Udenrigshandelen i Grønland i 1995/96

Udenrigshandlens omfang er faldet kraftigt siden slutningen af 1980´erne, hvor en betydelig og importkrævende byggeaktivitet medvirkede til store importudgifter, og hvor eksporten af bly- og zinkmalm fra minen i Marmorilik skaffede væsentlige eksportindtægter til Grønland.

Mandag d. 16. december 1996
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Erhverv, Politik, Økonomi.

A>Handelsbalancen
Efter en løbende reduktion i indtægterne fra eksporten siden 1989 steg den samlede eksportindtægt i 1995. Stigningen fra 1994 blev på 270 mio. kr. svarende til 15 pct. Eksporten kom således i 1995 op over 1993-niveauet, men siden højdepunktet i 1989 er eksportindtægterne faldet med næsten 1 mia. kroner - en tredjedel af det daværende niveau. Lukningen af bly- og zinkminen i Marmorilik i 1990 vejer tungt i denne sammenhæng.

Importudgifterne steg fra 1994 til 1995 med ca. 120 mio. kr., svarende til godt 5 pct. Stigningen i importudgifterne ligger i forlængelse af udviklingen i 1994, men også for importens vedkommende har der været tale om en betydelig reduktion siden slutningen af 1980´erne.

Samlet betød væksten i udenrigshandelen i 1995, at underskuddet på den grønlandske handelsbalance reduceredes fra knap 500 mio. kr. i 1994 til 350 mio. kr. i 1995, jf.
figur IV.1.

Tallene for udenrigshandlen i første halvår 1996 tyder ikke på, at reduktionen i underskuddet på den samlede handelsbalance er forsat dette år, jf. tabel IV. 1. Mens den samlede vareeksport steg med 32 mio. kr. (3,7 pct.), voksede importen med 142 mio. kr. (15 pct.). Forværringen af handelsbalancen mellem de to 1. halvår blev således på 110 mio. kr.

Ses der imidlertid bort fra handlen med skibe og fly var udviklingen fra 1. halvår 1995 til 1. halvår 1996 mindre markant, og der var tale om en mindre forbedring(fodnote 11). I det første halvår 1996 var der (ekskl. skibe og fly) tale om et fald i eksporten på 5 mio. kr. samt en lidt større reduktion i importen på knap 9 mio. kr. i forhold til første halvår 1995. Uden skibe og fly fremkommer således en svag forbedring af handelsbalancen i første halvår 1996 på knap 4 mio. kr.

Tabel IV.1. Grønlands eksport og import 1. halvår 1995 og 1996.
mio. kr. 1995 1996
Handelsbalance:
Eksport i alt
Import i alt

881,1
972,9

913,4
1.114,5
Handelsbalance -91,8 -201,2
Eksport af skibe, fly o.l.
Import af skibe, fly o.l.
0,2
20,5
37,4
170,7
Handelsbalance ekskl. skibe, fly o.l.:
Eksport ekskl. skibe, fly o.l.
Import ekskl. skibe, fly o.l.

880,9
952,4

876,0
943,8
Handelsbalance ekskl. skibe, fly o.l. -71,5 -67,8
Kilde: Grønlands Statistik og Danmarks Statistik.



Vareudførslen
Gennem de senere år har produktionen af fisk og rejeprodukter udgjort den dominerende bestanddel af vareudførslen, og udviklingen i produktionen og afsætningsprisen på især rejeprodukter har været alt afgørende for indtjeningen i den grønlandske eksportsektor.

Stigningen i vareudførslen på 270 mio. kr. i 1995 kan da også primært henføres til øgede indtægter fra eksporten af rejer suppleret med stigende indtægter fra afsætningen af hellefisk, jf. tabel IV.2.

