Indsigt: Offentlige finanser i Grønland i 1995/96

Offentlige finanser i Grønland i 1995/96

Det er derfor ved vurderingen af den gældafviklingspolitik, som gennem de seneste år har været det centrale element i landsstyrets økonomiske politik, nødvendigt også at se på udviklingen i de hjemmestyreejede virksomheder.

Mandag d. 16. december 1996
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Hjemmestyrets økonomi
Hjemmestyrets indtægter
Hjemmestyrets udgifter
Hjemmestyrets udlån (netto)
Finansåret 1996
Finansloven for 1997
De offentlige virksomheder
Kommunernes økonomi
Kommunernes regnskab og budget
Kommunernes skatteindtægter
Bloktilskud til kommunerne
Den mellemkommunale skatteudligning indeholder følgende elementer:
Kommunernes finansielle status
Den danske stats udgifter til Grønland


A> indledning
Den offentlige produktion udgjorde i (den seneste opgørelse fra) 1993 32 pct. af Grønlands bruttofaktorindkomst. Størrelsesmæssigt ligger produktionen i Hjemmestyret og kommunerne hermed på linie med eller over den skønnede produktion i fiskerierhvervet. Tilsammen udgør de to sektorer over 50 pct. af den samlede beskæftigelse, jf. figur
III.1.

Men den offentlige sektors grænser rækker længere end selve landskassens og kommunernes økonomi. Landsstyret er således ejer af en række virksomheder og selskaber, som bl.a. har en dominerende indflydelse i fiskeriet (Royal Greenland A/S) og en væsentlig markedsandel i detailhandlen (KNI-selskaberne). Samlet havde de 100 procent hjemmestyreejede aktieselskaber i 1995 lønudgifter tæt på 1,5 mia.kr., svarende til skønsmæssigt tre-fjerdedel af lønudbetalingerne fra landskassen og kommunerne. Det skal dog bemærkes, at ikke alle lønudgifterne i de hjemmestyreejede virksomheder afholdes i Grønland, idet godt 900 af Royal Greenlands samlede medarbejderstab på knap 3.200 personer er beskæftiget uden for Grønland.

Af figur
III.1 fremgår det, at betragtes Hjemmestyret, kommunerne og de hjemmestyreejede aktieselskaber under ét (inkl. Royal Greenland A/S) overstiger deres beskæftigelse 60 pct. af den samlede beskæftigelse i Grønland. Det skal undestreges at der her er tale om skønnede tal, som, idet der ikke findes nogen samlet opgørelse af beskæftigelsen i Grønland, er behæftet med stor usikkerhed.

Hjemmestyrets ejerskab af grønlandske erhvervsvirksomheder er historisk betinget og udspringer af den overdragelse af statsvirksomheden Den Kongelige Grønlandske Handel, som fandt sted i midten af 1980'erne.

Gennem de seneste år har det været landsstyrets udtalte politik, at virksomhederne skal forberedes til en privatisering og dermed opnå større markedsorientering og dynamik. I første omgang gav dette sig udslag i en omdannelse til aktieselskaber samt en ændret struktur i KNI-selskaberne med henblik på at øge gennemsigtigheden og adskillelsen af selskabernes funktioner, som dels indeholder detailhandel dels en offentligt støttet servicering af bygder og yderdistrikter. Selskaberne er fortsat 100 pct. ejet af Hjemmestyret, og selskabernes økonomi er fortsat nært forbundet med Hjemmestyrets finanser.

Udsving i selskabernes regnskabsresultater - eksempelvis de betydelige tab, som KNI-selskaberne kunne registrere i forbindelse med omdannelsen i 1993, forplanter sig til Hjemmestyrets økonomi i form af svingende overskud og eventuelle tabte renteindtægter. Men herudover har landskassen påtaget sig visse forpligtelser i forbindelse med virksomhedernes låneoptagelse.

Det er derfor ved vurderingen af den gældafviklingspolitik, som gennem de seneste år har været det centrale element i landsstyrets økonomiske politik, nødvendigt også at se på udviklingen i de hjemmestyreejede virksomheder.

Landskassens drifts- og anlægsregnskab har i perioden 1993-95 vist et samlet overskud på over ca. 470 mio. kr., og for 1996 forventes et overskud på 20 mio. kr. I sig selv bidrager dette regnskab således til at mindske landskassens nettogæld.

En del af de hjemmestyreejede virksomheder er administreret som nettostyrede virksomheder, som indgår direkte i landskassens regnskab. Dette gælder fx Grønlands Energiforsyning, Grønlands Værfter og Grønlands Luftfartsvæsen.

Anderledes forholder det sig med de hjemmestyreejede aktieselskaber, som fx Royal Greenland, Royal Arctic Line, Tele Greenland, Boligselskabet INI samt KNI-selskaberne. Bortset fra i særlige tilfælde, som fx i forbindelse med de tilskud virksomhederne modtager fra landskassen til løsning af "samfundspålagte opgaver", indgår de hjemmestyreejede aktiesel skabers regnskaber ikke direkte i landskasseregnskabet.

Men som nævnt kan der i forbindelse med en vurdering af udviklingen i landskassens gældsforpligtelser ikke ses bort fra den gæld, som disse virksomheder optager, ligesom et regnskabsmæssigt overskud og stigende egenkapital i de hjemmestyreejede aktieselskaber i sig selv må vurderes positivt i relation til landskassens økonomi.

Det kan i denne forbindelse anføres, at i de største hjemmestyreejede aktieselskaber (som er listet op i tabel III.7 senere i kapitlet) steg egenkapitalen med knap 300 mio. kr. i løbet af 1995, som følge af dels positive regnskabsresultater, dels gældseftergivelse fra landskassen og dels ved konvertering af gæld til aktiekapital.

En konsolideret opgørelse af udviklingen i Hjemmestyrets og de hjemmestyreejede aktieselskabers nettogæld (se tabel III.7) viser et fald i den samlede nettogæld på knap 210 mio. kr. fra ultimo 1994 til ultimo 1995. Denne opgørelse er baseret på udviklingen i den lang- og kortfristede gæld efter fradrag af de likvide aktiver (og indeholder således ikke udviklingen i de langfristede tilgodehavender).

Det forventes, at der i løbet af 1996 sker en forøgelse af den samlede gældsætning.



Hjemmestyrets økonomi
I slutningen af 1980'erne havde landskassen betydelige underskud, som især skyldtes store anlægsinvesteringer på erhvervsområdet. Da der i sammenhæng hermed opstod en likviditetskrise i landskassen, blev hjemmestyrets økonomi i perioden 1988 - 1990 reorganiseret. Den økonomiske styring blev opstrammet i form af en stram finanspolitik, udskydelser af anlægsopgaver, forøgede skatter og betydelig låneoptagelse i udlandet.

