Indsigt: Rejsen til Amerika I - Indledning

Rejsen til Amerika I - Indledning

Grønland har sammen med Danmark påtaget det særlige arbejde i FN at tale de oprindelige folks sag. Og det lyder jo meget lige til, men det er det faktisk ikke

Søndag d. 1. december 1996
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Rejseberetninger.

Under Landstingets forårssamling blev jeg af mit parti, Atassut, udpeget som observatør ved FN's 51. Generalforsamling i New York.

Det hænger sådan sammen at Folketinget hvert år sender 2 hold observatører afsted til FN's årlige generalforsamling. Det første hold i år deltog i fire uger fra slutningen af September måned. Det andet hold - hvor jeg deltog - ankom til New York søndag den 27. Oktober og rejste igen lørdag den 23. November.

De fleste deltagere er folketingsmedlemmer. De øvrige deltagere er udpeget af forskellige interesseorganisationer, såsom LO, Dansk Kvindesamfund, FN-forbundet m.fl. På hvert hold deltager desuden en repræsentant for Færøerne og en repræsentant for Grønland.

Jeg har givet denne rejseskildring titlen "Rejsen til Amerika" og jeg vil gøre rejseskildringen personlig, fordi sådan oplevede jeg rejsen - i klassisk forstand en "dannelsesrejse", hvor det ikke er muligt at tage hver enkelt oplevelse ud og klart redegøre for, hvordan jeg, eller Atassut eller Landstinget eller Grønland kan bruge dette til noget konstruktivt. Men hvor jeg alligevel ved at jeg har lært noget, som vil være nyttigt i mit politiske arbejde.
  Min kone tog med på rejsen  

Min kone tog med på rejsen
Med det samme det var bestemt, at jeg skulle afsted, besluttede min kone og jeg, at hun skulle med. Fire uger er lang tid at være hjemmefra, og som folkevalgt har jeg mange arbejdsrejser i løbet af året. Rejsen til New York blev den 12. rejse i år.

For dem, der skulle sidde her foran skærmen og være lidt misundelige, kan jeg godt hilse og sige, at det meget rejseri ikke er nogen ublandet fornøjelse. Privat har jeg aldrig brudt mig om at rejse, men som folkevalgt, og specielt som medlem af Finansudvalget, er rejserne nødvendige. Selv om de betyder megen spildtid og alt for mange dage hjemmefra.

Økonomien bag turen
Altså min kone skulle med - næsten helt for egen regning. - Indtil for to år siden fik man sin ægtefælle gratis med til New York, netop fordi man var væk hjemmefra så længe. Men den ordning er afskaffet.

Rejsen mellem Kangerlussuaq og Kastrup kunne betales med bonuspoint, som Landsstyret og et flertal i Landstinget trods ofte gentaget kritik har besluttet skal tilfalde de enkelte politikere og embedsmænd. Vi betalte selv Najaaraqs (min kones) billet Nuuk-Kangerlussuaq retur og København-New York retur.

I New York blev vi indlogeret i en hotellejlighed (to store værelser med køkken og bad) og til de daglige udgifter fik jeg dagpenge på $75 = knap 450 kr.

Før vi rejste
De faglige forberedelser til turen var beskedne. Det hænger sammen med rejsens egentlige formål: at give danske folketingsmedlemmer en grundig indføring i FN-systemet. For os andre, der ikke er med til at tage beslutninger, der angår FN, er formålene mere diffuse.

Grønland har sammen med Danmark påtaget sig det særlige arbejde i FN at tale de oprindelige folks sag. Og det lyder jo meget lige til, men det er det faktisk ikke. Det skal jeg komme ind på senere i denne beretning. De faglige forberedelser indskrænkede sig derfor til at læse knap 100 sider dokumenter igennem, dels om FN-systemet dels om de oprindelige folks placering i FN-systemet.

De mere praktiske forberedelser var heller ikke omfattende. Najaaraq ville gerne bruge tiden i New York til at lære noget mere engelsk, og takket være velvillig assistance fra folkene på den danske FN-mission, fik vi allerede før afrejsen aftalt et engelskkursus, der skulle foregå som eneundervisning mandag, onsdag og fredag formiddag. Kurset kom til at koste knap 6.000 kroner, men det var godt og effektivt, så det var pengene og indsatsen værd. Og så kunne det ikke gøres anderledes, når der kun var 4 uger til rådighed.

Kurset blev aftalt over Internettets e-mail funktion. Det var også over Internettet vi kunne hente buskort over Manhattan med minutkøreplan og det hele (at ingenting så alligevel kan foregå efter minuttal i New Yorks trafikmylder, det opdagede vi straks efter ankomsten).

Nuuk - New York via København
Vi rejste fra Nuuk fredag den 26. oktober via Kangerlussuaq til København, hvor vi overnattede 2 gange før turen søndag morgen gik videre til USA.

Jeg ved ikke, hvordan andre har det med at pludselig at se en ting på en ny måde. For mit vedkommende sker det næsten altid, når jeg har hovedet fuldt af andre tanker om andre ting. Da vi landede i Kangerlussuaq var mit hoved fuldt af tanker om de næste 4 uger i New York, da det pludselig gik op for mig, at der er noget ved toldeftersynet i Grønland, som trænger til en revurdering.

En Molbo-ordning?
Det er sådan at området i Kangerlussuaq stadig er afgiftsfrit område. Det betyder dels, at beboerne i området kan købe tobak, øl, vin og spiritus med mere uden at betale afgifter, og de er de naturligvis svært glade for. Men det betyder også at passagerer fra Danmark først skal tolddeklareres, når de når frem til deres luftvejs endestation i Grønland. Hver gang en helikopter eller et fly afgår fra Kangerlussuaq og lander et andet sted i Grønland skal der i princippet foretages et toldeftersyn på ankomststedet.

I stedet for ét toldeftersyn i Kangerlussuaq, når SAS-flyet ankommer planmæssigt fra Danmark, splittes det samme toldeftersyn op på 10-15 bittesmå eftersyn i lokale heliporte og lufthavne på uforudsigelige ankomsttidspunkter.

Min umiddelbare opfattelse er, at det er molboagtigt. Syv molboer bærer en molbo ind på marken på en dør for at jage storken med de store fødder bort, fordi den træder for meget korn ned. Det er det samme som 10-15 små uforudsigelige lokale toldeftersyn, der kan klares med et enkelt, ikke ret meget større og ret forudsigeligt toldeftersyn, når folk lander i Kangerlussuaq.

Jeg vil undersøge sagen nærmere og bringe den op til behandling på Landstingets forårssamling.

Frem og tilbage er lige langt
Søndag morgen samledes hele delegationen - det havde vi fået at vide, men registrerede det dårligt, da vi ikke kendte de andre i forvejen. - og gik ombord i sikkert det samme fly, som om fredagen havde fløjet os fra Kangerlussuaq til Kastrup. Denne gang med kurs mod Newark Lufthavn en snes kilometer syd for New York.

Efter 5 timers flyvning passerede vi sydspidsen af Grønland og havde således været undervejs i 2 dage uden at nå særlig langt.

Der er 6 timers forskel mellem dansk tid og østamerikansk tid, så vi fløj om formiddagen og landede om formiddagen "kun en times tid senere".

Først i Newark Lufthavn kom vi til at hilse på de øvrige deltagere, som vi i løbet af de næste 4 uger skulle komme til at kende ganske godt.

Rejsen til Amerika - Forord og indhold
Forrige kapitel: Rejsen til Amerika - Forord og indhold
Næste kapitel: Rejsen til Amerika II - New York - verdens farligste by