Grønlands bidrag til fredsprocessen og afmilitariseringen

. . Det bør i den forbindelse erindres at den grønlandske regeringschef er en af de bedste politiske begavelser i hele det danske rigsfællesskab. Når han tager et initiativ som han nu har gjort beror det ikke på tilfældige indskydelser.

Fredag d. 27. juni 1997
Torben Krogh
Emnekreds: Thule Air Base.

Umiddelbart lød det nærmest utroligt. Grønland som hjemsted for atomvåben, og oven i købet som resultat af direkte forhandlinger mellem regeringen i Washington og Hjemmestyret i Nuuk, mens det danske Udenrigsministerium sidder på sidelinien, men det var ikke desto mindre hvad Landsstyreformanden Lars Emil Johansen fredag erklærede sig rede til at overveje seriøst.

Forudsætningen er dog, at der kommer en henvendelse fra USA direkte til Landsstyret i Nuuk. Efter den første overraskelse havde lagt sig er det dog ikke svært at se den logik der ligger i Lars Emil Johansens udspil.

Det bør i den forbindelse erindres at den grønlandske regeringschef er en af de bedste politiske begavelser i hele det danske rigsfællesskab. Når han tager et initiativ som han nu har gjort beror det ikke på tilfældige indskydelse Og de indvendinger der øjeblikkeligt er blevet rejst har han kendt på forhånd.

Selvfølgelig ved han så godt som nogen, at det er Danmark der fører udenrigspolitik på Grønlands vegne, og han har også været forberedt på. at der vil blive rejst spørgsmål med hensynet til miljøet og om de begrænsninger der ligger i traktaten om ikke spredning af atomvåben.

Alligevel har han altså besluttet, at gå offentligt ud med denne sag på et tidspunkt, hvor han kunne regne med stor opmærksomhed.

Det vigtigste motiv har utvivlsomt været, at han på denne måde kunne sætte fokus på de tilstande, der hersker i forholdet mellem Grønland og Danmark, når det gælder udenrigspolitiske anliggender. Selvom Rigsfællesskabet sætter sine grænser ønsker grønlænderne at få større indflydelse på de udenrigspolitiske beslutninger der direkte angår deres land.

Og mens det lykkedes i sager der drejer sig om fiskeriet har det knebet stærkt på de sikkerhedspolitiske områder. Det tjener den aktuelle sag glimrende til at illustrere. I februar foreslog den amerikanske tænketank RAND-Corporation, at det bedste sted for deponering af skrottede atomvåben ville være Thule-basen. Den ligger lige langt fra USA og Rusland. den er nem at beskytte imod eventuelle terrorangreb, og der hersker politisk stabilitet i det grønlandske og danske samfund.

Men allerede da han fik efterretninger om, at RAND's rapport var på vej skyndte Niels Helveg Petersen sig offentligt at tage afstand for en sådan idé. Ifølge Lars Emil Johansen skete et uden at den grønlandske regering var taget med på råd. Og det er lige præcis på dette punkt at den grønlandske regeringschef sætter ind.

I et interview med Ritzau's Bureau siger han, at den danske regering bør vænne sig til, at det er god tone, at henvende sig til de mennesker det drejer sig om. Det grønlandske Hjemmestyre er en proces, vi sidder ikke bare med hænderne i skødet siger Lars Emil Johansen. Især når vi har set de sidste 40 års udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvor regeringer har tilsidesat grønlandske interesser, så vil vi være nogle klovne, hvis vi ikke tager konsekvensen og selv begynder at interessere os for udenrigspolitiske forhold. Det er ikke en løsrivelsesproces, men en selvstændiggørelsesproces.

Med disse udtalelse har Lars Emil Johansen fremhævet det aspekt som givetvis er det vigtigste for ham i denne sag. Men det der gør hans udspil til noget særligt er dets offensive og kontroversielIe karakter. De erfaringer igennem 40 år som han henviser til, har som regel bestået i, at danske regeringer har handlet hen over hovedet på grønlænderne.

Det gælder især den tvetydige politik der er ført i forhold til eksistensen af atomvåben på Thule- basen. Men nu foreslår Landsstyreformanden så, konfronteret med dansk passivitet, at Grønland selv tager initiativet, og ydermere sker det netop på det atomare område.

Over den indvending at Grønland slet ikke kan gøre sådan noget indenfor Rigsfællesskabets rammer peger Lars Emil Johansen på, at Hjemmestyret i stigende grad har fået udenrigspolitiske beføjelser i fuld forståelse med Danmark.

