Indsigt: En udfordring

En udfordring

Landskassens regnskaber har været flotte gennem de senere år, men som AG adskillige gange har påpeget, så skyldes de gode regnskabstal ikke, at forretningen Grønland går godt. Overskuddene er hentet fra tilgodehavender og ikke opbrugte finanslovsbevillinger. Reelt har vi ikke selv skabt resultaterne.

Onsdag d. 24. september 1997
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik, Økonomi.

DET VAR EN GOD beslutning, da en lille arbejdsgruppe i Siumut torsdag eftermiddag bestemte sig for, at det skal være Jonathan Motzfeldt, der afløser Lars Emil Johansen på posten som landsstyreformand. Alt andet havde være for tåbeligt. Jonathan står for en fortsættelse af den politik og det samarbejde, som partiet har haft rimelig succes med i indeværende valgperiode. Det politiske samarbejdsprogram mellem de to partier har stillet landsstyrekoalitionen overfor en række opgaver, som langt fra er løst endnu. Om de når det, vil tiden vise, og så må vælgerne om halvandet år vurdere, om det er tid at til at ændre på forholdene.

Jonathan Motzfeldt sagde på pressemødet torsdag, at han ville fortsætte, hvor Lars Emil slap, og han tilføjede, at han ønsker, at samarbejdsaftalen med Atassut skal strammes op og kravene om resultater skærpes. Det er især indenfor miljø, sundhed og råstoffer, at han ønsker opstramning. I sundhedsvæsenet har der været en eklatant mangel på resultater, og det skal der nu tages hånd om.

Den kommende landsstyreformand går også ind for en styrkelse af rigsfællesskabet, sådan som det er nedfældet i samarbejdsaftalen, men han mener, at der er flere muligheder i samarbejdet med Danmark, end Grønland i dag er i stand til at udnytte.

Også forholdet til de øvrige skandinaviske lande skal styrkes, og der skal etableres samarbejdsrelationer, som Grønland kan have glæde af på både kortere og længere sigt.

Spørgsmålet er så, om alt dette vil lykkes. Det er nok ikke så vanskeligt at fortsætte den stramme økonomiske politik, selvom det muligvis slet ikke er nok. Landskassens regnskaber har været flotte gennem de senere år, men som AG adskillige gange har påpeget, så skyldes de gode regnskabstal ikke, at forretningen Grønland går godt. Overskuddene er hentet fra tilgodehavender og ikke opbrugte finanslovsbevillinger. Reelt har vi ikke selv skabt resultaterne. Vi har ikke produceret os til dem. Vi har ikke arbejdet for dem. De skyldes altovervejende transaktioner og fiksfakserier, som tillades i statsregnskaber, men ikke i private virksomheder.

DAG efter dag og år efter år arbejder vi os frem mod nye indtægtskilder, nye gode resultater. Vi sætter os forhåbninger om at score kassen på turisme og råstoffer og krydser fingre for, at fiskeriet i det mindste må holde sig på det nuværende niveau.

Men resultaterne udebliver. Det går i alt fald ikke så hurtigt, som det bør for at sikre en god økonomi også i de kommende år. Turismen har ikke levet op til forventningerne. I år har der været færre turister i Sydgrønland, end der plejer, og i forhold til forventningerne er det slået helt fejl.

Et rejsebureau siger i dagens avis, at der går ad H...... til, og at det især er de udenlandske turister (ikke-danske - red.), der svigter. Det bør få alarmklokkerne til at ringe, for det er jo netop udlandet, vi satser på. Det er i udlandet, vi bruger millioner af kroner til markedsføring.

I Nordgrønland er det gået bedre, men ingen steder følger turismeudviklingen den vækstkurve, som Greenland Tourism har fået landspolitikerne til at reflektere på.

Der er ikke noget underligt i, at råstofferne ikke er begyndt at give penge af betydning endnu. Det er en lang proces, og hvis der virkelig er rigdomme i den grønlandske undergrund, kommer der til at gå et spand af år, inden vi får noget ud af det.

Det kan derfor godt tænkes, at der bliver lavvande i kassen i de kommende år. Fiskeriet synes ikke ligefrem at ekspandere, og hverken turisme eller råstoffer kommer til at give gevinst foreløbig. Vi må derfor forberede os på, at vi får økonomiske kvaler de kommende år. Og den stramme økonomiske politik og omkostningspolitikken må derfor fastholdes om noget.

FOR GRØNLAND ville det simpelthen have været en katastrofe, hvis der var kommet folk til magten, som ikke er i stand til at videreføre den politik, der i øjeblikket dominerer udviklingen i landet.

Ydermere ser det for AG ud til, at det slet ikke er nok. De kommende par år opbruger vi de sidste ressourcer og tilgodehavender, som er med til at pynte på landskasseregnskabet, og derefter skal vi til at præstere overskuddet selv. Umiddelbart er der ikke noget at hente i det eksisterende grønlandske erhvervs- og produktionsliv, og de manglende resultater frem til valget kan blive en belastning for Jonathan, hvis han ikke har et Es i ærmet.

Det er en stor udfordring. Ikke desto mindre tror vi på, at Jonathan ved Lars Emils afgang er det bedste bud på Grønlands politiske leder. Derfor held og lykke, Jonathan. Du for brug for held og medvind under alle omstændigheder.