Hjemmestyret har i de senere år ført en afdæmpet udgiftspolitik på både drifts- og anlægssiden, som har været tilpasset såvel indtægtsgrundlaget som beslutningen om gældsafviklingen. Finanspolitikken har indebåret overskud på landskassens DAU-regn skaber i perioden 1993-1995, og der forudses fortsat overskud i 1996 og i finanslovforslaget for 1997 med henblik på planmæssige afdrag på landskassens gæld til omverdenen.

I de senere år kan udviklingstendenserne i landskassens regnskabselementer karakteriseres således:
  • De samlede indtægter har i perioden 1993 til 1996 ligget på et stabilt niveau med mindre forskydninger mellem de enkelte indtægtsposter. Renteindtægterne fra udlån til Hjemmestyrets virksomheder er i perioden faldet med 82 mio. kr. som følge af dels en nedsættelse af Hjemmestyrets udlånsrentesatser og dels en kraftig nedbringelse af virksomhedernes gæld til Hjemmestyret. Til gengæld er provenuet fra indkomstskatterne og statens bloktilskud steget.
  • Driftsudgifterne har under ét været svagt stigende gennem perioden.
  • Anlægsudgifterne er ligeledes i perioden 1993-96 fastholdt på et stabilt niveau, når bortses fra udgifter til anlæg af vandkraftværket i Buksefjorden.
Samlet har der været tale om et fortsat - omend faldende - overskud på drifts- og anlægsbudgettet i perioden 1993-96.

Derimod udviser Landskassens nettoudlån store ændringer i denne periode, hovedsagelig som følge af omlægning af de økonomiske relationer mellem Hjemmestyret og nogle af de hjemmestyreejede virksomheder samt som følge af indfrielser af virksomheders gæld til Landskassen.

Tabel III.1. Hjemmestyrets økonomi 1993-1997
Mio. kr. Regnskaber Bevilling Finanslov
1993 1994 1995 1996 1997
Indtægter
Driftsudgifter
Anlægsudgifter
4.041
3165
629
4.016
3.242
594
3.935
3.297
595
4.008
3.357
631
4.049
3.409
673
Drifts- og anlægsoverskud
Udlån
247
54
180
-139
43
-6
20
-345
-33
-38
DAU-Overskud 193 319 49 365 5
Kilde: Landskassens regnskaber 1993-1995 samt Landstingstillægsbevillingslov 2 for 1996 og finansloven for 1997.

Som det fremgår af tabel III.1, er det disse store udsving i nettoudlånene, som er baggrunden for de store variationer i DAU- overskuddet gennem årene 1993-96.

Det budgetterede overskud i 1996 (efter tillægsbevillingslov 2), som er på 365 mio. kr., kan især henføres til Tele Greenland A/S's indfrielse af gæld til Landskassen på i alt 230 mio. kr. samt KNI Pisiffik A/S' s indfrielse af et landskasselån på 106 mio. kr., sidstnævnte i forbindelse med optagelse af en kommerciel refinansiering af selskabets gæld.

Et budgetteret mindreforbrug på bevilling til anlæg af nye lan dingsbaner bidrog til, at overskudsmålet i forbindelse med landstingets efterårssamling 1996 blev forøget med 122 mio. kr. til 365 mio. kr. i forhold til den hidtidige bevilling.

Med det opjusterede overskudsmål i 1996-bevillingen og landskassens rigelige likviditet forventes den planlagte gældsnedbringelse at kunne fastholdes trods et formindsket DAU-overskud. Overskudsmålet for 1997 er på denne baggrund reduceret til 5 mio. kr.

Pr. ultimo 1995 er landskassens likviditet og fondsbeholdninger opgjort til 1.572 mio. kr., hvilket var 678 mio. kr. højere end i 1994. Stigningen skyldes for en stor dels vedkommende periodisering i forbindelse med udbetaling af beløb for fiskerilicenser fra EU og tilbagebetaling af Tele Greenland-lån før tid samt forudbetaling af statens bloktilskud i alt 486 mio. kr.

Ved udgangen af 1995 udgjorde Hjemmestyrets gæld, som består af restgæld på fire udlandslån og et realkreditlån, i alt 1.391 mio. kr. mod 1.553 mio. kr. ultimo 1994.

I såvel 1994 som i 1995 er der blevet foretaget ekstraordinære indfrielser på realkreditgælden på henholdsvis 220 mio. kr. og 94 mio. kr. Den resterende realkreditgæld på omkring 21 mio. kr. er indfriet 1. april 1996.



Hjemmestyrets indtægter
Som det fremgår af tabel III.2 kan Hjemmestyrets samlede indtægter i 1995 opgøres til 3.935 mio. kr., hvilket udgør et fald på 2 pct. i forhold til 1994.

Faldet kan især tilskrives reducerede afgifter, en lavere forrentning af investeret kapital herunder udlån til Hjem mestyrets virksomheder samt at Nationalbanken ikke havde noget overskud (på 1994-regnskabet) til fordeling i 1995. Derimod steg Hjemmestyrets indtægter fra indkomstbeskatningen.

Det forøgede indkomstskatteprovenu fra 1994 til 1995 kan bl.a. henføres til, at arbejdsgivernes indbetaling af A-skatter er foretaget hurtigere end forventet samt til en forøgelse af indkomstskattegrundlaget for personer med 6,2 pct.

Blandt årsagerne til stigningen i indkomstgrundlaget kan nævnes en stigning i værdien af den grønlandske eksport, samt en fortsat hjemtagelserne af opgaver fra Danmark i de tekniske virksomheder og KNI-virksomhederne. Desuden er der på sundhedsområdet etableret nye specialer i Grønland, hvilket har bidraget til at styrke indkomstdannelsen. Herudover sker der i disse år en forøgelse af renoveringsopgaverne på bekostning af nybygningsopgaverne på de offentlige budgetter. Da renoveringsop gaverne er forholdsvis arbejdskraftintensive, bidrager dette til en forbedring af indkomstdannelsen i Grønland. Endelig har der i 1995 været byggeopgaver, nemlig Kulturhuset i Nuuk og genopbyg ningen efter en brand af Bygge- og anlægsskolen i Sisimiut. Disse opgaver har været delvist eller helt finansieret af Nordisk Ministerråd og forsikringsselskaber uden for Grønland.

