Kan du bevise det? - Om pressens ugidelige lethed

Det er sådanne indslag i aftenradioavisen, der får folk til at lytte. Det er journalistik, der mænger sig med de store internationale radio- og TV-stationer, hvor lytter- og seertallet skal maksimeres og tankevirksomheden skal geares til sæbereklamer og midler mod hårtab

Tirsdag d. 4. marts 1997
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Aviser, radio og TV, Thule Air Base.

Indholdsfortegnelse:
Seks eksempler på pressens behandling af sagen
1. Otto Steenholdt
2. En grundig journalist
Atomrapport
3. Sermitsiaq fredag den 28. februar
4. Atuagalliutit/Grønlandsposten
5. Kan du bevise det?
6. Weekend Avisen
Fax til Weekend Avisen 2. marts 1997:
Svar fra Ulrik Høy, Weekend Avisen:
Spørger og du får svar!
Placering i grundfjeldet
Helt fundamentalistisk

Indledning
Vi er midt i en debat
om deponering af atom-våben i Grønland - eller er debatten allerede slut? Den offentlige debat her i landet får mere og mere karakter af et tilskuerinterview i et talk-show - to replikker frem og tilbage, lidt dåselatter og ditto klapsalver og videre til den næste.

Vi var ellers midt i en debat
om deponering af atomvåben i Grønland - hvis man kan kalde det en debat, at den ene politiker efter den anden kort og fyndigt afviser at gøre Grønland til en "atom-losseplads" - uden at have brugt tid på at opsøge kilden til debatten og sætte sig ind, hvad det drejer sig om - det her "atom-fængsel".

Så der har slet ikke været nogen debat.
Og alligevel er folk blevet fodret - ikke med oplysninger, men med holdninger. Gamle kulisser er hevet frem og støvet af og stillet op. Et pluk af fortidens forslidte floskler er fremsat med fornyet intonation og indøvet harme.

Seks eksempler på pressens behandling af sagen
Jeg vil her fremhæve seks eksempler på pressens behandling af vor tids absolut største miljøtrussel: de flere hundrede tusinde atombomber eller løsdele til atombomber, der ligger spredt ud over kloden under forskellige grader af bevogtning - med det amerikanske sikkerhedshysteri (gudskelov for det!) i den ene ende af skalaen og adskillige steder i den tidligere østblok, hvor terrorister, narkobaroner, Hells Angels og andre velhavere kan købe håndbårne panserværnsraketter og andet spændende legetøj ved bagdøren efter lukketid.

1. Otto Steenholdt
Otto Steenholdt var den første der meldte sig. Han er altid god for en kort og fyndig bemærkning: "Lad os rejse skamstøtter over de danske politikere der har løjet om Thule" og "De skal ikke gøre Grønland til en atom-losseplads".

Det er sådanne indslag i aftenradioavisen, der får folk til at lytte. Det er journalistik, der mænger sig med de store internationale radio- og TV-stationer, hvor lytter- og seertallet skal maksimeres og tankevirksomheden skal geares til sæbereklamer og midler mod hårtab.

Sådan skal dét åbenbart være.

2. En grundig journalist
Uffe Ellemann- Jensen skrev i et af sine ugebreve (Rossini i Nuuk) om forslaget fra en amerikansk tænketank om at samle alle de mange atomvåben på et sikkert sted under fælles bevogtning.

Dette ugebrev bragte jeg på ATAGUs debatsider. For god ordens skyld sendte jeg en e-mail til Uffe Ellemann-Jensen om det, og fik med svaret en pressemeddelelse, der uddybede hans tanker. Den pressemeddelelse gav jeg til Grønlands Radioavis.

Da jeg talte med radioavisen, gik det op for dem, at jeg havde samme opfattelse som Uffe Ellemann-Jensen og dermed var uenig med min partifælle Otto Steenholdt. Og uenighed i et parti er altid godt stof, så det kom der et interview ud af.

Interviewet sluttede med følgende replikskifte:

- Tror du, det bliver til noget (med et atom-fængsel i Grønland)?

- Nej, det tror jeg ikke. Der er for megen uvidenhed og folk reagerer refleksmæssigt. Og det er måske en skam. For jeg tror at de folk, der ønsker selvstændighed for Grønland, vil kunne få selvstændigheden betalt med sådan en aftale om at placere atomvåben i Grønland.

