Informatiksamfundet og Grønlands internationale placering

Den lovdatabase vil kunne bruges af alle over hele jorden, der kan læse enten dansk eller grønlandsk. Den vil naturligvis få mest betydning for os her i Grønland, men mange i Danmark - ikke mindst vore mange unge på videreuddannelse, vil også få nytte af sådan en lovdatabase.

Søndag d. 22. februar 1998
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Informationsteknologi.

Indholdsfortegnelse:
En personlig oplevelse af EDB'ens udvikling
KANUKOKAS Informatikafdeling
En kort gennemgang af Internettets historie og virkemåde
Internet i Grønland
Tidens hysteri
Intranet og Internet som et arbejdsredskab
En lovdatabase med landsdækkende og kommunale regelsæt
Den demokratiske dimension
Andre ting der hurtigt kan lægges på nettet:
Hvorfra får vi eksperterne til at løse disse opgaver?
Selvlært er vellært
Fjernarbejdspladser og mellemkommunal arbejdsdeling

En personlig oplevelse af EDB'ens udvikling
Jeg er blevet bedt om at holde et indlæg om betydningen af informatiksamfundets udvikling for Grønlands internationale placering. Jeg har fået opfordringen på afbud - der har været flere andre på ønskeseddelen, men de har af forskellige grunde måttet sige nej.

Så her står jeg - og jeg må starte med at advare jer. I skal ikke tro på hvad jeg siger.

Det er ikke en løs påstand. Jeg kan dokumentere, at det er rigtigt.

Jeg trådte ind i informatiksamfundet i 1971, da jeg blev EDB-elev hos Siemens i Danmark.

Der var dengang, som nu, en frygtelig mangel på EDB-medarbejdere på alle niveauer, så man ansatte rub og stub efter aggressive annoncekampagner. Nogle af jer kan måske huske annoncerne. De hang i busser og sporvogne og alle vegne ellers. Mange af dem var talgåder af denne her type:

3 · 5 · 9 · ? · 33

9 · 14 · 24 · 39 · ? · 84

*

Hvis man kunne løse sådan en talgåde fra sin ståplads i bussen, så blev man stærkt opfordret til at søge ind til en forgyldt fremtid i EDB-branchen.

Det var vi mange der gjorde: hjemvendte sømænd, hippier, blomsterbørn, evighedstudenter og altså også sådan en som mig, der var det hele, undtagen hjemvendt sømand.

Og det gik strygende - det var virkelig en branche, hvor hvem som helst kunne gøre sig gældende.

Efter et lille års tid som elev, blev jeg indkaldt til en samtale i forsikringsselskabet HÅND I HÅND. De ville gerne have mig ansat som ansvarlig for deres EDB-afdeling. I jobsamtalen blev jeg spurgt om en elektronhjerne - det hed computerne dengang - om en elektronhjerne kunne regne med logaritmer.

"Nej", svarede jeg - fuldstændig stærk i stemmen og sikker i min sag, "de kan lægge tal sammen og trække fra, og sammenligne, og så kan man ved lidt hundekunster få dem til at gange og dividere. Alt derudover er ikke muligt. Det skyldes en indbygget begrænsning i det binære talssystem.
  • Det var en vordende fagmands skråsikre forudsigelse nr. 1 der slog grundigt fejl.
Og så sagde jeg i øvrigt nej tak til jobtilbuddet. Jeg ville godt gøre min to-årige EDB-uddannelse færdig.

Få år efter i 1974 sagde jeg ?farvel for evigt’ til EDB og computere - for da flyttede vi med tre små børn hjem til min kones fødeby Godthåb i Grønland. Og her ville den slags avancerede ting som computere og EDB aldrig dukke op.
  • Det var spådom nr. 2, der slog grundigt fejl.
  • Den 3. spådom er mere pinlig, for den er tidsmæssigt tættere på.
Da man på handelsskolen her i Nuuk for snart 20 år siden under Ole Ramlau Hansens ledelse anskaffede computere og begyndte at undervise i EDB, rystede jeg på hovedet (det her har jeg aldrig fortalt før, for det er så tæt på i tiden, at det stadig føles pinligt flovt). Det kommer aldrig til at gå godt, tænkte jeg. Det bliver højst noget vi kommer til at bruge her i Nuuk, og så skal der dyre, danske specialister til.

