Den økonomiske udvikling i Grønland i 1996/97. Den generelle økonomiske situation

Det mere afdæmpede væksttempo vil antagelig fortsætte ind i 1998, hvorefter faldende indkomster ikke kan afvises. Denne vurdering er især baseret på den seneste udvikling i indtægterne fra fiskeriet og det reducerede finanspolitiske råderum.

Onsdag d. 21. januar 1998
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Økonomi.

Indholdsfortegnelse: 1. Konjunkturudviklingen i hovedtræk 2. Konjunkturbestemmende forhold 3. Forbrug og investeringer 4. Handelsbalance 5. Produktion og beskæftigelse 6. Priser og lønninger 1. Konjunkturudviklingen i hovedtræk Siden 1993 har grønlandsk økonomi været inde i en positiv indkomstudvikling, men fra 1996 i et mere behersket tempo. Det mere afdæmpede væksttempo vil antagelig fortsætte ind i 1998, hvorefter faldende indkomster ikke kan afvises. Denne vurdering er især baseret på den seneste udvikling i indtægterne fra fiskeriet og det reducerede finanspolitiske råderum. De senere års konsolideringspolitik med overskud på Hjemmestyrets finanser er afbrudt, idet der i såvel 1997 som 1998 budgetteres med underskud på drifts- og anlægsbudgettet. For de tre efterfølgende år, budgetoverslagsårene 1999-2001, budgetteres med overskud. Væksten i 1997-98 må især tilskrives finanspolitikken og den heri indeholdte, kraftige stigning i udgifterne til anlæg af nye landingsbaner. Indtægterne fra fiskeriet har været svindende, men en hel eller delvis indhentning af det lavere fangstniveau fra begyndelsen af 1997 kan dog bidrage til at begrænse indkomstfaldet i fiskerierhvervet. Hjemmestyrets indtægter i budgetterne for 1998-2001 kan imidlertid vise sig at være overvurderede, som følge af de faldende indkomster i fiskeriet gennem 1996 og begyndelsen af 1997, jf. det efterfølgende. Såfremt konsolideringspolitikken ønskes videreført, som det af flere grunde kan være ønskeligt, og som der også er lagt op til i finansloven for 1998, kan det i givet fald blive nødvendigt relativt hurtigt at stramme den økonomiske politik. En sådan udvikling er ikke indeholdt i vurderingen af konjunkturforløbet i den kommende tid. 2. Konjunkturbestemmende forhold Priserne på verdensmarkedet for kogte og pillede rejer faldt gennem efteråret 1996 med omkring 20 pct. og bidrog hermed i betydeligt omfang til den svækkelse af eksportindtægterne, som fandt sted i 1996. Beregnet som årsgennemsnit indikerer Grønlands Statistiks rejeprisindeks et fald i eksportprisen på disse produkter på knap 7 pct. fra 1995 til 1996, og et yderligere fald på godt 7 pct. fra 1996 til 1997, såfremt priserne fra oktober har holdt sig uændrede året ud. Samtidig faldt fangsten af rejer samt tilførslen til landanlæggene. Udviklingen på rejeområdet - både for så vidt angår fangstmængder og priser - er den væsentligste årsag til, at væksten i de samlede eksportindtægter kun blev på knap 3 pct. i 1996 mod 15 pct. i 1995. Den negative udvikling på rejeområdet er, som følge af lavere fangstmængder, fortsat ind i 1997. Dette viser sig bl.a. i, at værdien af rejeeksporten i første halvår 1997 lå næsten 20 pct. under værdien første halvår 1996. Som nærmere beskrevet i kapitel III er der midlertidige årsager til de lavere fangstmængder, men den biologiske rådgivning tilsiger desuden en fremtidig reduktion af fangstkvoterne for rejer for at undgå overfiskeri. Med mindre udviklingen i rejepriserne klart vender, må der derfor i de kommende år forventes negative vækstimpulser fra det betydningsfulde eksportområde. Det kan i den forbindelse vække bekymring, at konjunkturudviklingen på det vigtige japanske marked tegner svagt. Denne mulige negative udvikling på rejeområdet kan ikke forventes opvejet af udviklingen på andre fiskeri- og fangstområder, selvom indtjeningen fra hellefiskeriet og den videre forarbejdning heraf har været stigende i de senere år, og heller ikke forventes opvejet af væksten i indtægterne fra af turisme og efterforskningsaktiviteter. Turismen og turistindtægterne