Alene-sygeplejerske på et sygehus normeret til 3 sygeplejersker

Et andet stort forsømt område var det forebyggende arbejde. Jeg tænker her især på de mange provokerede aborter, volden, spiritusmisbruget, seksualovergrebene, selvmordene

Onsdag d. 17. juli 1996
Lisbeth Høy
Emnekreds: Sundhedsvæsenet.

Indholdsfortegnelse: Undervisning Jordemoder og sundhedsplejerske havde og har vi heller ikke Bestilling Personalesamtaler Forebyggelse Konklusion Men hvad gik min tid så med? Hvordan er det at være alene-sygeplejerske på et sygehus normeret til 3 sygeplejersker. Det prøvede jeg 4 måneder sidste vinter i Nanortalik. Det var spændende og en stor udfordring for mig, der hidtil kun har været narkosesygeplejerske og sundhedssygeplejerske. Det daglige stress der opstår, når man ikke kan nå at blive færdig med en ting før den næste telefon ringer, eller det næste problem dukker op kan godt blive for meget. Jeg havde kronisk travlt, og frokost var en by i Rusland. Når jeg kom hjem, havde jeg mest lyst til, at trække dynen over hovedet, lukke øjnene og gemme mig for yderligere krav. Vel vidende, at jeg også havde vagt hjemmefra, og telefonen kunne ringe når som helst. Jeg vil prøve at beskrive noget af det, der ikke blev tid til på grund af problemer, der skulle klares her og nu. Undervisning Sygeplejen på sengeafdelingen var under dansk standard, og selv om patienterne ikke kræver så meget her, og der ikke er tradition for at klage, så er der nogle basale ting, der bør være i orden. Patienter, der ikke kan vaske sig selv, skal have hjælp til dette. Sengebordet skal stå på den raske side af patienten, og ikke på den lamme side. De patienter, der skal drikke rigeligt, skal have drikkevarer bragt ind på stuen. Drikkevarerne skal stå så patienten kan nå dem. Patienterne har brug for at blive talt med o.s.v. Der var ikke tid til ordentlig undervisning. Jævnlig undervisning i nyfødtes behov, ville jeg gerne have haft tid til. At nyfødte ikke altid er sultne, når de græder. At det ikke er sundt for lungerne at græde, som jeg hørte en påstå, at det var. At nyfødte har brug for tæt kontakt med mor. Hvorfor de ikke bør have NAN om natten o.s.v. Jordemoder og sundhedsplejerske havde og har vi heller ikke En anden funktion der ikke blev til ret meget, var undervisning af STI-elever. De fik en sundhedsmedhjælper som kontaktperson, men sundhedsmedhjælperen burde også have fået "vejledning i vejledningen ", ligesom STI-eleven burde have haft evaluering med jævne mellemrum. Heldigvis havde den tidligere afdelingssygeplejerske forhindret, at vi fik sygeplejestuderende, hvilket havde været en katastrofe, især for den studerende. Bestilling Der havde ikke været sygeplejersker på sygehuset i 2 måneder, da jeg kom til, og medicin- og depotlageret var for nedadgående. Det blev 4 dyre måneder medicinmæssigt, med hovsa-bestillinger. Pludselig var der ikke mere Pamol, Cisordinol, Antabus, Cogentin, Kloramfenikolsalve o.s.v., ligesom vi akut udgik for diverse varer på lageret. I dette dejlige samfund, hvor man lever mere i nuet end vi gør i Danmark, og ikke planlægger så meget og så langt, er det svært at få alle til at registrere og meddele, at der nu kun er lidt vebicombin, suturer eller hvad det måtte være, tilbage. Så måtte jeg skynde mig at faxe bestilling med luftpost. Skibspost tager mellem 2 til 3 måneder om at nå hertil, fordi skibet angiveligt først skal til Nuuk. Havde vi været 3 sygeplejersker, kunne en have gået apotek og lager igennem og bestilt med skib i god tid. Vi leverer også medicin til 5 bygder og 1 alderdomshjem, så der var nok at se til hele tiden. Personalesamtaler Jeg havde også i baghovedet et ønske om personalesamtaler. Ikke på højt plan, bare en snak med hver enkelt personalemedlem, som kunne komme frem med frustrationer, behov, forslag. Dette ønske har jeg stadig. Forebyggelse Et andet stort forsømt område var det forebyggende arbejde. Jeg tænker her især på de mange provokerede aborter, volden, spiritusmisbruget, seksualovergrebene, selvmordene. Udadtil fungerede sygehuset, og overfladisk set fungerede