Periode: Oktober 1997

De fundne tekster vises i faldende dato-orden med de nyeste øverst

Råstofudvinding - Mining the Canadian Arctic

Jack Hicks
Tirsdag d. 28. oktober 1997

It appears that non-renewable resource development is a very poor solution for Inuit economic difficulties. It is recommended that this be regarded as but one minor alternative for a small proportion of the native population.

Råstofudvinding - De samfundsøkonomiske virkninger af en forøget udnyttelse

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Jeg har i andre sammenhænge peget på en grønlandsk fondskonstruktion der kunne styrke dannelsen af grønlandske selskaber, dæmme op for kapitaleksporten og øge investeringerne i såvel eksportaktiviteter som i importerstattende tiltag

Råstofudvinding - Om minedriftssamfund

Robert Petersen
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Mangelen på godt og rent vand udvikler sig vist hele tiden. Det må vandets værdi også gøre. Der er forudsigelser om vandproblemer de næste 20-30 år, så måske er tiden snart inde til at finde ud af mulighederne. Ikke bare for is til whiskysjus, ikke bare destilleret vand, men også rent vand.

Råstofudvinding og debatten om Grønlands løsrivelse

Finn Breinholt Larsen
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Der vil kunne opstå en situation af samme type som i Quebec, hvor løsrivelsesdiskussionen totalt har domineret den politiske scene i en årrække, uden at man dog har taget det endelige skridt, fordi befolkningen er delt stort set lige over i spørgsmålet. Det har ført til endeløse forhandlinger med den canadiske regering om opfyldelse af en række krav om særbehandling af provinsen.

Råstofudvinding - Integrering af minedrift og anden ressourceudnyttelse

Jens Dahl
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Lokalbefolkningerne er ikke per definition modstandere af minedrift, men det er vigtigt, at de fra de tidligste stadier inddrages i alle beslutninger, som vedrører deres kultur og samfund.

Råstofudvinding - Sociale virkninger af fire mulige projekter

Torben Agersnap
Tirsdag d. 28. oktober 1997

I kort og forhåbentlig læselig form redegøres der for nogle samfundsmæssige virkninger, der formentlig vil kunne ses i Grønland i kølvandet på igangsættelse af de fire udvalgte udvindingsaktiviteter

Råstofudvinding - Bilag C

Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Bilag C består af 5 papirer. Kort beskrivelse af de 5 bidragydere.

Råstofudvinding - Oversigt over tidligere undersøgelser

Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Dette papir indeholder en kort oversigt over tidligere undersøgelser mv. vedrørende socioøkonomiske virkninger af olie- og mineralaktiviteter i Grønland. Det er ikke sikkert at oversigten er fuldstændig, idet der kun er medtaget de ting, som udvalget umiddelbart har haft kendskab til.

Råstofudvinding - Udvalgte råstofprojekter

Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Dette bilag indeholder en kort foreløbig beskrivelse af 5 udvalgte råstofprojekter. Formålet med bilaget er at eksemplificere og konkretisere de teknisk-økonomiske virkninger i forbindelse med råstofudvinding i Grønland.

Råstofudvinding - Forslag til videre arbejde

Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Når man i Grønland prioriterer udviklingen af råstofområdet højt skyldes det en forventning om, at denne sektor i løbet af nogle år kan komme til at bidrage positivt til samfundets udvikling. I første omgang tænker de fleste på de potentielle indtægter til samfundet og på mulighederne for nye arbejdspladser.

Råstofudvinding - Socio-økonomiske forhold

Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Udgangspunktet for udvalget er, at der i forbindelse med råstofaktiviteter skal skabes flest mulige lokale arbejdspladser, dvs. at der skal satses på lokal arbejdskraft i selve råstofvirksomheden og der skal satses på anvendelsen af lokale underleverandører, serviceselskaber mv. Det stiller store krav til arbejdskraftens og de lokale virksomheders kvalifikationer.

Råstofudvinding - Teknisk-økonomiske forhold

Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Fx. vil etableringen af en diamantmine i Sydvestgrønland uden tvivl betyde en øget interesse for diamantefterforskning med henblik på at finde andre forekomster. Modsat må det forventes, at en zink-mine i Citronen Fjord vil have mindre betydning for udviklingen i efterforskningsaktiviteten.

Sammenfatning

Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Efter udvalgets opfattelse kan råstofsektoren, når der bliver igangsat udvindingsprojekter i større stil, få stor betydning for udviklingen i Grønland. En sådan udvikling kan give anledning til betydelige positive virkninger, men der kan også komme virkninger, som af mange vil blive opfattet som negative

Socio-økonomiske virkninger af råstofudvinding

Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Rapport fra Udvalget om socioøkonomiske virkninger af olie- og gasudvinding samt mineralindustri.

Det er ikke fair

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 26. oktober 1997

Det er ikke fair at folk skal stå uden for banken i Nuuk i lange køer for at komme til at hæve af deres månedsløn. Det sker i sne og regn og storm og - skulle det en dag tordne - torden.

