Rejsen til Amerika VII - The Metropolitan Opera

En middelmådig plads koster knap 400 kroner. For en rigtig god plads koster billetten op mod 1500 kroner. Det koster teater- og operabilletter sådan set også i Danmark. Forskellen er bare, at i USA betales prisen ved billetlugen. I Danmark betales hovedparten af billetten med moms, skat og andre afgifter

Søndag d. 1. december 1996
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Rejseberetninger.

Den fjerde november - dagen og aftenen for præsidentvalget - brugte Najaaraq og jeg til at gå i The Metropolitan Opera. Det var der tre og et halvt tusinde andre, der også gjorde. For salen var næsten fuld, og der er plads til 3800 tilhørere/skuere i det hele.

Billetterne er dyre. En middelmådig plads koster knap 400 kroner. For en rigtig god plads koster billetten op mod 1500 kroner. Det koster teater- og operabilletter sådan set også i Danmark. Forskellen er bare, at i USA betales prisen ved billetlugen. I Danmark betales hovedparten af billetten med moms, skat og andre afgifter.

Den største oplevelse - hvis man overhovedet bryder sig om opera og klassisk musik - er at se musikken, mens den skabes. Vi er forvænte med musik i fremragende kvalitetet. Selv den billigste Ghetto-Blaster leverer lyd i topklasse. Men hvor kommer musikken fra? - hvem frembringer musikken, og hvordan bærer de sig ad? Vi er fremmedgjorte overfor det håndværk, der er den uundværlige muld for de grønne planter og de smukke blomster.

Der sad strygerne. Der blæste hornet. Og der stod to mennesker og sang til hinanden og til os. Vi sad og kiggede lige ned i skabelsesprocessen. Det var en stor oplevelse.

Men som sagt: klassisk musik skal man holde af for at kunne lide det. Og det står endnu værre til med opera. - er der mange mennesker som mener.
Rejsen til Amerika - Forord og indhold
Forrige afsnit: Rejsen til Amerika VI - Til vælgermøde i Union Town, New Jersey
Næste afsnit: Rejsen til Amerika VIII - Den danske Sømandskirke