Den økonomiske udvikling i Grønland i 1996/97. Offentlige finanser

Som følge af dels Hjemmestyrets og dels den samlede offentlige sektors størrelse i forhold til den grønlandske økonomi vil ændringer i den offentlige sektors økonomi uundgåeligt sætte sit præg på den samfundsøkonomiske udvikling.

Onsdag d. 21. januar 1998
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Økonomi.

Indholdsfortegnelse: 1. Hjemmestyrets økonomi: Hovedtræk 2. Hjemmestyrets indtægter 1995-96 3. Hjemmestyrets udgifter 1995-96 4. Hjemmestyrets udlån (netto), 1995-96 5. Finansåret 1997 6. Finansloven for 1998 7. Kommunernes økonomi 1. Hjemmestyrets økonomi: Hovedtræk Som følge af dels Hjemmestyrets og dels den samlede offentlige sektors størrelse i forhold til den grønlandske økonomi vil ændringer i den offentlige sektors økonomi uundgåeligt sætte sit præg på den samfundsøkonomiske udvikling. Den overordnede udvikling i Hjemmestyrets økonomi fremgår af tabel IV.1. Som det ses af tabellen, har Hjemmestyrets samlede indtægter i de senere år ligget på et stabilt niveau omkring 4 mia. kr., idet indtægterne dog i 1998 forventes at stige til 4,3 mia. kr. Driftsudgifterne derimod har været svagt stigende gennem den betragtede periode, idet den budgetterede stigningstakt i såvel 1997 som 1998 ligger lidt over de forudgående års realiserede stigninger. Tabel IV.1 Hjemmestyrets økonomi 1994-1998 Mio. kr. Regnskaber Bevilling Finanslov 1994 1995 1996 1997 1998 Indtægter 4.016 3.935 4.045 4.097 4.255 Driftsudgifter 3.242 3.297 3.360 3.465 3.667 Anlægsudgifter 594 595 546 826 673 Drifts- og anlægsoverskud 180 43 139 -194 -85 Udlån og aktier -139 -6 -389 -42 -2 Ekstraordinære poster 0 0 26 0 0 DAU-overskud 319 49 502 -152 -82 Kilde: Landskassens regnskaber 1994-1996 samt Landstingstillægsbevillingslov 2 for 1997 og Landstingsfi nanslov for 1998. For så vidt angår anlægsudgifterne budgetteres disse i 1997 til at tage et kraftigt spring opad til 826 mio. kr. mod 550-600 mio. kr. i de forudgående år. Den kraftige stigning i anlægsaktiviteten kan især henføres til opførelsen af de regionale landingsbaner. Det må dog forventes, at der vil ske forsinkelser, så det realiserede niveau kommer til at ligge under det budgetterede. Hjemmestyrets nettoudlån (inkl. aktieindskud) svinger meget fra år til år. Således er tallet for 1995 påvirket af såvel rekonstruktionen af KNI-selskaberne som Hjemmestyres køb af J. Lauritzen A/S' aktier i Royal Arctic Line. Nettoudlånene var i 1996 kraftigt påvirket af, at KNI og Tele Greenland foretog førtidige låneindfrielser på 329 mio. kr. Der var i 1996 ekstraordinære poster i Hjemmestyrets regnskab for 26 mio. kr. Hjemmestyret havde i årene 1986 og 1987 store underskud. Der blev i den forbindelse optaget lån i udlandet, og den økonomiske politik blev herefter strammet betydeligt op. I perioden 1988 til 1996 har Hjemmestyrets regnskaber således i alle årene udvist overskud. I 1997 er der efter tillægsbevillingslov 2 for 1997 imidlertid budgetteret med et Drifts-, Anlægs- og Udlånsunderskud på 152 mio. kr. I 1998 er der budgetteret med underskud på 82,4 mio. kr., mens der i budgetoverslagsårene 1999, 2000 og 2001 er budgetteret med overskud på henholdsvis 29,6 mio. kr., 82,3 mio. kr. og 48,7 mio. kr. Landskassens likviditet og fondsbeholdninger var pr. ultimo 1996 1.600 mio. kr. mod 1.572 mio. kr. pr. ultimo 1995. Stigningen skyldes blandt andet KNI og Tele Greenlands førtidige gældsindfrielser. Der er periodiseringer for 209 mio. kr. mod 486 mio. kr. i 1995. Periodiseringer ne i 1996 kan især henføres til forudbetalingen af statens bloktilskud, idet bloktilskuddet for januar 1997 blev udbetalt i december 1996. Hjemmestyret har pr. 1. april 1996 indfriet sin resterende realkreditgæld på ca. 21 mio. kr. Der blev i 1996 i alt afdraget 294 mio. kr. på Hjemmestyrets gæld, hvoraf de 90 mio. kr. var førtidige indfrielser. Hjemmestyrets gæld består efter den 1. april 1996 af fire udlandslån, der opgjort til anskaffelsesværdi udgjorde 1.067 mio. kr. ultimo 1996. Opgjort til kursværdi pr. 31/12 1996 udgjorde Hjemmestyrets gæld 1.071 mio. kr. mod 1.391 mio. kr. pr. ultimo 1995. Hjemmestyrets gæld planlægges afdraget med 185 mio. kr. i hvert af årene 1997, 1998 og 1999, i 2000 skal der afdrages 197 mio. kr., og i 2001 skal der afdrages 57 mio. kr. Under forudsætning af de budgetterede overskudsmål for perioden 1997-2001, som de fremstår efter henholdsvis tillægsbevillingslov 2 for 1997 og Finansloven for 1998, betyder dette, at Hjemmestyrets likviditet ultimo 2001 vil være faldet til 496 mio. kr. Givet behovet for en nødvendig likviditetsbeholdning vil dette medføre et behov for en vis refinansiering af Landskassens eksisterende gæld i Finanslovens budgetperiode. 