Tabel IV.2. Grønlands vareudførsel 1993-95.
* Værdi (mio. kr.) Mængde (1000 tons)
1993 1994 1995 1993 1994 1995
A.Fiskeprodukter:
1.Skaldyr:
Rejer med skal
Rejer, pillede
Kammuslinger

903
668
22

809
549
42

849
664
36

32,1
13,4
0,4

34,3
12,7
0,5

33,0
14,2
0,6
1.Skaldyr i alt 1.594 1.399 1.548 . . .
2.Torsk:
Torsk, frosset
Torsk, saltet og/eller tørret
Filet af torsk, frosset

7
2
104

3
0
93

5
1
53

0,6
0,2
4,4

0,2
0,0
3,6

0,3
0,0
2,5
2.Torsk i alt 113 97 58 . . .
3.Andre fiskearter:
Hellefisk, fersk, frosset eller saltet
Andre fiskeprodukter1

41
130

48
153

301
32

2
.

2,2
.

10,2
.
3.Andre fiskearter i alt 171 201 333 . . .
A.Fiskeprodukter i alt 1.879 1.697 1.940 . . .
B.Andre varer:
Læder, pelsvarer og rå pelsskind
Andet2

6
145

10
104

10
131

0,0
.

0,0
.

0,1
.
B.Andre varer ialt 151 134 141 . . .
Udførsel i alt (A+B) 2.030 1.811 2.081 . . .
1: Indtil 1994 inkl. fileter af frossen hellefisk. I 1995 inkl. krabber: 14,5 mio. kr. og 0,4 tons.
2: Overvejende ikke-klassificerede varer.
Kilde: Grønlands Statistik og Danmarks Statistik.


Først og fremmest steg værdien af udførte rejer med godt 150 mio. kr. overvejende som følge af en gunstig prisudvikling. Mens den samlede mængde af eksporterede rejer (frosne skalrejer samt kogte og pillede rejer) lå forholdsvis konstant på ca. 47.000 tons, har der for begge rejeprodukter kunnet registreres prisstigninger på godt 8 pct. fra gennemsnitsprisen i 1994 til 1995, jf.
figur IV.2. Stigningen følger efter gennemsnitlige prisfald siden 1991.

Ud over den generelle prisstigning på rejer var der fra 1994 til 1995 også tale om en forskydning af sammensætningen i eksporten fra skalrejer til pillede rejer. Sidstnævnte sælges per kilo færdigvare til en væsentlig højere gennemsnitspris, end der er tale om for skalrejernes vedkommende. (Dette skal dog sammenholdes med, at der kræves ca. tre kilo råvarer per kilo færdigproduceret pillede rejer).

Generelt ligger kiloprisen for store rejer over prisen for små rejer af samme produkt iøvrigt. Stigningen i prisen på skalrejerne, som fra 1994 til 1995 var på ca. 2 kr. pr. kg., skal derfor ses i lyset af, at den gennemsnitlige vægt pr. reje samtidig har været faldende. Dette tyder på, at den registrerede prisstigning på skalrejer, som den fremkommer i
figur IV.2, undervurderer den faktiske udvikling i markedsprisen(fodnote 12).

Medvirkende til en positive markedsudvikling for rejer i 1995 har været en svagt stigende efterspørgsel i Fjernøsten (Japan, Kina og Taiwan). Samtidig har en stigende efterspørgsel fra Rusland erstattet det bortfald i efterspørgslen, som sædvanligvis sætter ind kort tid efter julehandlen.

De stigende priser på kogte og pillede rejer fandt sted i begyndelsen af 1995, mens prisstigningerne på skalrejer overvejende skete gennem andet halvår 1995. I løbet af 1996 har prisniveauet for skalrejerne været fortsat stigende helt fem til efteråret, hvor der indtraf et fald. Samtidig svækkedes prisen på kogte og pillede rejer gennem det meste af 1996 som følge af stigende udbud fra det islandske fiskeri. I forhold til første halvår 1995 var der første halvår i år tale om svagt stigende eksportindtægter fra rejeeksporten.

