Kommunale skatteprocenter 1994-97

Den skat vi betaler her i landet er sammensat af tre forskellige former for skat: Landsskat på 11 %, en særlig kommunal udligningssakt på 4 % plus den kommunale skat, der fastsættes af den enkelte kommune.

Fredag d. 3. januar 1997
KANUKUKA
Emnekreds: Politik, Økonomi.

Den skat vi betaler her i landet er sammensat af tre forskellige former for skat: Landsskat på 11 %, en særlig kommunal udligningssakt på 4 % plus den kommunale skat, der fastsættes af den enkelte kommune.
I områder uden for den kommunale inddeling betales der landskat på 11 % plus en særlig landsskat på 24 % ialt 35 %.
Før skat har man personlige fradrag på standard 46.000 kr. om året - svarede til et månedligt fradrag på 3.833 kr.



Udviklingen i de kommunale skatteudskrivningsprocenter 1994-97
NUTAARSIASSAT - NYHEDSBREV nr. 5 1996 fra De Grønlandske Kommuners Landsforening

I nedenstående tabel ses udviklingen i de kommunale skatteudskrivningsprocenter indenfor de seneste år. Som det ses, bliver den gennemsnitlige skatteudskrivnings-procent ganske lidt større i perioden 1994-96, men falder svagt for 1996-97.
* 1994 1995 1996 1997
Nanortalik 26 26 27 27
Qaqortoq 27 27 27 27
Narsaq 29 29 29 29
Ivittuut 20 20 20 20
Paamiut 28 28 28 28
Nuuk 25 25 25 25
Maniitsoq 28 28 28 28
Sisimiut 25 25 25 25
Kangaatsiaq 26 26 27 27
Aasiaat 28 28 28 28
Qasigiannguit 29 29 29 29
Ilulissat 27 27 27 27
Qeqertarsuaq 27 27 26 25
Uummannaq 26 26 26 26
Upernavik 23 23 25 25
Avannersuaq 26 28 28 28
Ammassalik 26 27 27 27
Ittoqqortoormiit 26 26 27 27
Landsgennemsnit 26,2 26,4 26,6 26,3
Forklaringen på denne udvikling skal nok ikke søges i en ændret prioritering, men derimod i en ændring af de forhold, de kommunale udgifter er bundne op på.

I 1994 var den gennemsnitlige kommunale skatteprocent på 26,22 pct. Størst var skatteprocenterne i Narsaq og Qasigiannguit kommuner med 29 pct. Mindst var skatteprocenterne i Ivittuut og Upernavik kommuner med henholdsvis 20 og 23 pct.

I 1995 øgedes skatteprocenterne i kommunerne Avanersuaq og Ammassalik fra 26 pct. til henholdsvis 28 og 27 pct. Dette resulterede i, at den gennemsnitlige kommunale skatteudskrivningsprocent steg til 26,39 pct.

I 1996 øgedes skatteudskrivningsprocenten i Nanortalik, Kangaatsiq og Illorqotormiut kommuner et enkelt procentpoint til 27 pct. i alle 3 kommuner og med 2 procentpoint i Upernavik kommune til 25 pct. Hertil kan nævnes, at skatteudskrivningsprocenten i Qeqertarsuaq blev reduceret med et enkelt procentpoint til 26 pct. Samlet betød dette, at den gennemsnitlige udskrivningsprocent atter steg en lille smule til 26,61 pct.

For 1997 har Qeqertarsuaq igen nedsat skatteudskrivningsprocenten endnu et procentpoint til 25 pct. Alle øvrige skatteprocenter er uændrede. Dette medfører et svagt fald for den gennemsnitlige skatteprocent til 26,56 pct.

Gennem hele perioden er det Ivittuut, der suverænt har det laveste skatteprocent. Dette er begrundet i ganske specielle forhold for denne Grønlands mindste kommune. Qasigiannguit og Narsaq har gennem hele perioden den højeste skatte-pro-cent på 29 pct. Kun Qeqertarsuaq har i den betragtede periode sat skatteprocenten ned.

Udviklingen har betydet, at der i 1994 var 10 kommuner med en skatteprocent på 26 eller derunder. I 1997 er der 6 kommuner, der opfylder dette.

I øvrigt ses det, at det specielt er i de såkaldte yderdistrikter eller mindre kommuner, som primært har været nødsaget til at øge den kommunale personskatteprocent. Udviklingen kan derfor være et udtryk for, at der i kommuner med bestemte karakteristika, er en tendens til øgede budgetbelastninger.

Da det specielt er i de tyndt befolkede områder, skatteprocenten er hævet, har stigningen i perioden 1994-96 og faldet 1996-97 næppe nogen væsentlig betydning for det samlede kommunale skatteprovenu.