2. Hjemmestyrets indtægter 1995-96 Som det fremgår af tabel IV.2 udgjorde Hjemmestyrets samlede indtægter i 1996 4.045 mio. kr. Indtægterne steg dermed med 2,8 % i forhold til 1995. Hjemmestyrets provenu fra indkomstskatter har i de seneste år været stigende. Således steg indkomstskatteprovenuet fra 1994 til 1995 med 43 mio. kr., mens det fra 1995 til 1996 blev forøget med 20 mio. kr. Stigningen i indkomstskatteprovenuet kan blandt andet henføres til en forbedring af økonomien i fiskeriet, en forøget efterforskningsindsats indenfor råstofområdet samt en begyndende vækst i turismeindustrien. Af de kommunale regnskaber fremgår det, at stigningen i indkomstskatteprovenuet er jævnt fordelt over hele landet. Indførselsafgifterne var i 1995 relativt lave, idet KNI foretog en række lagerændringer. Lageromlægningerne betød, at lageret af cigaretter til islægsperioden i vinteren 1995/1996 først blev indkøbt primo 1996. I 1996 indførte Hjemmestyret en forlængelse af afgiftskreditten på indførselsafgifter for erhvervsmæssige skibsforsendelser. Dette betød, at KNI endnu engang ændrede sin lagerpolitik med større cigaretindkøb i 1996 til følge. Importen af cigaretter er således den mest betydende faktor mht. stigningen i indførselsafgifterne fra 1995 til 1996 på 48 mio. kr., men også indførselsafgifterne fra alkoholholdige drikkevarer (øl) og motorkøretøjer har været svagt stigende. Posten "andre afgifter" i tabel IV.2 består af motorafgifter, rejeafgifter, havneafgifter, stempelafgif ter, lotteriafgifter, automatspilsafgifter, ensfragtafgifter og koncessionsafgifter. De øvrige afgifter steg fra 1995 til 1996 med tilsammen 11 mio. kr., hvor den største enkeltpost er stigningen i ensfragtafgifter på knap 4 mio. kr. Hjemmestyret indgik i foråret 1995 en aftale med den danske stat om bloktilskud til Grønland for årene 1996 til 1998. Aftalen sikrer Grønland et årligt bloktilskud (i 1996-priser) på godt 2.411 mio. kr. Med baggrund i den fiskeriaftale med EU, der trådte i kraft pr. 1. januar 1995, modtager Grønland i perioden 1995 til 2000 en årlig betaling for fiskerilicenser på 37,7 mio. ECU. Nedgangen i indtægterne fra fiskerilicenser fra 1995 til 1996 på 7 mio. kr. skyldes alene ændring af ECU- kursen. Hjemmestyret modtog i 1996 35 mio. kr. som sin andel af Nationalbankens overskud. I 1995 udbetalte Nationalbanken ikke overskud. De senere års udvikling i Hjemmestyrets indtægter fra forrentning af investeret kapital bærer præg af KNI-selskabernes konsolidering i 1995 og KNI Pisiffik A/S og Tele A/S' gælds-indfrielser i 1996. Alene fra 1995 til 1996 faldt renteindtægterne fra udlån til de hjemmestyreejede virksomheder og selskaber således med 41 mio. kr., og posten udgjorde herefter 116 mio. kr. i 1996. Tabel IV.2 Hjemmestyrets indtægter 1995-1998   Regnskab 1995 Regnskab 1996 Bevilling 1997 Finanslov 1998 Andel af indtægter 1998 Mio. kr. Pct. A.Indkomstskatter Landsskat, særlig landsskat og selskabsskat fra Hjemmestyreejede virksomheder 524 544 527 537 13 B.Afgifter Indførselsafgifter Andre afgifter . 432 112 . 480 123 . 459 124 . 459 124 . 11 3 B.Andre afgifter i alt 544 603 582 582 14 C.Statens bloktilskud D.Fiskerilicenser mv. E.Andel i Nationalbankens overskud F.Forrentning af investeret kapital (a) G.Andre indtægter 2.393 281 0 157 35 2.441 274 35 116 32 2.512 287 35 101 53 2.575 287 35 178 61 61 7 1 4 1 INDTÆGTER I ALT (A + B + C + D + E + F + G) 3.935 4.045 4.066 4.255 100 (a): renteindtægter fra udlån til hjemmestyreejede virksomheder Kilde: Landskassens regnskaber 1995-1996 samt Landstingstillægsbevillingslov 2 for 1997 og Landstingsfinanslov for 1998. 3. Hjemmestyrets udgifter 1995-96 Som det fremgår af tabel IV.3 faldt Hjemmestyrets samlede udgifter med 343 mio. kr. fra 1995 til 1996. Der var i 1996 ekstraordinære udgifter på 26 mio. kr. Såvel Great Greenland som Amutsiviit kunne ikke indfri deres tildelte trækningsretter, hvorfor den udnyttede del (på henholdsvis 13 mio. kr. og 34 mio. kr.) pr. 31/12 1996 blev konverteret til udlån. Herudover blev der indtægtsført tidligere hensættelser til kurstab på 19 mio. kr., og der blev tilbageført hensættelser på 3 mio. kr. vedr. vandkraftværket i Buksefjorden. Hjemmestyrets driftsudgifter steg fra 1995 til 1996 med 63 mio. kr., eller med 1,9 %, til i alt 3.360 mio. kr. De største stigninger fandt sted indenfor posterne "administration og personaleboliger", "uddannelse, kultur og kirke", "socialvæsen" og "tilskud til kommunerne", mens der samtidig var et fald inden for støtten til erhvervsformål. Tabel IV.3 Hjemmestyrets udgifter 1995-1998 Løbende priser Regnskab 1995 Regnskab 1996 Bevilling 1997 Finanslov 1998 Andel af udgifterne 1998 Mio. kr. Pct. A.Driftsudgifter Administration og personaleboliger Boligområdet Uddannelse, kultur og kirke Sundhed, forskning, miljø og natur Socialvæsen Støtte til erhvervsformål Tilskud til kommunerne Intern flyvning Hjemmestyrevirksomheder Nettorenteudgifter Diverse udgifter . 