Og hvad har vi så i dag? Computere alle vegne. Og masser af unge mennesker - og nogle få gamle - med god forstand på at bruge dem.

KANUKOKAS Informatikafdeling
Og dem der - med de mest sikre visioner og det største udbytte - har taget computerne og EDB-en til sig, det er jer her i kommunerne og i kommunernes landsforening.

I har med jeres informatik afdeling opbygget noget helt enestående i Grønland: en velfungerende organisation på et højt fagligt niveau.

Jeg har ladet mig fortælle, at de systemer de grønlandske kommuner her er gået sammen om at udvikle, er af en kvalitet, så man er blevet opfordret til at undersøge muligheden for at eksportere dem til mindre danske kommuner!

-

Jeg kommer af og til i jeres informatik- afdeling. En dag på en af de mange computere kørte der en graf op og ned. Det så ud som om computeren målte et eller andet.

"Hvad laver du?", spurgte jeg lidt nysgerrig.
"Nå, jeg sidder og kigger på netværket ovre i Ammassalik. De har en fejl, der kun kommer en gang imellem. Det er muligt jeg bliver nødt til at tage derover."
-

Så ikke alene har i en fået notorisk mislykket profet på talerstolen. Han skal også tale til en forsamling, der har ansvaret for en meget fornem EDB-udvikling i Grønland.

En kort gennemgang af Internettets historie og virkemåde
Jeg vil i det efterfølgende koncentrere mig om Internettet. For det er Internettet, der giver Grønland en international placering i informatiksamfundet.

For 3 år siden var der ingen ud over en snæver kreds af militærfolk, universitetsfolk og programmører, der kendte noget til Internet.

Internettet havde da eksisteret i 30 år i al ubemærkethed.

Internettet er et netværk mellem computere over hele jorden, hvor informationer kan sendes fra en computer til en anden computer ved at hoppe fra computer til computer - omtrnet som at hoppe fra tue til tue på i et sumpet område.

Systemet er oprindeligt udviklet i USA til militære formål. Hvis en computere i netværket bliver bombet eller på anden måde sat ud af spillet, så skal informationerne altid kunne sendes en anden vej fra afsender- til modtagercomputer.

At systemet er effektivt fik amerikanerne at føle under golfkrigen. Uanset hvor meget man bombdee så lykkedes det ikke at sætte Iraqs militære efterretningssystem ud af spillet. Det viste sig senere, at iraq havde kopieret teknikken i det globale Internet.

Os der bruger Interenettet i det daglige oplever dert samme: Selv om nettet i perioder kan være stærkt belastet af trafik, så er det fantastisk stabilt mellem alle tilsuttede computere over hele jorden.

I informatiksamfundet har det ikke nogen mening at snakke om landegrænser. Alt hvad der lægges ud på Internettet er tilgængeligt alle steder i verden, hvor der er en telefon, der kan ringes til.

Det er en svimlende tanke.

Ingen ved, hvor mange mennesker, der i dag har adgang til Internettet.

Der gættes på 60 millioner.

Ingen ved, hvor mange institutioner, firmaer, offentlige sektorer og enkeltpersoner, der har lagt oplysninger ud på nettet. Det skønnes at der i dag er offentlig adgang til omkring 200 millioner dokumenter.

Og tallene vokser - målbart - fra måned til måned.

Internet i Grønland
Vi fik internetadgang i Grønland den 1. januar1996. I dag, efter godt 2 år, har omkring 3.000 personer adgang til nettet - enten via en privat opkobling eller via deres arbejdsplads.

Man kunne bruge udtrykket, at Internettet er væltet ind over Grønland. Men sådan er det ikke gået for sig.

Internettet er trukket ind i Grønland af os selv - af ivrige folk, der ser de store muligheder i Internettet og for hvem det ikke kan gå hurtigt nok.

Kommunerne og hjemmestyret skal tage dette som en strømpil. I år 2005 har alle i Grønland adgang til Internettet, det kan enten være hjemme, på arbejdspladsen, på biblioteket, i skolen, på bygdekontoret eller på posthuset, hvor man kan hente sin e-mail fra sin egen e-mail postboks.
  • Det er så min spådom nr. 4.
- og I er advaret. Den skal tages med alle forbehold.

