Indsigt: Atassuts indlæg i åbningsdebatten under landstingets efterårssamling 1997

Atassuts indlæg i åbningsdebatten under landstingets efterårssamling 1997

Hvis et mindre firma vil starte en fornuftig produktion op, og sådan set godt kan skaffe den nødvendige kapital uden at skulle låne pengene i Landskassen eller modtage offentlige tilskud, så er den sidste og afgørende hindring for at låne den nødvendige kapital usikkerheden i forhold til de store hjemmestyreejede selskaber, de nettostyrede virksomheder eller enkelte direktorater under hjemmestyret, som kan finde på at opstarte konkurrerende virksomhed - mageligt lænet op af en dominerende omsætning eller et sugerør ned i Landskassen.

Lørdag d. 27. september 1997
Siverth K. Heilmann, Medlem af Landstinget for Atassut
Emnekreds: Politik.

Indholdsfortegnelse:
Landsstyresamarbejde og samarbejde i Landstinget
Økonomien
Udvikling af det private erhvervsliv
Køb grønlandsk
Stabil arbejdskraft
Vi skal være bedre end de andre
Vi skal kunne sprog
Boligbyggeri
Sundhedsvæsenet
Kultur
Rigsfællesskabet er en historisk selvfølge


Atassut tilslutter sig tankerne og intentionerne i landsstyreformandens meget grundige og omfattende åbningstale.

Derfor vil vi her kun supplere med nogle enkelte uddybende bemærkninger.

Landsstyresamarbejde og samarbejde i Landstinget
Vi er i Atassut glade for det fortsatte landsstyresamarbejde.

I forbindelse med Lars Emil Johansens afgang og Jonathan Motzfeldts tiltræden som formand for landsstyret, har Siumut og Atassut i enighed foretaget en række mindre justeringer af samarbejdsaftalen. Aftalen er naturligvis lagt frem i fuld offentlighed.

Samarbejdsaftalen er fremadrettet. og den er ikke vendt mod nogen. Som de forløbne godt 2 år har vist det, så samarbejdes der her i landstinget mellem alle partier. Fremsatte forslag og ideer vejes på deres indre værdi og ikke på, hvem eller hvilket parti der står som forslagsstiller. Sådan skal det også være. Atassut sætter sin lid til at dette brede samarbejde vil fortsætte.

Økonomien
Vi kan acceptere en formindskelse af Landskassens likviditet sådan som det foreslås i det forslag til finanslov, der vil blive fremlagt senere på samlingen. Likviditeten er meget stor og formindskelsen bruges til værdiskabelse gennem nybyggeri og renovering samt isolering og andre forbedringer, der vil mindske driftudgifterne i de efterfølgende år.

Det skal i den forbindelse understreges at afviklingen af udlandsgælden forløber som planlagt, således at gælden i år 2001 er nede på under 300 millioner kroner.

Med de planlagte anlægsaktiviteter forventer vi, at 1998 vil vise samme tendens som de foregående år: nemlig at byggeri og renovering vil forøge beskæftigelsen og dermed skatteindtægterne. Samtidig vil det mindske presset på de sociale kasser i kommunerne. Alt i alt en gunstig udvikling.

Mens vi ikke behøver at være så nervøse for de penge, der bruges på anlæg og renovering, fordi de skaber beskæftigelse og varige værdier, så skal vi være på vagt overfor forøgede driftsudgifter. Vi forventer derfor en fortsat stabilisering og nedsættelse af priserne på ydelser fra det offentlige, såsom el, vand og varme. Det er en stabilisering og en prisnedsættelse, der skal komme gennem rationalisering og effektivisering af de nettostyrede virksomheder.

Udvikling af det private erhvervsliv
Omlægningen eller rettere udflytningen af de mange store opgaver fra staten til hjemmestyret til offentligt ejede aktieselskaber har været en succes.

Ingen vil i dag kunne forestille sig at føre aktiviteterne tilbage til det offentlige. Vi skal fortsætte den kurs, og det skal ske ved at skabe et investeringsmiljø i Grønland, som bankerne, kreditforeningerne og private investorer har tillid til.

Det er et problem, at nogle af de hjemmestyreejede virksomheder har en dominerende indflydelse i det lokale erhvervsliv.