323 -37 429 606 265 215 969 65 468 -11 5 . 337 -33 451 606 287 194 983 61 474 -4 4 . 370 -28 450 634 325 199 1.004 61 456 -15 9 . 389 58 464 640 341 187 1.030 61 477 2 16 . 9 1 11 15 8 4 24 1 11 0 0 A. DRIFTSUDGIFTER I ALT 3.297 3.360 3.465 3.667 85 B.Anlægsudgifter Administration og boliger Uddannelse, kultur og kirke Sundhed, forskning, miljø og natur Sociale institutioner Erhvervsområdet Hjemmestyrevirksomheder Reserve . 244 75 58 20 36 161 0 . 202 63 34 29 95 124 0 . 255 66 34 34 271 161 5 . 197 87 42 19 236 91 0 . 5 2 1 0 5 2 0 B. ANLÆGSUDGIFTER I ALT 595 546 826 673 16 C.Udlån Nettoudlån (restancer og langfristede udlån) Aktier . -98 92 . -410 21 . -67 25 . -2 0 . -0 0 C. UDLÅN OG AKTIER I ALT -6 -389 -42 -2 -0 D. EKSTRAORDINÆRE POSTER 0 26 0 0 0 UDGIFTER I ALT (A + B + C + D) 3.886 3.543 4.249 4.338 100 Kilde: Landskassens regnskaber 1995-1996 samt Landstingstillægsbevillingslov 2 for 1997 og Landstingsfinanslov for 1998. Udgifterne til "administration og personaleboliger" steg fra 1995 til 1996 med 14 mio. kr. til 337 mio. kr. Udgiftsstigningen er fordelt over en lang række direktorater mv., idet der bl.a. i 1996 er optaget nye bevillinger til henholdsvis ambassaderåd i Bruxelles (2 mio. kr.) og Råstofkontoret (5 mio. kr.). Indenfor posten "uddannelse, kultur og kirke" er det især uddannelsesstøtteforvaltningen, der i 1996 har haft et øget forbrug. Det øgede forbrug skyldes primært, at samtlige lån administreret af uddannelsesstøtteforvaltningen i løbet af perioden medio 1996 til medio 1997 skal genbe-regnes og korrigeres for uretmæssigt opkrævede og forældede renter, hvilket bl.a. har givet sig udtryk i et øget behov for afskrivninger. Udgifterne til uddannelse, kultur og kirke steg fra 1995 til 1996 med i alt 22 mio. kr. til 451 mio. kr. Udgifterne til socialvæsen udgjorde i 1996 287 mio. kr., hvilket er en stigning på 22 mio. kr. i forhold til 1995. Handicapområdet tegner sig for langt den største del af stigningen med udgifter, der i 1996 var 17 mio. kr. større end i 1995. Tilskuddet til kommunerne indeholder bloktilskud til kommunerne og tilskud til borgerråd samt barselsdagpenge og pensioner. Det samlede tilskud til kommunerne udgjorde i 1996 983 mio. kr. Af stigningen på 14 mio. kr. i forhold til 1995 udgør stigningen i pensioner 10 mio. kr. Støtten til erhvervsformål er fra 1995 til 1996 faldet med 21 mio. kr. og udgør herefter 194 mio. kr. i 1996. De største forskydninger findes indenfor råstofområdet, erhvervsstøtteudvalget og de landbaserede erhverv, der fik henholdsvis 10 mio. kr., 18 mio. kr. og 7 mio. kr. mindre i støtte end i 1995. Fiskeriområdet fik 14 mio. kr. mere i støtte i 1996 end i 1995, heraf kan de 10 mio. kr. henføres til kondemneringsstøtte til tilpasning af kapaciteten i den kystnære rejeflåde. Hjemmestyrets samlede anlægsudgifter udgjorde i 1996 546 mio. kr., hvilket var 49 mio. kr. mindre end i 1995. Der blev i 1996 genbevilget 76 mio. kr. i mindreforbrugte anlægsmidler fra 1995, mens der i 1997 blev genbevilget 94 mio. kr. Boligbyggeriet var i 1996 47 mio. kr. lavere end i 1996. Det er især den særlige renoveringsindsats og andelsboligbyggeriet, der var lavere i 1996 end i 1995, mens byggeriet af de boliger, hvor Hjemmestyret finansierer 60 % og kommunerne finansierer 40 %, steg med 9 mio. kr. Byggeri og renovering af de kommunale skoler blev i 1996 20 mio. kr. lavere end i 1995. Samtidig hermed blev der bygget for 9 mio. kr. mere indenfor kulturområdet. Byggeri og anlæg af sygehuse/sygeplejestationer faldt i 1996 med 14 mio. kr. Investeringerne på miljøområdet var i 1996 8 mio. kr. lavere end i 1995, hvilket skyldes, at der i 1995 blev indkøbt et forskningsfartøj til Grønlands Naturinstitut til 8 mio. kr. Anlægsudgifterne på socialområdet steg i 1996 med 9 mio. kr. i forhold til 1995, hvoraf de 6 mio. kr. kan henføres til opførelse og udvidelse af ældreinstitu tioner. Hjemmestyrets anlægsinvesteringer på erhvervsområdet var i 1996 på 95 mio. kr. mod 36 mio. kr. i 1995. Langt den overvejende del af erhvervsinvesteringerne kan henføres til opførelsen af de regionale landingsbaner, hvor forbruget i 1996 var 62 mio. kr. højere end i 1995. Anlægsinvesteringerne i hjemmestyrevirksomhederne faldt derimod med 37 mio. kr. fra 1995 til 1996, hvilket i hovedtræk skyldes 5 mio. kr. mindre til havneanlæg, 12 mio. kr. mindre til landingspladser, 5 mio. kr. mindre til KNI Pilersuisoq A/S' anlæg, 13 mio. kr. mindre til el- og vandforsyningen samt servicehuse i bygderne, og at der i 1996 ikke blev foretaget undersøgelser af vandkraftpotentialet. 