Også hellefiskeriet bidrog i 1995 til stigende eksportindtægter. En del af eksporten af hellefisk rubriceres under kategorien "anden fisk" i udenrigshandelsstatistikken. Da "anden fisk" så godt udelukkende indeholder hellefisk, kan det skønnes, at eksporten af hellefisk øgedes med omkring 100 mio. kr. i 1995 efter en stigning på ca. 30 mio. kr. året før. I første halvår 1996 har der kunnet registreres et fald i indtægterne fra eksporten af hellefisk som følge af reducerede mængder.

Faldet i eksporten af torsk fortsatte fra 1994 til 1995. Med indtægter på 58 mio. kr. i 1995 lå eksporten på kun godt en tredjedel af niveauet i 1992 og næsten en halv milliard kroner under indtægterne fra udførslen af torsk, da denne toppede i 1989.

For kammuslinger var der i 1995 tale om faldende eksportindtægter trods stigende fangster, hvorimod krabbefiskeriet i 1995 bidrog med eksportindtægter på knap 15 mio. kr. (Eksporten af krabber er i tabel IV.2 registreret under "andre fiskeporodukter". Der registreredes ingen eksport af krabber i 1994).

For både kammuslinger og krabber resulterede stærkt stigende udbud på verdensmarkedet - kammuslinger fra Fjernøsten og krabber fra bl.a. Rusland - i markante prisfald, som fortsatte ind i 1996.

Da prisfaldene samtidig bidrog til et reduceret fiskeri af kammuslinger i de første seks måneder af 1996, var der i første halvår tale om mere end en halvering af eksportindtægterne i forhold til første halvår 1995 (fra 15 mio. kr. til 6 mio. kr.).

Derimod betød det fortsat ekspansive krabbefiskeri, at indtægtsfremgangen trods prisfaldet fortsatte i første halvår 1996, hvor der alene for disse seks måneder eksporteredes for næsten 22 mio. kr. mod 2 mio. kr. i samme periode året før.



Vareindførslen
Grønlands særlige erhvervsstruktur - med en begrænset produktion af de fleste forbrugs- og investeringsgoder - betyder, at en relativ stor del af indkomstændringerne slår igennem i en ændret importefterspørgsel.

Reduktionen i det grønlandske indkomstniveau gennem perioden 1989 til 1993 satte således sit tydelige spor i importen, som i løbet af de fire år faldt med 23 pct. i løbende priser. Udenrigshandlen opgøres ikke i faste priser, men reguleringspristallet, som belyser prisudviklingen på (de overvejende importerede) forbrugsvarer ekskl. subsidier, afgifter og indirekte skatter, steg i samme periode (fra medio 1989 til medio 1993) med godt 8 pct., hvilket bringer det reale fald i importen op i nærheden af en tredjedel.

Nedgangen i importen siden 1989 er i 1994 og 1995 afløst af årlige stigninger på hhv. 3 og 5 pct., og som tidligere anført steg importen fra første halvår 1995 til første halvår 1996 med knap 15 pct., og ekskl. skibe og fly var der tale om et fald på 1 pct.

Stigningen i importen i 1995 skyldes især en meget stærk vækst i importen af varer til anvendelse i bygge- og anlægssektoren og afspejler øgede anlægsbudgetter i Hjemmestyret og kommunerne samt opførelsen af et kulturhus i Nuuk. Mens væksten i importen til bygge- og anlægssektoren i 1995 var på 90 mio. kr. (eller 34 pct.), udgjorde væksten i den øvrige import beskedne 1,6 pct.

Tabel IV.3. Grønlands vareindførsel 1991-1995.
Mio. kr. 1991 1992 1993 1994 1995
A.Varer fortrinsvis til forbrug:
Næringsmidler (inkl. drikkevarer og tobak)
(- heraf fisk og fiskevarer)
Andre ikke-varige forbrugsgoder
Beklædning, fodtøj og andre halvvarige forbrugsgoder
Varige forbrugsgoder (inkl. biler)

509
66
99
169
133

512
91
99
170
122

355
28
70
168
114

346
23
79
185
114

334
23
81
167
127
A.Varer fortrinsvis til forbrug i alt 910 903 707 723 709
B.Maskiner og andet kapitaludstyr til erhvervene (inkl. transportmidler):
Maskiner m.m.
Motorkøretøjer til erhvervsmæssig brug
Skibe og fly