Hvis et mindre firma vil starte en fornuftig produktion op, og sådan set godt kan skaffe den nødvendige kapital uden at skulle låne pengene i Landskassen eller modtage offentlige tilskud, så er den sidste og afgørende hindring for at låne den nødvendige kapital usikkerheden i forhold til de store hjemmestyreejede selskaber, de nettostyrede virksomheder eller enkelte direktorater under hjemmestyret, som kan finde på at opstarte konkurrerende virksomhed - mageligt lænet op af en dominerende omsætning eller et sugerør ned i Landskassen.

Hvis vi vil bane vejen for den nødvendige etablering af mindre, private produktions- og handelsvirksomheder, så er det helt nødvendigt at gennemføre en lovgivning, der én gang for alle fjerner denne usikkerhed som findes hos bankerne, kreditforeningerne og de private investorer.
  1. Det må for de hjemmestyreejede virksomheder nøje defineres, hvad de ikke må beskæftige sig med.
  2. Det må for de nettostyrede virksomheder gøres helt klart hvad deres formål er - og alle andre erhvervslignende aktiviteter skal være udelukket.
  3. Og for de enkelte direktorater med underafdelinger skal det være helt indlysende forbudt overhovedet at beskæftige sig med erhvervsmæssig produktion og service, som kan udføres af private.
  4. Der skal skabes en mere ligelig adgang til erhvervsstøttemidlerne mellem de søværts og de landbaserede erhverv.
Gennemfører vi en sådan regelfastsættelse, så er der håb om øget privatisering.

Gør vi det ikke, så vil vi i al tid fremover være henvist til at igangsætte "private virksomheder" for offentlige midler - virksomheder, der kun kører indtil den offentlige støtte er ædt op af konsulenthonorarer og velment, men fejlslagen rådgivning.

Køb grønlandsk
Under næsten hver samling hører vi hjertesuk over det offentliges manglende forståelse for værdien af at købe grønlandsk.

En kommune indkøber en stor båd til sine jagtbetjente fra Norge, selv om en tilsvarende god båd produceres i Qaqortoq.

KNAPK får af Landskassen bevilget ½ million kroner til indkøb af VHF-radioer til sine medlemmer - og køber ind hos en dansk leverandør uden om flere grønlandske firmaer, der kan levere lige så billigt.

Royal Greenland går på Internet med en hjemmeside - produceret i Danmark, selv om vi allerede har flere små firmaer, der kan lave internetsider i fremragende kvalitet.

Eksemplerne er mange. Nogle opgaver er store, andre er små, men tilsammen udgør de en betydelig omsætning, der lægges uden for Grønland.

Det er opslidende og ødelæggende for det lokale private erhvervsliv og det er obstruktion af en erklæret politisk målsætning om først og fremmest at placere omsætningen i Grønland.

Stabil arbejdskraft
Ikke alting kan styres oppefra og udefra. Det forekommer stadig at fiskefartøjer må omdirigeres til andre byer eller fisk må kasseres, fordi der ikke er den fornødne arbejdskraft på land til at tage fat, når fisken er landet - selv om der er ledig arbejdskraft i byen. Sådanne problemer kan der kun vanskeligt lovgives om. Vi må opfordre folk til at stå sammen og arbejde solidarisk i alle led for at opnå de bedst mulige resultater.

Vi skal være bedre end de andre
Vi eksporterer vore fiskeprodukter til fjerne dele af kloden, og vi kan i butikkerne købe varer, der kommer fra de samme fjerne dele af kloden. Konkurrencen er global.

Det er ikke længere nok at være dygtig i bygden eller byen. Vi skal være dygtige globalt - og helst dygtigere end de andre. Det stiller store krav til den opvoksende ungdom, og det stiller store krav til samfundet.

Den opvoksende ungdom skal have massiv støtte. I de første leveår mest fra forældrene og familien, men senere fra det offentlige med en god skole og gode uddannelsestilbud.

De fysiske rammer i folkeskolen er ikke gode, skolerne er nedslidte, desværre ikke altid på grund af alder men ofte på grund af mangelfuld vedligeholdelse.

Det er her på sin plads at fremhæve Ammassalik kommune, der - trods trang plads til et voksende elevtal - har fastholdt et højt vedligeholdelsesniveau i sine skoler, således at skolerne fremstår som velholdte og gode steder at være i og lære i.