Tabel III.2. Hjemmestyrets indtægter.
  Regnskab 1994 Regnskab 1995 Bevilling 1996 Finanslov 1997 Andel af
indtægter 1997
Mio. kr. pct.
A. Indkomstskatter
Landsskat og særlig landsskat

481

524

533

521

13
B. Afgifter
Indførselsafgifter
Andre afgifter

491
119

432
112

464
115

459
116

11
3
B. Afgifter i alt 610 544 579 575 14
C. Statens bloktilskud 2.375 2.393 2.441 2.512 62
D. Fiskerilicenser mv. 274 281 274 273 7
E. Andel i Nationalbankens overskud 52 0 35 35 1
F. Forrentning af investeret kapital * 218 175 113 112 3
G. Andre indtægter 6 18 33 21 0
INDTÆGTER I ALT
A+B+C+D+E+F+G
4.016 3.935 4.008 4.049 100
* Renteindtægter fra udlån til hjemmestyrevirk somheder)
Kilde: Landskassens regnskaber 1993-95 samt Landstingstillægsbevillingslov 2 for 1996 og finansloven for 1997.


På baggrund af bl.a. KNI-selskabernes ændrede lagerpolitik hen over året 1995 og en omlægning af vinterforsyningen af tobak i islægsområder skete der et fald i afgiftsprovenuet på tobak på omkring 36 mio. kr. i 1995 svarende 21 pct. Halvdelen af provenu tabet kan relateres til reducerede lagre, mens den anden halvdel er udtryk for et faldende forbrug.

Renteindtægterne fra udlån til Hjemmestyrets selskaber blev reduceret mærkbart i 1995 i forhold til 1994. Dette skyldes primært beslutningen om at konsolidere KNI-selskabernes kapital grundlag på Landstingets efterårssamling i 1995.

Konsolideringen bevirkede, at godt 116 mio. kr. af KNI Pilersuisoq A/S' gældspost til landskassen på i alt godt 153 mio. kr. blev konverteret til ansvarlig aktiekapital pr. 1. januar 1995, og at de resterende knap 39 mio. kr. blev eftergivet. Dette indebar en mindre renteindtægt for landskassen på 17 mio. kr.

For KNI Pisiffik A/S blev 130 mio. kr. af selskabets gæld til landskassen konverteret til ansvarlig aktiekapital, samtidig med at knap 103 mio. kr. af den resterende landskassegæld blev ef tergivet. Dette bevirkede en mindre renteindtægt for landskassen på knap 31 mio. kr.

Konverteringerne af gæld til ansvarlig aktiekapital og gældseftergivelse i 1995 i de to selskaber påvirker som nævnt ikke landskassens DAU-budget, men den mindskede renteindtægt af udlånene (48 mio. kr.) vil få betydning for landskassens regnskaber også i de kommende år.



Hjemmestyrets udgifter
Som det fremgår af Tabel III.3 steg hjemmestyrets driftudgifter fra 1994 til 1995 med 55 mio. kr., svarende til knap 2 pct., mens anlægsudgifterne forblev uændrede.

Stigningen i driftsudgifterne kan primært henføres til et forhøjet tilskud på ca. 33 mio. kr. til KNI Pilersuisoq A/S til varetagelse af de samfundspålagte opgaver.

Samtidig blev landskassens indtægt på boligområdet reduceret. Hjemmestyrets boligadministration blev omlagt ved etableringen af Boligselskabet INI A/S pr. 1. januar 1994, hvilket har betydet omlægninger i Hjemmestyrets udgifter samt reducerede indtægter under posten "Boligområdet". Etableringen bevirkede, at Boligselskabet INI A/S overtog og videreførte boligadministrative op gaver, som hidtil blev varetaget af Økonomidirektoratet, samt overtog driften af Hjemmestyrets udlejningsboliger pr. 1. januar 1995.

Landskassens udgifter til erhvervsformål blev, på trods af en forøgelse på omkring 20 mio. kr. til råstofudvindingen, reduceret fra 1994 til 1995 med omkring 35 mio. kr. Dette skyldes i vid udstrækning, at tilskuddet til rejer indhandlet af kutterflåden på grund af stigende internationale afsætningspriser blev reduceret med 32 mio. kr.

I 1995 skete der et generelt rentefald på de europæiske lånemarkeder, som sammen med bl.a. en førtidig indfrielse af den højest forrentede del af gælden samt gældsomlægninger til et lavere renteniveau betød, at landskassen i 1995 fik nettoren teindtægter på 11, 3 mio. kr.

Anlægsudgifterne udgjorde i 1995 på 595 mio. kr., svarende til niveauet i 1994. På uddannelsesområdet blev anlægsmidlerne til de kommunale skoler og erhvervsuddannelsesområdet forøget med henholdsvis 8 mio. kr. og 15 mio. kr. fra 1994 til 1995.

Anlægsudgifterne til sundhed, miljø og forskning steg i 1995 pri mært som følge af øgede anlægsbevillinger til sundhedsvæsenet og indkøb af et forskningsfartøj til 8 mio. kr. til Grønlands Naturinstitut.

Anlægsinvesteringerne på erhvervsområdet faldt med omkring 26. mio. kr. fra 1994 til 1995. Dette skyldes hovedsagelig det markant reducerede forbrug til bygdemoderniseringsprogrammet, som omfatter renovering af bygdernes indhandlingsanlæg fra godt 60 mio. kr. i 1994 til knap 10 mio. kr. i 1995. Derimod blev der i 1995 forbrugt godt 26 mio. kr. til etableringen af de regionale landingsbaner, hvortil der ikke blev anvendt midler i 1994.

Anlægsudgifterne i forbindelse med hjemmestyrevirksomhederne er reduceret med omkring 16 mio. kr., hvilket i hovedtræk kan op deles i et forøget forbrug til servicehuse, el- og vandforsyningsanlæg på omkring 10 mio. kr. og et mindreforbrug på offentlig byggemodning og havneanlæg på henholdsvis 10 mio. kr. og 11 mio. kr.



Hjemmestyrets udlån (netto)
Hjemmestyrets udlån (netto) består af en række modgående betalinger i form af udlån fra Hjemmestyret samt tilbagebetalinger på tidligere udlån. De seneste års negative nettoudlån (i 1996 på 6 mio. kr.) skyldes, at afdragene fra Hjemmestyrets virksomheder har været større end landskassens udlån det samme år.

Udlån til hjemmestyrets virksomheder blev i 1995 primært påvirket af rekonstruktionen i KNI-selskabernes kapitalgrundlag. Rekonstruktionen bevirkede, at en landskassegæld i KNI Pisiffik A/S og KNI Pilersuisoq A/S på i alt 246 mio. kr. blev konverteret til ansvarlig aktiekapital med KNI Holding A/S som aktionær. Holdingselskabet overtog i den forbindelse gælden til landskassen, som samtidig blev gjort rente- og afdragfsfri.