Tidens hysteri
Som hjemmestyre eller kommune skal man ikke lade sig rive med af tidens hysteri. Man skal nøgternt vurdere hvad Internettet kan bruges til, og så skal man forsøge at fremtidssikre sine investeringer, så det der laves i dag også kan bruges i morgen.

Som kommune ville jeg starte med et Intranet.

Intranet og Internet som et arbejdsredskab
Intranettet er det samme som Internettet. Det er bare målrettet mod organisationens egne ansatte og egne behov. Somme tider er Intranettet spærret af, så man ikke har adgang ude fra. Men sådan en afspærring er der sjældent grund til at håndhæve.

Intranettet kan hurtigt blive et godt redskab i hverdagen. Alle de mange papirer, alle de mange regelsæt, alle kommunale vedtægter, lokalplaner og kort over byen og bygderne. Alt det kan med stor fordel lægges ud på internettet.

Her i 1998 har hver kommune fået sin egen HomeSite eller hjemmeside eller plads på internettet. Jeg vil anbefale, at I fra første dag bruger denne plads som et arbejdsredskab.

Jeg ved godt at overskriften på dette foredrag peger på Grønlands international placering i informatiksamfundet. Og det er også helt fint. For det er en passende anledning til at advare mod det esoteriske og selvovervurderende. Grønland fylder ikke særligt meget i international sammenhæng. Befolkningsmæsssigt og økonomisk svarer vi til en mellemstor dansk provinsby - uden opland, eller vi svarer til et enkelt højhus i en amerikansk storby. Anderledes er det ikke.

Naturligvis bør man bruge en enkelt side på engelsk for at præsentere sig udadtil overfor de mange millioner mennesker, der surfer rundt på nettet.

Og som interesseret i at blive rejsemål for turister kan man gøre lidt mere ud af det - for eksempel lave en link - en viderevisning til det lokale turistkontor osv.

Men ellers bør kommunen være ganske pragmatisk anlagt: Hvor kan man med fordel i det daglige arbejde gøre brug af internettet?

Her skal man huske at:

Alle - eller de fleste administrative arbejdspladser i kommunen allerede i dag har adgang til internet.

Det betyder at al den baggrundsviden, der er brug for i forvaltningen til at løse de daglige opgaver, bør løftes ned af hylderne og ind i kommunens internetløsning. Medarbejderne behøver ikke længere ajourføre hver sin regelsamling - alle regelsæt er kun et par tasteslag væk på PC’en. Her er penge at spare og her er tid at spare.

Og her skal I vide at de gængse tekstbehandlingsprogrammer som Word og WordPerfect uden videre kan gemme tekster i internet-format (HTML-format).

En lovdatabase med landsdækkende og kommunale regelsæt
En af de opgaver jeg selv har sat mig for at løse i Landstinget er etableringen af en offentlig tilgængelig lovdatabase lagt ud på Internettet.

Den lovdatabase vil kunne bruges af alle over hele jorden, der kan læse enten dansk eller grønlandsk. Den vil naturligvis få mest betydning for os her i Grønland, men mange i Danmark - ikke mindst vore mange unge på videreuddannelse, vil også få nytte af sådan en lovdatabase.

Ud over de forordninger, bekendtgørelser og andre regelsæt, der vedtages af hjemmestyret, vil det være helt naturligt, at de kommunale regelsæt: vedtægter om fiskeri, fangst og jagt, renovationsvedtægter osv, samt lokalplaner og alle mulige andre regelsæt integreres i denne lovdatabase.

Fordelene er indlysende og overvældende. Denne lovdatabase er ajourført, enslydende og fuldstændig for samtlige brugere. Uden at der er trykt så meget som et eneste stykke papir og sendt så meget som en eneste brevpakke.

Og så er det ikke engang nødvendigt at opbygge endnu en central institution - et lovdatabasekontor.

Internettet er således indrettet, at hver enkelt kommune kan ajourføre sit eget regelbibiotek. Det skal bare anmeldes til et lovdatabasekontor, der ikke nødvendigvis behøver at ligge i Nuuk. Det kan lige så godt placeres i Aappilattoq, i Ittoqqortoormiit eller på Hawaii. For den geografiske placering har ikke nogen betydning i informatiksamfundet.