Indholdet af undervisningen skal være i top og formidlingen af undervisningen skal være i top. Det stiller store krav til både lærere og forældre.

Ofte hører vi om manglende forældreinteressse - skolen er for nogle forældre blevet et sted, hvor man får børnene passet så mange timer om dagen som muligt. Det ruster ikke børnene til at indfri de store krav de senere som voksne vil blive stillet over for.

Her fra Landstinget vil vi yde tilskud til en renovering af skolerne. Ud over de allerede tiltænkte bevillinger vil det være fornuftigt at anvende beskæftigelsespenge til forbedring af skolerne.

Fra Landstinget vil vi også fokusere på indholdet af undervisningen og via lovgivningen søge at fremtidssikre indholdet. Det er blandt derfor vi lægger vægt på indførelse af EDB i skolerne samt udvikle tilbud om fjernundervisning. Endelig vil vi som et led i landsstyresamarbejdet foretage en grundig vurdering af STI-uddannelserne.

Vi skal kunne sprog
Vi har gennem mange år forset os på sprogproblemet: at vi har to sprog.

Men ikke mindst fra de mange af vore unge, der har været ude i den store verden for at dygtiggøre sig, kan vi hilse og sige: At det problem deler vi med de fleste mennesker på jorden.

At kunne tale to eller tre sprog flydende, det er for mange mennesker en selvfølge og en nødvendighed.

Hvis vi skal klare os i den store konkurrence, så kommer vi ikke uden om - ud over det grønlandske - at beherske enten dansk eller engelsk og helst begge sprog på et niveau, der åbner mulighed for videregående uddannelser.

Det er derfor vi har oprettet en sprogskole.

Det er derfor vi hvert år bevilger penge til mange unge menneskers efterskoleophold i Danmark.

Og det er derfor vi sender så mange unge mennesker vestover på studieophold i USA og Canada.

Boligbyggeri
Vi erfarer med tilfredshed, at der 1998 påbegyndes opførelse af 320 boliger, og at der i alt planlægges påbegyndt opførelse af 1200 boliger i perioden 1998-2001.

Det er næppe tilstrækkeligt til fuldt at indfri behovet for boliger. Men det er desværre nok, hvad vi må nøjes med, når der tages hensyn både til økonomien og til kapaciteten i byggebranchen.

Og så må vi igen og igen konstatere, at der er en pinlig sammenhæng mellem omfanget af boligbyggeri og de kvadratmeterpriser byggeriet ender op i. Når byggeriet vokser, eksploderer kvadratmeterpriserne. Det har i flere tilfælde betydet, at vi har måttet annullere planlagt byggeri, fordi det blev alt for dyrt.

I de senere år har vi brugt mange penge og kræfter på at forbedre boligstandarden i bygderne. Det er derfor skuffende at erfare, at der i flere bygder rundt omkring i landet ligger materialer til selvbyggerhuse smidt i fjeldet til spild og ingen nytte, ligesom hel- og halvfærdige selvbyggerhuse i flere tilfælde står ubrugte hen og forfalder.

For de mange familier, der gennem de senere år har fået afslag på deres ansøgninger om selvbyggerhuse, er sådanne tilstande et slag i ansigtet.

Vi efterlyser en mere grundig vurdering af de enkelte ansøgere til selvbyggerhuse, ligesom det må undersøges, om INI i alle tilfælde yder den fornødne rådgivning og assistance ved opførelse af selvbyggerhusene.

Og så skal vi igen fra Atassut henlede opmærksomheden på de mange ældre huse, der står tomme, som med fordel kunne afhændes til unge mennesker for symbolske beløb og istandsættes for private midler. Ét hus her og ét hus der, som genbeboes - det fører alt sammen til kortere boligventelister

Fra Atassut vil vi gerne høre de øvrige partiers syn på dette spørgsmål om de mange tomme huse.

Sundhedsvæsenet
Indenfor sundhedsvæsenet efterlyser vi fra Atassut en udmelding om erfaringerne fra det igangværende forsøg med telemedicin.

Vi støtter og efterspørger en intensiveret indsats for at regionalisere sundhedsvæsenet, således at vi såvel i Diskobugten som i Sydgrønland opgraderer et af de lokale sygehuse til regionssygehus med en højere grad af specialisering.

