RANDs rapport om deponering af skrottede atomvåben

Uautoriseret oversættelse til dansk af kapitlet "Mulige lokaliteter og deres egnethed" i RANDs rapport om deponering af skrottede atomvåben

Mandag d. 10. marts 1997
Hjemmestyret
Emnekreds: Thule Air Base.

Læs rapporten her: A Concept for Strategic Material Accelerated Removal Talks

Rapportens afsnit "LOCATION AND FACILITIES"
Vi må overveje muligheden for at placere opbevaringsdepot(er) i et afsidesliggende område, så det fysiske sikkerhedsmæssige beredskab og katastrofe alarmberedskab vil kunne forsvare materiellet fra at blive overtaget af (a) subnationale grupper (b) værtsregeringen for territoriet, hvor depoterne er placeret (c) en hvilken som helst anden regering Alternativet til et afsidesliggende område er lande hvis regering er så politisk stabil og hvis holdning til ikke spredning af atomvåben er så grundfæstet, at risikoen for værtsregeringen vil bemægtige sig depotet er utænkelig. Under alle omstændigheder skal området(erne) vælges således, at de(t) anses for rimelige af både USA og Rusland. Et oplagt alternativ er at USA og Rusland hver især udvælger et område til deres eget materiel, som kan accepteres af modparten. Endelig må området nødvendigvis være miljømæssigt og forsyningsmæssigt egnet og acceptabelt for værtsregeringen/værtsregeringerne. For at indsnævre valgmulighederne er det indlysende, at USA og Rusland må drøfte spørgsmålet med potentielle tredielande.

Vores afkrydsning af disse kriterier overfor tænkelige placeringer giver følgende foreløbige alternativer (ikke i nogen bestemt rækkefølge): Canada Grønland Australien Island Nordskandinavien Schweiz Antarktis En ø i Stillehavet Igen er det tænkeligt, at mere end en nation kan indgå i placeringen - med en nation, som påtager sig korttids oplagring, mens en anden nation står for langtids lagringen.

Canada er specielt interessant pga. landets meget gode internationale ry og tilbuddet fra canadiske anlæg om at brænde amerikansk og russisk plutonium i CANDU reaktorer. I kapitel IV, diskuterer vi CANDU muligheden sammen med andre alternativer. På trods af de åbenlyse muligheder i Canada, vil de tætte relationer til USA og problemerne med at etablere et fysisk beskyttelseberedskab, som er stærkt nok til at beskytte lagre fremstilling af A-våben mod canadisk eller amerikansk beslaglæggelse, muligvis gøre en placering i Canada uacceptabel for Rusland. Som nævnt ovenfor kan Ruslands holdninger - herunder holdningen til en oplagring i Canada - hurtigt ændre sig. Men for at udforske de operationelle spørgsmål i forbindelse med udenlandske opbevaringsområder, vil vi undersøge en placering der muligvis er mere . . . (Teksten er her faldet ud af faxtransmissionen. Red.) . . Grønland.

Vi vil diskutere Grønland som et eksempel på områder til både midlertidig og langtidsopbevaring. Grønland er et hjemmestyreområde under Danmark. Via Danmark er Grønland er en integreret del af NATO forsvarssystem. Grønland fik hjemmestyre i 1979 og trådte ud af EU i 1985. Oplysningerne om Grønland stammer fra CIA's 1995 ·World Factbook og fra turistinformation og kort på Internet. Grønland måler ca. 2500 kilometer fra nord til syd og ca. 1000 kilometer fra øst til vest. Den lille befolkning (58,000: 85% inuit og 15% danskere) er koncentreret ved kysterne. Både til USA og til Rusland er den korteste afstand fra Grønlandsk territorium omkring 2000 kilometer.