Herudover eftergav landskassen i alt knap 142 mio. kr. af KNI- selskabernes landskassegæld.

Tabel III.3. Hjemmestyrets udgifter 1994-1997.
Løbende priser Regnskab 1994 Regnskab1995 Bevilling1996 Finanslov 1997 Andel af
udgif terne 1997
Mio. kr. pct.
A. Driftsudgifter
Administration og personaleboliger
Boligområdet
Uddannelse, kultur og kirke
Sundhed, miljø og forskning
Socialvæsen
Støtte til erhvervsformål
Tilskud til kommunerne
Intern flyvning
Hjemmestyrevirksomheder
Nettorenteudgifter
Diverse udgifter

291
-82
421
600
268
250
952
65
427
21
29

305
-37
429
609
265
215
969
65
460
-11
28

344
-32
426
597
278
165
984
61
515
5
14

353
-34
437
599
306
236
1.002
54
417
14
25

9
-1
11
15
8
6
25
1
10
0
1
A. DRIFTSUDGIFTER I ALT 3.242 3.297 3.357 3.409 84
B. Anlægsudgifter
Administration og boliger
Uddannelse, kultur og kirke
Sundhed, miljø og forskning
Sociale institutioner
Erhvervsområdet
Hjemmestyrevirksomheder
Reserve

233
54
39
19
62
178
9

244
75
58
20
36
162
0

224
62
34
30
143
154
-16

226
57
33
31
190
131
5

6
1
1
1
5
3
0
B. ANLÆGSUDGIFTER I ALT 594 595 631 673 17
C. Udlån
Nettoudlån *
Aktier

-139
0

-98
92

-366
21

-48
10

-1
0
C. UDLÅN I ALT -139 -6 -345 -38 -1
UDGIFTER I ALT (A+B+C) 3.697 3.886 3.643 4.044 100
* Restancer og langfristede udlån minus afdrag.
Kilde: Landskassens regnskab for 1994 og 1995 samt Landstingstillægsbevillingslov 2 for 1996 og finansloven for 1997.


I finansloven for 1995 var der budgetteret med en indtægt fra forrentning af investeret kapital på 215 mio. kr. Regnskabsresultatet udviser imidlertid en indtægt på knap 170 mio. kr., hvilket foruden rekonstruktionen af kapitalgrundlaget i KNI bl.a. skyldes en mindreindtægt på renter fra de hjemmestyreejede selskabers driftskreditter.

Landskassen nedskrev i 1995 Grønlands Energiforsynings gæld, der primo 1994 udgjorde 2,1 mia. kr., til 1.010 mio. kr. Denne nedskrivning samt eftergivelsen af de 142 mio. kr. i KNI- selskaberne er i landskassens regnskab foretaget som balancepo steringer og påvirker derfor ikke overskuddet på DAU-budgettet.

Tabel III.4. Hjemmestyrets nettoudlån.
Mio. kr. - løbende priser Regnskab Bevilling
1994 1995 1996
Boligområdet 31 13 21
Restancer på rejeafgifter -2 -2 0
Uddannelseslån 3 8 0
ESU-lån(fodnote 10) -55 -50 -29
Kondemneringslån -26 -8 -18
Hjemmestyrets virksomheder og selskaber, heraf
Afdrag, Tele Greenland A/S
Afdrag KNI Detail A/S
Afdrag KNI Service A/S
KNI Holding A/S
KNR
Anlægsudlån, Nukissiorfiit
Afdrag, Nukissiorfiit
Anlægsudlån, Amutsiviit
Afdrag, Amutsiviit
-93
-31
-27
-12
0
-
56
-82
3
0
-33
-34
-122
-116
246
-
58
-68
4
-1
-333
-230
-99
0
0
5
58
-71
5
-1
Udlån kommuner 3 -26 -9
Aktieindskud 0 92 21
Øvrige 0 0 2
I alt -139 -6 -345
Kilde: Landskassens regnskab for 1994 og 1995 samt Landstingstillægsbevillingslov 2 for 1996.

På boligområdet var der et nyudlån på 13 mio. kr., der fordelte sig med en stigning i restranceudlån på 8 mio. kr. og 5 mio. kr. i byggestøtteudlån.

For så vidt angår ESU-lån blev der i 1995 ydet nyudlån på i alt 18 mio. kr., mens der blev foretaget en nedskrivning af Hjemmestyrets tilgodehavender på 68 mio. kr.

Der blev ikke i 1995 indgået nye gældsaftaler mellem Hjemmestyret og kommunerne, men kommunerne foretog betragtelige merafdrag på deres gæld i landskassen. Dette må ses på baggrund af en betydelig forbedring af den kommunale økonomi, blandt andet som følge af en bedre økonomistyring.

På Finansloven for 1995 blev der både for finansåret og 3 år frem afsat 10 mio. kr. som aktie-indskud i Nuna Oil A/S. Samtidig opkøbte Hjemmestyret i 1995 J. Lauritzen's aktiepost i Royal Arctic Line A/S svarende til 82 mio. kr.

Landskassens udlån udgjorde ultimo 1995 5.757 mio. kr. mod 6.992 mio. kr. ultimo 1994. Nedgangen kan hovedsagelig tilskrives nedskrivningen af Grønlands Energiforsynings landskassegæld og rekonstruktionen af KNI-selskabernes kapitalgrundlag, jf. tabel III.5.

Tabel III.5. Landskassens udlån 1994 og 1995.
Mio. kr. Status pr. 1.1.1995 Status pr. 31.12.1995
Boligområdet 1.223,1 1.171,5
Uddannelseslån 28,6 36,6
ESU-lån(fodnote 10) 230,2 180,0
Hjemmestyrets virksomheder og selskaber
KNI Detail A/S
KNI Service A/S
KNI Holding A/S
Tele Greenland A/S
Grønlands Energiforsyning
Grønlands Værfter
Great Greenland

323,1
155,1
900,0
584,8
2.036,0
5,4
4,0

98,7
0,0
1.146,3
550,5
1.009,6
8,6
4,0
Hjemmestyrets virksomheder i alt 4.008,6 2.817,7
Aktier 1.290,4 1.386,7
Øvrige udlån 210,7 164,5
UDLÅN I ALT 6.991,6 5.757,0
Kilde: Landskassens Regnskab 1995.



Finansåret 1996
Udviklingen i den forløbne del af 1996 tyder på, at det højere indkomstniveau i 1995 er fortsat i 1996, og på den baggrund er landskassens forventede skatteindtægter blevet opjusteret for 1996 og budgetårene 1997-2000.

