Indsigt: Konjunkturudviklingen i Grønland i 1995/96

Konjunkturudviklingen i Grønland i 1995/96

I virksomhedernes vurdering af udviklingen på deres egne markeder genfindes en generel positiv bedømmelse af udsigterne, dog således at "stabilitet" er det fremherskende, og at den mest positive vurdering findes blandt handelserhvervene og produktionsvirksomhederne, mens især virksomheder inden for byggeriet forudser en vigende markedssituation.

Mandag d. 16. december 1996
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Erhverv, Politik, Økonomi.

A> indledning
Det er det generelle indtryk af den økonomiske udvikling i Grønland, at de samlede indkomster har været stigende siden 1994, samt at dette bl.a. kan henføres til en stigende erhvervsaktivitet i dele af den private sektor. Den øgede aktivitet synes imidlertid ikke at have resulteret i noget fald i arbejdsløsheden. For 1995 som helhed lå den registrerede arbejdsløshed svagt over niveauet i 1994 med en markant stigning i slutningen af 1995.

Stigningen i indkomsterne fra 1994 til 1995, som er registreret i en vækst i skattegrundlaget på godt 6 pct., må især tilskrives en vækst i eksportindtægterne. Som følge af en positiv udvikling i både de eksporterede mængder og i priserne på de afsatte fiskeriprodukter steg eksportprovenuet med 15 pct. i 1995. En tilsvarende udvikling i eksporten har ikke vist sig i 1996, hvor eksportindtægterne fra fiskeriet i det første halvår stagnerede i forhold til første halvår 1995.

Fremgangen for eksporten i 1995 foregik i høj grad gennem en forøgelse af landingerne af især hellefisk til forarbejdning i den landbaserede fiskeindustri. Dette har bidraget til en indkomst- og aktivitetstigning primært i det nordlige Grønland.

Hertil kommer, at en betydelig stigning i importen af varer til anvendelse i bygge- og anlægssektoren tyder på en øget aktivitet inden for denne sektor, hvilket bl.a. kan henføres til den påbegyndte etablering af nye landingsbaner til fastvingede fly, stigende kommunale anlægsudgifter, bygningen af kulturhuset i Nuuk samt genopbygningen af bygge- og anlægsskolen i Sisimiut.

At dømme efter importstatistikken synes indkomstudviklingen ikke at have givet sig udslag i en øget forbrugsefterspørgsel. Men betydelige lagerreduktioner gennem 1995 har givetvis bidraget til at dæmpe importen. KNI-selskabernes regnskaber viser således en samlet reduktion i lagerbeholdningerne på over 100 mio. kr. gennem 1995.

Oplysninger om omsætningen i de to store detailhandelskæder (KNI og Brugsen) viser, at omsætningsfremgangen i denne del af detailhandlen fra 1994 til 1995 har været begrænset til 1,5 pct., hvilket er under udviklingen i Grønlands Statistiks forbrugerprisindeks gennem denne periode. Det er imidlertid udvalgets vurdering bl.a. på baggrund af sammensætningen i importudviklingen, at væksten i salget af forbrugsgoder ikke mindst har fundet sted uden for de to store detailhandelskæder, bl.a. i forbindelse med bilkøb.

Sammenholdes udviklingen i den skønnede
arbejdsstyrke og arbejdsløsheden, understreges antagelsen om, at aktivitetsfremgangen har været begrænset. Månedsgennemsnittet for de registrerede ledige (medio måned) udviste således en (svag) stigning i 1995, hvor der for året som helhed registreredes 3 pct. flere arbejdsløse end i 1994. Samtidig blev den tilvækst i arbejdsstyrken, som stammede fra befolkningstilvæksten blandt 20 til 60 årige, stort set neutraliseret af en
nettoudvandring som i 1995 udgjorde godt 160 personer i disse aldersklasser. Alt i alt giver udviklingen i den registrerede arbejdsløshed og i arbejdsstyrken således ikke grundlag for at antage, at det samlede antal beskæftigede har været stigende.

