Erhverv i Grønland - kapitel 12: Turisme - tredie søjle

Det betyder blandt andet, at Greenland Tourism ikke bør være operatør, som for eksempel på "Disko", hvor Greenland Tourism har kontraheret med en norsk virksomhed om drift af skibet uden at sikre tilstrækkelig lokal beskæftigelse og uddannelse.

Onsdag d. 7. januar 1998
Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Emnekreds: Erhverv.

Uden tvivl er turisterhvervet et erhverv med muligheder.

Det forudsætter dog betydelige investeringer i markedsføring, uddannelse af lokalbefolkningen samt en generel højnelse af serviceniveauet på alle områder.

Greenland Tourism - det offentlige - skal ikke være turoperatør, men være koordinerende for turistudviklingen, blandt andet således, at hver region tilbyder et unikt produkt, der samlet giver turisten den størst mulige oplevelse.

Landstinget besluttede for seks år siden at iværksætte et omfattende erhvervsudviklingsprogram inden for turismesektoren. Inden år 2002 skulle følgende mål være indfriet: Etablering af 2.000 arbejdspladser i branchen. En valutaindtjening på 500 millioner kroner til samfundet pr. år. Opbygning af en turisme, som er miljømæssig og kulturel forsvarlig. Som middel til at nå disse mål blev det oprindeligt anslået, at 35.000 turister ville være tilstrækkeligt - svarende til en tidobling i forhold til udgangsåret 1991.

Sammenhængende markedsundersøgelser har vist, at det varierer meget, hvor 1ænge turisterne opholder sig i landet, og hvor meget de forbruger under opholdet.

På den baggrund konkluderer "Turistpolitisk redegørelse" fra 1996, at forudsætningen for at nå en valutaindtjening på 500 millioner kroner ikke er 35.000, men 61.000 turister.

61.000 turister er et urealistisk mål i de næste 5-10 år - blandt andet som følge af en utilstrækkelig infrastruktur og betydelige flaskehalsproblemer i modtageapparatet.

Målsætningen og forventningerne er derfor blevet justeret.

Umiddelbart virker mulighederne for turismen i Grønland ganske vist store i forhold til det mangeartede potentiale, landet er i besiddelse af. Men før erhvervslivet kan få det fulde udbytte af potentialet, skal der over en årrække investeres betydelige beløb i markedsføring, uddannelse, modtageapparat etc.

Horisonten for indfrielse af de politisk fastsatte mål på 500 millioner kroner i valutaindtjening, flest mulige arbejdspladser samt opbygning af en turisme, der er miljømæssig og kulturel forsvarlig, er således også flyttet frem til år 2006.

Hovedproblemstillingerne i den nuværende situation knytter sig til: Et utilstrækkeligt kendskab til Grønland hos potentielle turister. Et utilstrækkeligt modtageapparat. For høje priser i forhold til den oplevede kvalitet. For få investeringer i branchen. Flaskehalse, der er begrænsende for turistantallet. Greenland Tourism A/S skal ifølge "Turistpolitisk Redegørelse" være lokomotivet for udviklingen af turismen. Men det er vigtigt at fastholde, at der skal ske en indsats på mange niveauer, hvis den ønskede og forventede udvikling i turismen skal lykkes. I redegørelsen er nævnt en lang række anbefalinger til indsatsområder, som skal sikre dette.

Siden redegørelsen blev vedtaget, har landstinget konkret afsat midler til iværksætterstøtte i relation til lokal udvikling af turistprodukter samt støtte til udbygning af overnatningsfaciliteter inden for en ramme af 15 millioner kroner. Desuden er der stillet garanti på op til 16 millioner kroner til videreudvikling af Apussuitprojektet.

Det er afgørende, at et markant øget og mere differentieret modtageapparat for turisterne bliver prioriteret i de kommende år - samtidig med at markedsføringen internationalt ikke bliver svækket i omfang og indhold.

Indsatsen er i de seneste år koncentreret om 5-6 europæiske lande, og den politik bør fortsætte - i det mindste indtil der er sket en markant forbedring på en række af de indsatsområder, der bliver anført i "Turistpolitisk Redegørelse".

Erhvervslivet mener, at den samlede indholdsstruktur for opgaver i tilknytning til turisme skal være fremmende for privat initiativ.

Det betyder blandt andet, at Greenland Tourism ikke bør være operatør, som for eksempel på "Disko", hvor Greenland Tourism har kontraheret med en norsk virksomhed om drift af skibet uden at sikre tilstrækkelig lokal beskæftigelse og uddannelse. Uden tillid til egne private virksomheder, kommer vi næppe meget videre med hensyn til udvikling af nye forretningsområder og kompetencer hos selvstændige og lønmodtagere.

Greenland Tourism bør helt koncentrere sig om de overordnede opgaver, mens operatørdelen, herunder modtageapparatet skal varetages af private virksomheder.

