Juridisk responsum i forbindelse med udskiftning af Landstingets formand

Om sagen. Knud Sørensens sex-chikane har jeg sagt, at den ikke kunne begrunde tab af valgbarhed, allerede fordi den ikke er behandlet ved en domstol, og at det var en politisk vurdering, hvilken betydning man ville tillægge sagen ved bedømmelsen af Knud Sørensen som formand

Mandag d. 12. maj 1997
Henrik Zahle
Emnekreds: Love og konventioner, Politik.

B>Grønlands Hjemmestyre Grønlands Landsting Bureauet 2 maj 19977 Vedr. responsum Ved brev af 28.april d.å. (brev 970725) har Landstinget bedt mig om at besvare nogle spørgsmål. Brevet er ikke kommet til mig per fax, men er først kommet som almindeligt postbrev i dag ca kl 11. Da jeg er engageret i forskellige andre opgaver i dag, har jeg kun mulighed for et meget summarisk svar: 1. Der findes ikke i den danske grundlov eller i hjemmestyreloven almindelige bestemmelser om ikrafttræden. Grundlovens § 22 foreskriver, at love skal offentliggøres, og i almindelighed er det først efter offentliggørelse muligt at anvende loven. Men loven kan gives tilbagevirkende kraft, hertil H. Zahle. Dansk Forfatningsret bd 1, 1995 s 289f. Også for landstingslove gælder et offentliggørelseskrav, herom nærmere Fr. Harhoff Rigsfællesskabet, 1993, s 125f. Imidlertid må der gælde visse begrænsninger i adgangen til at gribe ind i aktuelt bestående retsforhold. Disse begrænsninger følger for det første af beskyttelsen af den private ejendomsret, jf grundlovens § 73. Men også uden støtte i grundlov eller lov er begrænsninger for ikrafttræden antaget. Af interesse for den aktuelle sag er nok især Højesterets dom i en sag om ændring af styrelsesvedtægten for Københavns Kommune, trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1987 311H. Ved ændringen af styrelsesvedtægten flyttedes en sagsgruppe fra en magistratsafdeling til en anden. Selvom ændringen skulle være trådt i kraft i perioden, fandt Højesterets flertal (mindretallet fandt ændringen helt ugyldig), at ændringen først kunne gælde fra næste valg. Om dommen bl.a. H. Gammeltoft-Hansen o a.: Forvaltningsret 1994 s 412. Selvom flere særlige omstændigheder talte for dette resultat, er det dog nærliggende at antage en mere generel ramme for ændring af de vilkår, herunder valgte personer, fungerer under, nemlig det principielle synspunkt, at sådanne ændringer i almindelighed ikke kan træde i kraft for en løbende valgperiode. Formandens funktionsperiode kan have indgået som en faktor sammen med andre, der har været bestemmende for partiernes stillingtagen ved Landsting konstitution og ved dannelse af Landsstyret. Nogen forfatningsretlig støtte har et sådant princip dog ikke. I den foreliggende sag er det endvidere iøjnefaldende, at en i og for sig velbegrundet, principiel ændring af vilkårene for formandens funktionstid ønskes i kraft straks. Dette udspringer af et konkret og aktuelt ønske om en ændring. Men loven er ikke konkret formuleret og vil i fremtiden virke som almindeligt led i organiseringen af landstingets ledelse. Sammenfattende finder jeg, at der gælder visse, også ulovbestemte grænser for, under hvilke vilkår en ny styrelsesordning kan sættes i kraft, og at indførelse af en afsætningsmulighed kan bryde med de forudsætninger, der var bestemmende for partiernes standpunkt til en samlet pakke af konstitutionsbeslutninger. Dette taler for at udskyde ikrafttrædelsen til valgperiodens udløb. Men en sikker eller klar grænse for Landstingets beslutningsmyndighed kan ikke hævdes. 2. Indførelse af en "vælteparagraf" vil i sig selv være et sagligt og velbegrundet skridt i retning mod at etablere en parlamentarisk ordning af Landstinget. Formanden kan kun fungere, sålænge han er den, der har maksimal opbakning. Dette skridt er samtidig en afstandtagen fra den kommunalretlige tradition, der placerer borgmesteren som fast formand for hele perioden. Er en sådan "vælteparagraf" gældende, ved et mindretalsparti, at en position som landstingsformand kan være usikker, og det kan tage hensyn hertil ved valgperiodens begyndelse. Det er denne overvejelse, man mister, når ordningen sættes i kraft straks, og det forekommer mig betænkeligt. Jeg har ikke haft mulighed for at foretage komparative studier af dette spørgsmål. 3. Dette spørgsmål er besvaret i det ovenstående. Under udarbejdelsen af dette brev modtog jeg tillige fax vedr artikel i Sermitsiaq. Jeg har ikke talt med nogen journalist fra Sermitsiaq, men referatet bygger antagelig på et interview til Danmarks Radio. Selvom den mundtlige form nok har varet noget friere end min skriftlige (jævnfør ovenfor), er teksten noget videregående end jeg mener, at jeg har udtrykt mig. Om Landstingets mødevirksomhed gælder forretningsordenen $ 28, der overlader tilrettelæggelsen til Landstingets formand, idet de begrænsninger der gælder i formandens kompetence angår indkaldelse, ikke suspension af mødevirksomkeden. Om sagen. Knud Sørensens sex-chikane har jeg sagt, at den ikke kunne begrunde tab af valgbarhed, allerede fordi den ikke er behandlet ved en domstol, og at det var en politisk vurdering, hvilken betydning man ville tillægge sagen ved bedømmelsen af Knud Sørensen som formand. Med venlig hilsen Henrik Zahle