Telemedicin og udvikling af sundhedsvæsenet

Jeg kan dog forudse problemer på grund af, at telemedicinen under indtryk af tidens euforiske stemning og som politisk springbræt, introduceret af gamle manegeklovner til nye tricks, ser ud til at blive brugt ud over, hvad teknologien i sig selv kan bære.

Lørdag d. 1. juni 1996
Lars Mosgaard
Emnekreds: Sundhedsvæsenet, Telemedicin.

Indholdsfortegnelse:
Vi må regne med at finde flere sygdomme
Penge til indførelse af telemedicin vil blive taget fra det primære sundhedssystem
Centralt eller decentralt sundhedsvæsen?
Det grønlandske sundhedsvæsen er unikt!
Regionalisering - er det decentralisering eller centralisering?
Resume:


Telemedicin holder nok i nærmeste fremtid sit egentlige indtog i Grønland, tænkeligt nok som en slags triumftog med ovationer.

Som de fleste andre elsker også jeg telemedicin.

Jeg kan dog forudse problemer på grund af, at telemedicinen under indtryk af tidens euforiske stemning og som politisk springbræt, introduceret af gamle manegeklovner til nye tricks, ser ud til at blive brugt ud over, hvad teknologien i sig selv kan bære.

Som enhver anden teknologisk landvinding skal denne bruges med faglig omtanke og forstand. Der er heller intet, som tyder på, at vi her endelig og for en gang skyld står med en omkostningsneutral eller ligefrem udgiftsbesparende opfindelse i hænderne.

Men tro mig, der vil om føje tid blive sagt meget, som vil kunne tolkes i den retning.

Telemedicin er et teknologisk kommunikationsudstyr, som først og fremmest skal øge de diagnostiske muligheder på steder, hvor de medicinske specialer ikke forefindes, hvadenten det er, fordi stedet er for lille til at bære specialerne, eller det er for at centralisere specialerne med henblik på en yderligere udvikling heraf.

Vi må regne med at finde flere sygdomme
Når således mulighederne i vores diagnostiske søgen bliver større, så må vi regne med at finde noget, ellers er der i hvert fald i bibelsk forstand - lidt omvendt tolket - ingen grund til at søge.

Og når man regner med at finde noget, så må man vel også på forhånd være villig til at tage konsekvensen af sine fund, ellers bør man afholde sig fra at søge, dvs. lade være med at indføre teknologien, ikke?

Der vil altså i medfør af de nye diagnostiske muligheder, som telemedicinen tilbyder os, hos patienterne blive konstateret sygdomme og tilstande, som vi tidligere ikke har kunne finde, men som nu skal behandles med alle de til dette formål mulige midler. Og det koster. Det koster dyrt!

Penge til indførelse af telemedicin vil blive taget fra det primære sundhedssystem
Faren for mig ligger i, at der ved indførelsen af telemedicinske faciliteter fra forskelligt hold vil blive udtrykt en forventning om besparelser og herudover i det mindste nogle krav om omfordeling af bevillingerne.

Hvor fra skal disse besparelser eller omfordelinger så komme? Tænk lidt over dette, førend du læser videre!

Dine overvejelser er sikker endt med den eneste mulige løsning på den opstillede gåde, hvis man lige ser bort fra merbevillinger: de - besparelserne - må, hvis de politikere, der har forventninger om besparelser og som også er bevillingsgivere, alene skal bestemme, komme derfra, hvor teknologien, som begrunder den påståede besparelse, bliver indført.

Sagt med andre ord, økonomien i det hele vil - uanset om det kaldes besparelser eller omfordelinger - på den ene eller anden måde blive taget fra det primære sundhedssystem i distrikterne og overført til det sekundære, centrale sundhedssystem.

Et dækord kunne i denne forbindelse være regionalisering.

Yderligere vil man for sent opdage, at det koster langt mere, end en simpel omfordeling og omorganisation kan bære.

Og der vil erfaringsvis ikke uden videre være politisk vilje til at yde de merbevillinger, der er behov for.

Centralt eller decentralt sundhedsvæsen?
Det positive ved telemedicin er alt andet lige, at kompetencen som en stor gevinst øges centralt, men prisen er en svækkelse af den kompetence, vi i dag kender ude i distrikterne, en væsentlig en endda.

Hvis man bevarer den decentrale struktur i det grønlandske sundhedsvæsen intakt - og kun da - vil telemedicin i følge de erfaringer, der findes i Norge på området, kunne øge kompetencen også i det decentrale led, altså ude i distrikterne.

Bevarer man til gengæld ikke distrikterne intakt, så vil der komme en udækket manko, som betyder, at vi faktisk risikerer at stå dårligere i den primære sundhedssektor efter teknologiindførelsen end vi gjorde før.

