Før og efter - rapport efter besøg på Vordingborg Amtshospital

Der var en helt anden stemning i det grønlandske patientafsnit end den vi mødte sidste år. Det er svært under et besøg på nogle få timer, at registrere skiftet hos patienterne, men det var tydeligt at det daglige personale var glade over de forbedrede fysiske rammer.

Mandag d. 30. juni 1997
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Grønlændere anbragt i Danmark, Sundhedsvæsenet.

Indholdsfortegnelse:
Et år senere
En glædelig overraskelse
Nye møbler, omflytning og almindelig maling
En bedre hverdag
Enkeltværelser
Forringet kontakt hjem til familien
Langsommelig hjemtagning af udskrivningsklare patienter
Hjemtagning af de psykiatriske opgaver, der idag løses af amtshospitalet


I foråret 1996 aflagde Landstingets social- og arbejdsmarkedsudvalg og Landstingets sundhedsudvalg besøg på amtshospitalet i Vordingborg for at undersøge vilkårene for de omkring 20 grønlandske patienter, der er anbragt i dette hospital for psykisk syge.

Som medlem af begge udvalg besøgte jeg således Vordingborg Amtshospital to gange i 1996 med et par måneders mellemrum.

Besøg nummer to med Landstingets Sundhedsudvalg var en direkte følge af den kritik af forholdene for vore grønlandske patienter, som blev fremført efter Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets besøg i marts måned 1996. Sundhedsudvalget ønskede at undersøge om forholdene virkeligt var så dårlige som beskrevet. Det var de!

Læs i øvrigt:

  • Pressemeddelelse efter Landstingets social- og arbejdsmarkedsudvalgs orienteringsbesøg i perioden 8 -15.03.96
  • Hvordan bor de grønlandske psykiatriske patienter på Amtshospitalet i Vordingborg?
  • "Det var da en underlig mistænksomhed"
.
 
Af en senere rapport fra Folketingets §-71 udvalg, fremgik, at også dette udvalg fandt forholdene kritisable. Ligesom den danske ombudsmand havde rejst kritik af forholdene.

Et år senere
Da jeg alligevel var på tjenesterejse i Danmark, ville jeg gerne - nu et år senere - besigtige forholdene igen - for at se om der var sket forbedringer. Besøget blev arrangeret efter aftale med Landstingets formandskab.

En glædelig overraskelse
Til min glædelige overraskelse var der i den mellemliggende tid gennemført en række forbedringer af de fysiske rammer for patienterne.

Tidligere var de retsanbragte patienter placeret på 1. sal i den bygning, der rummer det grønlandske patientafsnit.
Placeringen på første sal betød at patienterne ikke uden at ulejlige en af de ansatte kunne komme ned i den lukkede gårdhave, fordi de retsanbragte kun må komme uden for det aflåsede område, hvis de er under ledsagelse.

Sundhedsudvalget foreslog helt indlysende, at man flyttede rundt på de to afdelinger, så de retsanbragte patienter kunne gå direkte ud i fra deres lukkede afdeling til den aflukkede gårdhave uden at skulle ulejlige de ansatte. Denne rokade er nu gennemført og gårdhaven bliver da også flittigt benyttet af de retsanbragte. 


Bygningen, der rummer det grønlandske patientafsnit



Nye møbler, omflytning og almindelig maling
I stedet for stigereoler, der i sig selv efterlader et rodet og uordenligt indtryk, er der købt kommoder og lukkede skabe. Møblerne er af en tydeligt bedre kvalitet, og der er kommet tæpper på gulvet.

Anne Birthe Hove, der er kendt som en fremragende billedkunstner, står for udsmykningen af den grønlandske afdeling. Jeg havde glædet mig til at se hendes billeder. Desværre var de endnu ikke nået frem til ophængning. Men farvevalget på de nymalede vægge, som Anne Birthe Hove også har stået for, var i sig selv en positiv oplevelse. Det før så triste grå-brun-nedslidt-grumsede indtryk er afløst af en glad stemning. Farverne er lyse og lette, og væggene står nu kun og venter på hendes billeder, som også personalet er meget spændte på.
Før renoveringen  

  Efter renoveringen
 
  Den nyindrettede opholdsstue


En bedre hverdag
Der var en helt anden stemning i det grønlandske patientafsnit end den vi mødte sidste år. Det er svært under et besøg på nogle få timer, at registrere skiftet hos patienterne, men det var tydeligt at det daglige personale var glade over de forbedrede fysiske rammer.

