Indsigt: Tanker om de hjemmestyreejede selskaber

Tanker om de hjemmestyreejede selskaber

Alene honorarer til de velbjergede bestyrelsesmedlemmer svarer til omkring 33 SIK-medlemmers årsværk

Tirsdag d. 18. juni 1996
Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Emnekreds: Erhverv, Politik.

Indholdsfortegnelse:
Tanker om de hjemmestyreejede selskabers generalforsamlinger
De selektive fragtrater
Forsyning af bygderne
Grønlandske besætninger
Samfundet skal ikke styres af virksomhederne
Honorar til bestyrelserne


Tanker om de hjemmestyreejede selskabers generalforsamlinger
Idet det hermed er umiddelbart, at bestyrelserne og ejernes repræsentanter, landsstyret, fortsat kører på fri hjul med lukkede øjne og ører og ufortrødent lader hånt om befolkningens tanker og meninger.

Mens formændene for KNI's driftselskaber, de to A/S-er Pilersuisoq og Pisiffik, holder en ganske lav profil, bekendtgjorde formanden for KNI-Piginnittut A/S ved aflæggelsen af årsberetningen bl.a. følgende:

KNI-selskaberne har ikke påført samfundet øgede byrder. Omstruktureringen har umiddelbart betydet forbedringer for forbrugere og landskassen.

Som en fast rubrik i Sydgrønlands regionsavis Kujataamiu nutaaq ville have sagt det: Ila kakkaak - ih du milde.

At landskassen er påført øgede byrder hænger befolkningen langt ud af halsen. Det skal KNI-Holding A/S's bestyrelsesformand ikke lade som om, han ikke kender noget til. Da opfattelsen af egen ufejlbarlighed således gør blind, må vi råbe vagt i gevær.

Forbrugernes, befolkningen i by og i bygd, inderlige ønsker om forbedringer af den i forbindelse med omstruktureringen opståede absolut ringere servicering - øgede byrder - skal KNI ledelsen ikke lade som om ikke eksisterer.

De selektive fragtrater
Ordningen med de selektive fragtrater for fragt af hjemmeprodukter, indført under min tid som landsstyremedlem for handel og trafik, og som producenterne umiddelbart er glade for, passer ikke til et moderne rederi, var en af meldingerne fra Royal Arctic Line A/S's generalforsamling. Det er muligt, at ordningen ikke passer til RAL, men ordningen er fortsat nødvendig og passer til samfundets behov. For indeværende periode, hvor såvel de små som store virksomheder er i fuld gang med at forbedre deres konkurrenceevne, er en selektiv fragtrateordning fortsat nødvendig. Mange af virksomhederne er bukket under og mange er i store vanskeligheder, fordi driftsomkostningerne, ikke mindst fragtraterne, fortsat er til stor ugunst for de hjemlige virksomheder og mindre produktionsenheder. Den for RAL upassende ordning med selektive fragtrater er derfor fortsat en forudsætning for mange af hjemmeproducenternes videre eksistens.

Lad os derfor hjælpes ad og give de hjemlige produktionsvirksomheder tid til konsolidering, før vi åbner vore porte for markedskræfternes frie spil.

De aktuelle nødvendige investeringer er til for en stærkere position i fremtiden. Og det forjættede i markedskræfternes frie spil slippes løs i dag eller i morgen har ingen afgørende betydning.

Forsyning af bygderne
At KNI-Pilersuisoq A/S overlader bygdeforsyningen til Royal Arctic Line A/S er landsstyrets ønske til overvejelse.

Royal Arctic's hidtidige forsøg på forsyning af de få byer er ikke noget at skrive hjem om. Det er derfor langt at foretrække at udnytte KNI-Pilersuisoq A/S's dygtige besætningers erfaringer og rutiner med denne opgave. Den form for ekspertise hænger ikke i fjeldene, ligesom KNI's erfarings- og datatank i administrationen af forsyningen af så mange bygder ikke ligefrem kan erhverves på et aftenskolekursus.

Grønlandske besætninger
I den forbindelse har vi krav på at vide, hvornår vi kan forvente de efter sigende planlagte regionsfartøjer og passagerer. For de grønlandske besætningsmedlemmers, ikke mindst officerers vedkommende, bør disse allerede vide, hvilken karriere, de kan forvente ved ibrugtagningen af disse regionsskibe.

Skibe til intern besejling, til en hjemmestyreejet rederivirksomhed, skal naturligvis konstrueres, så de honorerer kravet om grønlandsk bemanding optimalt.

Samfundet skal ikke styres af virksomhederne
Grønlandske virksomheder er til for samfundet. Den grønlandske befolkning ønsker selv at råde over sine virksomheder.

Honorar til bestyrelserne
For KNI/RAL, der fyrer sine medarbejdere en masse, for KNI/RAL, der behøver så mange penge som tilskud og sikkerhedsgaranti for overhovedet at kunne eksistere, er en post på 4 millioner kroner til bestyrelseshonorarer et ikke ringe beløb. Alene honorarer til de velbjergede bestyrelsesmedlemmer svarer til omkring 33 SIK-medlemmers årsværk.