Grønland er i økonomiske vanskeligheder. Siden lukningen af den Sorte Engels bly og zink mine i 1989 har landet lidt under en stigende arbejdsløshed. Dets hovedindustri fiskeri virker ikke lovende på længere sigt. Den offentlige sektorbeskæftiger 2/3 af Grønlands arbejdsstyrke på 23,500 personer. Danmark bidrager med halvdelen af landets årlige indtægter på 667 millioner $. Det tilskud af arbejdspladser og indtægter som en oplagring af nucleart materiale ville medføre, kunne være en stærk tilskyndelse til at acceptere sådan en oplagring. Og det bidrag sådan en oplagring ville være til den nucleare nedrustning og verdensfreden, kunne blive en tilskyndelse for miljøbevidste mennesker i Grønland og Danmark.

For at hurtigt få fjernet materialet fra national kontrol, kunne det oplagres midlertidigt på steder, der har bunkere til oplagring af atomvåben (hvilket vi går ud fra er tilfældet med Thule Air Base, selv om de ikke er i brug for nærværende). Thule Air Base ligger ved kysten i det Nordvestlige Grønland. I løbet af få år kunne et anlæg til langtidsopbevaring opføres inde i landet, hvor adgangsforholdene kan holdes under strengere kontrol

Thule Air Base ligger isoleret. Den nærmeste kommune (med et befolkningstal på 800) ligger 200 kilometer væk. Den næste kommune ligger 600 kilometer væk. Thule Air Base ligger lige så tæt på Nordpolen (1500 kilometer) som på Grønlands hovedstad. For så vidt angår en acceptabel placereing set fra såvel USA som Rusland, så er Thule Air Base velegnet.. Stedet ligger omtrent 3.000 kilometer fra såvel amerikansk som russisk territorium, og der er lidt mere end 4.000 kilometer til henholdsvis Moskva og Washington, D.C.

Som i alle fjerntliggende områder, vil anlæg og drift i Grønland være vanskeligt. Ud overde forsyningsmæssige vanskeligheder, som skyldes vejr og afsidesliggende forhold, er der anlægsproblemer. 85 % af øen er dækket af is og på den nordlige 2/3 del af øen er der permafrost. Desuden er 1/3 del af øen - i nordøst (Thule er placeret i nordvest) - blevet udlagt til verdens største nationalpark. Det ville give politiske problemer hvis et langtidsopbevaringsområde skulle placeres i et sted i nationalparken. Men hvis sådanne politiske bekymringer og problemer kunne overkommes, kunne opbevaringsområdet placeres på et sted med en stærk fysisk beskyttelse.

Det er tanken at det midlertidige område skal have en fysisk beskyttelse, som imødekommer den Fysiske Sikkerheds Konventions (Physical Security Convention) krav og være mindst ligeså stringent, som den der nu er etableret for det amerikanske og russiske strategiske materiel. Stedet skal have en stærkere bemanding for at kompensere for dets relativt improviserede indretning. Ligeledes skal forholdet mellem national og multinational bemanding, være højere end på området for langtidsopbevaring, for at give tid til opbygning af en passende fysisk sikring af langtidsoperationerne.

Når langtidsområdet blev fuldt operativt, ville dets fysiske beskyttelse være overlegent i forhold til et midlertidigt område. Langtidsområdet vil have omhyggeligt udarbejdede flaskehalse for at forsinke udtagning af materiale fra lageret i et tempo større end på forhånd aftalt. Ligeledes vil der være omhyggeligt udarbejdede muligheder for i en kritisk situation helt at blokere for udtagning af materiale.

Der har været nogen bekymring for om noget land vil være villig til at huse en oplagringsplads af frygt for at stedet kan blive mål for et nukleart angreb. Frygten kunne være at Rusland eller USA ville foretage et forebyggende angreb for at forhindre modparten i at skaffe sig adgang til det oplagrede materiale. Sådan et angreb vil imidlertid være meningsløst, hvis der ikke er nogen trussel om at tilegne sig materialet. Og SMART operationen, baseret på samarbejde og åbenhed, er den bedste måde til sikring af at der ikke er sådan en sådan trussel.