Beskæftigelsen i de offentligt ejede, grønlandske selskaber (fodnote 1) var fra 1994 til 1995 stort set uændret - på ca. 6.650 personer. Hertil kommer, at det i begyndelsen af 1994 nystiftede Boligselskab INI A/S pr. ultimo 1995 beskæftigede 350 månedslønnede medarbejdere, som tidligere var ansat i Hjemmestyret og kommunerne. Det antages endvidere, at der under ét har været tale om en mindre beskæftigelsesfremgang inden for undervisningssektoren, den sociale sektor og sundhedsvæsenet.

Herudover var der fra 1994 til 1995 tale om en stigning i antallet af timer forbrugt i de kommunale beskæftigelsesforanstaltninger på ca. 6 1/2 pct. - skønsmæssigt svarende en stigning på 10-20 personer til omkring 250 personer.

Vareeksporten udgjorde som nævnt et positivt element i indkomstudviklingen fra 1994 til 1995. Fremgangen i eksportprovenuet overgik væksten i importen med næsten 150 mio. kr. og ledte således til en tilsvarende reduktion i handelsunderskuddet.

Ikke mindst udviklingen i rejepriserne bidrog til denne forbedring. Den gennemsnitlige kilopris for kogte og pillede rejer steg med godt 8 pct. fra 1994 til 1995, og for kogte skalrejer steg prisen med godt 9 pct. Herudover var der samtidig prisstigninger på den - også i mængdemæssig henseende - stigende eksport af hellefisk.

En yderligere kilde til indtægtsfremgang i det grønlandske samfund - omend fortsat i relativt begrænset omfang - er de udgifter, som udenlandske selskaber afholder i forbindelse med efterforskning efter råstoffer i Grønland. I 1994 og 1995 udgjorde disse udgifter hhv. 46 mio. kr. og 70 mio. kr. Det er forbundet med en overordentlig stor usikkerhed at vurdere hvor stor en del af disse efterforskningsudgifter, der tilfalder grønlandsk arbejdskraft og grønlandske virksomheder. Men af de 46 mio. kr., der afholdtes i 1994, skønnes knap en fjerdedel (11 mio. kr.) at være medgået til aflønning af firmaer og personer i Grønland.

I begyndelsen af 1996 har også statslige overførsler i form af en kulancemæssige godtgørelse til personer, som var med til oprydningen efter et nedstyrtet amerikansk militærfly ved Thule i 1968, bidraget til et højere indkomstgrundlag. Godtgørelsen udbetales som følge af den belastning, som usikkerheden omkring de sundhedsmæssige aspekter heraf har afstedkommet. Samlet er der til personer med bopæl i Grønland udbetalt ca. 19 mio. kr. (langt overvejende til indbyggere i Thule).

Løn- og prisudviklingen har siden begyndelsen af 1990´erne været behersket og ligger nu på mellem 1-2 pct. p.a., jf. figurerne
I.3 og
I.4. Prisudviklingen følger i vidt omfang udviklingen i Danmark, hvilket afspejler det høje indhold af importvarer herfra. I forbindelse med omlægningen af fragtsystemet i 1994 med bl.a. en øget brug af containere foretoges en række prissænkninger, som gav sig udslag i en samlet prisstabilitet det pågældende år. Siden har Hjemmestyrets reduktioner af en række offentlige takster (bl.a. vedrørende el, tele og varme) bidraget til at holde prisudviklingen på et lavt niveau. Det seneste pristal fra juli 1996 viser en prisstigningstakt gennem det forudgående år på 1,1 pct.

De foreliggende oplysninger om lønudviklingen tyder på, at lønstigningstakten i 1995-96 ligger på mellem 1 og 2 pct. p.a. på det private arbejdsmarked og på ca. 1 pct. p.a. for de offentligt ansatte.

Hjemmestyrets drifts-, anlægs- og nettoudlånsregnskab udviste sidste år et markant fald i overskuddet: Fra over 300 mio. kr. i 1994 til knap 50 mio. kr. i 1995. Denne udvikling kan imidlertid ikke tages som udtryk for en tilsvarende lettelse af finanspolitikken.