det endda nogenlunde på grønlandske betingelser, men kvaliteten var efter danske forhold ikke gode. Hvilket de grønlandske sygeplejestuderende, der var ophørt med studiet og midlertidigt ansat på sygehuset, også oplevede. De bliver jo uddannet efter bedste danske mønster. Og her mangler megen uddannelse og undervisning. De "blå piger" kommer jo tit lige "ind fra gaden". Dette er ingen kritik af det resterende personale. Alle - næsten alle - gjorde deres bedste. Alle var flexible, venlige, samarbejdsvillige, imødekommende, hjælpsomme. Når en blev syg eller udeblev ulovlig, når der var behov for fast vagt, når en skulle afsted på overflytning eller evakuering, blev der lynhurtigt organiseret afløsning - dag, aften og nat. Man kom straks og gjorde sit bedste. Det var imponerende. Konklusion At mangle 2, og den sidste måned 3 sygeplejersker, da en stilling blev nynormeret i anledning af overflytning til et nyt sygehus (et kæmpearbejde i sig selv) kostede: en masse penge i form af dyre hovsa-løsninger, når der skulle bestilles medicin og varer STI-elever, der ikke fik en ordentlig grunduddannelse personale, der ikke fik undervisning og supervision patienter, der ikke fik den sygepleje og omsorg, de burde have haft forebyggende tiltag, der aldrig kom igang Men hvad gik min tid så med? Ja, bortset fra administration og med hvad dette indebærer, var der en masse ting, som ville fylde flere sider i en beskrivelse. Også ting man aldrig lærer på Danmarks Sygeplejerskehøjskole: Kan ambulancen med alle dens mangler holde et år endnu, eller skal vi søge om en ny? Skal portørerne eller kommunen rydde sne foran " det gule hus " ? Hvad gør vi med 10 patienter, der pludselig ankommer på en gang fra en bygd, midt i et personalemøde, og vi kun har 3 tomme sengepladser? Må den mor, der skal have " gavebarnet ", bo på sygehuset sammen med den biologiske mor, når hun kommer fra en bygd og ikke har andre steder at bo i byen? Må en sundhedsmedhjælper låne penge af sygehuset, når hun ikke har til maden? Hvor lang tid skal man vente på en besked, før det er ulovlig udeblivelse? Hvad gør man med en sundhedsmedhjælper, der ikke kan gange og dividere (medicin)? Lønsedler, der er ukorrekte? Hvor skaffer man reservedele til de bærbare radioer? Hvad er en varmemesters funktion? Skal vikarer have TV til rådighed? - Listen er uendelig. Jeg vil nøjes med at tilføje en funktion, som var og fortsat er meget tidskrævende - og dyr for sygehuset: Hver gang der kommer en ny vikar, skal vedkommende have en bolig, som der er søgt om forinden. Denne bolig skal møbleres med sygehusets møbler, der står på et lager. Dette har hidtil været afdelingssygeplejerskens opgave, også ud fra den erfaring, at jo færre personer, der har med det at gøre, jo færre ting forsvinder der undervejs. At finde et helt møblement frem fra et lager med tilhørende køkkenudstyr, at købe det der mangler - hvis det kan købes, ellers prøve at låne og bestille, - at bestille flyttemand til flytningen og indrette lejligheden, at sætte gardinstang (portører) og gardin op, bestille elektriker til lampeophæng, og så nogle måneder senere tage det hele ned igen og på lager - det er ikke særlig sjovt. Når man som her i det sidste en et halvt år har haft cirka 8 lægevikarer, 8 sygeplejerskevikarer, 2 laborantvikarer, er der nogle ledige lejligheder at møblere. Også selv om en enkelt har boet på hotel og to har boet sammen i en af lejlighederne. Chefdistriktslægens bolig er øremærket, og i 1995 fik sygehuset særskilt lejemål på en 2-værelses lejlighed. Vi har lige fået bevilget særskilt lejemål på en 3-værelses, lejlighed, så de 3 boliger skal i fremtiden ikke have udskiftet møbler mellem hver flytning. Hvis vi skulle være dækket ind, skulle vi have 9 lejligheder til rådighed. Men det ville jo også være dyrt for sygehuset at have disse lejligheder stående tomme, når stillingerne er ubesatte. Og efter sigende ikke muligt ifølge INI's regler. I skrivende stund mangler sygehuset 1 sygeplejerske 1 sundhedsplejerske/hjemmesygeplejerske 1 jordemoder, 1 stationssygeplejerske og 1 læge.