Finansloven for 1997 - Nyhedsbrev nr. 10

I dette Nyhedsbrev nr. 10 fra Økonomidirektoratet, Grønlands Hjemmestyre opsummeres først hovedtemaerne i den vedtagne finanslov for 1997. Derefter bliver de økonomiske rammer og Landskassens økonomi samt hovedtemaerne i finansloven gennemgået.

Mandag d. 3. februar 1997
Økonomidirektoratet
Emnekreds: Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Indhold
De økonomiske rammer
Driftsudgifter
Anlægsudgifter
Udlån
Indtægter
Hovedelementerne i FL 1997
Børnefamilierne
Uddannelse
Boliger
Ekstraordinær renovering
Erhvervsfremme
Infrastruktur
Hovedtal
Økonomiske nøgletal

Indhold
  • Finansloven for 1997
  • De økonomiske rammer
    • Driftsudgifter
    • Anlægsudgifter
    • Udlån
    • Indtægter
      • Skatter
      • Afgifter
      • Øvrige indtægter
  • Hovedelementerne i FL 1997
    • Børnefamilierne
    • Uddannelse
    • Boliger
    • Ekstraordinær renovering
    • Erhvervsfremme
    • Infrastruktur
  • Hovedtal
    • Udgifter og indtægter på hjemmestyrets budget for 1997
    • Udvikling i skatteindtægter
    • Drifts-, anlægs- og udlånsoverskud 1986-2000
    • Udvikling i overskudsmål, gæld og likviditet, 1993-2001
    • Driftsudgifter
    • Fordelingen af Hjemmestyrets udgifter for 1997
    • Anlægsudgifter
    • Hjemmestyrets indtægter 1993-2000
    • Afgifter 1993-2000
    • Fordelingen af Hjemmestyrets indtægter for 1997
    • Fordelingen af Hjemmestyrets samlede driftsudgifter for 1997
    • Udviklingen i centrale udgiftsposter - Driftsudgifter
    • Fordelingen af Hjemmstyrets anlægsudgifter for 1997
    • Relativ fordeling af anlægsudgifter 1997
  • Økonomiske nøgletal
    • Handelsbalanceudviklingen 1992-1995
    • Eksportindtjeningen 1994-1996
    • Udviklingen i forbrugerprisindeks 1991-1996


/Finansloven for 1997
I dette Nyhedsbrev nr. 10 fra Økonomidirektoratet, Grønlands Hjemmestyre opsummeres først hovedtemaerne i den vedtagne finanslov for 1997. Derefter vil de økonomiske rammer og Landskassens økonomi samt hovedtemaerne i finansloven blive gennemgået.

Den 18. september fremlagde landsstyret sit forslag til finanslov for 1997. De overordnede temaer i landsstyrets forslag til finanslov for 1997 er erhvervsudvikling, børnefamilierne, uddannelse og renovering af bl.a. boliger, skoler og forsyningsnet. Disse temaer vil blive beskrevet nærmere senere i dette nyhedsbrev.

Efter udarbejdelsen af finanslovsforslaget forelå resultatet af slutligningen for 1995, der sammen med de foreløbige afregnede skatter gav grundlag for en forventning om et øget skatteprovenue i 1996. Derfor blev indtægtsskønnet i årene 1997-2000 opjusteret i forhold til det, der var forudsat i finanslovsforslaget. Det blev dermed muligt at afsætte yderligere midler til boligbyggeri og andre anlægsopgaver, samtidig med at gældsafviklingspolitikken kan fastholdes.

Hovedelementerne i Finansloven for 1997 vil blive uddybet efter en kort gennemgang af de økonomiske rammer for finansloven samt Landskassens økonomi.

De økonomiske rammer
I den vedtagne finanslov for 1997 budgetteres med et DAU-overskud på 5 mio. kr. i 1997, 26 mio. kr. i 1998 og 91 mio. kr. i årene 1999 og 2000. Disse overskudsmål skal ses i sammenhæng med overskudsmålet for 1996, der på Landstingets efterårssamling 1996 blev opjusteret med 122 mio. kr. til i alt 365 mio. kr.

Forøgelsen af overskudsmålet for 1996 skyldes hovedsagelig, at KNI Pisiffik A/S i 1996 har indfriet sin gæld til Landskassen på godt 106 mio. kr. Endvidere indfriede Tele Greenland A/S den 1. januar 1996 selskabets gæld til Landskassen på i alt 230 mio. kr. Begge disse indfrielser var et led i en kommerciel refinansiering af selskabernes gæld.

