American Museum of Natural History

Drengen Minik blev uformelt adopteret af en amerikansk familie med tilknytning til museet. Han voksede op i U.S.A. og forsøgte uden held at vende tilbage for at leve i Thule-området, hvor Knud Rasmussen og Peter Freuchen på samme tid etablerede deres Thule-station. Han vendte tilbage til U.S.A. og døde kort tid efter af den spanske syge. Fanget mellem to verdener, som var umulige at forene.

Fredag d. 3. januar 1997
Aqqaluk Petersen
Emnekreds: Grønlands historie, Oprindelige folk.

Det er en klar oktober dag (1996 red.), med omkring 15 grader i solen. Vinden bider lidt udenfor American Museum of Natural History (Naturhistorisk Museum) i New York. Museet er placeret ved 8th Avenue og 81. gade, på den vestlige side af Central Park. Det er et kæmpemæssigt bygningskompleks. Ud mod Central Park står der en statue af Theodore Roosevelt, den amerikanske præsident fra 1901 til 1909. Theodore Roosevelt, der er til hest, har med sig for neden og bagtil på den ene side af hesten en indianer og på den anden side en sort amerikaner, begge afbildet gående. Det er den direkte anledning til en demonstration mod statuen ovre på den anden side af gaden, hvor der står 30-40 demonstranter, både indianere og sorte. For dem repræsenterer statuen den hvide mands stadige forvanskning af historien, hvor sorte og indianere bliver reduceret til mindreværdige racer. Der bliver også sunget indimellem. Frysende står de og prøver med ord at nedbryde den imposante statue. En indianer understreger at Manhattan jo engang var indiansk land, alt imens bilerne kører hastigt forbi på 8th Avenue.

Inughuit
AMNH var også det museum hvor de seks inughuit (polareskimoer), som Nordpolsfareren Peary havde med sig fra Thuleområdet i 1897, først boede. De fire af dem døde i løbet af kort tid, men drengen Minik og den unge mand Uisaakassak overlevede.

Drengen Minik blev uformelt adopteret af en amerikansk familie med tilknytning til museet. Han voksede op i U.S.A. og forsøgte uden held at vende tilbage for at leve i Thule-området, hvor Knud Rasmussen og Peter Freuchen på samme tid etablerede deres Thule-station. Han vendte tilbage til U.S.A. og døde kort tid efter af den spanske syge. Fanget mellem to verdener, som var umulige at forene.

AMNH har også i dag en eskimoisk udstilling, med hovedvægt på traditionel eskimoiske levevis, en smule antikveret virker udstillingen. I museets forretning kan man købe Kenn Harpers fremragende bog om Minik med en desværre sensationssøgende titel "Give me my fathers body" (på dansk ved Vagn Steen "Gi' mig min far igen"). Bogen og den efterfølgende presseomtale var den direkte anledning til, at de fire inughuit, der døde i New York og hvis skeletter var opbevaret i museet, blev overført til begravelse i Qaanaaq i 1993. En bog, der på udgivelsestidspunktet må have været pinligt for museet, kan nu som nævnt købes i museets egen butik sammen med en bog af en anden af hovedaktørerne fra den tid, Franz Boas.

Boas var den tysk-amerikansk antropolog, der sandsynligvis fik Peary til at tage de 6 inughuit med til New York, med henblik på antropologiske studier. Boas havde selv tilbragt et år på østkysten af Baffin Øen og hans bog fra opholdet "The Central Eskimo" betragtes som en klassiker i den antropologiske litteratur.

Dinosaurer og meteoritter

Ahnigkito
Den sidste planche bærer teksten "Home at last" - endelig hjemme
Blandt de permanente udstillinger på AMNH er der to store haller med dinosaurer på 4. sal. En sikker børne- og publikumssucces. Fascinationen af disse uddøde, kæmpestore dyr er usvækket. En fascination , der synes betinget både af størrelsen og den formodede vildskab af disse væsener. På et dybere niveau måske fordi dinosaurernes endeligt frigjorde plads til pattedyrene, hvis senere udvikling blandt andre muligheder gav ophav til mennesket. Dinosaurerne uddøde måske, fordi en kæmpemeteorit ramte jorden med en global støvsky til følge, og som medførte så koldt et klima i en periode, at disse kæmpedyr ikke overlevede.

Den permanente udstilling af meteoritter i AMNH er domineret af den store Kap York (Thuleområdet) sten, som Peary navngav Ahnigkito (Arnakitsoq i nu-grønlandsk retsskrivning) efter sin datter. Denne meteorit blev transporteret til New York med samme skib som de 6 føromtalte inughuit, som Peary tog med sig til New York. Pearys kone solgte senere stenen til museet for den som nu og dengang noget mere værdifulde sum af 50,000 dollars. Peary havde tidligere hjembragt to mindre meteoritter fra Thuleområdet, 'hunden' og 'kvinden', der også kan beses i meteorithallen. En fotoserie beskriver de vanskeligheder, Peary havde med at få slæbt den store meteorit ombord på skibet 'Hope'. Hverken inughuits altafgørende rolle i denne proces eller de 6 inughuit, som Peary tog med sig til New York ved samme lejlighed nævnes. Nu som før kaster den amerikanske tilstedeværelse i Thuleområdet lange mørke skygger over inughuits liv.

Udenfor er demonstrationen mod Theodore Roosevelt statuen ved at opløses, denne ægte amerikanske redneck (=rødnakke) har indtil videre overlevet demonstrationen, men hvor længe varer det ved?