4. Hjemmestyrets udlån (netto), 1995-96 Hjemmestyrets udlån (netto) består af en række modgående betalinger i form af udlån fra Hjemmestyret og afdrag på tidligere tildelte udlån. De senere års negative nettoudlån skyldes således, at afdragene har været større end nyudlånene. I 1997 forventes der ligeledes større afdrag end nyudlån. Hjemmestyrets udlån var i 1995 kraftigt påvirket af rekonstruktionen af KNI-selskabernes kapitalgrundlag, jf. tabel IV.4. I 1996 foretog KNI Pisiffik A/S en førtidig indfrielse af sin resterende gæld til Landskassen, der udgjorde knap 99 mio. kr. Det blev i 1996 besluttet at nedlægge KNI Holding A/S. I den forbindelse blev KNI Holding A/S' gæld til Landskassen erstattet med aktier i KNI Pisiffik A/S og KNI Pilersuisoq A/S, idet den opståede forskel på 188 mio. kr. blev nedskrevet over balancekontoen. Tele Greenland A/S foretog ligeledes i 1996 en førtidig indfrielse af gæld til Landskassen på 230 mio. kr. Selskabets har herefter endnu et lån i Landskassen på 320 mio. kr., der henstår rente- og afdragsfrit indtil 31/12 1998. På boligområdet var der i 1996 et netto-udlån på 21 mio. kr., der fordelte sig med 8 mio. kr. til byggestøttelån og 13 mio. kr. til restanceudlån. Indenfor ESU-området var afdragene i 1996 større end nyudlånene for så vidt angår de rentebærende lån (1). Der blev endvidere i 1996 foretaget en række ekstraordinære afdrag på kondemneringslånene. Kommunerne har i 1996 afdraget 27 mio. kr. på deres gæld til landskassen. Der blev i samme periode bevilget nye udlån til kommunerne for i alt 10 mio. kr., hvoraf 6 mio. kr. blev bevilget til en enkelt kommune. Tabel IV.4 Hjemmestyrets nettoudlån og aktieindskud Mio. kr. - løbende priser Regnskab 1995 Regnskab 1996 Bevilling 1997 Boligområdet 13 21 -3 Restancer på rejeafgifter -2 -2 -1 Uddannelseslån 8 3 -1 ESU-lån1 -50 -59 -39 Kondemneringslån -8 -17 -1 Hjemmestyrets virksomheder og selskaber, heraf Afdrag, Tele Greenland A/S Afdrag KNI Pisiffik A/S Afdrag KNI Pilersuisoq A/S KNI Holding A/S KNR Ekstraordinær, Great Greenland Anlægsudlån, Nukissiorfiit Afdrag, Nukissiorfiit Anlægsudlån, Amutsiviit Afdrag, Amutsiviit Ekstraordinær, Amutsiviit -33 . -34 -122 -116 246 - - 58 -68 4 -1 - -288 . -230 -99 - - 5 13 60 -72 2 -1 34 -23 . - - - - 0 - 48 -74 5 -2 - Udlån, kommuner -26 -17 -0 Aktieindskud 92 21 25 Øvrige 0 -4 0 I alt -6 -294 -42 Anm,: I modsætning til tabel IV.3. er her medtaget de ekstraordinære udlån til Great Greenland og Amutsiviit. Kilde: Landskassens regnskaber 1995-1996 samt Landstingstillægsbevillingslov 2 for 1997. Hjemmestyret foretog i 1996 et aktieindskud i Greenland Tourism A/S på 11 mio. kr. til finansiering af køb af skibet M/S Disko samt et aktieindskud på 10 mio. kr. i Nuna Oil A/S. Landskassens samlede udlån og aktiebeholdning udgjorde 6.139 mio. kr. ultimo 1996 mod 5.757 mio. kr. ultimo 1995, jf. tabel IV.5. Tabel IV.5 Landskassens udlån ultimo 1995 og 1996 Mio. kr. Ultimo 1995 Ultimo 1996 Boligområdet 1.171,5 1.105,7 Uddannelseslån 36,6 39,4 ESU-lån 179,9 120,9 Hjemmestyrets virksomheder og selskaber KNI Pisiffik A/S KNI Holding A/S Tele Greenland A/S Great Greenland Nukissiorfiit (Grønlands Energiforsyning) Amutsiviit (Grønlands Værfter) . 98,7 1.146,3 550,5 4,0 1.009,6 8,6 . - - 320,0 17,1 997,6 44,0 Hjemmestyrets virksomheder i alt 2.817,7 1.378,7 Aktier 1.376,7 2.365,5 Øvrige udlån 164,5 126,7 UDLÅN OG AKTIER I ALT 5.757,0 6.139,1 Anm.: Ekskl. 1,5 mio. kr. til erhvervsfond i Uummannaq Kilde: Landskassens regnskab 1996. 5. Finansåret 1997 Hjemmestyrets samlede bevillinger udviste efter vedtagelsen af Finansloven for 1997 et overskud på 5,0 mio. kr. Efter vedtagelsen af 2. tillægsbevillingslov for 1997 er det budgetterede overskud imidlertid blevet vendt til et budgetteret underskud på 152,2 mio. kr. Hjemmestyrets budgetterede indtægter er efter vedtagelsen af 2. tillægsbevillingslov for 1997 samlet set 52 mio. kr. højere end indtægterne i 1996 svarende til en stigning på 1,3 %. Indkomstskatterne er i 1997 budgetteret 17 mio. kr. lavere end i 1996. Dette skyldes en forventning om lavere aktivitet og dermed skatteindtægter fra områderne uden for den kommunale inddeling. Endvidere var indtægterne fra selskabsskatter ekstra høje i 1996. I 1997 er der - i modsætning til de forudgående år - indbetalt selskabsskat (1,6 mio. kr.) fra en af Hjemmestyrets virksomheder. Provenuet fra indførselsafgifterne forventes i 1997 at blive på 459 mio. kr., hvilket er et fald på 21 mio. kr. i forhold til 1996. Som tidligere nævnt var provenuet fra indførselsafgifterne dog ekstraordinært højt i 1996, hvorimod det budgetterede 1997-niveau må anses for værende mere "normalt". Statens prisfremskrivning af bloktilskuddet til Grønland har ført til, at bloktilskuddet i 1997 er 71 mio. kr. højere end i 1996. Endvidere har Grønland i 1997 fået udbetalt knap 35 mio. kr. som sin andel af Nationalbankens overskud fra 1996, svarende til det budgetterede niveau. Grønland har i 1997 solgt supplerende fiskerirettigheder til EU for 8,5 mio. kr. Herudover kom der i 1997 en ekstraindtægt på den ordinære betaling