Siden 1988 har Hjemmestyret ført en stram udgiftspolitik, der har resulteret i årlige DAU- overskud, hvorved Hjemmestyret har kunnet nedbringe Landskassens gæld og renteudgifter.

I perioden 1987 til 1992 optog Hjemmestyret lån med henblik på finansiering af akkumulerede DAU-underskud fra midten af firserne samt lån til finansiering af investering i vandkraftværket i Buksefjorden. Ultimo 1992 havde Hjemmestyret optaget lån på i alt 1,8 mia. kr.

Ved udgangen af 1995 var Landskassens gæld, jvf. grafen nederst på denne side, på i alt 1.361 mio. kr., medens Landskassens beholdning af likviditet udgjorde 921 mio.kr.

Udvikling i overskudsmål, gæld og likviditet, 1993-2001

Grønlands Hjemmestyrets overskudspolitik er fastsat under hensyn til den gældspolitiske målsæt ning, at den del af Landskasssens gæld, der hidrører fra lånefinansiering af de akkumulerede budgetun derskud i midten af firserne, helt skal afvikles inden udgangen af år 2000. Landskassens samlede gæld forventes således ultimo år 2000 at være nedbragt til omkring 358 mio. kr.

Driftsudgifter
Driftsudgifterne har i de seneste år vist en stigende tendens. Fra 1994 til 1997 er der en gennemsnitlig årlig stigning i udgifter ne på 1,8 %. Stigningen fortsætter i 1997, mens der foreløbig er en afdæmpning i driftsudgifterne i budget overslagsårene 1998 til 2000.

Stigningen i 1997 skyldes, at driftsbud gettet er præget af, at der sættes en del nye tiltag igang, som kræver ekstra bevillinger til etablering og igangsæt ning. Her kan som enkelte eksempler nævnes etablering af sprogskole og præsteuddannelser samt åbningen af Katuaq, det nye kulturhus i Nuuk. Desuden er der på driftsreserven reser veret midler til oprettelse af et selv stændigt miljødirektorat.

Som følge af en befolkningsudvikling med flere børn og ældre, er driftsudgif terne fortsat underlagt et betydeligt udgiftspres. Et eksempel på denne udvikling er pensionsudgifterne, der fra 1996 til 1997 budgetteres til at stige med 22 mio. kr. og i årene fra 1997 til 2000 med yderligere 15 mio. kr. i alt.

Anlægsudgifter
Under Landstingets efterårssamling blev det som tidligere nævnt besluttet at øge aktiviteterne på anlægsområdet og tilgodese de påtrængende boligproblemer og renoveringsbe hov. I 1997 og 1998 er der derfor en stigning i de samlede anlægsudgifter.

Udlån
Med hensyn til anlægsudlån, som ydes inden for boligområdet og forsyningsvirksomhed, er afdrage ne større end nyudlånene i budgetperioden og giver dermed netto indtægter til Landskassen. Dette afspejler, at ny- og udbygningsbehovet i energifor syningen er toppet. Der er dog et stigende behov for renovering af forsyningsnettet.

Øvrige udlån, der bl.a. omfatter erhvervsstøttelån, uddannelseslån og udlån til kommunerne giver i 1997 netto en indtægt på 13 mio. kr., som derefter er faldende i budgetoverslagsårene til 0 i år 2000.

I løbet af 1996 er der fra kommunerne ekstraordi nært blevet afdraget omkring 19 mio. kr. på kom munernes lån i Landskassen. Dette indikerer, at der i kommunerne generelt er sket en forbedring af økonomistyringen. Desuden afspejler udviklingen en begyndende fremgang i det kommunale skatte underlag. Der er dog stor forskel i udviklingen de enkelte kommuner imellem. Således har en kommu ne været nødsaget til ekstraordinært at låne 4 mio. kr. i slutningen af 1996.

Indtægter


Skatter
Skønnet for landsskatten er opjusteret i 1996-2000 med 17 mio. kr. hvert af årene, hvilket svarer til en stigning i indtægten fra landsskatten på 3,8%. Ændringen af skønnet er bl.a. sket på baggrund af en stigning i de foreløbigt afregnede landsskatter samt begrundet i opgørelsen af skatteprovenuet for indkomståret 1995.

