Indsigt: Samarbejde - frem for destruktiv splittelse

Samarbejde - frem for destruktiv splittelse

Indholdsfortegnelse:: Samfundsbredt samarbejde; Øget selvhjælp; Mere end nogensinde; Derfor

Den ånd, der ligger bag ordene i Landsstyreformandens nytårstale er: Samarbejde. Samarbejde bliver også hovedtemaet på Landsstyrepartiet Siumuts kommende landsmøde, der afvikles fremskudt i maj måned.

Partiets landsmøde vil samtidig uden tvivl give et fingerpeg om andre temaer, der vil blive trukket op i forbindelse med Landstingsvalget i februar 1999 - altså om et år! Hvis man går videre i dybden med, hvad Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt mente med ordene: Vi skal samarbejde. Så reflekterer det til et samfundsbredt samarbejde om, at komme over hindringerne på en voksen og fornuftig måde.

Hjemmestyret er blevet over 18 år. Hjemmestyret er kommet i de voksnes rækker og skal nu finde et egnet ståsted. Befolkningen har ønsket en hjemmestyreordning, fordi man derved vil opnå større selvhjulpethed og blive herre i sit eget hjem.

Vi kan derfor ikke længere diskutere, hvorvidt vi skal have hjemmestyre, eller hvilken form hjemmestyret bør have. Næ, vi kan i dag og ud fra den almindelige accept af hjemmestyreordningen iblandt befolkningen ikke annullere hjemmestyret. Det kan nemlig kun gå fremad. Vi kan henad vejen udbygge hjemmestyreordningen og justere den i takt med tidens trend og med tiden opnår større politisk og økonomisk uafhængighed.

Det grønlandske samfund består af herboende befolkning - uanset afstamning!

Samfundsbredt samarbejde

Vi kan og skal heller ikke prøve at udviske nuanceforskellene i det politiske liv. Men jeg tror, at det er nødvendigt at efterkomme Landsstyreformandens gennemtænkte anmodning om et bredt samarbejde for at undgå destruktivt polarisering mellem forskellige befolkningsgrupper i samfundet. Vi er ét samfund. Vi skal hjælpes ad for at komme videre. Vi er kommet langt, efter vi fik hjemmestyre for snart 20 år siden. Vi har ikke løst alle problemer, men vi har bevæget os i den rigtige retning.

Vi skal samarbejde henover midten. Partierne Siumut, Atassut og IA kan sagtens samarbejde, hvis de vil. De folk, som er aktive i disse partier har forståelse for samfundets krav til en fornuftig og økonomisk bæredygtig udvikling. Men de folkevalgte enkeltvis og delt i forskellige partitilhørsforhold befordrer ligefrem ikke til et konstruktivt samarbejde. Det skader samarbejdsmulighederne og det skader helheden. Det er ikke de enkelte folkevalgtes mål, men på grund af omstændighederne er dagens politiske billede endnu engang som det er i dag. Jeg tror egentlig også, at mange her i samfundet har fået et andet syn på politik contra partipolitik. Befolkningen ønsker mærkbare forbedringer af levevilkårene, serviceniveauet, uddannelsesniveauet og ikke mindst håber jeg, at der er mange her i samfundet, der synes, at det at sikre samfundet langsigtet og bæredygtigt økonomisk fundament er uomtvisteligt nr. 1 i rækken, som de folkevalgte bør sikre os.

Det er derfor jeg mener, at vi skal samarbejde, i stedet som nu, at småskændes hele tiden over detaljer og derved tabe tid og kræfter til at satse på helhedsløsninger.

Øget selvhjælp

Bag de spæde hjemmestyretanker var ønsket om øget selvhjælp i det grønlandske samfund - et af de væsentligste argumenter de unge politikere definerede og satsede på, og vandt befolkningens opbakning på.

Det øgede politiske ansvar og konjunkturudviklingens påvirkning af hjemmestyrets spinkle økonomiske grundpiller har ikke været en dans på roser, hverken for politikere, erhvervsfolk eller den menige mand på vejkanten. Men derfra til at skulle sammenligne vores øjeblik-kelige situation med et samfund i armod - ja, den køber jeg under ingen omstændigheder!

