Det var da en underlig mistænksomhed

Da Sundhedsudvalget under sit besøg på Vordingborg Amtshospital i maj måned, ønskede at se andre afdelinger end de to grønlandske, var svaret: "Det var da en underlig mistænksomhed!". Det kunne ikke lade sig gøre.

Mandag d. 9. september 1996
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Grønlændere i Danmark.

Da Sundhedsudvalget under sit besøg på Vordingborg Amtshospital i maj måned, ønskede at se andre afdelinger end de to grønlandske, var svaret: "Det var da en underlig mistænksomhed!". Det kunne ikke lade sig gøre.

At mistænksomheden ikke var så underlig endda, kan man nu læse på tryk

Folketingets "Paragraf 71-udvalg" besøgte hospitalet i januar 1996. Referatet af besøget blev først udsendt den 18. Juni 1996, og heri kan man læse følgende: "Tilsynet finder umiddelbart, at de fysiske forhold på afdelingerne er udmærkede, men at der var en påfaldende stor forskel på de grønlandske afdelinger med fortrinsvis små dobbeltværelser og de øvrige afdelinger, der havde bedre forhold."

Referat af tilsynets besøg på Amtshospitalet i Vordingborg onsdag den 10. januar 1996 kl. 13.30.


1. Indledning.
Tilsynet har foretaget et besøg på Amtshospitalet i Vordingborg onsdag den 10. januar 1996. Besøget blev afviklet fra kl. 13.30 til kl. 16.25.

Fra tilsynet deltog næstformand Jan Petersen (S) , Hans-Pavia Rosing (S) , Anne Baastrup (SF), Tove Fergo (V) og tilsynets sekretær Leif Marstrand i besøget.

Under besøget deltog formanden for amtsrådets sundhedsudvalg, amtsrådsmedlem Bent Normann Olsen, amtssundhedsdirektør Peter Orebo Hansen, sygehuschef Holger Pind Probst, adm. overlæge Peter Stigaard Jensen, adm. oversygeplejerske Irene Nielsen, fællestillidsrepræsentant for plejerne og næstformand for lokalsamarbejdsudvalget plejer Mona Kantsø og tolk Ruth Vængtoft. Under dele af besøget deltog en række andre medarbejdere.

2. Formålet med besøget.
Tilsynet ønskede dels at se på forholdene for de grønlandske patienter, der er tvangsindlagt i Danmark, dels på baggrund af kritik af bl.a. indlæggelsesprocedurer og omfanget af tvangsbehandling at undersøge forholdene på Amtshospitalet.

3. Beskrivelse af besøget.
Bent Normann Olsen oplyste, at Amtsrådet har bevilget 5 mio. kr. ekstra til psykiatriområdet fra og med 1996. Peter Stigaard Jensen sagde, at Amtshospitalet blev taget i brug i 1858. En del af bygningerne er fredede og er nu moderniserede. Han gennemgik kort amtshospitalets indretning, herunder opdelingen i unge (15-23 år), voksne og gamle, og i nord og syd (for Storstrømmen), samt de 2 grønlandske afdelinger med 10 (åben) og 12 pladser (lukket). Irene Nielsen oplyste, at der p.t. er 10 ud af 27 reservelægestillinger ubesatte og 15 ud af 95 sygeplejerskerstillinger; sidstnævnte er for en dels vedkommende besat med andet personale.