Den særlige landsskat forventes at falde i 1997 og budgetoverslagsårene, da der er forventning om et fald i indkomstgrundlaget i områderne udenfor den kommunale inddeling, primært som følge af faldende aktivitetsniveau i Pituffik.

Afgifter
Langt den største del af de indirekte skatter kom mer fra indførselsafgifter, der efter et fald fra 1994 til 1995 igen viser en stigende tendens. Stigningen i indførselsafgifterne gælder stort set for alle vare grupper. Dog skal det nævnes, at indførselsafgiften på tobakvarer i hvert af årene 1996-2000 ligger ca. 20 mio. kr. under niveauet for 1993 og 1994. Indførselsafgiften på motorkøretøjer udviser med en stigning på 130 % fra 1993 til 1996 den største fremgang. Dette giver endnu en indikation om forbedring af indkomsterne i landet.

Øvrige indtægter
De øvrige indtægter, der bl.a. omfatter renteind tægter, indtægter i forbindelse med fiskeriaftaler med EU, andel i Nationalbankens overskud, statens betaling til råstofområdet og betaling for bolignum re, udviser stabilitet, når der ses bort fra renteind tægterne. Der er nemlig et fald i renteindtægterne i budgetperioden, idet nogle af virksomhederne har indfriet deres gæld til Landskassen, hvilket giver et bortfald af renteindtægter herfra.

Hovedelementerne i FL 1997
I forbindelse med vedtagelsen af finansloven er der blevet iværksat en række nye tiltag inden for en række områder.

Børnefamilierne
I finansloven er der afsat en pulje på 25 mio. kr. som kompensation for udvik lingen i reallønnen. Baggrunden er, at der under de seneste overenskomstfor handlinger, i forventning om en fortsat afdæmpet prisudvikling, blev indgået aftale med lønmodtagerorganisationer om en årlig lønstigning på 1%. Op gørelsen af prisudviklingen for 1995 viste imidlertid en stigning i forbruger priserne på 1,6%. For at leve op til forudsætningerne i overenskomstafta lerne blev der afsat 25 mio. kr. om året til kompensation for reallønsefterslæ bet svarende til godt 0,6% af det sam lede private forbrug.

Puljen på 25 mio. kr. er udmøntet som en ændring af børnetilskudsordningen, således at både alders grænse, indtægtsgrænse og grundbeløbet er blevet forhøjet. Givet den aktuelle indkomstfordeling vil ordningen herefter omfatte omkring 70 % af alle børn og unge. Ændringerne vil resultere i en ind komstforøgelse for en gennemsnitlig børnefamilie på godt 4 % af husstandsindkomsten.

Barselsorloven forbedres også, således at der sker en trinvis udvidelse af orlovsperioden. Den samlede orlovsoperiode (til begge forældre) vil fra 1999 være på 24 uger, hvor den nuværende orlovsperio de er på 21 uger.

Uddannelse
Et af de nye tiltag i 1997 er etablering af en sprogskole i Sisimiut, der vil betyde en forbedring at tilbuddene om sprogindlæring. Skolen skal i samarbejde med det etablerede undervisningssystem tilbyde sprogkurser af kortere varighed samt varetage den faglige udvikling og koordinering på området, herunder formidling af sprogskolophold i udlandet og i Danmark.

I 1997 påbegyndes en udvidelse og ombygning af levnedsmiddelskolen INUILI i Narsaq. Udvidelsen giver mulighed for afvikling af væsentlig flere aktiviteter end i dag. Bl.a. vil mulighederne for at afholde kursus- og efteruddannelse blive forbedret. Ombygningen forventes afsluttet i 1999.

Endvidere oprettes et teologisk institut på Ilisimatusarfik (universitetet) med henblik på at starte en 3½-årig bacheloruddannelse i teologi i efteråret 1997. Da der i Grønland er en akut mangel på præster, oprettes også en pastoralteologisk uddannelse. Uddannelsen, der forløber over 2½ år, er en særuddannelse og skal dække behovet for præster indtil den teologiske uddannelse ved Ilisimatusarfik giver effekt.

Boliger
Byggeri og renovering af boliger er områder, der prioriteres højt. Således udgør anlægsudgifterne på boligområdet i 1997 godt 33% af de samlede anlægsudgifter.

I forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget blev der til 60/40-byggeri, ud over de 78 mio. kr., der allerede var afsat til formålet i 1997, bevilliget yderligere 13 mio. kr. i 1997 og 12 mio. kr. i hvert af overslagsårene. Budgettet muliggør, at der nu kan påbegyndes 428 nye boliger i 1997, mens der i årene 1998-2000 kan blive påbegyndt i alt 722 nye boliger.

Samtidig blev der til andelsboligbyggeri bevilliget 3 mio. kr. i hvert af årene 1998-2000.

Der er fortsat et stort behov for renovering af udlejningsboliger, og der er derfor afsat 72,3 mio. kr. i 1997 samt 62 mio. kr. i hvert af overslagsårene til en videreførsel af den hidtidige renoveringindsats.

Ekstraordinær renovering
Også på de kommunale skoler er der et stort behov for renovering. En række bygdeskoler blev derfor også i 1997 ekstraordinært tilgodeset med i alt 20,4 mio. kr. Bevillingen betyder, at de 8 bygdeskoler, der vurderes at have det mest påtrængende renoveringsbehov, vil blive renoveret i 1997.

Der er ligeledes afsat midler fra den centrale renoveringspulje til renovering af de mest nedslidte anlæg for el-, vand- og varmeforsyning med vægten lagt på distributionsnettet og til renovering af en social institution

Erhvervsfremme
Til fremme for turisterhvervet indskydes i 1997 15 mio. kr. i en fond, der har til formål at yde finansieringsstøtte til etablering af overnatningsfaciliteter til turister. Det er en forudsætning for at opnå støtte til et anlægsprojekt, at det harmonerer med turisterhvervets øvrige udvikling og vurderes at ville fremme turisterhvervet i de regioner, hvor der er et forventeligt kundegrundlag.

Som noget nyt er der afsat 3 mio. kr. til at yde finansieringsstøtte til iværksættere indenfor turisterhvervet. Støtten ydes i form af tilskud, lån eller garanti og i 1997 forventes støtten at gå til bl.a. etablering af camps samt anskaffelse af turistbåde, kajakker og køretøjer.

Indenfor fiskerierhvervet er der i 1997 og hvert af budgetoverslagsårene 1998 til 2000 afsat 10 mio. kr. til kondemneringsstøtte, således at det bliver muligt, at tilpasse kapaciteten i det kystnære rejefiskeri til den fastsatte kvote. Desuden afsættes i 1997 yderligere 2 mio. kr. med henblik på at forøge indsatsen indenfor fiskeriundersøgelser og forsøgsfiskeri.

Endelig fastholdes indsatsen på råstofområdet. Råstofkontorets arbejde er fortsat undersøgelsespræget og skal være med til at øge informationsgrundlaget med henblik på at fastholde og styrke interessen for olie- og mineraleftersøgning i Grønland.

I øjeblikket er der ingen mineaktivitet i Grønland, men der er i de seneste år sket en markant forøget aktivitet indenfor olie- og mineralefterforskning. For 3 år siden var der kun givet omkring 20 efterforskningstilladelser. Men medio 1996 var der givet ca. 70 efterforskningstilladelser og 1 udvindingskoncession. Beløbsmæssigt var der i 1995 tale om en efterforskningsindsats på 70 mio. kr., og der forventes en betydelig stigning i indsatsen i de kommende år. Senest er der den 5. december 1996 underskrevet en koncessionsaftale om efterforskning efter olie og gas i Fyllas Banke.

Indsatsen på råstofområdet er et forsøg på at skabe alternative indtægtskilder og beskæftigelse. Men der er tale om en investering, som først kan give fuldt udbytte på længere sigt.

Infrastruktur
Forbedringer af infrastrukturen i Grønland har også langsigtede konsekvenser, og der arbejdes fortsat på udbygning og effektivisering heraf.

Den nuværende trafikstruktur, med det tostrengede system med både skibs- og lufttrafik, er meget omkostningstungt og udgør en medvirkende faktor til det generelt meget høje prisniveau i Grønland. En trafikstruktur, hvor passagerer udelukkende betjenes af lufttrafik, er derfor blevet foreslået. I forlængelse af den igangværende udbygning af regionale landingsbaner er det således også blevet foreslået, at helikopterfaciliteterne i fem større bygder opgraderes. Dog skal en nærmere analyse af omkostningerne ved og konsekvenserne af alternative trafiksystemer gennemføres.

