Arbejdsgiverne om Grønlandsbanken
Samtidig giver det anledning til megen eftertanke, at landets eneste pengeinstitut, Grønlandsbanken A/S, samtidig stiller krav om at blive hørt i hvert eneste spørgsmål, der bliver stillet i Grønlands Landsting omkring det nye de facto monopoliserede pengeinstitut.
Søndag d. 26. oktober 1997
Ole Rud
Emnekreds:
Erhverv
.
Det har desværre i Grønlands Arbejdsgiverforening givet anledning til en del uro, at Grønlandsbanken A/S åbenbart - i en særdeles veldokumenteret artikel i AG - krænker lovgivningen om bankhemmeligheden.
Det må dybt beklages, at en af direktørerne i Grønlands eneste pengeinstitut, bankdirektør Frank Kristensen, i forbindelse med en landstingsdebat afslører et normalt fortroligt kunde/klient-forhold.
Bankdirektørens udtalelser har givet anledning til bekymring blandt arbejdsgiverforeningens medlemmer og formentlig mange andre både arbejdsgivere og lønmodtagere.
Det vil være meget vanskeligt for alle at bevare det nære forhold, der normalt har eksisteret mellem bank og kunde. Et forhold, der har været fortroligt mellem de tidligere to bankers personale og kunder, men som tilsyneladende ikke findes mere.
Samtidig giver det anledning til megen eftertanke, at landets eneste pengeinstitut, Grønlandsbanken A/S, samtidig stiller krav om at blive hørt i hvert eneste spørgsmål, der bliver stillet i Grønlands Landsting omkring det nye de facto monopoliserede pengeinstitut.
Vi må på det kraftigste tage afstand fra bankdirektør Frank Kristensens udtalelser om, at pressen og offentligheden uophørligt i forbindelse med landstingsdebatten skal indhente bankens kommentarer, når banken debatteres i tinget.
Bankdirektørens udtalelser er efter arbejdsgiverforeningens opfattelse i direkte modstrid med demokratiets ånd, god parlamentarisk skik og Grønlands Landstings traditioner.
Endelig giver det anledning til forundring, at bankdirektør Frank Kristensen beklager, at hans de facto monopolbank har fået stort set samtlige lønmodtagere og arbejdsgivere som kunder.
Samtidig meddeler bankdirektøren sin ejerkreds - de danske storbanker - at disse ikke gider at beskæftige sig med den slags kunder. Gider de heller ikke hæve deres årlige udbytter?
Den holdning finder Grønlands Arbejdsgiverforening utrolig arrogant og må på det skarpeste tage afstand fra den.
Det kan ikke være rigtigt, at lønmodtagere og arbejdsgivere både skal betale kæmpegebyrer og finde sig i en uforskammet behandling.
Den eneste løsning i den forbindelse er, at hos Grønlandsbanken A/S hovedaktionærer er bankhemmeligheden fortsat ukrænkelig, og det må formodes, at disse banker stadig har en smule respekt for deres kunder.
Arbejdsgiverforeningen forventer derfor, at bankens aktionærer, ledelse og myndigheder seriøst tager sagen op og drager de nødvendige konsekvenser.