spiller endnu en beskeden rolle i Grønlands samlede økonomi. Så selv om antallet af overnatninger steg fra 1. halvår 1996 til 1. halvår 1997, kan de øgede turistindtægter slet ikke opveje faldet fra eksportindtægterne fra rejer. Efterforskningen efter råstoffer i undergrunden dækker år for år et større geografisk område. De private virksomheders budgetterede udgifter til efterforskning på mineralområdet steg betragteligt fra 1992 (27 mio. kr.) til 1995 (70 mio. kr.). I 1996 udgjorde disse udgifter knap 67 mio. kr. Det er vanskeligt at vurdere, hvor stor en del heraf, som tilfalder grønlandsk arbejdskraft og grønlandske virksomheder. Det er tidligere skønnet (på baggrund af 1994-tallene), at knap en fjerdedel medgik til aflønning af firmaer og personer i Grønland. Det skønnes endvidere, at udgifterne til efterforskning på kulbrinteområdet i 1996 udgjorde omkring 64 mio. kr., hvilket udgør mere end en fordobling fra 1995. Udgifterne til kulbrinteefterforskning er steget siden 1993. Fra finanspolitikken udgår en klart stimulerende effekt på indkomsterne i 1997 og 1998. Hjemmestyrets anlægsbudget udviser således i 1997 en samlet stigning på over 50 pct. i forhold til 1996-niveauet, hvilket dog næppe vil kunne realiseres. Sædvanligvis overføres da også en del af de budgetterede anlægsudgifter til det efterfølgende år. Den budgetterede stigning i anlægsbudgettet for 1997, som er på 280 mio. kr., svarer til omkring fem procent af Grønlands bruttonationalprodukt. Finanslov 1998 opererer også med meget betydelige anlægsudgifter på knap 675 mio. kr. Grundet forventede omflytninger fra 1997 til 1998 må det antages, at anlægsaktiviteten i 1998 vil nå nogenlunde samme højde som i 1997. Udviklingen i anlægsudgifterne er hovedårsagen til, at et drifts- og anlægsoverskud på 139 mio. kr. i 1996 vender til et underskud på næsten 200 mio. kr. i 1997, svarende til omkring 2 pct. af Grønlands disponible bruttonationalindkomst. Dette underskud forventes reduceret til 85 mio. kr. i 1998. Grundet den allerede nævnte, forventede anlægsoverførsel fra 1997 til 1998 må dette, som anført, regnes med at have klart stimulerende effekter på indkomsterne i 1997 og 1998. De ekspansive virkninger fra finanspolitikken forventes at ophøre fra 1998 til 1999, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at der budgetteres med overskud på drifts- og anlægsbudgettet fra 1999. 3. Forbrug og investeringer En vurdering af udviklingen i det private forbrug og de private investeringer må baseres på statistikken over importerede varer. Udviklingen i vareimporten støtter i en vis udstrækning antagelsen om en forholdsvis beskeden indkomstudvikling i 1996. Ses der bort fra importen af skibe og fly, som traditionelt svinger meget fra år til år, samt importen af brændselsstoffer og tobak, der i 1996 var stærkt påvirket af lageropbygninger, steg den resterende import med 3 pct., hvilket stort set svarer til fremgangen i de skattepligtige indkomster og hermed indikerer en forholdsvis beskeden aktivitetsstigning fra 1995 til 1996. Betragtes udviklingen i importen af investeringsgoder (maskiner mm., eksl. skibe og fly) ses et uændret niveau (i løbende priser) fra 1995 til 1996. Med et fald i de offentlige anlægsinvesteringer på ca. 8 pct. levner dette plads for en svag vækst i de private investeringer fra 1995 til 1996, men det må understreges, at en sådan vurdering er behæftet med stor usikkerhed. Statistikken for varehandlen i 1997 (de første tre kvartaler) indikerer, at den indenlandske efterspørgsel er faldet fra 1996 til 1997. Den samlede vareimport lå således ca. 14 pct. lavere, og ekskl. skibe og fly samt brændsel knap 4 pct. under niveauet i de samme ni måneder af 1996. 