Indsigt: Konkurrence til KNR

Konkurrence til KNR

KNR FÅR på puklen i en pressemeddelelse fra landsstyremedlem Konrad Steenholdt. Han skriver direkte, at bestyrelsen vil blive draget til ansvar for det elendige KNR-regnskab. Pressemeddelelsen fortæller ikke noget om hvordan, men ved redaktionens slutning blev det meddelt, at den ansvarlige bestyrelse er fyret, og at Jens Lyberth er ude som direktør for KNR.

Men hvad er det egentlig, bestyrelsen har gjort galt. Jo, den har ladet KNR's økonomi kuldsejle uden at røre en finger. Der er ikke tændt advarselslamper, og der er ikke taget skridt til at få skuden på ret køl. Det har ført til et underskud på næsten fem millioner kroner mod et budgetteret overskud på 2,4. Derfor skal hjemmestyret nu punge ud med endnu en tillægsbevilling til KNR, denne gang på 7,3 millioner kroner. Det er man indstillet på, men ikke uden betingelser. Landsstyret vil iværksætte en "række tiltag", som det hedder i Konrad Steenholdts pressemeddelelse, for at økonomistyringen kommer til at fungere. Det første er fyringen af bestyrelsen og Jens Lyberths fratrædelse.

Men det var ikke økonomistyringssystemet, det var galt med. Der er allerede indført et godt system, som blandt andet bygger på timesagsstyring, og som svarer til, hvad enhver virksomhed med orden i sagerne har. Det blev anbefalet i en dyr rapport, som konsulentvirksomheden Price Waterhouse for længst har udarbejdet for flere millioner kroner. KNR har altså haft det nødvendige værktøj til at styre økonomien, men har enten ikke evnet det eller haft viljen.

Nu kommer der nye folk til at styre økonomien. Nye folk med ansvar for KNR. Nye folk i bestyrelsen. Kun formanden, Daniel Thorleifsen og bestyrelsesmedlemmet Isak Trolle, der er så nye, at de ikke har noget med 1996 at gøre, går fri. Alle andre har vist, at de ikke kan magte den opgave, de er sat til at varetage.

SKRAP kritik er en ting. Konstruktiv omorganisering og reorganisering er en anden. Men det er dog den, der er interessant. Den rationalisering og effektivisering, der skulle have været gennemført i KNR, blev i stedet omrokeringer. Der er flyttet rundt på en masse mennesker. Det kan godt være, der er færre chefer nu end for to år siden, men de er der alle sammen endnu. Deres stillingsbetegnelse er bare ændret, og nogle af dem har endda fået mere i løn.

Det har ikke noget med rationalisering at gøre, og noget tyder på, at den nye struktur i KNR heller ikke er mere effektiv. Økonomisk har den i alt fald ikke virket - snarere tvært imod.

Det er svært at forestille sig, hvad politikerne yderligere kunne have gjort for at få KNR på rette vej. KNR's urimelige økonomi har ofte været påtalt, der er gennemført omfattende undersøgelser og analyser, og Landstinget har sat virksomheden stolen for døren flere gange. Men lige meget har det hjulpet. Nu sættes så en ny bestyrelse og en ny ledelse ind.

Men heri ligger stadig ingen garanti for, at strømmen ændrer retning. KNR er en gammel virksomhed med solide traditioner og holdninger, som både har godt og skidt i sig. Vaner og rutiner skal ændres, så det know-how og den faglige dygtighed, der naturligvis er masser af i KNR, kommer til udfoldelse.

Men der er lys forude. Hjælpen kommer fra Sisimiut.

KONKURRENCE kan blive nøgleordet for en effektivisering af KNR's virksomhed. Og den tilbyder Sisimiut Tusaataat, der sammen med de øvrige lokalradioer vil lave landsdækkende radio side om side med KNR. Der er tale om en regulær kanal 2 med stort set samme sendeflade som KNR, men for en pris på kun 20 procent af, hvad landskassen betaler KNR.

Repræsentanter fra Sisimiut Tusaataat er i disse dage i Nuuk for at "sælge" ideen til hjemmestyret, og efter hvad AG erfarer, er der allerede betydelig politisk interesse for det nye initiativ. Kalaallit Tusaataat kan gå i luften allerede i år, hvis hjemmestyret kan bevilge 2,5 millioner til starten. I løbet af tre år vil hele Grønland være tilkoblet den nye kanal med en alsidig programflade, der indeholder nyhedsudsendelser, underholdning, samfundsorientering, musik, kultur, spil og meget andet.

Initiativet præsenteres mildt sagt på et gunstigt tidspunkt, hvor KNR er gået i knæ af dårlig økonomi og skidt organisation.

Men der er ingen tvivl om, at medarbejderne i KNR kan lave bedre og mere radio for pengene. Der er i virksomheden gennem årene opbygget et betydeligt know-how, og fagkundskaberne er i orden. Men struktur og dårlige traditioner har spændt ben for produktion og entusiasme.

Kun i konkurrence yder man sit bedste. Monopolvirksomhed er og bliver ineffektiv. Det er det samme som ved enkeltmands idrætspræstationer, som slet ikke har massestartens pace i sig.

Kalaallit Tusaataat kan blive redningen for KNR. Men det forudsætter, at virksomheden skaber smidige og inspirerende rammer for medarbejderne, som så må smøge ærmerne op og yde deres ypperste. Vinderne bliver ikke bare hjemmestyret, der sparer penge gennem større effektivitet, men også lytterne, som uundgåeligt vil få bedre radio for skattekronerne.

Der er al mulig grund til at slippe de "vilde" radiofolk fra Sisimiut løs på en landsdækkende kanal. De lægger i øvrigt ikke skjul på, at FTV & R - Fællesforeningen af TV- og Radiostationer - som det næste skridt vil overveje en alternativ landsdækkende TV-kanal.