1. etape af landingsbaneudbygningen, der omfatter landingsbaner til fastvingede fly i Sisimiut, Aasiaat, Uummannaq og Maniitsoq, forventes planmæssigt afsluttet i 1999. På baggrund af de foreløbige erfaringer hermed, blev de forløbige forudsætninger for den 2. etape af landingsbaneudbygningen revurderet på Landstingets efterårssamling. Denne revurdering har medført, at banerne i Upernavik og Paamiut igangsættes som planlagt, og en principbeslutning om at udsætte den planlagte landingsbane i Qaqortoq blev vedtaget.

Der er endvidere afsat midler til undersøgelser og udarbejdelse af byggeprogram for Nuuk Atlantlufthavn.

Der skal gennemføres en projektbeskrivelse af en udvidelse af Nuuk lufthavn, således at beflyvning fra Europa i givet fald vil kunne ske direkte til Nuuk. Rejsetiden for passagerer til og fra Nuuk og Sydgrønland vil derfor kunne reduceres. Serviceniveauet for passagerer til Diskoregionen og Nordgrønland vil kunne bevares på det nuværende niveau, idet lufthavnen i Kangerlussuaq forudsættes bibeholdt. Forbedringerne i forbindelse med Nuuk Atlantlufthavn skal vurderes i forhold til omkostningerne, således at Landstinget kan tage endelig stilling til projektets gennemførelse på efterårssamlingen i 1997.


Hovedtal


Udgifter og indtægter på hjemmestyrets budget for 1997
Udgifter i alt (mio. kr.)
Heraf :		 4.044
Indkomstoverførsler 483
Renteudgifter, netto 14
Driftsudgifter 2.259
Bloktilskud til kommunerne 627
Anlæg- og udlånsudgifter 635
Øvrige udgifter 25
Indtægter i alt (mio. kr.)
Heraf :		 4.049
Bloktilskud fra staten 2.512
Skatter 521
Afgifter 573
Øvrige indtægter 443
Hjemmestyrets overskud i 1997 5


Udvikling i skatteindtægter



Drifts-, anlægs- og udlånsoverskud 1986-2000



Udvikling i overskudsmål, gæld og likviditet, 1993-2001



Driftsudgifter



Fordelingen af Hjemmestyrets udgifter for 1997



Anlægsudgifter



Hjemmestyrets indtægter 1993-2000



Afgifter 1993-2000



Fordelingen af Hjemmestyrets indtægter for 1997



Fordelingen af Hjemmstyrets samlede driftsudgifter for 1997
Driftsudgifter i alt (mio. kr.)
Heraf :		 3.409
Administration, bolig 319
Kultur, undervisning og kirke 437
Sundhed, miljø og forskning 599
Sociale institutioner 306
Erhvervsområdet 236
Tilskud til kommunerne 1.002
Intern beflyvning 54
Hjemmestyrevirksomheder 417
Nettorenteudgifter 14
Øvrige udgifter 25


Udviklingen i centrale udgiftsposter - Driftsudgifter



Fordelingen af Hjemmestyrets anlægsudgifter for 1997
Anlægsudgifter i alt (mio. kr.)
Heraf :		 673
Administration, bolig 226
Kultur, undervisning, kirke 57
Sundhed, miljø og forskning 33
Sociale institutioner 31
Erhverv og trafik 190
Hjemmestyrevirksomheder 131


Relativ fordeling af anlægsudgifter 1997



Økonomiske nøgletal
Fra 1994 til 1995 er handelsbalancen blevet forbedret med 176 mio. kr. Underskuddet på handelsbalancen var i 1995 således på 322 mio. kr. mod 498 mio. kr. i 1994. Forbedringen i handelsbalancen i 1995 skyldes en stigning i eksportindtægterne. Denne positive udvikling tegner til at fortsætte i 1996.

Handelsbalanceudviklingen 1992-1995



Eksportindtjeningen 1994-1996

Som det ses af nedenstående diagram har Grønland stadig en lav inflation. Således steg forbrugerprisindekset kun 0,4 procent i det første halvår af 1996.

Udviklingen i forbrugerprisindeks 1991-1996