Enkeltværelser
Enkeltværelser til alle patienter er det ikke blevet til. I den lukkede afdeling er der indrettet to enkeltværelser, men ellers må patienterne finde sig i at bo på dobbeltværelser. Det er ikke tilfredsstillende.

De grønlandske patienter deler her vilkår med en størstedelen af de danske psykiatriske patienter. På mig virker det umiddelbart som om de grønlandske patienter får for lidt for de penge, hjemmestyret betaler for opholdet på amtshospitalet. For hver patient betales der 2.500 kr. i døgnet. Et meget luksuriøst hotelværelse i det indre København i højsæsonen er ikke tilnærmelsesvist så dyrt.

Vore patienter opholder sig for de flestes vedkommende på hospitalet i meget lange perioder. Det er deres hjem, og de har et naturligt krav på noget privatliv. Jeg tænker stadig på at de retsanbragte på et tilsvarende hospital i Risskov ved Århus som hoveregel har enkeltværelse.

Forringet kontakt hjem til familien
Et af de problemer som blev fremhævet under besøget var den forringede kontakt hjem til familien.

På et tidspunkt i begyndelsen af 1996 blev det fra Grønland meddelt at patienterne ikke længere kunne forvente en årlig besøgsrejse hjem til familien. Denne besked midt i et regnskabsår betød at planlagte besøgsrejser måtte aflyses.

Det er afgørende for patienterne at der opretholdes en regelmæssig kontakt til familien herhjemme. Ikke mindst er det vigtigt for patienterne at de - gennem de ofte årelange ophold - ikke helt mister kontakten med familien. Jeg anser det for vigtigt, at vi genindfører de årlige besøgsrejser for patienterne.

Under besøget fortalte jeg om de heldige forsøg, der er gennemført andre steder (Norge og USA) med telepsykiatri, og pegede på muligheden for at etablere regelmæssig kontakt mellem patienterne og familien herhjemme ved hjælp af videokonferenceudstyr. Jeg mener absolut at det er en mulighed vi må være åbne for i takt med at de tekniske muligheder tilvejebringes til andre formål. For selve afdelingen i Vordingborg vil der være tale om en relativt beskeden investering.

Kontakt via videokonferenceudstyr er tænkt som et (månedligt?) supplement til den årlige besøgsrejse - ikke som en erstatning.

Langsommelig hjemtagning af udskrivningsklare patienter
Et andet meget vigtigt problem er den langsommelige hjemtagning af patienter, der ikke længere behøver at opholde sig på amtshospitalet. Det blev oplyst at der kan gå op til halve år fra det tidspunkt, hvor det meddeles hjem til Grønland at en patient kan udskrives, før hjemkommunen har fået arrangeret bolig og andre nødvendigheder for pateinten.

Den lange ventetid er dels en stor belastning for patienten, dels er det en voldsom udgift for sundhedsvæsenet, der i hele venteperioden stadig betaler knap 2.500 kroner i døgnet for opholdet i Vordingborg.

Dette problem har tidligere været rejst overfor myndighederne i Grønland uden at man af den grund har kunnet spore en bedring.

Hjemtagning af de psykiatriske opgaver, der idag løses af amtshospitalet
Jeg blev naturligvis spurgt om, hvornår vi regner med helt at hjemtage patienterne.

Jeg fremhævede som min personlige opfattelse, at en hjemtagning ikke ville finde sted inden for de første fem år - og at der godt kunne gå endnu længere tid.

Som den største hindring nævnte jeg problemerne med at sikre det nødvendige plejepersonale. En hjemtagning skal efter min opfattelse bedre patienternes vilkår og muligheder for helbredelse, den må ikke gennemtvinges som en politisk idé på tværs af hensynet til patienterne.

I den forbindelse blev det oplyst, at man med fordel for alle parter vil kunne disponere anderledes og mere langsigtet, hvis aftalen mellem Grønlands Hjemmestyre og Vordingborg Amt gøres tilsvarende langsigtet. Den nuværende aftales forlænges (sådan forstod jeg det) for et år ad gangen.

Også for det personale, der arbejder i den grønlandske afdeling, er det vigtigt at kende den reelle tidshorisont for en hjemtagning.

Hvis vi alligevel - helt nøgternt - må regne med at en hjemtagning ikke vil finde sted inden for de nærmeste år, så vil der være penge at spare, såfremt Hjemmestyret indgår aftaler med Amtshospitalet i Vordingborg - eller eventuelt et andet psykiatrisk hospital - der har en længere varighed end den nuværende aftale, der forlænges for ét år ad gangen.