Den økonomiske udvikling i Grønland i 1996/97. Udenrigshandelen

Grønlands særlige erhvervsstruktur - med en begrænset produktion af de fleste forbrugs- og investeringsgoder - betyder, at en relativ stor del af indkomstændringerne slår igennem i en ændret importefterspørgsel.

Onsdag d. 21. januar 1998
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Erhverv, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
1. Handelsbalancen
2. Vareudførslen
3. Vareindførslen


1. Handelsbalancen
Efter en vedvarende reduktion i indtægterne fra eksporten siden 1989 steg de samlede eksportindtægter i 1995 og 1996. Stigningen fra 1995 til 1996 blev på 60 mio. kr. svarende til 3 pct. Eksporten kom således i 1996 op over 1995-niveauet, men siden højdepunktet i 1989 er eksportindtægterne faldet med 0,9 mia. kroner - knap en tredjedel af det daværende niveau.

Importudgifterne steg fra 1995 til 1996 med ca. 275 mio. kr., svarende til godt 11 pct. Stigningen i importudgifterne var væsentligt større end stigningerne de to foregående år, men også for importens vedkommende har der været tale om en betydelig reduktion siden slutningen af 1980’erne.

Figur V.1 Handelsbalancen

Samlet betød væksten i udenrigshandelen i 1996, at underskuddet på den grønlandske handelsbalance blev forøget fra 350 mio. kr. i 1995 til ca. 565 mio. kr. i 1996, jf. figur V.1.

De foreløbige tal for udenrigshandelen i første halvår 1997 tyder på en reduktion i underskuddet på den samlede handelsbalance, jf. tabel V.1. Mens den samlede vareeksport faldt med 121 mio. kr., faldt importen med 245 mio. kr. Forbedringen af handelsbalancen er i den foreløbige opgørelser mellem de to første halvår således på 124 mio. kr.

Ses der imidlertid bort fra handelen med skibe og fly var forbedringen ikke nær så markant (1). I første halvår 1997 var der (ekskl. skibe og fly) tale om et fald i eksporten på 112 mio. kr. og en reduktion i importen på nu kun godt 121 mio. kr. i forhold til første halvår 1996. Uden skibe og fly fremkommer således en forbedring af handelsbalancen på 9 mio. kr.

Tabel V.1 Grønlands eksport og import første halvår 1996 og 1997
Mio. kr. Første halvår 1996 Første halvår
1997 (a)
Ændringer fra
første halvår 1996
til første halvår 1997
Handelsbalance:
Eksport i alt
heraf rejer
heraf fisk og fiskeprodukter
heraf andre varer
Import i alt
Handelsbalance
.
912,5
692,1
142,9
77,5
1.250,5
-338,0
.
791,7
561,9
189,0
40,8
1.005,5
-213,8
.
-120,8
-130,8
46,1
-36,7
-245,0
124,2
Eksport af skibe, fly o.l.
Import af skibe, fly o.l.
37,4
253,4
29,0
129,7
-8,4
-123,7
Handelsbalance ekskl. skibe, fly o.l.
Eksport ekskl. skibe, fly o.l.
Import ekskl. skibe, fly o.l.
Handelsbalance ekskl. skibe fly o.l.
.
875,1
997,1
-122,0
.
762,7
875,8
-113,1

-112,4
-121,3
8,9
(a): Foreløbige tal. Tallene er udarbejdet på baggrund af data fra Toldfunktionen i Ålborg og vil erfaringsmæssigt senere blive ændret.
Kilde: Grønlands Statistik og Danmarks Statistik.


2. Vareudførslen
Salget af fisk og rejeprodukter udgør den helt dominerende bestanddel af vareudførslen, og udviklingen i produktionen og afsætningsprisen på især rejeprodukter har derfor været alt afgørende for indtjeningen i den grønlandske eksportsektor.

Stigningen i vareudførslen på 60 mio. kr. i 1996 kan da også primært henføres til øgede indtægter fra eksporten af rejer, jf. tabel V.2.

