Kangerlussuaqs fremtid
Om 10 år har vi for længst erkendt, at der kun kommer rigtig gang i turismen i Diskobugten, hvis man kan flyve direkte dertil. Diskobugten har fået en atlantlufthavn, og turismen blomstrer.
Lørdag d. 4. oktober 1997
Anders Nilsson
, Redaktør for Kamikposten.dk
Emnekreds:
Infrastruktur
,
Politik
,
Økonomi
.
Kangerlusuaq er en tidligere amerikansk militærbase. I dag ville ingen finde på at anlægge en civil lufthavn - hovedindfaldsporten til Grønland på så afsides et sted som i bunden af Kangerlussuaq.
Indtil for få år siden var Kangerlussuaq et "ungkarlesamfund", hvor man ikke uden videre kunne etablere sig med sin familie.
Med overgangen fra militær til civil status er dette ændret, og vi oplever et helt naturligt pres fra befolkningen i Kangerlussuaq for at få opført nødvendige boliger, skoler, sygehus og børnehaver med videre.
Kangerlussuaq er kort sagt ved at udvikle sig til en rigtig grønlandsk by med alle de mange funktioner og faciliteter, det naturligt fører med sig.
Men er det det vi har brug for?
Lad os kigge 10 år ind i fremtiden.
Om 10 år har vi for længst erkendt, at der kun kommer rigtig gang i turismen i Diskobugten, hvis man kan flyve direkte dertil. Diskobugten har fået en atlantlufthavn, og turismen blomstrer.
Om 10 år har vi også for længst erkendt at de 20% af befolkningen og en stor del af Grønlands rentable erhvervsvirksomheder som ligger i Nuuk også skal have en atlantlufthavn.
Til den tid står vi med tre indfaldsporte til Grønland:
Narsarssuaq i Sydgrønland
Nuuk i Midtgrønland
Aasiaat i Diskobugten
Og Kangerlussuaq er ikke længere noget trafikknudepunkt. Der vil antageligt stadig være noget turisme, men et egentligt bysamfund er der ikke grundlag for at opretholde.
Det er sådan en udvikling vi skal navigere efter.
Derfor er der godt fornuft i at slutte op om landstyrets handlingsplan for Kangerlussuaq fremtidige status, hvorefter Kangerlussuaq fortsat forbliver uden for den kommunale inddeling.
Det er vigtigt at understrege, at denne indstilling støttes af borgerrådet i Kangerlussuaq.
Skal de så ikke have hverken boliger, skoler, hosptal og børnehaver med videre i Kangerlussuaq?
Jo, naturligvis skal borgerne i Kangerlussuaq have bygde/by faciliteter svarende til de øvrige bygder og byer i landet. Der skal bygges til det antal familier, der er brug for til at drive Kangerlussuaq som hovedlufthavn i en overgangsperiode indtil landingsbanerne i Nuuk og i Aaasiaat er udbygget til at kunne klare atlanttrafik.
På den anden side skal vi ikke investere i lufthavnsanlægget i Kangerlussuaq ud over den næste 10-års horisont. Det betyder at vi skal afvise den ansøgning der ligger i forslag til finanslov for 1998 på 50,3 mill. Kr. til
en forbedring
af flyhandlingsforholdene. En del af disse 50 millioner kroner er bedre brugt på nødvendige boliger, skole og børnehave til familierne i Kangerlussuaq.
Atassut skal i øvrigt specielt støtte landstyrets plan om at igangsætte en undersøgelse af konsekvenserne af en ophævelse af afgiftsfritagelsen. Det er et naturligt led i normaliseringen af Kangerlussuaq. Det vil give afgifter til Landskassen, og ligger der en betydelig besparelse i en forenkling af toldfunktionen.
Som det er nu skal der foretages toldeftersyn i alle de byer, der er "endestation" for trafik gennem Kangerlussuaq fra Danmark. Det er langt enklere at etablere et samlet toldeftersyn i Kangerlussuaq.
Endelig skal vi benytte lejligheden til på de to borgeråds vegne at udtrykke et hjertesuk. Det forlyder samstemmende fra de to borgerråd, at henvendelser og beslutninger der angår de ansatte som privatpersoner, ofte cirkulerer i et lukket kredsløb mellem hjemmestyrets forskellige direktorater og de store arbejdsgivere i henholdsvis Pituffik og Kangerlussuaq.
Atassut finder anledning til at understrege, at alle spørgsmål der angår beboerne i Kangerlussuaq og de ansatte i Pituffik som privatpersoner, skal forhandles med de respektive borgerråd og ikke med Mittarfeqarfiit, Greenland Contractors, Grønlandsfly eller andre arbejdsgivere.
Med disse bemærkninger skal vi fra Atassut tilslutte os den handlingsplan der her er fremlagt for Kangerlussuaqs fremtidige status.