Tilsynet beså afsnit 31, der er et lukket akut modtageafsnit med 14 pladser. Overlæge John Andersen oplyste, at patienterne er på afdelingen i gennemsnit 10 dage, men enkelte patienter har været der meget længe. Det skyldes, at de kan være svære at indpasse på andre lukkede afdelinger. Tilsynet talte med en patient, der klagede over, at han ikke måtte have en lighter; det var der dog en god forklaring på. Patienten mente i øvrigt, at man burde oprette en psykiatrisk skadestue, da man så ville kunne nedsætte antallet af indlæggelser med 50 pct. Der sker ofte det, at udskrevne patienter ikke tager deres medicin og derfor får tilbagefald, og patienterne burde i sådanne tilfælde tvinges til depot medicinering. Irene Nielsen var enig i, at det ville være godt med et psykiatrisk modtageafsnit med skadestue, og det indgår i amtets helhedsplan for psykiatriområdet. Tilsynet talte med en anden patient, der klagede over, at han ikke kunne få klippet sine tånegle. Dette blev afvist af personalet. Tilsynet beså aktivitetsrummet. Sygeplejerske Belinda Andersen oplyste, at døren som regel står åben, undtagen hvis der er uro på afdelingen, og at patienterne benytter aktivitetsrummet meget.

Peter Stigaard Jensen oplyste, at man ikke havde ressourcer til at lade patienterne komme ud i fri luft hver dag. Han oplyste videre, at patienterne er blevet stadig dårligere, og personalet udsættes oftere for vold og trusler om vold, hvilket kan skabe utryghed blandt personalet.

Tilsynet beså afsnit 11, der er lukket akutmodtageafsnit med 14 pladser, lejlighedsvis med op til 16 patienter i alt. Irene Nielsen oplyste, at man udligner en evt. overbelægning mellem nord- og sydafdelingerne derved, at hvis der er ved at opstå overbelægning op f.eks. en nordafd., vil den næste akutte patient blive indlagt på syd, selv om patienten bor i nordområdet. Det kan gå lidt ud over kontinuiteten i behandlingen. Afd.sygeplejerske Pernille Rømer oplyste, at den gennemsnitlige indlæggelsestid er 9-10 dage, men nogen ligger der noget længere.

Peter Orebo Hansen oplyste, at al mad kommer fra Centralsygehuset i Næstved. Patienterne står i det omfang, det er muligt, for noget af tilberedningen; det indgår i ADL-træningen (almindelig daglig levevis).

Tilsynet beså afsnit 17, der er den åbne grønlandsk afdeling. Oversygeplejerske Lisbeth Schubert oplyste, at de mangler 3 sygeplejersker. Man søger at tilgodese, at der er grønlandsktalende personale i dagvagt, og nogle gange i aftenvagt, men det er ikke muligt i nattevagt, undtagen hvis der kommer nye patienter. Overlæge Stig Kastberg oplyste, at når han har officielle samtaler med patienterne, er der altid tolk med. Det er derimod svært at få oversat alle de dagligdags bemærkninger mellem personale og patienter. Det er ikke fremmende for behandlingen. De fleste patienter benytter sig af tilbudet om svømning 1 gang om ugen. Ruth Vængtoft fandt normeringen af grønlandsksproget personale meget dårlig; patienterne klager dagligt over, at de ikke kan komme til at tale med en person, der forstår, hvad de siger.

Tilsynet beså afsnit 18, der er den lukkede grønlandske afdeling med plads til 12 patienter. Der er bl.a. 4 2-sengsstuer á 15 m2. Afdelingssygeplejerske Bjarne Lehmann oplyste, at man om aftenen ville modtage 2 nye patienter, som man ikke kendte på forhånd, fra Grønland med særfly. Den 1. nat er der fast vagt ved nye patienter.

Socialrådgiver Leif Müller oplyste, at man havde haft problemer med at få domsudskrifter oversat til grønlandsk hurtigt nok, men at det var et af de punkter, Ombudsmanden var inde på, da han besøgte Amtshospitalet i maj måned 1995.

