Grønland svigter ikke

Det tager sin tid at opbygge et forsvarligt tilbud til de handicappede. Det er således ikke manglende vilje, der gør, at de mest plejekrævende patienter forbliver i Danmark, men et spørgsmål om, at man vælger de bedst forsvarlige plejemuligheder, der er i øjeblikket.

Onsdag d. 11. september 1996
Benedikte Thorsteinson
Emnekreds: Grønlændere anbragt i Danmark, Sociale spørgsmål.

Indholdsfortegnelse: Det gør ondt i sjælen Bedst i Danmark En årlig frirejse Grønlands Hjemmestyre gør et reelt stykke arbejde for at undgå, at flere handicappede bliver sendt til Danmark. Dette har allerede resulteret i, at Grønland nu råder over syv specialinstitutioner med i alt 83 pladser, og ca. 25 bokollektiver med i alt 88 pladser. Så Grønland lader ikke de handicappede i stikken, som det fremgår af JyllandsPosten 12/8. Inden for handicapområdet har den hjemlige opbygning af institutioner med videre i Grønland, med henblik på at undgå at sende flere handicappede til Danmark, den højeste prioritet. Dernæst kommer hjemtagelsen af de grønlændere, der befinder sig i Danmark. Det gør ondt i sjælen I artiklen af 12/8, som havde overskriften "Han er ladt i stikken i Danmark", fremgår det, at Hjemmestyret ikke vil betale for, at få de voksne grønlændere hjem, men dette er en fordrejning af virkeligheden. Det er meget beklageligt, at journalister behandler sådanne sager med så lidt seriøsitet, som vi her er vidner til. I sådan et ømtåleligt område skulle man tro, at man undersøgte forholdene, før man lader sig rive med af sin sensationslyst og trang til forargelse. Det gør ondt i sjælen at blive sendt væk fra sit hjem - i dette tilfælde for at få en betryggende behandling. Derfor arbejder vi hen imod at tage hånd om vore egne - stærke som svage. Man må se på dennc sag fra forskellige vinkler. Det er ikke et spørgsmål om, at Grønland ikke vil have sine egne plejekrævende patienter hjem, men et spørgsmål om, hvor de handicappede i øjeblikket kan få den bedste behandling. De grønlandske forhold for sundheds- og socialvæsenet er meget anderledes end i Danmark, ikke mindst på grund af de geografiske forhold, der gør, at man ikke økonomisk kan bære at stille plejemuligheder af denne karakter til rådighed for hver eneste kommune. Bedst i Danmark Det tager sin tid at opbygge et forsvarligt tilbud til de handicappede. Det er således ikke manglende vilje, der gør, at de mest plejekrævende patienter forbliver i Danmark, men et spørgsmål om, at man vælger de bedst forsvarlige plejemuligheder, der er i øjeblikket. I det tilfælde, som JyllandsPosten har brugt som eksempel, mener forældrene til Hans Peter Petersen, at han får den bedste behandling i Danmark. En årlig frirejse De handicappede får hvert år en frirejse til Grønland, og såfremt det ikke er forsvarligt at lade dem rejse til Grønland, får en af forældrene i stedet for rejsen til Danmark. Forældrene til Hans Peter Petersen, som iøvrigt ikke er blevet kontaktet af JyllandsPosten, før artiklen blev skrevet, er kede af, at de intetanende kunne læse om deres barn som en, der er ladt i stikken i Danmark. Sådan opfatter forældrene ikke situationen. Jeg mener, at debatten må have udgangspunkt i de generelle forhold og ikke i enkeltpersoner.