Naturligvis kan disse ulvetider undgås, men kun hvis vi tænker os om og handler i tide.

Det grønlandske sundhedsvæsen er unikt!
90% af ydelserne (i antal) udføres i distrikterne kompetent og udmærket som i intet andet land. Netop her er vores geografi med os. De små byer, de korte afstande, sundhedscentrenes decentrale opbygning til udmærkede medicinske enheder med mange faciliteter og stor kompetence er grundlaget. På en time kan en patient gå til læge, blive undersøgt, efter behov også med laboratorie- og røntgenundersøgelser, få udført småkirurgi, udleveret medicin m.m.

Prøv at forestil jer, hvad det samme i tid og transport ville koste en patient i Danmark.

Som det er nu, kan vi i distrikterne herudover tage vare om fødepatienterne på en forsvarlig måde, vi kan udføre forskellige akutte operationer under bedøvelse, og vi kan bevare et rimeligt akut beredskab på stedet.

De sidste 10% af ydelserne er meget mere omkostningskrævende, og de foregår uden for distriktet.

Ganske vist er bygderne i mit billede ovenfor som sædvanlig næppe nævnt og fortsat vores smertensbarn, sådan som også de små byer meget vel kan blive det i morgen, tager vi os ikke i agt.

Pas på distrikternes integritet og autonomi

Bevar den decentrale distriktsstruktur intakt!

Gør venligst intet, som vil ødelægge vores unikke system!

Lær af samfundsudviklingen inden for de andre store hjemmestyreområder, hvor bureaukratisering, omorganiseringer og omfordelinger af ressourcerne er ved at ødelægge folks reelle muligheder for at få de ydelser, de som borgere har krav på: forsyningen halter, butikkernes hylder er tomme, bygderne glemmes eller i bedste fald forsømmes, rejsemulighederne forringes for de fleste (bedres måske for nogle), godsforsendelse er for viderekomne etc.

Lad sundhedsvæsenet gennemgå en udvikling også på det teknologiske område, men på en måde, som dels sikrer og om muligt forbedrer vores muligheder for at undersøge, visitere og behandle patienterne korrekt efter passende moderne principper, og lad os for alt i verden undgå at bureaukratisere og centralisere blindt.

For det vil uomgængeligt ødelægge patienternes muligheder for at gå uhindret til læge. Det vil destruere vores unikke sundhedssystem.

Regionalisering - er det decentralisering eller centralisering?
En regionalisering er muligvis set fra Nuuk en decentraliserring, men set fra distrikterne og borgernes synspunkt, er der tale om en centraliseringsproces. Aktiviteterne bliver flyttet fra de små distrikter til de større, patienternes muligheder for at gå uhindret til læge i deres egen by og kommune vil formindskes i takt hermed.

Resume:
  1. Vi har et unikt primært sundhedssystem i Grønland.
  2. Blind teknologisk udvikling vil medføre krav om besparelser i det primære sundhedssystem.
  3. Blind teknologisk udvikling vil medføre krav om omorganiseringer og omfordelinger af ressourcerne i sundhedsvæsenet med nedprioritering af det primære sundhedssystem til følge.
  4. Blind teknologisk udvikling vil dermed medføre krav om centraliseringer i sundhedsvæsenet.
  5. Teknologiudvikling er et prioritetsspørgsmål og må forudgås af MTV (medicinsk teknologivurdering).
  6. Læs "Medicinsk teknologivurdering - hvad er det?" grundigt (Sundhedsstyrelsen, april 1994).
  7. Bevar os vel, det gælder også et unikt og sundt sundhedsvæsen.
Punkt 1) er en konstatering, punkterne 2)-4) er udsagn, som sandsynligvis er sande, men som ikke nødvendigvis er værdiladede med hensyn til, om konsekvenserne er ønskede eller uønskede eller om de er ønskværdige eller uheldige, punkt 5) en ny konstatering, som Sundhedsstyrelsen er kommet med før mig, punkt 6) en opfordring, som er ganske fornuftig, ikke mindst for særligt interesserede i debatten, og punkt 7) er et ønske for fremtiden.

Citat: "Vi arbejdede hårdt, men hver gang, det begyndte at fungere, blev nye planer om omorganisering iværksat. Jeg lærte senere i livet, at vi er tilbøjelige til at møde hver ny situation gennem omorganisering, og jeg lærte også, hvilken vidunderlig metode dette er til at skabe illusion om fremgang, mens det i virkeligheden forårsager kaos, ineffektivitet og demoralisering".

Cajus Petronius, embedsmand for kejser Nero, død 65 år efter Kristi fødsel.