En betydelig del af faldet i DAU-overskuddet (netto) skyldtes således en reduktion i indbetalinger af afdrag på Hjemmestyrets tidligere långivning. Ses der derfor bort fra nettoudlånene (nyudlån og betalte afdrag), reduceres faldet i overskuddet til knap 140 mio. kr.: Fra 180 mio. kr. i 1994 til 43 mio. kr. i 1995. En væsentlig årsag til det lavere overskud på drifts- og anlægsbudgettet er reducerede indtægter fra afgiftsbelagte varer i forbindelse med lageromlægninger i KNI samt herudover bl.a. faldende indtægter fra forrentningen af lån til hjemmestyreejede selskaber.

Selv om stigningen i Hjemmestyrets driftsudgifter i 1995 har påvirket aktiviteten positivt (gennem fx et forøget tilskud på ca. 40 mio. kr. til KNI-Service A/S), er det bedømmelsen, at finanspolitikken i 1995 var forholdsvis neutral, og at stigningen i indkomstskatterne til dels skyldes ændrede betalingsmønstre og dels en indkomstfremgang hos skatteyderne.

I 1994 var der gennem underskuddene i KNI-selskaberne tale om en ikke ubetydelig finanspolitisk lettelse. På dette punkt repræsenterer 1995 en vis stramning af den økonomiske politik.(fodnote 2)

De kommunale regnskaber udviste et faldende drifts- og anlægsoverskud i 1995: Fra 70 mio. kr. i både 1993 og 1994 til 60 mio. kr. i 1995. Samtidig har det i 1994 nyoprettede Boligselskabet INI A/S fået overført personale fra kommunerne. Samlet synes der således at have været tale om en forøget beskæftigelse i den kommunale del af den offentlige sektor, inkl. INI A/S.

Tabel I.1. Uddrag af de grønlandske bankers balance 1990-95.
Ultimo året (mio. kr.) 1990 1991 1992 1993 1994 1995
Udlån
Indlån
1.737
1.775
1.295
1.724
1.280
2.327
1.112
1.941
899
2.117
855
2.196
Nettogæld til pengeinstitutter uden for Grønland
Kasse-, obligations- og aktiebeholdnin ger
428
817
122
869
-539
742
-445
706
-318
1.159
-894
844
Kilde: Årsregnskaber fra Grønlandsbanken A/S og Nuna Bank A/S.

Udviklingen i de grønlandske bankers balancer og i realkreditinstitutternes udlån understreger en begrænset aktivitetsvækst i den grønlandske økonomi, jf. tabellerne I.1 og I.2. Udlånsfaldet i bankerne fortsatte fra 1994 til 1995 med yderligere 5 pct. Reduktionen i realkreditgælden var endnu mere markant end udlånsfaldet i bankerne, men dette skyldes især, at Hjemmestyret i 1995-96 foretog ekstraordinær indfrielse af resten af sin realkreditgæld.

Tabel I.2. Realkreditinstitutternes udlån ultimo året.
Mio. kr. 1991 1992 1993 1994 1995
Ejerbolig 626 611 634 569 518
Udlejningsboliger 424 405 408 221 135
Kontor- og forretningsejendomme 635 564 445 385 355
Industri- og håndværksejendomme samt offentlige værker 274 260 188 126 133
Ejendomme til undervisning samt til sociale og kulturelle formål 53 42 54 33 21
Landbrugsejendomme 0 0 0 2 0
I alt 2.012 1.882 1.729 1.336 1.178
Kilde: Realkreditrådet.

Under konjunkturtilbageslaget i begyndelsen af 1990´erne blev bankerne nødsaget til at foretage betydelige hensættelser i forbindelse med tab på udlån (i 1992 på ialt 76 mio. kr. eller 4 pct. af deres samlede udlån og garantier). Siden er disse hensættelser løbende reduceret, og i 1995 var der tale om en (beskeden) netto-tilbageførsel af tidligere foretagne hensættelser. Denne udvikling afspejler de senere års faldende udlåns- og aktivitetsniveau. Begge banker kom ud af 1995 med pæne overskud, også når der ses bort fra årets positive kursreguleringer.



