Den ufri presse

I KNR vader man ikke bare rundt i en gråzone mellem hæderlighed og svig. Ledelsen er forlængst drattet i utroværdighedens afgrund.

Tirsdag d. 10. februar 1998
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Aviser, radio og TV.

DEN FRI OG ildsprudlende presse er noget ujævnt fordelt på de grønlandske medier. Radioavisen har mundkurv på. Qanorooq har frit slag og bruger det på tendentiøs og løs journalistik. Og aviserne kæmper for at fastholde læserne uden at gå på kompromis med sandheden (i alt fald for AG’s vedkommende).

Grønlands Arbejdsgiverforening i Nuuk har haft generalforsamling og har fundet anledning til at opfordre hovedorganisationen til at klage til pressenævnet over den behandling, organisationen har fået i Qanorooq.

Den klage synes at være berettiget. Qanorooq har konsekvent fremført den ene side af en sag om påstået forskelsbehandling indenfor arbejdsgiverforeningen. Journalisten, der har kørt sagen, har ignoreret foreningens dokumentation for, at kritikken ikke passer og har anvendt et tendentiøst sprog, spækket med redaktionelle superlativer som "den snu arbejdsgiverforening" og lignende.

Debatten i Qanorooq kørte det meste af sidste uge og har skabt en konflikt mellem de to sproggrupper i foreningen, en konflikt der ikke bare har racistiske undertoner, men til overmål er fyldt med generaliserende påstande om foreningens danske medlemsskare.

Qanorooq bygger sine historier på en utilfredshed, der i alt væsentligt er ubegrundet, og citerer mestre eller erhvervsdrivende, som end ikke er medlem af foreningen.

Med de grøfter, Qanorooq her har gravet med sin utilstrækkelige eller bevidst fordrejende journalistik, afledes opmærksomheden fra de problemer, der trods alt er, og som naturligvis må løses. Der er næppe tvivl om, at der er grønlandske mestre eller erhvervsdrivende, der har vanskeligt ved at klare sig på lige vilkår i et dansksproget erhvervsmiljø. Det er problemer, som arbejdsgiverforeningen kan være med til at løse, men det vanskeliggøres naturligvis af, at der kastes med mudder og dårligdom.

DEN UFRI PRESSE er desværre også repræsenteret i KNR-regi. Radioavisen har fået mundkurv på. Dels var en af Radioavisens journalister for nylig til revselse hos den konstituerede KNR-direktør, der havde bedt journalisten om at tage sin tillidsmand med. Det er et kraftigt vink med en vognstang. Sagen handlede om journalistens "illoyale" interview med KNR-bestyrelsens formand og hans nyhed om den fyrede KNR-direktør.

Samtidig går der for øjeblikket et hårdnakket rygte om, at Radioavisen ikke må behandle sagen omkring Qanorooq og arbejdsgiverforeningen før efter et ledermøde torsdag. Dette sidste har vi ikke fået bekræftet, men Radioavisens har i alt fald været tavs omkring emnet siden torsdag i sidste uge.

Set ud fra et journalistisk synspunkt er den bagbundne og kneblede radioavis et meget alvorligt problem, ikke bare for KNR, men for hele samfundet. Radioavisen er den eneste dagsaktuelle nyhedskilde i Grønland, og det er uomgængelig nødvendigt, at vi kan regne med den. Vi skal kunne stole på, at den er alsidig, objektiv og troværdig. Det kan vi ikke i dag.

Det er kommet AG for øre, at der i øjeblikket sidder en arbejdsgruppe i KNR, som skal finde frem til nogle retningslinier for, hvordan KNR’s nyhedmedier skal takle kritik af KNR.

Også det er dybt betænkeligt. KNR skal ikke have særbehandling, når institutionen klokker i det. Der skal ikke lægges bånd på journalisterne, når for eksempel formanden for KNR-bestyrelsen interviewes, eller direktøren fyres. Og der skal ikke lægges hindringer i vejen, hvis Radioavisen eller Qanorooq finder anledning til at citere en AG-leder, der - som denne - forholder sig kritisk til institutionen.

I KNR vader man ikke bare rundt i en gråzone mellem hæderlighed og svig. Ledelsen er forlængst drattet i utroværdighedens afgrund. Det går selvfølgelig ikke. Tilliden til KNR’s medier må retableres. Og hvis institutionen ikke kan finde ud af det selv, må de have hjælp til det.

Derfor er det også rigtigt, at Nuuk-afdelingen af Grønlands Arbejdsgiverforening har opfordret hovedorganisationen til at indbringe Qanorooq’s ensidige sagsbehandling for pressenævnet. Her er der ingen tvivl om, at "dommen" bliver en næse til Qanorooq med krav om en beklagelse af den førte journalistik.

Også den grønlandske presseforening har behandlet Qanorooq’s "racistiske" kampagne mod arbejdsgiverforeningen og var tæt på en officiel afstandtagen. Så vidt kom det af kollegiale grunde ikke. Men det havde været berettiget. Journalisterne mente, at den journalistiske troværdighed i almindelighed kom i fare gennem Qanorooq’s ensidige behandling af emnet.

KNR’s skal være alsidig. Det står der i bekendtgørelse om radio- og TV-virksomhed. Det KNR lægger op til med en særbehandling af KNR selv er derfor i strid med lovgivningen. Det kan hjemmestyret sætte ind imod. Og de bør gøre det.