for EUs fiskerilicenser på knap 5 mio. kr. som følge af en relativ høj ECU-kurs på omvekslingstidspunktet. Hjemmestyrets indtægter fra forrentning af den investerede kapital forventes i 1997 at blive 15 mio. kr. lavere end i 1996. Dette skyldes primært en lavere udnyttelse af de nettostyrede virksomheders driftskreditter, hvilket giver Hjemmestyret lavere renteindtægter. Det kan i den forbindelse nævnes, at der i forbindelse med 1. tillægsbevillingslov for 1997 blev optaget to tekstanmærkninger, der bemyndiger landsstyret til primo 1997 at nedskrive den gæld, der ved regnskabs-aflæggelsen 1996 blev konverteret til langfristet udlån til Grønlands Værfter og Great Greenland, ligesom Great Greenland samtidig får nedskrevet et tidligere langfristet lån på 4 mio. kr. Under posten "andre indtægter" er der i 1997 blandt andet budgetteret med en betaling fra den danske stat på 20 mio. kr. til anlæggelse af en landingsbane i Qaanaaq. Hjemmestyrets samlede udgifter forventes i 1997 at udgøre 4.249 mio. kr., hvilket er en stigning på 19,9 % i forhold til 1996. Hjemmestyrets driftsudgifter er i 1997 budgetteret til 3.465 mio. kr., hvilket er 3,1 % højere end i 1996. Administrationsudgifterne er i 1997 budgetteret 33 mio. kr. højere end i 1996, og tilskuddet til kommuner er i 1997 budgetteret 21 mio. kr. højere end i 1996. Tilskuddet til socialvæsen er i 1997 budgetteret 38 mio. kr. højere end i 1996. Dette skyldes primært, at børnetilskudsordningen i 1997 er forbedret for 25 mio. kr. Forbedringen har betydet, at såvel grundbeløbet som alders- og indtægtsgrænsen er hævet, ligesom der er foretaget en graduering af indtægtsgrænsen. Herudover er bevillingerne til handicapområdet forøget med 13,5 mio. kr. Tilskuddet til hjemmestyrevirksomheder er i 1997 budgetteret 18 mio. kr. lavere end i 1996. Dette skyldes primært, at der i 1997 er bevilget 10 mio. kr. færre til "Projekt Råvarekøb", der er et beskæftigelsesfremmende tiltag udført af Royal Greenland A/S, ligesom bevillingen til Lufthavnsvæsenet er 20 mio. kr. lavere end i 1996. I modsat retning trækker et øget tilskud på 13 mio. kr. til Grønlands Radio, hvis regnskabsaflæggelse for 1996 afslørede betydelige økonomiske problemer. Hjemmestyrets samlede anlægsudgifter er i 1997 budgetteret til 826 mio. kr., hvilket er 51 % højere end i 1996. Af den markante stigning på 280 mio. kr. stammer de 92 mio. kr. fra genbevilling af uforbrugte anlægsmidler i 1996 (herudover blev der genbevilget godt 2,5 mio. kr. fra anlægsudlånene). Langt den største stigning i anlægsudgifterne skyldes anlæggelsen af de regionale landingsbaner. Bevillingen hertil er således 151 mio. kr. højere i 1997 end i 1996, hvoraf 42 mio. kr. kan henføres til genbevillingen. På Landstingets forårssamling 1997 blev det vedtaget, at der skulle ske en fremrykning af etableringen af landingsbanerne i Upernavik og Paamiut, således at de nævnte byggerier skal opstartes i 1997. Bevillingen til landingsbanen i Qaqortoq blev samtidig fjernet, men Landstinget vedtog, at der skal ske en revurdering af, hvorvidt der skal anlægges en landingsbane i Qaqortoq. Budgettet til boligbyggeri er i 1997 53 mio. kr. højere end i 1996. Den stigende aktivitet skyldes hovedsagelig, at der er afsat 25 mio. kr. til køb af en ekstra administrationsbygning til Hjemmestyret, at der er afsat ekstra 10 mio. kr. til det byggeri, der finansieres med 60 % fra Hjemmestyret og 40 % fra kommunerne, ligesom der er genbevillinger for 19 mio. kr. Bevillingen til anlæg i hjemmestyrevirksomhederne er i 1997 37 mio. kr. højere end i 1996. Heraf skyldes 13 mio. kr. genbevillinger, mens der er fra en særlig renoveringspulje er afsat yderligere 13 mio. kr. til renoveringer af Energiforsyningens anlæg. Hjemmestyrets samlede udlån (netto) er i 1997 budgetteret til -42 mio. kr. Der forventes således at være netto-tilbagebetalinger af landskasselån på 67 mio. kr., mens der er planlagt aktiekøb i Nuna Oil for 10 mio. kr., i Platinova for 10 mio. kr. og i Grønlands Forlag og Sydgrønlands Bogtrykkeri for 2 mio. kr., ligesom der foretages et kapitalindskud i Grønlands Forlag på 2,5 mio. kr. 6. Finansloven for 1998 Finansloven for 1998, som blev vedtaget af Landstinget den 31. oktober 1997, udviser et underskud på 82,4 mio. kr. i 1998. Set i lyset af de senere års regnskabsresultater har landsstyret således valgt at indlægge en midlertidig finanspolitisk lempelse. De budgetterede DAU-resultater i budgetoverslagsårene udviser et overskud på 29,6 mio. kr. i 1999, 82,3 mio. kr. i 2000 og 48,7 mio. kr. i 2001. Som det fremgik tidligere er de aftalte afdrag på Hjemmestyrets gæld imidlertid højere end de budgetterede overskudsmål, hvorfor der i hele finanslovens budgetperiode må tæres på likviditetsbeholdningen. De samlede indtægter er i 1998 budgetteret til 4.255 mio. kr., hvilket er en stigning