4. Handelsbalance For alle varekategorier under ét øgedes importudgifterne med 270 mio. kr. fra 1995 til 1996. Da eksportindtægterne kun steg med ca. 60 mio. kr., forringedes den registrerede handelsbalance med over 200 mio. kr. i 1996. Statistikken for eksporten og importen gennem de første ni måneder af 1997 tyder på en forbedring af handelsbalancen i 1997, idet indførslen faldt mere end udførslen. Samlet var der tale om en forbedring af handelsbalancen på knap 150 mio. kr. gennem de første ni måneder: Fra et underskud på 389 mio. kr. i 1996 til et underskud på 237 mio. kr. i 1997. Da der ikke findes statistik for de øvrige dele af omsætningen med udlandet, herunder bl.a. tjenesteydelserne og rentebetalingerne, kan der ikke opgøres nogen samlet betalingsbalance for Grønland. 5. Produktion og beskæftigelse Produktion og beskæftigelse var i 1996 påvirket af reduktionen på 14 pct. i mængden af tilførte rejer til landanlæggene. Faldet i tilførslerne brød de seneste års stigende indhandlinger og medvirkede til et beskæftigelsesfald i Royal Greenland på næsten 300 personer fra 1995 til 1996 (i Grønland)(1). Reduktionen i tilførslerne må ses i lyset af, at landsstyret på baggrund af den internationale biologiske rådgivning i slutningen af 1995 reducerede de tildelte rejekvoter for 1996 i det udenskærs fiskeri med 5 pct. og samme år gik over til en strammere styring af kutterflådens fangstindsats. Også beskæftigelsen i de offentligt ejede selskaber under ét faldt fra 1995 til 1996. Afgørende herfor var de rationaliseringer indenfor KNI-virksomhederne, der fulgte i kølvandet på de forudgående års store underskud. Tilbagegangen i KNI-koncernens samlede beskæftigelse blev i 1996 på over 400 personer - en udvikling, der dog må ses i lyset af en personaletilgang på 270 personer fra 1994 til 1995. Til gengæld var der i 1996 tale om en beskæftigelsesvækst i Hjemmestyret og kommunerne. Resultatet for den samlede offentlige beskæftigelse blev et fald på næsten 300 personer fra 1995 til 1996, jf. Grønlands Statistiks opgørelse pr. november. Figur VI.1 Ledigheden i Grønland (Medio måneden)Anm.: Opgørelsen omfatter befolkningen i byerne, hvis andel af den grønlandskfødte befolkning udgør 80 pct. Sdste observation er aug. 1997. Kilde.Grønlands Statistik. Den relativt svage fremgang i Grønlands økonomi fra 1995 til 1996 samt den reducerede beskæftigelse i den offentlige sektor (inkl. de offentligt ejede selskaber) gav sig dog ikke udslag i en større registreret ledighed, jf. figur VI.1. Figur VI.2 NettoudvandringKilde:Grønlands Statistik. I såvel 1995 som 1996 lå årsgennemsnittet for ledigheden på 2.000 personer. Sammenholdt med tilbagegangen i beskæftigelsen inden for den offentlige sektor (inkl. de hjemmestyreejede virksomheder) taler dette for, at der må have fundet en vis beskæftigelsesfremgang sted i den private sektor - eller, at nogle ledige ikke har ladet sig registrere i forbindelse med overgang til ledighed. En del af det konstaterede beskæftigel sesfald i den offentlige sektor og de offentligt ejede selskaber er dog blevet opvejet af den nettoudvan dring på 340 personer, som i 1996 fandt sted i aldersgruppen 15-64 år. Nettoudvandringen betød, at antallet af personer i denne aldersgruppe stort set ikke ændredes gennem 1996. Siden 1993 har nettoudvandringen ligget mellem ½ - 1 pct. af befolkningen, jf. figur VI.2. De stærkt øgede anlægsudgifter i 1997 har sammen med en vis stigning i de private anlægsarbejder i de større byer - specielt i Nuuk - bidraget til, at den registrerede ledighed fra maj har ligget under 1996-tallene. 6. Priser og lønninger Figur VI.3 Forbrugerprisindekset 1983 - 1997 (stigning fra år til år)Pris- og lønstigningen er siden slutningen af 1980’erne reduceret ganske betragteligt. Udviklingen er blevet understøttet fra Hjemmestyrets side gennem reduktioner i de offentlige takster og en fastfrysning af huslejeniveauet. Prisstigningstakten er således faldet til ½ pct. fra medio 1996 til medio 1997, jf. figur VI.3. Det skønnes, at den gennemsnitlige, årlige lønstigning i 1996-98 ligger i størrelsesorden 1-2 pct., hvilket indebærer en svag positiv udvikling i de gennemsnitlige realindkomster. (1) opgjort pr. november 1996 og 1997, jf. kilden: Grønlands Statistik: Statistisk Årbog 1997.