidt anderledes, idet der ved udgangen af 1994 endnu ikke er afsluttet helt med hvad gældssanering angår. Men der står bl.a. i noterne til regnskabet følgende:
"I forbindelse med etablering af rederiet Ice Trawl Greenland A/S, hvor selskabet sammen med 3 andre rederier indskød hver deres kvote og skibe i et fælles rederi, blev der samtidig af Grønlands Hjemmestyre ydet lån til sanering af selskabets gæld.
Der er efterfølgende meddelt saldokvittering for dette lån, idet selskabet samtidig som en eventualforpligtelse har påtaget sig at tilbagebetale og forrente beløbet under særlige forhold."
For så vidt angår Upernavik Trawl var dette selskab under opløsning dengang jeg spurgte om mulighed for at købe aktier i Ice Trawl. Så gældssanering/tabet for ESU må her have været af en så stor en størrelse, at det må have være umuligt at rette noget op. Med andre ord mere end kr. 15. mill.

Hvis man forudsætter, at gældssaneringen for de 3 første rederier Nataarnaq, Uummannaq og Qasigiaq var ca. lige store blev der på disse rederier i alt brugt kr 45 mill, dertil skal så lægges tabet ved Upernavik og yderligere landskassens tabte tilgodehavende vedrørende rejeafgift. Samlet gæt dengang på ca. kr. 90 mill. var nok ikke så galt, der skulle blot gå ca. 5 år før det kom frem.

Læser man Ice Trawls regnskab for samme periode 1994, er der også interessant tallæsning. Man kan blandt andet læse hvad Ice Trawl må betale til Royal Greenland for af drive rederiet.

Jeg vil straks nævne, at følgende opsummering ikke på alle punkter er dokumenteret, men er kun mine kvalificerede gæt på hvilken pris Royal Greenland tager for sine ydelser. Disse kvalificerede gæt kan jeg kun gøre, idet nogle af vore kolleger før har haft Royal Greenland til at sælge deres produkter, og derfor ved hvad prisen er for denne know how. (Opbygning af adgang til eksportmarkedet, og tilpasninger til dette).

Ice Trawl havde i 1994 en eksportindtægt på ca. 92 mill.kr, og som betaling for deres know how har ROYAL GREENLAND, hvis prisen stadig er den samme som den var for føromtalte kolleger, taget 5% af værdien i honorar, i alt ca. 4,6 mill.kr.. Det står ikke at læse direkte hvor meget ROYAL GREENLAND har taget i honorar for at administrere og drive de 4-5 skibe Ice Trawl havde i 1994, men mit gæt er ca. 4 mill.kr., hvilket er ca. 900.000 kr. pr. skib. Ice Trawl havde i 1994 en renteudgift på 1,6 mill.kr for et lån ydet af en "tilknyttet virksomhed" på 13,9 mill.kr. Hvorfor har det været nødvendigt at optage lån i en tilknyttet virksomhed fremgår ikke. Soliditetsgraden ultimo 1994 var 9,3%.

Alt i alt har ROYAL GREENLAND således haft en direkte omsætning på ca. 10 mill.kr. i Ice Trawl i 1994.

Som formand for Royal Greenland må det klart give begrebsforvirring hvis man ved, at Royal Greenland har tommel-, og pegefinger nede i pengepungen på en Nataarnaq Trawl aktionær.

Jeg siger ikke, at Royal Greenland skal yde gratis service - langt fra. Men det kan da gøres billigere, det ved jeg til gengæld. Vis her lidt samfundshensyn Ove.

Dette indlæg er som det forrige indlæg også tilfældig i sin art.