på 158 mio. kr. i forhold til 1997. Af den budgetterede stigning kan 93 mio. kr. imidlertid henføres til en teknisk omlægning af indtægterne på boligområdet (2). Skatteindtægterne er i 1998 budgetteret 10 mio. kr. højere end i 1997, mens afgifterne er budgetteret på samme niveau. Indtægterne fra bloktilskuddet fra staten stiger med 63 mio. kr., hvilket alene skyldes Statens pris- og lønfrem skrivning. Under posten "andre indtægter" er der i 1998 blandt andet budgetteret med en betaling fra den danske stat på 27 mio. kr. til anlæggelse af en landingsbane i Qaanaaq. De samlede driftsudgifter er i 1998 budgetteret til 3.667 mio. kr, hvilket er en stigning på 202 mio. kr., eller 6 % i forhold til 1997. Igen skal dog bemærkes, at 93 mio. kr. kan henføres til den tekniske omlægning af indtægterne på boligområdet. Udgifterne til socialvæsen er i 1998 budgetteret 16 mio. kr. højere end i 1997. De seneste års stigning i socialudgifterne kan især henføres til forøgede udgifter indenfor handicapområdet, hvor der dels sker en stigning i antallet af tilskudsberettigede handicappede, dels bliver det serviceni veau, der er muligt ifølge de gældende forordninger, i højere omfang udnyttet af kommunerne. Tilskuddet til kommunerne er budgetteret 26 mio. kr. højere i 1998 end i 1997. Stigningen fordeler sig jævnt over de forskellige kategorier af tilskud, og er blandt andet en konsekvens af den aftale om at søge at holde skatterne i ro i 1998, der er indgået mellem Hjemmestyret og de grønlandske kommuners forening, KANUKOKA. Udgifterne til sundheds- og miljøområdet er i 1998 budgetteret 6 mio. kr. højere end i 1997. I forhold til 1996 er udgifterne imidlertid steget med 34 mio. kr. Den største del af udgiftsstigningen kan henføres til øgede udgifter til lægebetjeningen i sundhedsdistrikterne. Tilskuddet til Hjemmestyrets virksomheder er i 1998 budgetteret til 477 mio. kr., hvilket er 21 mio. kr. højere end i 1997. For at sikre en fortsat rentabilitet i Royal Greenland A/S vedtog Landstinget på forårssamlingen 1997, at der med virkning fra 1998 skal foretages en kapacitetstilpasning af Royal Greenland A/S’ landanlæg. Kapacitetstilpasningen indebærer samtidig sikring af en række alternative produktioner og beskæftigelse i en række byer, hvortil Hjemmestyret yder kompensation for såvel anlægs- som løbende driftsudgifter. Herved sikres beskæftigelsen til 262 personer. Den samlede kompensation, som Hjemmestyret skal yde, er på 269 mio. kr. I forbindelse med tillægsbevillingslov 1 for 1997 blev der optaget en tekstanmærkning, der bemyndiger landsstyret til at kautionere for et lån til Royal Greenland A/S på 269 mio. kr., idet kautionsforpligtelsen bortfalder over en 5 årig periode fra 1998 til 2002 og med det beløb, som Royal Greenland A/S modtager fra Hjemmestyret til finansiering af de alternative produktioner. I 1998 er der således budgetteret med et tilskud på 61 mio. kr. Samtidig bortfalder det hidtidige tilskud til det beskæftigelsesfremmende tiltag "Projekt Råvarekøb", der i 1997 udgør 23 mio. kr. Endvidere kan nævnes, at Grønlands Energiforsyning/Nukissiorfiit 1/1 1998 overtager drift og vedligeholdelse af el- og vandforsyning i bygderne, hvorfor virksomhedens driftstilskud er forøget med netto 6 mio. kr. De budgetterede anlægsudgifter udgør i 1998 673 mio. kr., hvilket er 153 mio. kr. lavere end i 1997, men dog noget over niveauet i 1995 og 1996. Bevillingen til anlæggelse af de regionale landingsbaner er i 1998 på 255 mio. kr. Investeringerne i boligbyggeri er i 1998 budgetteret til 193 mio. kr., hvortil kommer anlægsudlån på brutto 58 mio. kr. Faldet i investeringerne i Hjem mestyrevirksomhederne skyldes delvist, at investeringerne i el, vand og servicehuse i bygder er budgetteret lavere i 1998 end i 1997. Der er i finanslovsforslaget afsat 32 mio. kr. til renovering af de kommunale skoler. 7. Kommunernes økonomi De 18 grønlandske kommuner forestår driften af bl.a. socialvæsenet, folkeskolen, kulturopgaver, vedligeholdelse af vejanlæg, affaldsbortskaffelse og renovation. De grønlandske Kommuners Landsforening (KANUKOKA) og Hjemmestyret indgik i 1996 en aftale om budgetsamarbejde. Aftalen har som hovedformål at samordne den økonomiske udvikling i den kommunale sektor med landsstyrets økonomiske politik, herunder koordinering af investeringsplanlægningen. Budgetsamarbejdet baseres på budgetneutralitet. Dette betyder, at hvis opgavefordelingen ændres, bliver de økonomiske ressourcer, der hidtil har været anvendt til løsning af opgaven, overført til den udførende part. For så vidt angår investeringer er kommunerne og Hjemmestyret fælles om at finansisere en række projekter. På det sociale område finansierer Hjemmestyrets og kommunerne således hver 50 %, mens opførelsen af servicehuse i bygderne finansieres med 85 % fra Hjemmestyret og 15 % fra