Alligevel konstaterer erhvervslivet, at hvis den turistpolitiske redegørelse med held skal føres ud i livet, så kommer Greenland Tourism til at spille en betydelig rolle for styring og koordinering af turismen, indtil et styrket og forøget modtageapparat er på plads.

Hvis det lykkes at gennemføre en stor del af anbefalingerne i Turistpolitisk Redegørelse, er forudsætningerne for turisme til gengæld blevet markant forbedret.

Blandt andet må Greenland Tourism sammen med Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse og Kirke undersøge, om det er muligt at udnytte eksisterende kollegiefaciliteter som sommerhoteller efter islandsk model - og i bekræftende fald deltage i den konkrete planlægning af, hvordan det gennemføres.

Endvidere skal Greenland Tourism medvirke til at sikre, at turismekendskab bliver indarbejdet i undervisningen, og at miljø- og naturforståelse bliver en væsentlig del af undervisningen.

Det er vigtigt at påvirke holdningen til turisme på et tidligt tidspunkt i livsforløbet, hvis det skal lykkes at grønlandisere beskæftigelsen i turistsektoren i den udstrækning, det både markedsføringsmæssigt og politisk er ønskeligt. En professionel turismeuddannelse er en forudsætning for servicering af turisterne.

I samarbejde med Landsstyreområdet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation må Greenland Tourism medvirke til udvidede og forbedrede støtte og finansieringsordninger for at sikre en udbygning og kvalitetsforbedring af overnatningsfaciliteterne.

Hvis ikke det sker, brister en af de væsentligste forudsætninger for turismeudviklingen.

Desuden må der etableres støtte- og finansieringsordninger for den øvrige del af det i mange tilfælde ret nedslidte modtageapparat - turbåde er et eksempel herpå.

Det ovenfor nævnte handler om udbygning af forudsætningerne for øget turisme og er kun en lille del af de opgaver, som skal løses i fremtiden.

Ingen virksomhed kan normalt eksportere sig ud af hjemmemarkedsproblemer. Virksomheden må nødvendigvis først have afhjulpet de manglende eller utilstrækkelige forudsætninger, før den påbegynder en eksportmarkedsføring.

Akkurat ligesådan skal de overordnede anbefalinger, som fremgår af Turistpolitisk Redegørelse i første fase konkretiseres og herefter nøje planlægges forinden de realiseres.

"Gode intentioner" gør det ikke alene. Nogen må tage ansvar for gennemførelse af udviklingen og samtidig sikre, at den faglige kompetence er til stede.

I forhold til den enkelte guide og "outfitter" skal der i et samarbejde mellem Greenland Tourism, SIK og KNAPK igangsættes iværksætterkurser inden for turisme.

Det kan ske gennem information til organisationernes medlemmer om deres muligheder for biindtægter.

Efteruddannelse og aftenskoleundervisning, specielt sprogundervisning, kan blandt andet være et tilbud til medlemmerne.

En holdningsbearbejdning af interesseorganisationernes medlemmer om det nødvendige i, at turismen skal give oplevelser af høj kvalitet er nødvendig og vil samtidig sikre, at det bliver de mest kompetente medlemmer, der servicerer turisterne.

Grønland er - og vil fortsat være - et dyrt produkt på grund af et højt omkostningsniveau. Kundeværdien skal som minimum modsvare den høje pris, og det niveau er langt fra nået endnu, jfr. de markedsundersøgelser, som løbende finder sted.

Udfordringen er meget, meget stor. Den pose penge, der samlet skal investeres, for at turismesøjlen skal kunne indfri de formulerede mål, er ikke mindre.

Omfanget af oplevelsesmuligheder på alle destinationer skal med tiden øges med henblik på at tilbyde attraktive turismeprodukter for nye kundesegmenter. Mange turister har, med mindre de er "vandrefugle", set attraktionerne på de enkelte destinationer i løbet af få dage. Derfor opfatter turisterne tilbuddene som for smalle.

Derfor er det hensigtsmæssigt, hvis regionerne i meget højere grad differentierer deres produkter, så Grønland fremstår som et turistmål med de mange oplevelsesmuligheder, landet reelt kan tilbyde.

For tiden prioriterer alle regioner turistprodukter med indlandsis og isbjerge højst. Da Diskobugten er næsten uovertruffen i denne sammenhæng, bør andre regioner profilere alternative oplevelser og som "bonus" eventuelt tilbyde indlandsis og isbjerge.

Det er ligeledes vigtigt, at den enkelte turist ikke har opfattelsen af at have set "hele Grønland", når han/hun for eksempel alene har besøgt Diskobugten.

Endelig skal erhvervslivet pege på, at turisternes mulighed for at opleve den grønlandske natur er betydelig bedre, når den interne rejse i Grønland forgår med skib fremfor med en Dash7.