Det drejer sig om forhandlinger med EU, om fiskeriaftaler med andre Nordatlantiske stater, om den internationale Hvalfangstkommission, og om forhold der behandles indenfor FN's rammer. I denne vurdering støttes han af den førende danske ekspert i statsret professor Henrik Zahle, der til Morgenavisen Jyllandsposten siger, at nok er det danske regering der i udenrigsanliggender handler på vegne af Danmark, men at Hjemmestyret kan få Danmarks bemyndigelse til selv at føre forhandlinger.

At dømme efter Niels Helveg Petersens udtalelser er det en bemyndigelse han bestemt ikke har tænkt sig at overdrage i sagen om atomaffald. Men det har Lars Emil Johansen næppe heller forestillet sig. Det han ville opnå, har derimod været en sikring af, at sagen ikke skulle dø i stilhed.

I den forbindelse er der utvivlsomt et økonomisk motiv. Hvis Grønland stiller faciliteter til rådighed for midlertidig deponering af demonterede atombomber, vil det få en godtgørelse i milliardklassen. Ganske vist forsikrer Landsstyreformanden at det ikke er grunden til, at han nu har spillet ud, men samtidig fremhæver han dog også, at den danske regerings afvisning af de amerikanske planer er ensbetydende med at det grønlandske samfund er blevet berøvet en betydeligt indtægtskilde uden at de overhovedet er blevet taget med på råd.

Vigtigere end penge er imidlertid de internationale perspektiver.

Lars Emil Johansen siger, at tilbuddet om forhandlinger med amerikanerne skal ses som Grønlands bidrag til fredsprocessen og afmilitariseringen. Vi er alle imod atomvåben, men ord alene fjerner dem ikke. Der skal konkret handling til for at fjerne disse våben og her tilbyder Grønland at være med.

Dette tilbud skal ses i lyset af en stadig stigende bekymring blandt sikkerhedspolitiske eksperter i Washington over de problemer der er forbundet med skrotningen af atomare våben. Hvis der ikke findes bedre former for deponering end dem der i dag anvendes, kan det forsinke den igangværende nedrustning. Ikke mindst i Rusland, hvor deponeringen blandt andet finder sted på Kola-halvøen, sker det under meget utrygge forhold.

En af de løsninger RAND-Corporation har peget på er derfor at det atomare affald anbringes på et sikkert sted under international bevogtning og overvågning.

Men selvom Lars Emil Johansen har fremhævet denne dimension som begrundelse for sit forslag om forhandlinger er det blevet mødt med mange protester både i Danmark og Grønland.

Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti har kaldt selve ideen for god, men har samtidig har krævet at Poul Nyrup Rasmussen kalder Lars Emil Johansen til orden, for det er ikke hans opgave at føre forhandlinger med fremmede stater.

Den konservative gruppeformand Hans Engell er på samme linie. Der er ingen grund til at kritisere den danske regering fastslår han i dag i Det Fri Aktuelt. I kraft af Hjemmestyreloven må det være Landsstyret der tager kontakt med regeringen, hvis den ønsker forhandlinger om de forslag RAND- Corporation i nær fremtid fremlægger officielt.

Hans Engell minder i den forbindelse om, at RAND er en privat tænketank, og dens ideer ikke er officiel amerikansk politik. På den anden side er det velkendt at netop denne tænketank ofte bruges som spydspids for Det Hvide Hus og Udenrigsministeriet i Washington.

Ud over de forfatningsmæssige betragtninger er der blevet rettet to andre indvendinger imod ideen om deponering på Grønland. Det drejer sig om miljøhensyn og Grønlands Status som atomvåbenfri zone, hvad der igen skal ses i sammenhæng med den internationale aftale om ikke-spredning af atomvåben.

I de krav som Lars Emil Johansen på forhånd har formuleret skulle der imidlertid være taget højde for begge disse kritikpunkter. Han har gjort det til en ufravigelig betingelse, at deponeringen skal være miljømæssigt forsvarlig.

Der skal ske en klar adskillelse af våbendele og sprænghoveder. Hvis de indkapslede sprænghoveder placeres i Grønland skal våbendelene placeres et sikkert sted langt derfra siger han. Netop en sådan adskillelse vil gøre det muligt ikke længere definere de skrottede sprænghoveder som atomvåben.

Og det er en forudsætning for at de i givet fald kan placeres i Thule. Men om det overhovedet kommer så langt er mere end tvivlsomt. Men derimod er det ubestrideligt, at det er lykkedes

Lars Emil Johansen at få sat fokus på forholdet mellem Danmark og Grønland når det gælder mulighederne for at få indflydelse på den del af dansk udenrigspolitik der angår Grønland.

Netop fordi emnet er så kontroversielt var det vel valgt.