Dette interview er siden blevet udlagt som et ubetinget ja til det amerikanske tænke-tank forslag. Det kan man for eksempel læse her i ineternetudgaven af KNR's radioavis:
Nyheder fra KNR/Grønlands Radioavis fredag 21. februar 1997

Diskussion om skrottede atomvåben i Grønland - ja fra Anders Nilsson, Atassut

Grønlands selvstændighed kan finansieres ved hjælp af atomlagre nedgravet i Grønlands undergrund, mener landstingsmedlem Anders Nilsson fra Atassut.

Han er den første grønlandske politiker der officielt udtaler sig positivt overfor tanken om at opbevare atom-skrot i den grønlandske undergrund. Og dermed støtter han tidligere udenrigs minister Uffe Ellemann-Jensen, der mener at Grønlands Hjemmestyre skal tænke sig grundigt om før man siger nej tak til et amerikansk forslag om at skrottede a-våben fra supermagternes atomarsenaler opmagasineres i Grønland.

Anders Nilsson siger om faren for forurening af det rene grønlandske miljø, at det drivtømmer, som man i Grønland kan finde rundt på kysterne kommer fra de sibiriske floder, fra de steder, hvor der ligger 48 sovjetiske atom-ubåde, som ikke bliver passet.

- Den dag hvor der sker en nedsmeltning og der sker noget med disse atom-ubåde, så får vi problemerne med havstrømmen som en forurening med radioaktivt stof af vore farvande. Så vi har i allerhøjeste grad interesse i, at der bliver taget hold om dette problem, siger Anders Nilsson.

Klart nej fra Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit

Men det er landstingsmedlem fra Inuit Ataqatigiit Josef Motzfeldt ikke enig i. Han vil ikke have, at Nordgrønland skal være losseplads for atom-skrot fra andre lande.

- Det er atomskrot, som de samme lande end ikke ønsker at få transporteret gennem deres egne hav- eller landområder, siger Inuit Ataqatigiits landsformand, landstingsmedlem Josef Motzfeldt.

Han tager skarpt afstand fra Anders Nilssons forslag om at penge for opbevarelse af atomskrot muligvis kunne finansiere en grønlandsk selvstændighed.

- Selvstændighed må ikke realiseres på bekostning af grundlæggende principper, siger Josef Motzfeldt.
Og nu kommer det grundige!
- For efterfølgende gjorde journalisten - Frederik Roed - sig den umage at finde frem til en af medarbejderne bag den amerikanske rapport. Det blev til et interview, som gav konkrete oplysninger:
Nyheder fra KNR/Grønlands Radioavis mandag 24. februar 1997

Atomrapport
Den amerikanske tænketank, Rand Corp, har peget på Grønland som det sted, hvor skrottede atomvåben kan placeres til evig opbevaring. Radioavisen har haft kontakt med en af viden skabsmændene bag Rand Corp's rapport, og på spørgsmålet om, hvorfor de netop peger lige på Grønland, siger Bryan G. Chow, at Grønland er kun en af flere muligheder, men at der er to forklaringer. Den ene er den geografiske beliggenhed af Grønland: Der er næsten den samme afstand for russerne til Grønland som for amerikanerne, og det er fair for begge lande, siger Bryan G. Chow.

For det andet er Grønlands geologi stabil og er under fysisk kontrol. Det vil være meget svært for både Rusland og USA at fjerne de skrottede våben når først de er anbragt i undergrunden, og det vil være svært for terrorister at komme til våbnene. På denne baggrund synes vi, at Grønland er et godt sted.

På spørgsmålet om hvem der skal kontrollere våbnene, siger Bryan G. Chow, at FN kunne være en mulighed. Der kan også være tale om en multinational styrke, eller tre udvalgte lande, nemlig USA, Rusland og Grønland, men det må der forhandles om, mener Bryan G. Chow.

Bryan G. Chow siger også, at de lande, der anbringer deres skrottede atomvåben i Grønland selvfølgelig skal underskrive en aftale om ikke at bruge dem til våben senere hen, og han understreger, at atomvåben har et meget mindre radioaktivt udslip end atom-affald, og risiko for udslip er meget lille, og anbringelsen af våbnene i Grønland skal ses i forhold til verdensfre den generelt netop fordi Grønland er et sikkert og attraktivt sted for opbevaring af skrottede a-våben, og Grønland må selv finde ud af, hvad prisen skal være for at opbevare våbnene, siger Bryan G. Chow. MEN, det hele er altså stadig kun på tænke-tank-stadiet.


