Inuit Ataqatigiit skamrider KNR-TV sagen

Hvis landstinget havde handlet lige så frejdigt i forhold til landtingsforordningen som landsstyret gjorde det ved at afsætte Jørgen Labansen som bestyrelsesformand, så havde vi allerede i foråret haft en helt ny bestyrelse, som havde taget sagen i stiv arm og smidt de to direktører ud med øjeblikkelig virkning.

Lørdag d. 25. oktober 1997
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Aviser, radio og TV, Politik.

Det er selvfølgelig oprørende at to tidligere direktører kan trække sig selv op af KNR-sumpen med et gyldent håndtryk i millionklassen. En sump som bestyrelse og direktion i fælles uduelighed havde kørt KNR-TV fast i. Der var dels tale om en budgetoverskridelse på 7,3 millioner kroner. Dels var der tale om en ulovlig rund fordobling af to direktørgager med både tilbagevirkende og fremadrettet kraft. Inuit Ataqatigiit og en reportage og en leder i Atuagalliutit / Grønlandsposten den 23. Oktober efterlader det indtryk, at det hele er landsstyrets og specielt landsstyremedlem Konrad Steenholdts skyld. Tilmed hævder Inuit Ataqatigiit, at Konrad Steenholdt har hemmeligholdt for Landstinget, at fratrædelsesaftalerne mellem KNR-TVs bestyrelse og de to direktører var indgået med landsstyrets godkendelse. Det ser ud som om det er nødvendigt at henlede opmærksomheden på den enkle kendsgerning at ansvaret for den sønderbombede økonomi og de ulovlige lønninger alene kan placeres hos KNR-TV’s bestyrelse og direktion. Landsstyret har - fra det øjeblik man blev opmærksom på, at der var alvorlige problemer i KNR-TV - forsøgt at løse dem. Da det efter nogle måneder blev klart, at der i KNR-TV’s bestyrelse ikke var vilje til at løse problemerne, valgte landsstyret at afsætte formanden. Fordi formanden er det eneste udvalgsmedlem, der udpeges af landsstyret. De øvrige medlemmer er udpeget af landstinget. Og de er ikke udskiftet endnu - på trods af dokumenteret inkompetence og på trods af ulovlige lønaftaler indgået med de to direktører. Det kan dokumenteres, at finansudvalget den 30. maj fik forelagt de to fratrædelsesaftaler indgået mellem de to direktører og den nyvalgte bestyrelsesformand. Josef Motzfeldt kendte således de to fratrædelsesaftaler baseret på de ulovlige lønninger før 3. behandlingen af tillægsbevillingen i landstingssalen den 4. Juni. Hvorfor lavede han ikke en mindretalsudtalelse i betænkningen fra finansudvalget? Hvorfor rejste han ikke sagen under debatten i landstinget? Man kan ikke lade være med at tro, at det egentlig har passet ham meget godt at holde en lav profil dengang, hvor der var mulighed for indflydelse. For nu at køre kanonerne i stilling her 4 måneder senere. Josef Motzfeldt påstand er, at han først den 17. juni ved et brev fik at vide, at landsstyret havde godkendt, at de to aftaler blev indgået. Jeg husker ikke, hvad Josef Motzfeldt spurgte om under mødet den 30. Maj - og må i øvrigt heller ikke referere det - men det var under mødet ganske klart for mig, at landsstyret og landsstyremedlem Konrad Steenholdt, der gav os kopier af aftalerne, havde accepteret at aftalerne blev indgået. Hvad skulle de ellers have gjort? - Den nye bestyrelsesformand skulle bringe KNR-TV på fode. Det var - (og er stadig!) - de gamle bestyrelsesmedlemmer, der sad i bestyrelsen. Der var ikke i bestyrelsen vilje til at fyre de to direktører, og formelt havde hverken bestyrelse eller direktion gjort noget ulovligt - det havde de skaffet sig advokat Mallings ord for. Hvis landstinget havde handlet lige så frejdigt i forhold til landtingsforordningen som landsstyret gjorde det ved at afsætte Jørgen Labansen som bestyrelsesformand, så havde vi allerede i foråret haft en helt ny bestyrelse, som havde taget sagen i stiv arm og smidt de to direktører ud med øjeblikkelig virkning. Men sådan handlede vi ikke i landstinget. I respekt for landstingsforordningens ord om, at bestyrelsen er valgt for 4 år, lod vi dem sidde. Og de sidder der endnu. Det tvang landsstyret til passivt at afvente, at de to direktører selv sagde op. Og det gjorde to direktører kun, hvis de fik en tilstrækkelig god fratrædelsesordning og en erklæring fra bestyrelsen om at man ikke senere ville forsøge at kradse de penge ind, de ulovligt havde fået udbetalt. Det kalder jeg afpresning - med KNR-TV’s fortsatte virke som gidsel. Og står det til Inuit Ataqatigiit så skal den gamle bestyrelse sidde hele valgperioden ud. Det blev sagt klart under anden behandling af det forslag, der skal ændre forordningen om KNR- TV, så vi kan udskifte bestyrelsesmedlemmer, der udviser grov økonomisk uagtsomhed. Inuit Ataqatigiits opfattelse er at man ikke kan "lovgive med tilbagevirkende kraft". Med det argument vil man påtvinge landsstyret ansvaret for en dokumenteret inkompetent bestyrelse i endnu halvandet år. Der skal jo gerne være gode kilder at øse af, når landstyrekoalitionen skal kritiseres i tiden frem til det næste valg! Jeg kan ikke se andet end at denne sag fik lov at gå sin ekstra skæve gang, fordi landstinget ikke havde mod og mandshjerte til at afsætte sin del af en uduelig bestyrelse. Og så skamrides den af Inuit Ataqatigiit til uvedkommende formål.