Under besøget talte tilsynets medlemmer med de grønlandske patienter, der var tilstede. Patienterne gav udtryk for en del frustration over deres ophold på hospitalet, og enkelte gav udtryk for ønsket om en hurtig løsladelse/udskrivning. Samtidig udtrykte de glæde over at kunne kommunikere på deres eget sprog og spurgte om, hvordan forholdene var i Grønland for tiden og bad om at hilse deres familie og venner. Savnet af grønlandsksproget personale og besøg af grønlandsksprogede besøgsvenner var udtalt, ligesom også savnet af grønlandsk mad blev udtrykt. Alle, tilsynet talte med, beklagede sig over de fysiske forhold på deres afdeling og ikke mindst, at der ikke altid var tolk tilstede ved samtaler med læger og andet personale. Ferierejser til Grønland nævntes som et vigtigt og uundværligt gode.

Tilsynet beså afsnit 14, der er en åben, akut afdeling. Overlæge Villy Birkegaard Jensen og afdelingssygeplejerske Elisabeth Wulf oplyste, at patienterne kan bevæge sig frit på hospitalsområdet og gå til aktiviteter på hospitalet. Der var derfor ikke så mange aktivitetsmuligheder i selve afdelingen. Afdelingen er i 2 etager, og det kan derfor være svært at overskue hele afdelingen. Tilsynet beså den røgfri opholdsstue på ca. 10 m2 og rygeropholdsstuen på ca. 50 m2. Tilsynet beså spisestuen med 5 borde og 4-sengsstuen. Villy Birkegaard Jensen mente ikke, at det nødvendigvis var dårlig for patienterne at ligge flere sammen, idet nogle patienter simpelthen var bange for at ligge alene om natten.

Tilsynet beså afsnit 41, der er den åbne, ungdomspsykiatriske afdeling for 15-23 årige med 10 pladser. Tilsynet talte med en 19-årig patient, der gerne ville have flere ansatte, således at der var tid til, at de kunne høre på patienterne. Kontaktpersonen burde komme hver dag eller ihvertfald hver anden dag. Patienten var en del i værkstedet og går i skole. Hun så gerne, at der var flere penge til aktiviteter, f.eks. er der ikke penge til ridning. Hun får en SU-lignende ydelse og har egen lejlighed udenfor. Tilsynet beså opholdsstuen med bl.a. TV og aktivitetsrummet med bl.a. billard- og bordtennisbord, kondicykel og klaver.

Tilsynet beså afsnit 42, der er den lukkede ungdomspsykiatriske afd. med 5 pladser. Tilsynet beså badeværelset med 2 brusekabiner og 1 håndvask og de 3 toiletter til patienterne, samt det kombinerede aktivitetsrum/opholds-/spisestue med billard, TV m.v.

Under den efterfølgende opfølgning oplyste Bent Normann Olsen, at man var opmærksom på, at forholdene især på de grønlandske afdelinger ikke er optimale, og at man er langt med planer om at bygge om. På den anden side er Grønlands Hjemmestyre fuldt ud bekendt med forholdene, således at de ved, hvad de betaler for. Peter Stigaard Jensen redegjorde for 2 forskellige modeller til en forbedring af forholdene for de grønlandske patienter, nemlig inddragelse af hele den blok, hvor afdelingerne er placeret og med mulighed for at kunne komme ud i gården, og at flytte nogle af patienterne over i en anden bygning om dagen, således at der blev bedre plads til de tilbageværende patienter i den grønlandske afdeling om dagen. Der skal ikke bygges nyt, men eksisterende bygninger skal nyindrettes. Bent Normann Olsen sagde, at man ikke skubbede investeringen foran sig for at afvente, hvad der er sket omkring Grønlands eventuelle oprettelse af en lukket psykiatrisk institution i Grønland og efterfølgende hjemtagelse af de grønlandske patienter, og at det lykkeligste ville være, at patienterne kunne behandles i Grønland. Tilsynet spurgte, om spørgsmålet om grønlandsksproget personale er med i aftalen med Grønland. Holger Pind Probst bekræftede dette. Irene Nielsen oplyste, at man ofte havde søgt grønlandsksproget personale, men at det var meget svært at få tilstrækkeligt mange ansat. Tilsynet rejste spørgsmålet om indlæggelsespraksis, herunder om man havde så få pladser, at det var nødvendigt med en tvangsindlæggelse for overhovedet at blive indlagt. Peter Stigaard Jensen sagde, at spørgsmålet om indlæggelse på psykiatrisk institution ofte er en dialog mellem indlæggende og vagthavende læge. Amtshospitalet skal hele tiden have et beredskab til at kunne modtage tvangsindlagte, og man søger mange gange at få klarlagt, om en ønsket indlæggelse kan klares med mindre indgribende indgreb. Bent Normann Olsen mente, det ville være godt med en lægevisiteret psykiatrisk skadestue med overnatningsmuligheder.