kommunerne. Boligbyggeri finansieres som hovedregel med 60 % fra Hjemmestyret og 40 % fra den pågældende kommune. For at forbedre planlægningen af boligbyggeriet, og som et led i budgetsamarbejdsafta len, er kommunerne og Hjemmestyret i 1997 blevet enige om, at der fremover skal udarbejdes finansieringskontrakter i forbindelse med boligbyggeri. Kontrakterne skal dels sikre en mere stabil bevillingssituation, dels giver de mulighed for en vis fleksibilitet med hensyn til finansieringsandele ne. Kommunernes regnskab og budget Kommunernes økonomi synes generelt at have stabiliseret sig. Kommunerne har således samlet set i hvert af årene 1994 til 1996 haft overskud, jf. tabel IV.6. Kommunernes samlede overskud blev i 1996 på 23,2 mio. kr., hvilket var 59,1 mio. kr. højere end budgetteret. Set i forhold til 1994 er kommunernes samlede overskud faldet med 46,9 mio. kr., men dette skal ses i sammenhæng med, at kommunernes anlægsudgifter fra 1994 til 1996 er steget med 69,2 mio. kr. Kommunerne har i 1996 nedbragt deres gæld til landskassen med netto 17 mio. kr. Kommunernes samlede driftsudgifter er fra 1994 til 1996 steget med 85,7 mio. kr. De største stigninger er sket indenfor områderne bolig (19,6 mio. kr.), social (49,1 mio. kr.) samt skole og kultur (23,8 mio. kr.), mens udgifterne til administration er faldet (med 13,8 mio. kr.). Såvel social- som skole- og kulturområdet er påvirket af den demografiske forskydning, der finder sted i Grønland. Andelen af børn og unge (0 - 14 år) samt ældre (over 60 år) har således været jævnt stigende i de senere år. Tabel IV.6 Kommunernes udgifter og indtægter i perioden 1994-1997 Løbende priser (mio. kr.) Regnskab 1994 Regnskab 1995 Regnskab 1996 Budget 1996 Budget 1997 A. Driftsudgifter Administration Teknik Bolig Social Skole og kultur Forsyning . 361,0 99,5 2,1 544,3 450,7 28,5 . 337,3 93,1 17,8 561,5 456,5 33,6 . 347,2 107,3 21,7 593,4 474,5 27,8 . 344,3 105,2 19,5 587,4 475,0 34,0 . 364,2 115,5 19,6 618,9 504,7 32,5 A. DRIFTSUDGIFTER I ALT 1.486,1 1.499,7 1.571,8 1.565,4 1.655,5 B. ANLÆGSUDGIFTER 93,4 108,7 162,6 132,9 169,8 UDGIFTER I ALT (A + B) 1.579,5 1.608,4 1.734,5 1.698,3 1.825,3 C. Indtægter Personskat Selskabsskat Tilskud og udligning Renter m.m. . 894,0 23,3 736,1 -3,8 . 938,9 8,7 714,2 4,6 . 984,4 35,1 729,9 8,2 . 919,5 19,9 721,1 1,9 . 976,7 28,4 784,8 4,2 C. INDTÆGTER I ALT 1.649,6 1.666,03 1.757,6 1.662,4 1.794,0 OVERSKUD (C - (A + B)) 70,1 57,9 23,2 -35,9 -31,3 Kilde:KANUKOKA. Kommunernes samlede indtægter er fra 1994 til 1996 steget med 108,0 mio. kr. Langt den største del af stigningen kan henføres til personskatterne, der i den betragtede periode er steget med 90,4 mio. kr. Kommunernes budgetter for 1997 udviser et samlet underskud på 31,3 mio. kr. Det faldende overskud, set i forhold til regnskabet for 1996, skyldes primært øgede udgifter til social- samt til skole- og kulturområdet. De samlede driftsudgifter forventes i alt at stige med 83,7 mio. kr. fra 1996 til 1997, mens anlægsudgifterne forventes at stige med 7,2 mio. kr. Kommunernes samlede indtægter forventes i 1997 at ligge 36,4 mio. kr. over 1996-niveuaet. Ifølge de lagte budgetter kan den forventede indtægtsstigning alene henføres til forøgede tilskud og udligning, mens person- og selskabsskatterne forventes at ligge under 1996-niveauet. Det skal hertil bemærkes, at indtægtsfremgangen på skattesiden i 1995 og 1996 endnu ikke i fuldt omfang er indarbejdet i kommunernes budgetter for 1997. Som det var tilfældet for 1996, kan det derfor også i 1997 forventes, at regnskabet på indtægtssiden udviser forbedringer i forhold til budgettet. Kommunernes skatteindtægter Udviklingen i kommunernes skatteindtægter afhænger dels af konjunkturudviklingen og dels af udviklingen i de kommunale skatteprocenter. Som det fremgår af tabel IV.7 har den gennemsnitli ge kommunale skatteprocent været stigende i årene 1991 til 1996. Fra 1996 til 1997 faldt den gennemsnitlige kommunale skatteprocent med 0,11 procentpoint. Faldet skyldes alene, at Qeqertarsuaq kommune, for andet år i træk, nedsatte sin skatteprocent med 1 procentpoint. I 1996 hævede Nanortalik, Kangaatsiaq og Ittoqqortoormiit kommuner deres skatteprocent med 1 procentpoint, mens Upernavik kommune hævede sin skatteprocent med 2 procentpoint. Igennem hele den betragtede periode, 1991 til 1997, er det kun Aasiaat, Ivittut og Qasigiannguit kommuner, der har fastholdt en uændret skatteprocent. Tabel IV.7 Gennemsnitlige kommunale skatteprocenter 1991-97 . 