185
20
15

196
19
211

161
26
37

199
30
33

165
30
106
B.Maskiner og andet kapitaludstyr til erhvervene (inkl. transportmidler) i alt 220 426 224 261 301
C.Varer fortrinsvis til bygge- og anlægsvirksomhed 311 310 311 266 356
D.Varer fortrinsvis til øvrige byerhverv 495 503 421 408 405
E.Brændsels- og smørestoffer m.m. 307 269 250 223 195
F.Varer i.a.m. 367 342 332 431 465
Indførsel i alt (A+B+C+D+E+F) 2.609 2.754 2.244 2.309 2.431
Kilde: Grønlands Statistik og Danmarks Statistik.

Det må i forbindelse med en vurdering af importen, som indikator for fx den grønlandske forbrugsudvikling, tages i betragtning, at KNI-selskaberne gennem 1995 gennemførte lagerreduktioner på over 100 mio. kr., iflg. regnskaberne, og at dette fald i lagrene givetvis har bidraget til at dæmpe importen. Dette forklarer øjensynlig også det betydelige fald i importen af brændstoffer i 1995 på 28 mio. kr. - eller 13 pct.

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke nogen vareopdelt importstatistik for det første halvår af 1996.



Den grønlandske udenrigshandel sammenlignet med andre nordiske lande
Som det fremgår af figur IV.1, har Grønlands årlige udførsel og indførsel gennem de seneste år hver især ligget i størrelsesorden 2 til 2 1/2 mia.kr. - med importen gennemgående noget over eksporten.

Udenrigshandlens omfang er faldet kraftigt siden slutningen af 1980´erne, hvor en betydelig og importkrævende byggeaktivitet medvirkede til store importudgifter, og hvor eksporten af bly- og zinkmalm fra minen i Marmorilik skaffede væsentlige eksportindtægter til Grønland.

I forhold til Grønlands samlede produktion målt ved bruttonationalproduktet, som for 1993 er skønnet til knap 6 1/2 mia.kr., udgør udenrigshandelen godt 30 pct. Størrelsen af Grønlands udenrigshandel gennem de senere år adskiller sig således ikke meget fra andre nordiske landes målt i forhold til den samlede produktion, jf.
figur IV.3.

Med den større specialisering i den grønlandske økonomi skulle man have forventet, at udenrigshandlen havde udgjort en væsentligere del af den grønlandske produktion, end det er tilfældet i andre lande. Men dette opvejes af, at den offentlige produktion, som generelt er betydelig mindre importkrævende end produktion og forbrug i den private sektor, i Grønland udgør en relativ stor andel af den samlede produktion - også i forhold til de nordiske lande, som sammenlignes med i figur IV.3.

Importen er imidlertid stærkt påvirket af ændringer i produktionen og efterspørgslen, således at en betydelig del af fx en forbrugsstigning må forventes at omsætte sig i en mærkbar forøgelse af importerede forbrugsgoder samt af råvarer til anvendelse i den indenlandske produktion.

Dette kan illustreres af en sammenligning af udviklingen i importen med udviklingen i den grønlandske produktion fra 1989/90 til 1993. Gennem denne periode faldt produktionen i Grønland (målt ved bruttonationalproduktet) med 5-600 mio. kr. og den disponible nationalindkomst med 300 mio. kr. Gennem den samme periode faldt importen med 500 mio. kr.

Selv om importen også er påvirket af en række andre faktorer end størrelsen af produktion og indkomst - herunder forskydninger i produktionens sammensætning mellem offentlig og privat produktion samt de relative priser på indenlandsk og udenlandsk producerede varer - støtter denne sammenligning dog den antagelse, at effekten på den grønlandske import af ændringer i indkomst og forbrug er betydeligt større end den gennemsnitlige importkvote på godt 30, som er opgjort i
figur IV.3.