Indsigt: Rejsen til Amerika XVII - Pentagon

Rejsen til Amerika XVII - Pentagon

Efter 40 års kold krig, efter al den snak om Reagans stjernekrigsprojekt, de første mennesker på månen, "Star War"'s-film og Space Shuttler, der farer ud og ind gennem jordens atmosfære, så havde jeg forventet et helt andet Pentagon. Nærmest noget i rustfrit stål med hydrauliske døre der glider ud af væggen og klipper dig midt over, hvis du ikke når igennem og den slags

Søndag d. 1. december 1996
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Rejseberetninger, Thule Air Base.

Efter 40 års kold krig, efter al den snak om Reagans stjernekrigsprojekt, de første mennesker på månen, "Star War"'s-film og Space Shuttler, der farer ud og ind gennem jordens atmosfære, så havde jeg forventet et helt andet Pentagon. Nærmest noget i rustfrit stål med hydrauliske døre der glider ud af væggen og klipper dig midt over, hvis du ikke når igennem og den slags.

Pentagon er helt anderledes. Snarere sådan en mellemting mellem Det kongelige Bibliotek og Amtshospitalet i Vordingborg - et kæmpemæssigt, gammelt nedslidt bygningskompleks.

Hvis du klikker på ikonen her oven over kan du se deres HomePage, med offentlige rundvisninger mandag til fredag. Og hvis du skulle have svært ved at finde frem til Pentagon, så har de et kort på nettet , der formentlig er mere præcist, end de kort der blev bombet efter i Iraq under Golfkrigen

NATO og nye medlemslande i Østeuropa, Rusland, krigen i . . . Z - Z - Z - . . .
Vi blev ledsaget i Pentagon af den danske militærattaché fra ambassaden. Ved indgangen mødte vi hans kontaktmand, der vistnok havde Nordatlanten som ansvarsområde. Og så gik vi til fods ad endeløse gange og kørte op og ned med elevatorer, der var så gamle at de kunne være bygget af Thomas Edison før han blev en rigtig opfinder.

Og de mennesker vi mødte var næsten lige så gammeldags. Det var ikke folk, der sad og trak deres viden ud af et verdensomspændende computerspionnet, de var militærfolk, der havde deres viden og erfaringer fra praktisk arbejde vekselvis i marken - et sted ude i den store verdens brændpunkter - og så i de gammeldags møblerede kontorer her i Pentagon.

Jeg må indrømme, at jeg ikke særligt godt husker, hvad der blev talt om her og ved et lignende møde i det amerikanske udenrigsministerium. Det var akkurat lige så tung og præcis viden, som man kan finde den i artikler i New York Times, Newsweek eller vores egen danske Weekend Avisen. Og sådan som vi her i Washington gik fra møde til møde og blev mere og mere tummelumske i hovederne og hver gang blev kastet i armene på veloplagte, forberedte folk, der godt ville gøre indtryk med deres omfattende viden, så var det ind imellem svært at holde tankerne i sporet og øjnene åbne. Jeg var ikke den eneste der somme tider sad og nikkede.

Kontorhjælp til Borgerrådet i Pituffik
Der er som bekendt etableret borgerråd i såvel Kangerlussuaq som Pituffik. Og med det voksende antal opgaver borgerrådet skal løse er der behov for fastansat kontorhjælp. I Kangerlussuaq er det ikke noget problem. Landstinget har bevilget penge til aflønning med videre, og der kan skaffes en bolig.

I Pituffik er det anderledes. Pituffik er en amerikansk militærbase. Der arbejder omkring 150 personer fra Grønland i Pituffik og omkring 450 personer fra Danmark. Men de har alle sammen bolig i kraft af deres ansættelse hos Greenland Contractors eller et af de få andre mindre firmaer på stedet.

I Pituffik skal den amerikanske Base Commander give sin tilladelse, hvis der skal stilles bolig til rådighed for en kontormedarbejder hos Borgerrådet. Og det har han hidtil ikke haft lyst eller kompetance til.

Da jeg nu alligevel var nået helt ind i "løvens hule" - hvor alle måtte have flere striber og stjerner på uniformen end base commanderen i Pituffik turde drømme om, kunne jeg lige så godt spørge om det kunne have sin rigtighed, at der ikke kunne fremskaffes en bolig til Borgerrådets kontormedarbejder i Pituffik.

Jeg ved ikke om jeg fik udtrykt mig rigtigt - men gjorde jeg det, så kunne det bestemt ikke være noget problem. Det var en sag man ville undersøge. Det er formentlig også det mest uskyldige ønske og den svageste kritik de i Pentagon har været ude for fra Grønland - nogensinde.

For en sikkerheds skyld fik jeg den danske militærattaché til at love, at han ville holde sagen varm.
Rejsen til Amerika - Forord og indhold
Forrige afsnit: Rejsen til Amerika XVI - Arlington National Cemetary
Næste afsnit: Rejsen til Amerika XVIII - Verdensbanken