Tilsynet har efterfølgende stillet Amtshospitalet en række spørgsmål; Amtshospitalets svar herpå er tilligemed statistisk og andet materiale modtaget fra Amtshospitalet før og under besøget optaget som bilag til dette referat (alm. del - bilag 38-39, 113 (uddrag), 127.

4. Paragraf 71-tilsynets bemærkninger til besøget.
Tilsynet finder umiddelbart, at de fysiske forhold på afdelingerne var udmærkede, men at der var påfaldende store forskelle på de grønlandske afdelinger med fortrinsvis små dobbeltværelser og de øvrige afdelinger, der havde bedre forhold. Tilsynet noterede sig, at mange patienter ikke var til stede, idet de var til forskellige former for aktiviteter m.v., hvorfor det kan være vanskeligt for tilsynet at vurdere afdelingernes hverdag.

Patienterne har mange forskelligartede tilbud om beskæftigelse, men på grund af den fysiske indretning af afdelingerne var det ikke muligt for alle at komme ud i frisk luft hver dag, hvilket tilsynet finder uacceptabelt.

Tilsynet har med tilfredshed noteret sig, at der er igangsat en politisk beslutningsproces om at etablere et lukket akut modtageafsnit med 10 pladser, der bl.a. vil kunne aflaste de lukkede modtageafsnit.

Tilsynet ser gerne oprettelse af en psykiatrisk skadestue med overnatningsfunktion, så det ikke er nødvendigt med en egentlig indlæggelse af psykiatriske patienter, der alene ønsker at overnatte en enkelt nat.

Tilsynet ville finde det hensigtsmæssigt, hvis der var mulighed for, at retspsykiatriske patienter og andre patienter ikke var på samme afdelinger.

Tilsynet har med tilfredshed noteret sig, at de oplysninger om indlæggelsespraksis, som tilsynet forud for besøget var kommet i besiddelse af, ikke var korrekte. Tilsynet har forstået amtshospitalets svar således, at overbelægning ikke i sig selv kan begrunde nægtelse af indlæggelse, hvis indlæggelse i øvrigt er lægeligt begrundet, og at overbelægning ikke må føre til, at en frivillig indlæggelse af henvisende læge skal ændres til en tvangsindlæggelse.

Tilsynet har med beklagelse noteret sig, at det er vanskeligt at få ansat tilstrækkeligt med uddannede speciallæger.

Tilsynet finder udviklingen med narkotika på de psykiatriske sygehuse særdeles bekymrende og vil undersøge spørgsmålet nærmere.

Tilsynet finder udviklingen i antallet af tvangsfikseringer og tvangsbehandlinger bekymrende. Tilsynet vil mere generelt tage denne problematik op, herunder årsagerne til stigningen og mulighederne for at kunne sammenligne over årene og mellem forskellige psykiatriske sygehuse.

Tilsynet har konstateret, at de grønlandske patienter ikke kan komme til at tale med grønlandsksproget personale, når de ønsker det, men kun ved særlige lejligheder og i dagtimerne. Tilsynet finder det formålstjenligt, og bestræbelserne på at løse dette problem fortsætter med uformindsket styrke. Tilsynet vil arbejde videre med problematikken vedrørende de grønlandske psykiatriske patienter i Danmark.