3. Sermitsiaq fredag den 28. februar
Sermitsiaq brugte en side på sagen - på hvert sprog. Overskriften lød: Kravet må være en folkeafstemning.

Jeg citeres for følgende: Atassuts landstingsmedlem Anders Nilsson var hurtigt på banen, og med et ganske klart budskab. Anders Nilsson sagde som den første - og hidtil eneste - et uforbeholdent ja til atom-fængsel på grønlandsk jord. Det kan finansiere Grønlands selvstændighed, tilføjede han.

Mine synspunkter er lidt overfortolkede, men ellers er det en rimelig artikel, med en kort gengivelse af de forskellige synspunkter, der er blevet fremsat.

Alligevel mangler læseren en orientering om indholdet af den amerikanske rapport. Det er lidt svært at afholde folkeafstemning, hvis ingen ved, hvad der skal stemmes om.

4. Atuagalliutit/Grønlandsposten
Atuagalliutit/Grønlandsposten bruger en leder på spørgsmålet. Lederen har overskriften "En snak om ingenting". Og det handler lederen om - om hvor lidt vi ved om sagen.

Hvad nu hvis man på redaktionen havde brugt lidt tid på at tilvejebringe noget af den viden, vi efter lederskribentens mening mangler?

5. Kan du bevise det?
Endelig nåede vi i søndags til KNR-Grønlands Radio, der i en orienteringsudsendelse ved Elna Egede diskuterede problemer med at placere skrottede atombomber på indlandsisen.

Jeg fik desværre kun hørt den sidste del af udsendelsen. Det var den del, hvor en dansk glaciolog og en repræsentant for Greenpeace gav deres synspunkter og meninger til kende.

Jeg ringede mandag morgen til Elna Egede og spurgte, hvorfor hun havde diskuteret placering på indlandsisen. Den idé havde hun fra TV-2, hvor den samme glaciolog var blevet interviewet om det samme!

Jeg forsøgte at fortælle hende, at ingen - mig bekendt - havde foreslået placering på indlandsisen, og at det var stærkt misvisende at give lytterne det indtryk, at den aktuelle debat drejede sig om noget så uansvarligt som at deponere atomvåben i indlandsisen.

- Om jeg kunne bevise det?

Jeg forsøgte over telefonen at læse relevante afsnit op af det materiale jeg har, men kunne ikke finde andet, end at man havde peget på Thule Air Base - blandt andet fordi området er geologisk stabilt, og at jeg vidste, at man talte om at bore skakte i grundfjeldet

- Ja, men jeg havde jo ikke kunnet læse noget op der beviste det!

Så den samtale var der ingen grund til at trække i langdrag

Men hvis nu Elna Egede - som et minimum af efterforskning - havde lyttet til KNR's egen radioavis, så ville hun vide at det vil være meget svært for både Rusland og USA at fjerne de skrottede våben når først de er anbragt i undergrunden.

Men det er klart, at det er lettere at lade forargelsen svulme, når man konstruerer et tåbeligt udgangspunkt.

Folkeoplysning? Nej.

Ansvarsløs politisk missionsvirksomhed med uforpligtet afsæt i virkeligheden? Ja.

6. Weekend Avisen
I Weekend Avisen den 28. februar kunne man i en større artikel om indvielsen af Katuaq, læse den samme røverhistorie om placering af skrottede atomvåben på indlandsisen.

Men der er en faglig journalistisk retskaffenhed til forskel på KNR og Weekend Avisen i denne sag

Fax til Weekend Avisen 2. marts 1997:
Weekend Avisen

Fax 009 45 33 75 20 50

Att Ulrik Høy

Kære Ulrik Høy

I din artikel "Rossini i Polarnatten" er der et enkelt afsnit som undrer mig. Det står under overskriften "Atomaffald":

"Uffe Ellemann- Jensen satte fut i palaveren, da han bragte forslag fra en amerikansk tænketank videre til officiel eftertanke. Hvad med at deponere atomaffald på indlandsisen? Et fornuftigt sted naturligvis, et sted der egner sig til netop den slags deponering af affald . . . "

Nu ved jeg ikke, hvor du har dine oplysninger fra - de er nye for mig. Hvad jeg hidtil har fået at vide om forslaget er, at det går ud på at deponere atomvåben i dybe skakte i grundfjeldet ved Thule Air Base. Man har peget på Thule Air Base blandt andet fordi området er geologisk stabilt (i modsætning til Mestersvig på østkysten, der ligger i et vulkansk meget mere aktivt område).