Vi er enige i landsstyrets intentioner om at supplere den hjemlige aktivitet med tilkaldte specialister så tæt ved patientens hjemegn som muligt. Og netop her er telemedicin et prisbilligt og effektivt supplement til den fysiske tilstedeværelse af specialisten.

Vi er Atassut vidende om at forsøget med telemedicin mellem Rigshospitalet, DIH, Qeqertarsuatsiaat og Qaqortoq har været meget vellykket. Og vi forventer at der allerede her under efterårssamlingen fremlægges planer om en gradvis implementering af telemedicin i det grønlandske sundhedsvæsen.

Personalemanglen indenfor sundhedsvæsenet er stadig stor og mærkbar. Særligt alvorlig er manglen på jordemødre. Fra Atassut støtter vi de bestræbelser der gøres i Sundhedsdirektoratet for at forbedre personalesituationen, og vi forventer at landstinget holdes løbende orienteret om udviklingen og inddrages aktivt i lovgivningsinitiativer, hvis det skønnes nødvendigt for at bedre situationen.

Kultur
Vi har fået kulturhuset Katuaq sat godt i vej med mange aktiviteter. Det er imponerende godt klaret at folkene i Katuaq. Men - og det er et "men", som ikke skyldes Katuaq - hvad med resten af landet?

Den tekniske udvikling er ved at skævvride Grønland. Det er beskæmmende at se de mange små huse i Østgrønland med hver sin parabol på husgavlen, der kan trække 30 europæiske og amerikanske TV-kanaler ned i stuen, når man tænker på den svage modvægt, der leveres af KNR- radio og TV.

Vi skal ikke bekæmpe denne skævvridning med forbud. Vi skal udnytte teknikken til at skabe modvægt. Vi kan i dag sende direkte radio og TV til de allerfleste steder i landet - og vi kan også sende direkte fra mange steder i landet. Lad os åbne op for landsdækkende radio og TV fra de efterhånden mange lokale radio- og TV-stationer.

Hvorfor skal det være nemt for folk Grønland at følge med i en endeløs Brasiliansk sæbekomedie, mens det er umuligt at se relevante, grønlandsksprogede TV-udsendelser i Uummannaq, som produceres i Nanortalik - og omvendt?

Det er kun sådan, fordi vi har bestemt os for at sådan skal det være!

Atassut vil være med til at bestemme, at sådan skal det ikke længere være! Vi vil også høre radio og se TV - produceret af os selv, om os selv, til os selv, uanset hvor vi bor i landet og hvor i landet radio og TV-udsendelsen er produceret.

Vi ser i Atassut frem til den planlagte mediekonference og efterfølgende revision af Landstingsforordningen for KNR-radio og TV, hvor disse planer kan drøftes og indarbejdes i lovgivningen.

Rigsfællesskabet er en historisk selvfølge
Rigsfællessskabet har været diskuteret, og ønsket om mere selvstændighed rejses jævnligt.

Vi er derfor i Atassut glade for landsstyreformandens erklæring om, at der ikke er grundlag for at rokke ved fundamentet for rigsfællesskabet.

Det kan vi i virkeligheden heller ikke. Rigsfællesskabet er ikke kun love og paragraffer. Rigsfælleskabet er bånd mellem Grønland og Danmark, der spundet gennem mere end 250 år.

Vi har alle sammen familie, der bor i Danmark, og mange familier i Danmark har relationer til Grønland.

Danmark er en selvfølge for os her i Grønland, som ikke eksisterer i forhold til noget andet land.

Og i Danmark er forpligtelsen overfor Grønland en selvfølge, der sjældent sættes spørgsmålstegn ved. En selvfølge der i Danmark kun findes magen til i forhold til Færøerne - og hvis den slags overhovedet kan måles - så endda mest dybtfølt i forhold til Grønland.

Naturligvis kan de formelle relationer mellem Grønland og Danmark justeres og tilpasses udviklingen. Det er der ikke noget nyt i. Sådan har det været lige siden Hans Egede kom til Grønland, og sådan vil det være i al tid fremover.

Med disse bemærkninger tager vi fra Atassut landsstyreformandens åbningstale til efterretning