Hjemmestyrets bevilling for 1996 udviser herefter (dvs. incl. tillægsbevillingslov 2) et overskud på 365 mio. kr. Der er tale om indtægter på 4.008 mio. kr. samt driftsudgifter på 3.357 mio. kr., anlægsudgifter på 631 mio. kr. og nettoudlån på -345 mio. kr.

Indførselsafgifterne for 1996 er budgetteret under forudsætning af, at effekterne i form af reducerede indtægter som følge af den ændrede lagerpolitik og omlægningen af vinterforsyningen stort set er ophørt, samt at import af tobak og alkoholiske drikkevarer udviser et fortsat fald. På denne baggrund forventes indførselsafgifterne at blive omkring 32 mio. kr. højere i 1996 end i 1995.

Der blev i april 1995 indgået en ny bloktilskudsaftale for perioden 1996-1998 mellem Staten og Grønlands Hjemmstyre, som sikrer Grønlands Hjemmestyre en årlig indtægt på 2.441 mio. kr. i 1996-prisniveau.

Mens der i 1995 ikke blev udbetalt andel af overskud fra Nationalbanken (fra 1994-regnskabet), budgetteres i 1996 med en andel af 1995-overskuddet på 35 mio. kr.

Faldet fra 1995 til 1996 i forrentning af investeret kapital - på 62 mio. kr. - er præget af Tele Greenland A/S's indfrielse af landskassegæld pr. 1. januar 1996. Samtidig bevirker beslutningen om en nedsættelse af rentesatsen på landskasselån til hjemmestyreejede selskaber og nettostyrede virksomheder til 9 pct. en mindre renteindtægt til landskassen på ca. 10 mio. kr. fra Grønlands Energiforsyning.

udgiftssiden er der tale om en række budgetforskelle mellem 1995 og 1996.

Mindrebevillingen til erhvervsformål skyldes i langt overvejende grad, at indhandlingstilskuddet til sælskind, som i 1995 var på godt 22 mio. kr., fra 1996 er indeholdt i budgettet for den nyetablerede nettostyrede virksomhed Grønlands Skindindhandling - hvorfor bevillingen er indeholdt under bevillingen til hjemmestyrevirksomheder.

Herudover forventes det, at afskrivningerne på erhvervsstøtteom rådet i 1996 bliver omkring 20 mio. kr. mindre end i 1995, og der er afsat 10 mio. kr. mindre til råstofudvinding i 1996. Endelig er bevillingen til den ekstraordinære beskæftigelsesindsats om kring 10 mio. kr. lavere i 1996 end i 1995. Der er i budgetoverslagsårene indbudgetteret 10 mio. kr. årligt i forbindelse med de nye regler for økonomisk støtte til sanering af fiskeriflåden.

Anlægsbudgettet for 1996 er i forhold til 1995 steget med omkring 6 pct. eller knap 36 mio. kr. Stigningen skal findes på erhvervsområdet, hvor budgettet til anlæggelsen af de regionale landingsbane i 1996 er omkring 104 mio. kr. højere end i 1995.

På boligområdet er der tale om en væsentlig reduktion i anlægsbudgettet i 1996. Dette skyldes bl.a. færdiggørelsen af et projekt med personaleboliger, hvorved bevillingen mindskes med omkring 15 mio. kr. Samtidig er midlerne til særlig renovering reduceret med 25 mio. kr., og der er afsat 15 mio. kr. mindre til andelsboligbyggeri. Modsat er der afsat omkring 25 mio. kr. mere i 1996 til det boligbyggeri, som Hjemmestyret finansierer med 60 pct. og kommunerne med 40 pct., og midlerne til bygdeboligprogrammet er forøget med godt 10 mio. kr.

På anlægsområdet for uddannelse, kultur og kirke skyldes reduktionen i forhold til 1995 primært en reduktion i midlerne til kommunale skoler. Sundhedsområdets anlægsbudget er også reduceret. Dette kan i vid udstrækning henføres til, at der de senere år har været gennemført en række større ombygnings- eller nybygningsprojekter på de større sygehuse. På det sociale område er institutioner for børn, unge og ældre opprioteret i 1996 i forhold til 1995.

Det samlede budgetterede DAU-overskud ved tillægsbevillingslov 1 (1996) på 243 mio. kr. blev ved tillægsbevillingslov 2 forøget med godt 122 mio. kr. til 365 mio. kr. primært som følge af førtidsindfrielse af et landskasselån til KNI Pisiffik A/S på 106 mio. kr. og et forventet mindreforbrug på bevillingen til anlæg af nye landingsbaner på 9 mio. kr.



Finansloven for 1997
Landsstyrets finanslov udviser et DAU-overskud på 5 mio. kr. i 1997. Denne reducerede overskudsmålsætning i forhold til tidligere år må ses på baggrund af det forøgede overskudsmål for 1996 på 365 mio. kr. Hermed vil der også med et reduceret DAU-overskud i 1997 og de kommende år være mulighed for at fastholde den hidtidige gældsafviklingspolitik.

De samlede drifts- og anlægsudgifter er budgetteret med en stigning på knap 100 mio. kr. svarende til godt 2 pct. fra 1996 til 1997. Med en lidt svagere vækst i de budgetterede indtægter - på ca. 40 mio. kr. - fremkommer et underskud på drifts- og anlægsbudgettet i finansloven for 1997 på 33 mio. kr. Som følge af afdrag på landsstyrets udlån udviser DAU-saldoen de nævnte overskud på 5 mio. kr.

Landsstyrets finanslovforslag er budgetteret under forudsætning af samlede pris- og lønstigninger på 1 pct fra 1996 til 1997.

Hjemmestyrets indtægter er i 1997 budgetteret med et stort set uændret niveau i forhold til 1996. Landsskatten er ligeledes foreslået uændret på 11 pct. Det er Hjemmestyrets vurdering at indkomstgrundlaget vil være uændret i forhold til 1996, og at provenuet af indkomst- og selskabsskatten derefter vil være uændret.

Driftsudgifterne forventes at stige med 52 mio. kr. eller 1,6 pct., primært som et resultat af stigende støtte til erhvervsformål. På anlægsområdet udgør stigningen knap 7 pct., hvilket kan henføres til det stigende årlige anlægsbudget for landingsbanerne.

For 1997 forventes netto-tilbagebetalinger af landskasselån på 48 mio. kr. Endvidere indskyder Hjemmestyret også i 1997 10 mio. kr. i Nuna Oil A/S.