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 Skatteprocent 24,9 25,4 25,8 26,2 26,4 26,6 26,5 Kilde:KANUKOKA. I forbindelse med forhandlingerne om bloktilskud til kommunerne for 1998 blev Hjemmestyret og kommunerne enige om, at skatterne i 1998 bør holdes i ro. Aftalen, der er indgået for at sikre reallønnen efter skat og for at holde leveomkostningerne nede, indebærer mere konkret, at Hjemmestyret og kommunerne ved budgetlægningen for 1998 skal gøre, hvad de kan for at skabe grundlag for, at skattetrykket under ét kan holdes uændret eller svagt faldende. Efter den nugældende skattelovgivning må kommunerne maksimalt ansætte den kommunale skatteprocent til 30 %. Udover den kommunale skat er der en fælleskommunal skat på 4 % og en landsskat på 11 %. Dette betyder, at den samlede skatteudskrivning varierer fra 35 % i Ivittut kommune til 44 % i Narsaq og Qasigiannguit kommuner. Der er i Grønland et personfradrag i forbindelse med fastsættelsen af indkomstskatten på 40.000 kr. for enlige og 80.000 kr. for par. De grønlandske kommuner foretager en mellemkommunal skatteudligning, der indeholder følgende elementer: Udligning af personskatter: Der foretages en udligning mellem de kommuner, der har et skatteprovenu, der pr. indbygger er over 120 % af landsgennemsnittet, og de kommuner, der har et skatteprovenu på under 90 % af landsgennemsnittet. Udligning af selskabsskatter: En del af det samlede provenue fra selskabsskatten, der udgør 35 %, tilfalder kommunerne. Andelen, der tilfalder kommunrne, beregnes bl.a. med baggrund i et gennemsnit af de kommunale skatteprocenter vægtet med indbyggertallet i de enkelte kommuner. Af det beløb kommunerne modtager tilfalder 10 % den enkelte kommune (hjemkommunen), mens de resterende 90 % udlignes mellem kommunerne efter indbyggertal. Udligning af fælleskommunal skat: Den fælleskommunale skat fordeles på grundlag af kommunernes skatteindtægter i de foregående år og i forhold til den enkelte kommunes provenuetab som følge af det forhøjede personfradrag i 1987. Bloktilskud til kommunerne Hjemmestyrets bloktilskud gives som bidrag til finansieringen af de opgaver, der er udlagt til kommunerne i henhold til byrde- og opgavefordelingen mellem Hjemmestyret og kommunerne. Byrde- og opgavefordelingen fastsættes ved årlige forhandlinger. Grundlaget for de seneste års forhandlinger har især været en betænkning, der i 1994 blev udarbejdet af Kommunalreform Kommissionen. Bloktilskuddet udgjorde i 1996 623,0 mio. kr. I 1997 udgør bloktilskuddet 630,9 mio. kr., mens det i 1998, ifølge finansloven for 1998, er fastsat til 650,3 mio. kr. Bloktilskuddet er ikke øremærket til bestemte formål, men tilskuddet fordeles efter en særlig nøgle for hvert område, f.eks. antal børn i skolealderen. Udover selve bloktilskuddet ydes refusion på ca. 90 % til de af kommunerne afholdte udgifter til barselsdagpenge samt førtidspensionens og alderspensionens grundbeløb (personlige tillæg til pensionister er en ren kommunal udgift). Boligsikring refunderes med 40 %. Tabel IV.8 Udviklingen i fremskrivningsprocenten for bloktilskuddet til kommunerne . 1992 - 1993 1993 - 1994 1994 - 1995 1995 - 1996 1996 - 1997 1997 - 1998 Procent 2,1 2,0 0,5 1,0 2,0 1,5 Kilde:KANUKOKA. Bloktilskuddet til kommunerne blev frem til 1994 fremskrevet med samme procentsats, som statens bloktilskud til Hjemmestyret blev fremskrevet med. I 1995 og 1996 blev bloktilskuddet til kommunerne fremskrevet med samme procentsats som Hjemmestyrets eget budget. Herudover blev der afsat en "særlig fordelingspulje", der blev beregnet som forskellen mellem fremskrivningen af statens bloktilskud til Hjemmestyret og fremskrivningen af Hjemmestyrets eget budget. Den særlige fordelingspulje udgjorde 9,8 mio. kr. i 1995 og 15,3 mio. kr. i 1996. Puljen blev i såvel 1995 som 1996 fordelt til samtlige kommuner efter forhandling mellem Hjemmestyret og KANUKOKA. Med virkning fra Finansloven for 1997 fastsættes fremskrivningsprocenten for bloktilskuddet til kommunerne efter forhandling med KANUKOKA. I 1997 er fremskrivningsprocenten således fastsat til 2,0 %, jf. tabel IV.8. Til sammenligning kan nævnes, at Hjemmestyrets egne budgetter i 1997 alene blev fremskrevet med 1,0 %. Ifølge Finansloven for 1998 er fremskrivnings-procenten for bloktilskuddet til kommunerne i 1998 fastsat til 1,5 %, svarende til fremskrivnings-procenten for Hjemmestyrets egne budgetter. Kommunernes finansielle status Tabel IV.9 Kommunernes finansielle status ultimo årene 1993-1996 Mio. kr. 1993 1994 1995 1996 Likvide aktiver 138,6 176,1 261,5 285,0 Kortfristede tilgodehavender 267,6 261,7 315,7 319,0 Langfristede tilgodehavender 22,9 17,7 17,3 13,5 Skattetilgodehavender 254,5 237,9 192,7 190,9 Kortfristet gæld 110,1 91,9 82,4 88,8 Langfristet gæld 182,2 174,4 184,5 169,1 Kilde:KANUKOKA. Som det fremgår af tabel IV.9 er kommunernes likvide aktiver forøget gennem årene 1993 til 1996. Samtidig er såvel kommunernes kortfristede som langfristede gæld faldet. (1) eSU står for Erhvervs-Støtte-Udvalget. (2) indtægterne på boligområdet figurerer fra 1998 under posten "forrentning af investeret kapital", mens de tidligere var opført som en negativ driftsudgift.