Jeg har som medlem af Grønlands landsting gjort mig til talsmand for - (på linie med Uffe Ellemann-Jensen) - at man nøje vurderer lemper og bagdele ved denne amerikanske tænke-tank tanke. Derfor ser jeg meget nødigt at der spredes forkerte oplysninger - såsom dette tåbelige og ansvarsløse forslag om placering af atomvåben på indlandsisen.

Jeg går ud fra at du er blevet misinformeret i denne sag, og skal herved bede dig dementere oplysningen overfor Weekend Avisens læsere.

Skulle oplysningerne være korrekte, vil jeg meget gerne have kilden oplyst

Med venlig hilsen

Anders Nilsson


Svar fra Ulrik Høy, Weekend Avisen:
Kbh, 3/3 97,

Kære Anders Nilsson,

Tak for dit brev med korrektion. Det skyldes mangel på nuanceret indsigt fra min side, når jeg ikke tager det så nøje med formuleringer som "Hvad med at deponere atomaffald på indlandsi sen? Et fornuftigt sted naturligvis, et sted der egner sig til netop den slags deponering af affald?". Formuleringen står for min egen regning. Udtrykket "fut i palaveren" står ligeledes for egen regning og sigter til, hvad man går og snakker om, når man har tid til at gå og snakke om alt mulig. Og lægger øret til. For god ordens Skyld sender jeg dig en kopi af et indlæg, Uffe Ellemann havde i Jyllands-Posten søndag d. 23. februar. Der står intet om indlandsisen, så jeg undskylder min mangel på præcision i et anliggende, som tydeligvis kalder på det

De venligste hilsner

Ulrik Høy


Spørger og du får svar!
Samtlige involverede parter - måske med undtagelse af Weekend Avisen - har adgang til Internet, og kunne ad denne vej have skaffet sig de fornødne oplysninger om de amerikanske overvejelser.

Der er for eksempel det amerikanske energiministerium, hvor en tyk og grundig rapport kan hentes ned til nærmere gennemlæsning.

Placering i grundfjeldet
Det man forestiller sig - og det kunne for eksempel være ved Thule Air base - er at placere atombomber i et depot i grundfjeldet. Depotet skal bestå af 4 kilometer dybe borehuller med en diameter på 66 cm.

Det radioaktive materiale fra de deaktiverede bomber tyndes kraftigt op med ikke radioaktivt keramisk materiale og placeres i de nederste to kilometer af hver skakt.

Med passende mellemrum forsegles skakten, og de øverste 2 kilometer fyldes med en prop af ikke radioaktivt materiale. (
Se illustration).

Det er vel sådan cirka i den fortyndelsesgrad vi kan finde uran i Kvanefjeldet ved Narsaq. Men ved Narsaq ligger det ikke 2 kilometer nede i grundfjeldet.

Derudover vil der være et meget mindre, velbeskyttet lager af atom-bomber, der i princippet ligger i "fængsel" og som kan afhentes igen af ejeren. Hvordan det skal håndteres og med hvilke tidsfrister en genudlevering i givet fald skal foregå, det er et af de mange spørsgmål, der skal afklares, før vi kan tage stilling til forslaget om at oprette et atom-fængsel i Grønland - med den internationale anerkendelse, den forøgede globale sikkerhed, og de indtægter og arbejdspladser, der måtte ligge i en sådan placering.

Hvis ikke man allerede nu - hos dem der bekymrer sig om miljøet og den globale sikkerhed - har strøget Grønland fra listen af muligheder?

Helt fundamentalistisk
Her i Grønland søges der ikke altid efter svar i den virkelige verden. For den virkelige verden og den uvirkelige verden har byttet plads i hovedet på journalister og mange andre. Her i Grønland er det den " politiske virkelighed " der tæller - hvad er det politisk korrekt at mene om atomvåben, Thule Air Base, privatisering, tilkaldt arbejdskraft, imperialisme og kulturel undertrykkelse etc etc.? - Man kaster bare et blik på den indre lystavle og lader knæveren gå.

At der er en virkelighed udenfor for vores uvirkelige verden - det er ikke vores problem, det er noget de andre må slås med og løse for os, for vi er jo bare et oprindeligt folk, der meget mod vores vilje er trukket med gennem det 20. århundrede og nu på vej ind i det 21. århundrede skal fungere som losseplads for det, de andre har gået og kvajet sig med!

"Pressens ugidelige lethed" er således ikke et udtryk for dovenskab. Det er bare så fundamentalistisk nemt at være journalist i Grønland.