Dansk advokat skal se på på Berufsverbot i KNR

Samtidig finder IA rigelig grund til nu også at lade undersøgelsen omfatte KNR-ledelsens handlemåde for den krænkelse af pressefriheden, som efter al sandsynlighed er sket i denne sag.

Søndag d. 5. maj 1996
Jens Brønden
Emnekreds: Aviser, radio og TV.

Indholdsfortegnelse: Hvis radioen tillader det Journalisternes ret til genmæle KNR skal undersøges NUUK(JB) - Dansk Journalistforbund arbejder med sagen om den ulovlige fyring af KNR-journalisten Jens Mikkelsen og bortvisningen af Elna Egede fra radioavisens Købehavnsredaktion. Fyring af journalister kan ifølge overenskomsten kun ske efter en procedure med flere skriftlige advarsler, og den er ikke fulgt. Jens Mikkelsen har hverken taget af kassen eller begået andre kriminelle handlinger i forbindelse med sin ansættelse, og fyringen betragtes på den baggrund som et brud på overenskomsten, som meget let kunne føre en faglig aktion med sig. Men det bliver der ikke noget af foreløbig. På spørgsmålet om, hvorfor kollegerne i Nuuk ikke aktionerer, svarer journalisternes fællestillidsmand, Noah Mølgaard, at det må de ikke. - Der er fredspligt i overenskomstperioden, og den skal vi overholde. - Men vi har forlangt, at fyringen af Jens Mikkelsen og fritstillelsen af Elna Egede trækkes tilbage, således at begge journalister har samme faglige status og anseelse som hidtil, fortsætter Noah Mølgaard. - Den behandling, de begge har fået er urimelig. Hvis radioen tillader det Men direktør Jens Lyberth kalder hverken fyring eller fritstillelse tilbage, og opretholder sine begrundelser. Derfor må nu Dansk Journalistforbund tage affære, og her har man bedt advokat Kjeld Gustav Eriksson om at tage sig af sagen. I journalistforbundet lægger man ikke skjul på, at sagen her opfattes som særdeles særpræget. Specielt KNR's tilbagevisning af et godt og grundigt stykke kritisk journalistik og repressalierne mod journalisten havde næppe kunnet finde sted i Danmark. Inuit Ataqatigiit har med forbehold for KNR's tilladelse (det er deres ironiske spøg - red.) fremsendt en kommentar til misseren. IA kalder fyringen og fritstillelsen berufsverbot et begreb, der især var fremme i 1970'ernes Tyskland, hvor mennesker med en kritisk holdning til statsmagten ikke kunne få beskæftigelse i det offentlige. Helt præcis sådan er det ikke med Elna Egede, men det peger derhen ad. Og det er ikke mindre alvorligt, fordi det er veldokumenteret kritisk journalistik, det handler om. Journalisternes ret til genmæle Inuit Ataqatigiit tager i deres pressemeddelelse udgangspunkt i medielovsdebatten i Landstinget sidste uge, hvor retten til genmæle havde en fremtrædende plads. - Naturligvis bør retten til genmæle gælde alle, skriver Johan Lund Olsen i sin pressemeddelelse. - Og den ret skal naturligvis også gælde de journalistiske medarbejdere, der bliver ofre for mediernes tilbagetog fra frontlinierne. Journalisternes ret til genmæle bør i særdeleshed gælde, når de af pressens ledelse trynes til ikke at bringe en dokumenteret nyhedsformidling og i stedet trues med direkte berufsverbot, og ikke bare trues, men rent faktisk bliver fyret! Sagen omkring KNI's edb-problemer og regnskaber, der på det seneste har bevirket, at den ledende journalist på Københavnsredaktionen er bortvist og fritstillet, taler sit tydelige sprog om berufsverbot og om, at der lugter fælt i bageriet. Den administrerende direktør i KNI Holding A/S fik af ledelsen på KNR/Radioavisen ukritisk og fri adgang til at rense sig, selvom en båndoptagelse og en ordret afskrift dokumenterede, at han var blevet korrekt behandlet. KNR skal undersøges Inuit Ataqatigiit bruger sagen som yderligere begrundelse for partiets forslag om sammensætningen af en uvildig undersøgelseskommission med vidnepligt til at analysere KNI's omstrukturering. Samtidig finder IA rigelig grund til nu også at lade undersøgelsen omfatte KNR-ledelsens handlemåde for den krænkelse af pressefriheden, som efter al sandsynlighed er sket i denne sag. Selvom det fleste havde håbet, at planen var opgivet, blev københavnsredaktionen nu nedlagt før tiden, og radioavisen til de grønlandske lyttere i Danmark læses op fra studiet i Nuuk. For at undgå skruebrækkeri er det i øjeblikket radioavisens to chefer, den grønlandske redaktør Steffen Heilmann og den danske Kjeld Aaes, der skal klare den del af opgaven, mens medarbejderne på redaktionen trods den dramatiske personalesituation leverer nyhederne - de såkaldte telegrammer - til de to oplæsere.