Tabel V.2 Grønlands vareudførsel 1994-96
. Værdi (Mio. kr.) Mængder (1.000 tons)
1994 1995 1996 1994 1995 1996
A. Fiskeprodukter:
Skaldyr:
Rejer med skal
Rejer, pillede
Kammuslinger
Krabber
.
.
809
549
42
-
.
.
849
664
36
-
.
.
895
665
18
7
.
.
34,3
12,7
0,5
-
.
.
33,0
14,2
0,6
-
.
.
34,7
13,0
0,3
0,2
Skaldyr i alt 1.399 1.548 1.585 . . .
Torsk:
Torsk, frosset
Torsk, saltet og/eller tørret
Filet af torsk, frosset
.
3
0
93
.
5
1
53
.
7
1
49
.
0,2
0,0
3,6
.
0,3
0,0
2,5
.
1,4
0,0
2,3
Torsk i alt 97 58 57 . . .
Andre fiskearter:
Hellefisk, fersk, frosset eller saltet
Andre fiskeprodukter (a)
.
48
153
.
301
32
.
287
42
.
2,2
-
.
10,2
-
.
9,8
-
Andre fiskearter i alt 201 333 329 . . .
A. Fiskeprodukter i alt 1.697 1.940 1.971 . . .
B Andre varer:
Læder, pelsvarer og rå pelsskind
Andet
.
6
145
.
10
131
.
14
155
.
0,0
.
0,1
.
0,2
B. Andre varer i alt 134 141 169 . . .
Udførsel i alt (A+B) 1.811 2.081 2.140 . . .
Anmærkning: Hovedparten af reje- og fiskeeksporten afskibes til Danmark og videreeksporteres herfra, bl.a. gennem Royal Greenlands datterselskaber i en række lande. De opgjorte beløb angiver værdien ved udførslen fra Grønland. Da en væsentlig del af handelen sker gennem datterselskaber inden for samme koncern, er det ikke afgørende, om denne prisfastsættelse er i fuld overensstemmelse med markedsforholdene. Tallene for udførslen fortæller ikke noget om, hvad der efterfølgende sker med varerne; dvs. hvornår og til hvilke priser de grønlandske producenter o.a. sælger dem videre i Danmark eller til andre lande.
(a): Indtil 1994 inkl. fileter af frossen hellefisk. I 1995 inkl. krabber: 14,5 mio. kr.
Kilde:Grønlands Statistik.


Værdien af udførte rejer steg fra 1995 til 1996 med 47 mio. kr. eller 3 pct. Mængden af de dyrere, pillede rejer faldt 1,2 tusinde tons (8 pct.), mens mængden af skalrejer voksede 1,7 tusinde tons (5 pct.).

I første halvår 1997 faldt rejeeksporten med 130 mio. kr. i forhold til første halvår 1996. Den mængdemæssige nedgang var på 8 pct. for pillede rejer og 19 pct. for skalrejer. Nedgangen i værdi var størst for skalrejer med 90 mio. kr. eller et fald på 20 pct. For pillede rejer var nedgangen i eksportværdien på 40 mio. kr. eller 16 pct.

For så vidt angår hellefisk var eksporten på samme høje niveau i 1996 som i 1995, og tal for første halvår 1997 tyder på, at eksportværdien i hvert fald vil blive bibeholdt i 1997.

3. Vareindførslen
Grønlands særlige erhvervsstruktur - med en begrænset produktion af de fleste forbrugs- og investeringsgoder - betyder, at en relativ stor del af indkomstændringerne slår igennem i en ændret importefterspørgsel.

I de seneste år har importen været stigende. Dette skyldes bl.a. en vækst i importen af varer til anvendelse i bygge- og anlægssektoren og afspejler øgede anlægsudgifter i Hjemmestyret og kommunerne, herunder opførelsen af de regionale landingsbaner.

Et meget stort usikkerhedsmoment tilknyttet anvendelsen af den grønlandske import som indikator for bl.a. den grønlandske forbrugsudvikling hidrører fra den meget betydelige ændring i indkøbs- og lagerpolitikken, de offentlige virksomheder har foretaget de seneste år. De væsentlige ændringer i importtallene for brændels- og smørestoffer m.m. skal bl.a. ses i dette lys og ikke alene som udtryk for ændret forbrug.

Tabel V.3 Grønlands vareindførsel 1993-1996
Mio.kr. 1993 1994 1995 1996
A. Varer fortrinsvis til forbrug
Næringsmidler (inkl. drikkevarer og tobak)
Andre ikke-varige forbrugsgoder
Beklædning, fodtøj og andre halvvarige forbrugsgoder
Varige forbrugsgoder (inkl. biler)
.
355
70
168
114
.
346
79
185
114
.
334
81
167
127
.
392
70
167
120
A.Varer fortrinsvis til forbrug i alt 707 723 709 749
B. Maskiner og andet kapitaludstyr
til erhvervene
(inkl. transportmidler):

Maskiner m.m.
Motorkøretøjer til erhvervsmæssig brug
Skibe og fly
.
.
.
161
26
37
.
.
.
199
30
33
.
.
.
165
30
106
.
.
.
169
29
239
B.Maskiner og andet kapitaludstyr
til erhvervene (inkl. transportmidler) i alt
224 261 301 437
C.Varer fortrinsvis til bygge- og anlægsvirksomhed 311 266 356 321
D.Varer fortrinsvis til øvrige byerhverv 421 408 405 484
E.Brændsels- og smørestoffer m.m. 250 223 195 267
F.Varer i øvrigt 332 431 465 448
Indførsel i alt (A+B+C+D+E+F) 2.244 2.309 2.431 2.706
Kilde: Grønlands Statistik og Danmarks Statistik.
(1) udsving i eksporten og importen af skibe og fly vurderes sædvanligvis som værende af midlertidig karakter og tages derfor ikke i samme omfang, som tilfældet er med de øvrige poster på handelsbalancen, som udtryk for en underliggende udvikling i varehandelen med udlandet.