Udsigterne for den grønlandske økonomi
Eksportindtægterne lå i første halvår 1996 godt 3 1/2 pct. (32 mio. kr.) over niveauet første halvår 1995. Stigningen svarer godt og vel til en mer-udførsel af skibe og fly, der fandt sted i første kvartal af 1996, og som må betragtes som værende af engangskarakter. Også for importen var der en betydelig stigning i skibe og fly - her på ikke mindre end 150 mio. kr., på grund af indførslen af helikoptere og fiskefartøjer.

Hvis der ses bort fra disse mere "tilfældige" udsving i køb og salg af transportmidler, tyder udviklingen i handelsbalancen gennem det første halvår af 1996 på en betydelig stabilitet i store dele af den grønlandske økonomi, både hvad angår produktionen i eksporterhvervene, indkomsterne og forbrugsefterspørgslen.

Indtjeningen fra eksporten af fiskeriprodukter hænger sammen med udviklingen i rejepriserne. For de vigtigste rejeprodukter - de frosne skalrejer - har priserne siden efteråret 1995 og indtil for nylig været stigende. Sammen med en øget eksporteret mængde af hellefisk har stigningen i priserne på skalrejer således bidraget til at modvirke de økonomiske begrænsninger i fiskeriet af rejer, som fra 1995 blev igangsat af hensyn til rejeressourcens bevarelse.

Siden begyndelsen af 1996 er verdensmarkedsprisern e på flere rejeprodukter faldet, bl.a. som en følge af et stærkt stigende udbud af kogte og pillede rejer fra det islandske fiskeri. Holder det nuværende internationale prisniveau på rejer (fra efteråret 1996), er det imidlertid vurderingen, at eksportindtjeningen i 1996 ikke kommer under niveauet fra 1995, idet priserne på de søkogte skalrejer steg gennem sidste halvdel af 1995 og frem til sommeren 1996. Derimod betyder et uændret prisniveau gennem resten af 1996 og 1997, at eksportindtjeningen fra 1996 til 1997 vil falde.

Anlægssektoren er inde i en positiv aktivitetsudvikling for så vidt angår det offentlige investeringsniveau. Såvel Hjemmestyrets budget som de kommunale budgetter indeholder i 1996 flere midler til anlægsarbejder end 1995-regnskabet. I alt er der tale om en budgetteret stigning i de samlede offentlige anlægsudgifter på godt 60 mio. kr. - svarende til knap 9 pct. fra 1995-regnskabet til budgettet for 1996. Sædvanligvis er der dog tale om forsinkelser og udskydelser af anlægsarbejder i såvel Hjemmestyret som i kommunerne, så den faktiske stigning bliver nok noget mindre end den stigning, der er indeholdt i budgettet.

De stigende anlægsudgifter bidrager til et faldende overskud på landskassens drifts- og anlægsbudget samt til et samlet underskud på de kommunale drifts- og anlægsbudgetter. For landskassens vedkommende budgetteres med stort set uændrede skatteindtægter fra 1995 til 1996. Det er på denne baggrund vurderingen, at der fra de offentlige budgetter i 1996 er tale om et beskedent, positivt bidrag til indkomstudviklingen.

Som bidrag til bedømmelsen af konjunkturudsigterne skal afslutningsvis refereres til en undersøgelse udarbejdet af Grønlands Baseselskab A/S, Grønlands Arbejdsgiverforening og Sulisa A/S baseret på henvendelser til alle, dvs. knap 600 private, landbaserede virksomheder i Grønland.

I besvarelsen af virksomhedernes vurdering af samfundsøkonomien som helhed gennem de kommende par år er næsten to tredjedele "overvejende positive". Vurderingen er mest positiv inden for handel- og serviceerhvervene, mens den fremtidige udvikling vurderes mest negativt blandt produktionsvirksomhederne.

I virksomhedernes vurdering af udviklingen på deres egne markeder genfindes en generel positiv bedømmelse af udsigterne, dog således at "stabilitet" er det fremherskende, og at den mest positive vurdering findes blandt handelserhvervene og produktionsvirksomhederne, mens især virksomheder inden for byggeriet forudser en vigende markedssituation.