Godt gået, men ... om Thule Air Base

Lars Emil Johansen har altså på den ene side opnået væsentlige indrømmelser, mens han på den anden side har måtte acceptere, at et par meget væsentlige punkter må opgives. Han kunne dog næppe have gjort det bedre. Der er nemlig grænser for, hvad Grønland kan opnå i disse rent dansk-amerikanske sager, der kun vedrører Grønland, fordi Pituffik geografisk er et grønlandsk område.

Onsdag d. 5. februar 1997
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Thule Air Base.

LARS EMIL GJORDE en god figur ved hans og statsministerens pressemøde forleden. Han klarede sig også udmærket som gæst i DR's TV-avis, hvor han som sædvanligt snakkede godt for sig, men overhørte journalistens provokerende spørgsmål om, hvor længe han mente, Grønland ville blive ved med at "slå politisk plat" på Thule-sagen. Det havde han haft god grund til at reagere på.

Men landsstyreformanden havde råd til at være storsindet. Han sad tilsyneladende som sejrherre efter nogle forhandlinger, hvor statsminister Poul Nyrup Rasmussen havde givet visse indrømmelser til Grønland. Lars Emil kunne være flink, fordi det så ud til, at han havde fået det, som han ville.

Men hvad var det landsstyreformanden ville have ud af forhandlingerne?

På et pressemøde ugen før sagde han til den grønlandske presse, at Grønland efter DUPI-rapporten ville fremsætte fem krav:

Idag foregår den offentlige trafik internt i Qaanaaq kommune og mellem Qaanaaq og verden udenfor ved hjælp af Bell 212 helikoptere.
Den aftalte landingsbane vil blive placeret i dette moræneområde bag heliporten øst for Qaanaaq by. Det meste af banen kan planeres med bulldozer og gummiged
  1. Ordentlige trafikforhold i Avanersuaq
  2. det gamle Dundas tilbageføres
  3. Danmark skal gennem en erhvervsfond sikre, at den udvikling, der blev standset af basen, genoptages
  4. statsministeren skal sige undskyld til befolkningen i Qaanaaq og tage initiativ til en oversættelse af DUPI-rapporten og
  5. forsvarsaftalen fra 1951 skal tilpasses det nye Grønland, ligesom også tiden efter 1968 skal gøres til genstand for en undersøgelse
Men hvad har Lars Emil egentlig opnået? Han fik forbedret trafikforholdene i hvert fald for Qaanaaq, han fik tilkendegivet, at Grønland skal have større indsigt blandt andet i forsvarsaftalen fra 1951 mellem Danmark og USA, og han fik statsministeren til at påtage sig opgaven med at oversætte DUPI-rapporten til grønlandsk.

Det var ikke dårligt, og måske er det tilfredsstillende ud fra den betragtning, at man ved forhandling må kræve mere, end man behøver at opnå. Flytningen af de penge, staten ville betale for en Dundasløsning, virker meningsfyldt. Her på AG har vi slået til lyd for, at Dundasløsningen ikke ændrer på Qaanaaq's afhængighed af Pituffik, og at det var bedre at bygge en landingsbane i byen. Det samme synes politikerne i Qaanaaq, selvom de samtidig peger på den vanskelige trafikstruktur i kommunen som sådan.

Det virker også positivt, at grønlandske politikere gennem den eksisterende dansk-grønlandske udenrigs- og sikkerhedspolitiske embedsmandsgruppe får større indsigt i de udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold, der vedrører Grønland. Og endelig er det da også udmærket, at Poul Nyrup Rasmussen vil foranledige DUPI-rapporten oversat til grønlandsk.

HVAD kommer forhandlingsresultaterne så til at betyde? Den Dash7-1andingsbane, som Qaanaaq nu får - den er der nemlig penge til, når man lægger landskassens bevillinger sammen med statens - får stor betydning for Qaanaaq. Det er der i alt fald mulighed for, hvis der i fremtiden er vilje til at gennemføre en kontinuerlig beflyvning af byen. Men hvad er der så tilbage af forhandlingsresultatet?

Den indsigt, som Danmark nu vil indrømme Grønland i blandt andet forsvarsaftalen fra 1951, kan måske blive afgørende for Grønlands forsøg på at få indflydelse på Grønlands rolle i det udenrigspolitiske spil, men samtidig er der en ukendt størrelse inde i billedet. Statsministeren og landsstyreformanden har nemlig erklæret sig enige i, at drøftelserne med de amerikanske myndigheder om ændring af forsvarsområdets udstrækning og forsvarsaftalens øvrige indhold fortsættes i Permanent Committee. Her har Grønland ifølge det overfor AG oplyste ingen adgang. Det er et rent dansk-amerikansk forhandlingsforum, og her skulle der allerede været givet udtryk for det amerikanske synspunkt, at Dundas skal blive ved med at være en del af baseområdet.

Det kan være forklaringen på, at Poul Nyrup Rasmussen var så villig til at flytte midlerne fra Dundas-løsningen til en landingsbane i Qaanaaq.

Alt tyder altså på, at landsstyreformanden på væsentlige punkter ikke har opnået, hvad han ville:

Det gamle Dundas kommer ikke tilbage til befolkningen, Danmark støtter ingen erhvervsinitiativer i Avanersuaq, og statsministeren vil ikke give Thule-befolkningen en undskyldning. Desuden er der ingen garanti for, at forsvarsaftalen bliver lavet om.

Lars Emil Johansen har altså på den ene side opnået væsentlige indrømmelser, mens han på den anden side har måtte acceptere, at et par meget væsentlige punkter må opgives.

HAN KUNNE dog næppe have gjort det bedre. Der er nemlig grænser for, hvad Grønland kan opnå i disse rent dansk-amerikanske sager, der kun vedrører Grønland, fordi Pituffik geografisk er et grønlandsk område.

Men det ser ud, som om Lars Emil har fået foden indenfor i den danske lejr. Med statsministerens løfte om, at forsvarsaftalen skal gåes efter i sømmene, og at Grønland får større indsigt, rækker han en lillefinger frem, som giver landsstyreformanden mulighed for at gribe fat i hele armen. Og så skal han holde fast og sikre en fast og løbende breefing om alt, hvad der foregår i Pituffik. Grønland må og skal have fuld indsigt, naturligvis med behørigt hensyn til det nødvendige sikkerhedspolitiske hemmelighedskræmmeri. Men Grønland skal være med i hemmelighedskræmmeriet i en fælles front mod det, der måske kan true verdensfreden.

Og så er det vigtigt, at landsstyret ikke glemmer de problemer, Qaanaap Kommunia stadig har at slås med i trafikalt henseende. Kommunens infrastruktur forbedres nemlig ikke af en landingsbane i Qaanaaq, så den må der tages skridt til at forbedre.