Ministeransvarlighed i KNR-skandalen

Sermitsiaq
Søndag d. 26. oktober 1997

At landsstyrepartierne blåstempler ulovligheder er en utvetydig anerkendelse af, og et katastrofalt uheldigt signal til befolkningen om, at magtmisbrug er en officiel anerkendt fremgangsmåde og at Grønland er lovløshedens slaraffenland, hvor lovgivningen kan misbruges efter flertallets for godt befindende

Flueknepperiet om Disko

Sermitsiaq
Søndag d. 26. oktober 1997

Tilsyneladende er Grønlandsbankens ledelse ikke klar over hvor stor forskel, der var på Spar Nord’s lånetilbud og Grønlandsbankens i forbindelse med ombygningen af Disko

Direktøren bør suspenderes

Sermitsiaq
Søndag d. 26. oktober 1997

Desuden anklager Frank Kristensen de danske banker for ikke at etablere bank i Grønland. Men det har de danske banker gjort. De ejer Grønlandsbanken, og det er jo en god forretning. Så den udtalelse forekommer helt uforståelig.

Arbejdsgiverne om Grønlandsbanken

Ole Rud
Søndag d. 26. oktober 1997

Samtidig giver det anledning til megen eftertanke, at landets eneste pengeinstitut, Grønlandsbanken A/S, samtidig stiller krav om at blive hørt i hvert eneste spørgsmål, der bliver stillet i Grønlands Landsting omkring det nye de facto monopoliserede pengeinstitut.

Alvorligt tillidsbrud

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Søndag d. 26. oktober 1997

Hvordan med alle os andre, når ikke engang en landstingspolitiker kan tillade sig at kritisere banken uden at blive hængt offentlig ud som en dårlig betaler?

Dummede sig alvorligt

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Søndag d. 26. oktober 1997

I stedet har vi nu en afsluttet sag med en KNR-direktør, der på trods af alvorlige tjenesteforsømmelser i forbindelse med den økonomiske styring bliver belønnet med op mod to millioner kroner for at sige sin stilling op. Han har oparbejdet en negativ egenkapital på 12 millioner og præsteret et overtræk på bevillingerne på 7,3 millioner kroner.

Skidt moral

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Søndag d. 26. oktober 1997

Hvorfor skal Jens Lyberth have et guldrandet fratrædelsespapir, når han ikke har gjort sig fortjent til det? Er det for ikke at få vrøvl med ham? Har han truet landsstyret eller Konrad? Hvad ved han om sine gamle politiske venner fra velmagtsdagene som landsstyremedlem? Er det simpelthen en vennetjeneste, at han skal have penge ved fratrædelsen?

Inuit Ataqatigiit skamrider KNR-TV sagen

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 25. oktober 1997

Hvis landstinget havde handlet lige så frejdigt i forhold til landtingsforordningen som landsstyret gjorde det ved at afsætte Jørgen Labansen som bestyrelsesformand, så havde vi allerede i foråret haft en helt ny bestyrelse, som havde taget sagen i stiv arm og smidt de to direktører ud med øjeblikkelig virkning.

Grønlandsbanken tåler ikke kritik

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Lørdag d. 25. oktober 1997

Manasse Berthelsen har jo rod i sin privatøkonomi, og han har misligholdt sin afdragsordning på et lån i Grønlandsbanken. - Kritik fra sådan en mand kan vi jo ikke til dagligt tage alvorlig, men vi bliver alligevel nødt til at reagere, når han fremsætter sin urimelige kritik fra landstingets talerstol.

Rimelig skævhed

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 14. oktober 1997

Naturligvis skal de mest urimelige skævheder, som Henrik Skydsbjerg nævner, udlignes. Det har været urimelig dyrt for Kangaatsiaq af få selvstændig kommunestatus. . .. Men det behøver ikke nødvendigvis at være lige så »sjovt« at være politiker i Kangaatsiaq som i Nuuk.

Det skæve Grønland

Henrik Skydsbjerg
Tirsdag d. 14. oktober 1997

Budgetlægning i Kangaatsiaq kommune er en lang drøftelse af, hvor der kan spares på vedligeholdelse, hvilke stillinger i kommunen man undlade at besætte, hvor lavt et tilskud man kan tillade sig at udbetale til dem, der står uden forsørgelse, og så videre. Det er vist ikke nær så sjovt at være politiker i Kangaatsiaq som i Nuuk. Kronik af Henrik Skydsbjerg, bragt i Atuagalliutit/Grønlandsposten 14. oktober 1997.

Fremad - eller hva'

Sermitsiaq
Søndag d. 12. oktober 1997

Vi kan jo altid tjene nogle penge på, at turisterne kommer op og kigger på os og ser vore nationaldragter, hundeslæder og kajakker som et levende frilandsmuseum - et folk, der lever af overførselsindkomster fra Danmark.

Menneskesprog

Aqqaluk Petersen
Onsdag d. 8. oktober 1997

Vi må ikke lade "dinosaurerne" .. , en gruppe af hovedsageligt grønlandske mænd i 40 og 50 års alderen på ledende poster i det grønlandske samfund og med bygderomantikken frisk i hovedet og tilmed et traumatisk forhold til det danske sprog og Danmark, udelukke de kommende grønlandske generationer fra verdenssamfundet.

KNR-skandalen kræver handling

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 7. oktober 1997

Det må koste noget - også i Grønland, når direktører, der modtager tilskud til at drive den virksomhed, de er ansvarlige for, bare tror, at de kan komme og hente pengene i Landskassen, efter at de groft har overskredet de budgetter, de har fået stillet til rådighed.

Kangerlussuaqs fremtid

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 4. oktober 1997

Om 10 år har vi for længst erkendt, at der kun kommer rigtig gang i turismen i Diskobugten, hvis man kan flyve direkte dertil. Diskobugten har fået en atlantlufthavn, og turismen blomstrer.