De offentlige virksomheder


Tabel III. 6. Aktieselskaber helt eller delvist ejet af Hjem mestyret samt Hjemmestyrets indirekte aktiebesiddelser og nettostyrede virksomheder. Nominel værdi Ultimo 1995.
  • Helt eller delvist
    hjemmestyreejede virksomheder
    • Indirekte aktiebesiddelser via
      datterselskaber og lignende
Aktie andel Aktie- kapital i mio. kr.
  • Kalaallit Niuerfiat Holding A/S
    • KNI Pisiffik A/S
      • Neqi A/S
      • Superbyg A/S
    • KIN Pilersuisoq A/S
  • Royal Arctic Line A/S
    • Royal Container Operation A/S
    • Royal Arctic Line Danmark A/S
  • Royal Greenland A/S
    • RG Development A/S
      • Polar Insurance Brokers Ltd.
    • RG seafood A/S
      • Danforel A/S
      • Prilam S.A.
    • Ice Trawl Greenland A/S
    • Royal Seafood A/B
    • Biogreen Prawns A/S
    • RG Trading ApS
      • RG International A/S mfl.
  • SULISA A/S
  • Greenland Tourism A/S
  • Tele Greenland A/S
    • Tele Greenland Inter national A/S
  • NUNAOIL A/S
  • Grønlands Rejsebureau A/S
  • Grønlandsfly A/S
    • A/S Hotel Arctic, Ilulissat
    • Grønlands Rejsebureau
  • Grønlands Baseselskab A/S
    • Greenland Contractors A/S
  • Qaqorsaasiorfik A/S
  • A/S boligselskabet INI
  • Nuuk Imeq A/S
  • Platinova A/S
  • Arsuk Fishing ApS
  • Great Greenland A/S
  • Apussuit Skicenter A/S
Nettostyrede virksomheder
Great Greenland
Grønlands Energiforsyning
Grønlands Værfter
Grønlands Forundersøgelser
Grønlands Lufthavnsvæ sen
Q-Data
100
100
100
40
100
100
80
100
100
100
50
100
100
50
50
23
50
100

100
100
100
100
50
66
37,5
100
33
100

30
100
25,7
1,4
100
100
60
0,30
200,00
5,00
2,50
700,00
120,00


400,00


62,50





0,25

37,80
0,30
150,00

95,00
1,50
24,00
2,00
1,50
0,50

1,7
532,80
38,00
0,01
0,08
0,30
1,00
Kilde: Grønlands Statistik, Statistisk Årbog 1995.

Som nævnt indledningsvis er den grønlandske økonomi kendetegnet ved en række offentlige selskaber, som har afgørende betydning for beskæftigelsen og indkomstdannelsen i samfundet. I tabel III.6. er opregnet de helt eller delvist hjemmestyreejede virksomheder.

I tabel III.7. er opgjort de offentlige virksomheders og Hjemmestyrets konsoliderede nettogæld. Tabellen medtager således ikke udeståender mellem virksomhederne og Hjemmestyret. I tabellen er ikke medtaget gæld til leverandører, ligesom aktivposter - bortset fra likviditet - ikke er medtaget.

Udvalget har noteret sig, at de senere års reduktion i Hjemmestyrets nettogæld er mindre udtalt, når der tages hensyn til de offentlige virksomheders låntagning.

Tabel III. 7. De offentlige virksomheder og Hjemmestyrets konsoliderede nettogæld excl. gæld til leverandører.
Mio. kr. Langfristet gæld Kortfristet gæld Likviditet Nettogæld
1994 1995 1994 1995 1994 1995 1994 1995
Royal Greenland
KNI Pilersuisoq A/S
KNI Pisiffik A/S
Royal Arctic Line A/S
Boligselskabet INI A/S
Tele Greenland A/S
316,7
51,7
19,2
399,2
0,0
0,0
622,4
49,7
16,2
518,2
0,0
0,0
445,2
42,8
21,9
52,5
0,0
0,0
274,0
11,9
29,7
12,6
0,0
0,0
49,7
13,8
1,2
13,4
5,2
72,5
11,7
14,1
1,1
32,1
42,4
106,8
712,2
80,7
39,9
438,3
-5,2
-72,5
864,7
47,5
44,8
528,7
-42,4
-106,8
Virksomheder i alt 786,8 1.206,5 562,4 328,2 155,8 208,2 1.193,4 1.336, 5
Grønlands Hjemmestyre 1.523,7 1.361,2 0,0a 0,0 893,9 1.082,0b 629,8 279,2
I alt 2.310,5 2567,7 562,4 328,2 1.049,7 1.290,2 1.823,2 1.615,7
Kilde: Grønlands Hjemmestyre.
a) Der var ultimo 1994 bogført en kortfristet gæld på 168,1 mio. kr., der var modsvaret af et kortfristet tilgodehavende på 168,1 mio. kr. i forbindelse med swap-aftale.
b) Likviditeten i 1995 excl. periodiserede forudbetalinger på 486 mio. kr.


I 1996 forventes en række bevægelser i virksomhedernes og landskassens nettogæld, således som den er opgjort i tabellen:
  • Royal Greenland A/S opkøbte i sommeren 1996 en fabrik i Tyskland til omkring 140 mio. kr.
  • KNI Pilersuisoq A/S optager i 1996 kreditfaciliteter på omkring 250 mio. kr., som dog ikke forventes udnyttet fuldt ud.
  • Royal Arctic Line A/S forventes at afvikle sin gæld planmæssigt.
  • Tele Greenland A/S har den 1. januar 1996 indfriet sit landskasselån på 230 mio. kr., dels ved optagelse af en kreditfacilitet på omkring 155 mio. kr., dels ved anvendelse af en del af likviditeten.
  • Hjemmestyret forventer at afvikle omkring 296 mio. kr. på udlandsgælden. Dette skal vurderes i forhold til det reviderede overskudsmål i 1996 på 365 mio. kr.
  • KNI Pisiffik A/S har indfriet sit landskasselån på 106 mio. kr og fået tilsvarende kreditfacilitet i et pengeinstitut.


Kommunernes økonomi
Kommunerne forestår driften af bl.a. socialvæsenet, folkeskolen, kulturopgaver, vedligeholdelse af vejanlæg, affaldsbortskaffelse og renovation.

Kommunerne deltager sammen med Hjemmestyret i finansieringen af anlægsarbejder, der vedrører boligbyggeri, daginstitutioner, alderdomshjem m.v. Fordelingen af finansieringsandele varierer alt efter, hvilken anlægsaktivitet der iværksættes.

Boligbyggeri finansieres som hovedregel med 60 pct. fra Hjemmestyret og 40 pct. fra den pågældende kommune.