Selvhjulpethed i samfundet skabes ikke alene ved de folkevalgtes ord. Befolkningen skal med. Befolkningen og enkelte folkevalgte må forstå og ikke hele tiden misforstå, hvad der menes med selvhjulpethed. Hør engang: Politikerne fortæller os, at vi alle skal være sunde i år 2000, men det kan vi jo ikke, sålænge politikerne ikke bevilger flere penge til sundhedsvæsenet! Se, det er en beskyldning mod politikerne, som er meget almindelig. Men folk, der griber situationen således, glemmer bare, at den måde vi benytter os af sundhedsvæsenet jo er grundlæggende forkert! Hvorfor har Sundhedsvæsenet ikke tid til forebyggelse? Hvorfor er politiet overbebyrdet af opgaver?

Hvis vi, hver især, ændrede vores syn på, hvordan vi egentlig burde benytte os af kommunen, sundhedsvæsenet og politiet ville vi frigøre disse instanser tid og kræfter, og dermed få udhvilet personale, der kan tage sig af det væsentlige i deres arbejde.

Selvhjulpethed kan hverken nås af selvmedlidenhed eller ved en forventning om, at politikerne og systemet skal levere varen for een. Det er en utopi at tro, man blot skal kunne rekvirere fra hjemmestyre og kommune, når man vil skabe et firma. Inden man peger ad den tilkaldte arbejdskraft og inden man skælder politikerne ud for at skabe forhindringer i at skabe et firma, må man lige erindre følgende eksempler:

Prøv at se de mange grønlandske arbejdsgivere, der gennem årene ved slid har oparbejdet deres firmaer til driftige virksomheder. Jeg skal ikke kunne sige, hvordan de har klaret sig gennem de forskellige konjunkturændringer, men mon ikke de har gjort det ved ikke at bruge deres fortjenester til hurtige fornøjelser, men nøjsomt har henstillet lidt kapital til side, som de kan tage sig lidt af, mellem de mere gunstige eller ugunstige tider. En anden ting er, at man ikke må give op på forhånd.

Prøv at se virkeligheden i øjnene. Prøv at se de flere og flere dygtige landsmænd, der kommer hjem med uddannelser og ved hjælp af slid og dygtiggørelse har skabt karriereforløb i samfundet.

Prøv at se de mange familier, der klarer sig til dagen og vejen, uden den store uddannelsesbalast eller høje indtægter. Der bliver flere og flere familier, der tager deres børns skole-gang/uddannelser meget seriøst og det er en udokumenteret påstand, at ingen børn fra arbejderklassen kommer på hverken AFS-ophold i udlandet eller efterskole og GU.

Selvhjælps-tanken er udbredt i samfundet. Men det er beklageligt, at den ikke er mere toneangivende i debatten i tidens presse.

Mere end nogensinde

Mere end nogensinde har vi i dag virksomheder i landet, der drives og ejes af hjemmehørende. Mere end nogensinde har vi i dag det højeste uddannelsesniveau i samfundet og mere end nogensinde har vi i dag flest uddannede grønlandske akademikere, der også er aktive i samfundet.

Mere end nogensinde har vi, den grønlandske befolkning, mulighed for at udforme vores fremtid, vores land. Hvad er det så folk jamrer om?

Vi vil gerne være en del af det internationale samfund. Vi må for guds skyld ikke lukke os inde i vores Alkedam. Det vil være et tilbageskridt med uoverskuelige dimensioner. Mere end nogen sinde har vi så mange landsmænd, der kan begå sig på international plan. Mere end nogen sinde er så mange dygtige og internationalt mindede unge mennesker på vej til vores samfund.

Mere end nogensinde er vores situation så spændende som i dag.

Derfor

Derfor skal vi komme ud af selvmedlidenheds-syndromet. Vi skal videre. Vi skal tage kampen som et folk. Samarbejde om fælles mål. Vi må ikke døse hen i partipolitiske og lokalpolitiske detaljer. Det kan vi ikke udsætte vores dygtige efterkommere.

Vi bør sætte højere krav til os. Landsstyre og Landsting bør sætte højere krav til sig selv. Det samme gælder ikke mindst for vores skole- og uddannelsessøgende børn og ungdom. Når vi hver dag hører landsmænd, der higer efter øget politisk og økonomisk selvhjulpethed, må vi stille langt højere krav, hvad angår international bevidsthed, uddannelsesniveau og ansvarsbevidsthed for det at være en del af et samfund.