Anlægsudgifterne på det sociale område finansieres med 50 pct. til henholdsvis Hjemmestyret og kommunen, mens opførelse af servicehuse i bygderne finansieres med 85 pct. fra Hjemmestyret og 15 pct. fra kommunen.

Der er således en snæver sammenhæng mellem kommunernes og Hjemmestyrets anlægsudgifter. Bl.a. derfor er der i 1996 indgået en budgetsamarbejdsaftale mellem De Grønlandske Kommuners Landsforening (KANUKOKA) og Hjemmestyret, hvorefter der sker en samordning og prioritering af de samlede anlægsaktiviteter i landet og en samordning af driftsaktiviteterne.



Kommunernes regnskab og budget
Kommunernes regnskaber udviser i perioden 1993 til 1995 et samlet overskud. Den kommunale økonomi er således blevet stabiliseret og kommunernes afvikling af gæld til Hjemmestyret har fundet sted efter de aftalte betingelser.

Kommunerne har i 1995 haft et samlet overskud på 60,2 mio. kr. Budgetterne forudsatte et underskud på 3,7 mio. kr.

De væsentligste årsager til det opnåede regnskabsresultat var, at personskatterne blev 44,1 mio. kr. højere end budgetteret, samt at renteindtægterne blev forøget med 14,9 mio. kr.

15 kommuner har fremlagt regnskaber med overskud, hvorimod 3 kommuner har underskud. Nuuk Kommune har et underskud på 4,2 mio. kr., der skyldes, at kommunen har afskrevet uerholdelige selskabsskatter med 17,1 mio. kr.

Det fremgår af tabellen, at kommunernes budget for 1996 udviser et underskud på 39,3 mio. kr. Kommunalbestyrelserne har endvidere indtil ultimo august 1996 vedtaget tillægsbevillinger på i alt 45,5 mio. kr., således at kommunerne nu budgetterer med et samlet underskud på 84,4 mio. kr.

Tabel III.8. Kommunernes udgifter og indtægter i perioden 1993- 1995.
Løbende priser (mio. kr.) Regnskab1993 Regnskab1994 Regnskab1995 Budget1995 Budget 1996
A. Driftsudgifter
Administration
Teknik
Bolig
Social
Skole og kultur
Forsyning

353,9
96,1
(8,3)
840,5
441,3
33,7

361,0
99,5
2,1
544,3
450,7
28,5

336,5
96,4
19,0
564,1
460,9
33,5

338,7
98,1
21,3
572,1
457,0
33,1

344,3
105,2
19,5
587,4
475,0
34,0
A. DRIFTSUDGIFTER I ALT 1.757,2 1.486,1 1.510,4 1.520,3 1.565,4
B. ANLÆGSUDGIFTER I ALT 95,8 93,4 109,7 100,5 136,3
UDGIFTER I ALT (A + B) 1.853,0 1.579,5 1.620,1 1.620,8 1.698,3
C. Indtægter
Personskat
Selskabsskat
Tilskud og udligning
Renter

867,4
20,9
1.042,5
(7,1)

894,0
23,3
736,1
(3,8)

938,9
8,7
712,1
20,6

894,8
18,1
698,5
5,7

919,5
19,9
721,1
1,9
C. INDTÆGTER I ALT 1.923,7 1.649,6 1.680,3 1.617,1 1.662,4
OVERSKUD (C - (A+ B)) 70,7 70,1 60,2 -3,7 -39,3
Kilde: Kanukoka.

Det budgetterede underskud i 1996 kan især henføres til, at en begyndende demografisk forskydning gradvist ændrer befolkningens alderssammensætning. Antallet af børn i den skolepligtige alder samt antallet af ældre vil stige. Dette betyder større udgifter til skole- og kulturområdet samt ældreforsorgen generelt.

Endvidere kan der for visse grønlandske virksomheders vedkommende forventes rationaliseringer med personalemæssige nedskæringer til følge. Da der ikke umiddelbart forefindes alternative beskæftigelsesmuligheder, vil dette kunne øge ledigheden og dermed presset på kommunernes sociale udgifter.

Ved vedtagelse af de kommunale tillægsbevillinger er ikke taget hensyn til stigende skatteindtægter. I årets første 8 måneder steg skatteindtægterne med 6 pct. i forhold til samme periode i 1995. Samtidig er kommunernes likviditet blevet mærkbart forøget med 38 pct. i forhold til samme tidspunkt i 1995.

På anlægsområdet sker der forøgelse på 32,4 mio. kr. i forhold til budget 1995. Forøgelsen i kommunernes budgetterede anlægsud gifter skal ses på baggrund af en meget kraftig opbremsning i begyndelsen af 1990'erne på anlægssiden. I 1990 var de kommunale anlægsudgifter således 254,5 mio. kr. og i 1991: 174 mio. kr.



Kommunernes skatteindtægter
Det fremgår af tabel III.8, at skatteindtægterne har været stigende i perioden 1993-1995. De gennemsnitlige skatteudskrivningsprocenter har i samme periode været stigende, hvilket fremgår af tabel III.9.

Den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent er fra 1995 til 1996 steget med 0,22 procent-point. I forbindelse med fastsættelse af skatteprocenten har 5 kommuner valgt at hæve skatten fra 1995 til 1996, nemlig Nanortalik, Kangaatsiaq, Qeqer tarsuaq, Upernavik og Ittoqqortoormiut.

Tabel III.9. De gennemsnitlige kommunale skatteprocenter.
  1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996
Skatteprocent 24,50 24,94 25,39 25,78 26,22 26,39 26,61
Kilde: Kanukoka.

Udover den kommunale skatteprocent er der en fælleskommunal skat på 4 pct. og en landsskat på 11 pct. Dette giver en variation af skatteudskrivning fra 35 pct. i Ivittuut til 44 pct. i Narsaq og Qasigiannguit. Den nuværende skattelovgivning giver ikke kommu nerne muligheder for at kunne hæve kommuneskatten til mere end 30 pct. Personfradragene i forbindelse med fastsættelsen af indkomstskatten er på 40.000 kr. for enlige og 80.000 kr. for par.



Bloktilskud til kommunerne
Hjemmestyrets bloktilskud til kommunerne udgjorde i 1995 ca. 603 mio. kr. og udgør i 1996 588 mio. kr. Faldet i bloktilskuddet kan henføres til oprettelse af Boligselskabet INI A/S, hvorved en række kommunale aktiviteter på boligområdet er overført til boligselskabet.

Hjemmestyrets bloktilskud gives som bidrag til finansieringen af de opgaver, der er udlagt til kommunerne i henhold til byrde- og opgavefordelingen mellem Hjemmestyret og kommunerne. Bloktilskuddet er ikke øremærket til bestemte formål, men til skuddet fordeles efter en særlig nøgle for hvert område, fx antal børn i skolealderen.

Herudover ydes refusion på ca. 90 pct. til de af kommunerne afholdte udgifter til barselsdagpenge, førtidspensionens og alderpensionens grundbeløb (personlige tillæg til pensionister er en ren kommunal udgift). Boligsikring refunderes med 40 pct.

Det generelle bloktilskud til kommunerne blev tidligere fremskrevet med den samme procentsats, som anvendes ved fremskrivningen af statens bloktilskud til Hjemmestyret. Denne ordning er ændret fra 1995, hvorefter der ved forhandlinger med Hjemmestyret blev aftalt en særlig fordelingspulje. Midlerne i puljen (9,7 mio. for 1995) kom samtlige kommuner til gode efter forhandling mellem KANUKOKA og Hjemmestyret.

Tabel III.10. Udviklingen i fremskrivningsprocenten af bloktilskuddet til kommunerne.
  1991 - 1992 1992 - 1993 1993 - 1994 1994 - 1995 1995 - 1996 1996-1997
Procent 2,4 2,1 2,0 0,5 1,0 2,0
Kilde: Kanukoka.

Tilskuddet beregnes som forskellen mellem fremskrivningen af statens tilskud til Grønland (2,1 pct. i 1995) og Hjemmestyrets fremskrivning af bloktilskuddet til kommunerne på 0,5 pct. Forskellen i fremskrivningen skyldes, at tilskuddet fra staten beregnes ud fra udviklingen i det danske pristal, mens Hjemmestyrets tilskud beregnes ud fra udviklingen i det grøn landske pristal, da Hjemmestyrets budgetter fremskrives med denne sats.



Den mellemkommunale skatteudligning indeholder følgende elementer:


Udligning af personskatter:
Der foretages udligning mellem de kommuner, der har et skatteprovenue pr. indbygger over 120 pct. af landsgennemsnittet og de kommuner, der har et skatteprovenue, der er under 90 pct. af landsgennemsnittet.

Udligning af selskabsskatter:
Selskabsskatten udgør 35 pct. En del af det samlede skatteprovenu tilfalder efter nærmere kriterier kommunerne. 90 pct. af provenuet udlignes blandt alle kommunerne efter indbyggertal. 10 pct. tilfalder den enkelte kommune. Reglen om at 10 pct. tilfalder kommunerne trådte i kraft fra 1995.

Udligning af fælleskommunal skat:
Fordeles på grundlag af kommunernes skatteindtægter de foregående år. Den fælleskommunale skat udgør 4 pct. af den skattepligtige indtægt og indbetales til landskassen på samme måde som landsskatten. Herefter fordeles den ud til kommunerne i forhold til den enkelte kommunes provenutab grundet det forhøjede personfradrag i 1987. Den fælleskommunale skat udgjorde i 1995 i alt kr. 182,4 mio. kr.



Kommunernes finansielle status
Det fremgår af tabel III.11, at de likvide aktiver blev forøget gennem hele perioden og endda meget væsentligt fra 1994 til 1995. Det fremgår ligeledes, at de kortfristede tilgodehavender steg i 1995, mens de langfristede tilgodehavender udviste et mindre fald. Kommunernes skattetilgodehavender er i denne periode faldet markant.

Tabel III.11. Kommunernes finansielle status i perioden 1992 - 1995.
Mio. kr. 1992 1993 1994 1995
Likvide aktiver 103,3 138,6 176,1 267,1
Kortfristede tilgodehavender 242,3 267,6 261,7 285,1
Langfristede tilgodehavender 34,0 22,9 17,7 17,3
Skattetilgodehavender 236,5 254,5 237,9 192,8
Kortfristet gæld 157,2 110,1 91,9 88,6
Langfristet gæld 183,3 182,2 174,4 175,1
Kilde: Kanukoka.



Den danske stats udgifter til Grønland
Statens samlede udgifter udgør omkring 3 mia. kr. årligt og steg i perioden 1994-95 med 1,7 pct. Fra 1995 til 1996 ventes de samlede udgifter at stige med 2 pct.

Den største post blandt statens udgifter er det generelle tilskud til Grønlands Hjemmestyre, der i 1996 udgør omkring 80 pct. af statens samlede udgifter. Bloktilskuddet er fastsat ved lov nr. 374 af 14. juni 1995 for perioden 1996-1998. Tilskuddet bliver i perioden reguleret årligt med en procentsats, der svarer til den gennemsnitlige pris- og lønregulering på statens driftsbudget for det pågældende år. I 1995 og 1996 var reguleringsprocenten henholdsvis 2,1 pct. og 2,0 pct.

For 1995 blev tilskuddet fastlagt i en aftale mellem regeringen og Grønlands Hjemmestyre, hvor en reduktion på 30 mio. kr. modsvaredes af et indskud i Nuna Oil A/S samme år af samme omfang. Af den grund steg bloktilskuddet i løbende priser kun med 0,8 pct. og ikke med den fulde pris- og lønregulering.

Der forventes et mindre fald i statens driftsudgifter i Grønland i perioden 1995-96. Udviklingen kan henføres til bortfald af de føromtalte ekstraordinære udgifter til råstofaktiviteter ved indskud i Nuna Oil A/S i 1995, mens etableringen af Det Dansk-Grønlandske Kulturfond i 1996 med et statsligt indskud på 10 mio. kr. begrænser faldet i de samlede driftsudgifter. Der forventes endvidere udgiftsstigninger i politivæsenet og retterne i Grønland fra 1995 til 1996.

Tabel III.12. Statens udgifter vedrørende Grønland.
  Regnskab1994 Regnskab1995 Bevilling 1996 Andel i1996
Mio. kr. pct.
A. Tilskud til Grønlands Hjemmestyre 2.375 2.393 2.441 80
B. Driftsudgifter i alt 563 602 616 20
Heraf:
Fiskeriinspektion m.v. under Forsvarsministeriet
Politi, retsvæsen og kriminalforsorg
Statens Luftsfartsvæsen og Meteorologisk Institut
Råstofaktiviteter
Øvrige driftsudgifter

321
116
49
66
10

320
110
53
103
16

320
123
47
84
42a

10
4
2
3
2
C. Anlægsudgifter i alt 16 9 6 -
Samlede udgifter (A+B+C) 2.953 3.004 3.063 100
a: Heri er inkluderet statens kulancemæssige godtgørelse på ca. 19 mio. kr. til personer, som var med til oprydningen efter et amerikansk militærflys nedstyrtning i 1968 i Thule.
Kilde: Bevillingslove og oplysninger fra ministerier.