For at kunne fungere i en fælles lovdatabase for Grønland, vil det være praktisk at der aftales nogle få retningslinier om et ensartet tekstformat. Og som det vigtigste skal lovdatabasen være dobbeltsproget - dansk og grønlandsk.

I lovdatabasen skal der kunne søges i registre som er emneopdelte, kommuneopdelte og i andre praktiske opdelinger. Men der skal også kunne laves en fritekstsøgning, sådan at for eksempel besætningen på et af Grønlands Kommandos fartøjer kan søge efter:

ørredfangst - maskestørrelse - Ilulissat og Qasigiannguit

og med det samme får besætningen, på skibets computer, en komplet og ajourført kopi af de relevante vedtægter.

Den demokratiske dimension
En lovsamling, som for eksempel Nalunaarutit i bogform, indeholder lovteksten og de tilhørende bemærkninger, og bekendtgørelse, vedtægter og andre regelsæt - men altså kun de nøgne regler. Anderledes kan det næsten ikke være.

Sådan en begrænsning behøver der ikke at være i en Internetbaseret lovdatabase. Her er det let at tilføje tekster ved hjælp af henvisninger. Således kan vi få indbygget en demokratisk dimension i lovdatabase - vi kan beslutte at alle der har kommentarer til et regelsæt, har ret til at få placeret en henvisning i tilknytning til regelsættet - en henvisning til deres kommentar.

Hvad kan vi bruge det til?

Jo, når for eksempel en kommunalbestyrelse har lavet regler om for eksempel hytteområder ude i naturen - sådanne regler har vi her i Nuuk kommune - så kan alle der ønsker det knytte forslag og kommentarer til reglerne, for eksempel et ønske om et nyt hytteområder, og kommentaren kan udvikle sig til flere kommentarer og ønsker, som kommunalbestyrelsen kan vurdere når udlægning af hytteområder tages op til revision.

På landsplan kan det for eksempel være en bekendtgørelse inden for det sociale område, som en kommune har ændringsforslag til, og arbejdsgiverforeningen, SIK eller enkeltpersoner kan have kommenterer til bekendtgørelsen. Kommentarerne hægtes til lovdatabase og lægges dermed åbent frem for alle og kan afføde yderligere kommenterer.

Lovgiverne eller det ansvarlige direktorat holder øje med disse kommentarer og kan bruge dem, når bekendtgørelsen skal revideres. Eller det kan ligefrem af kommentarerne blive klart at bekendtgørelsen skal revideres.

Andre ting der hurtigt kan lægges på nettet:


Stillingsopslag
Allerede nu vil kommunerne med økonomisk fordel kunne lægge stillingsopslag på nettet. Og gribes det rigtigt og kollektivt an, vil det om et år eller to være den vigtigste måde man behøver at annoncere stillingsopslag på..

Mange potentielle ansøgere til jobs i kommunerne har allerede i dag adgang til internettet, og det kan meget hurtigt gøres til en selvfølge at man kigger på internettet efter et nyt job.

For de der ikke har adgang til internet hjemme, på skolen eller på arbejdspladsen, vil arbejdsmarkedskontoret, bygdekontoret eller biblioteket være det naturlige sted at søge på nettet efter arbejde.

Dem af jer der sidder tæt på økonomien vil vide, hvor mange penge der her kan spares.

Licitationer
Allerede nu vil kommunerne med økonomisk fordel kunne lægge licitationsmateriale ud på nettet. Man vil snart kunne nøjes med at annoncere selve licitationen, og overlade det til interesserede selv at hente materialet på nettet.

Faktuelle oplysninger om kommunen
Faktuelle oplysninger om kommunen skal naturligvis ligge på nettet:
  • Kommunalbestyrelsens sammensætning,
  • de enkelte udvalg, deres opgaver og sammensætning.
  • De forskellige forvaltningsgrene i kommunen osv.


Aktuelle meddelelser
. . skal ligeledes lægges på nettet:
  • ansøgningsfrister,
  • dagsorden for næste kommunalbestyrelsesmøde,
  • tilmelding til 1. klasse i skolen,
  • skolens ferieplan osv.
Og der skal være en side med oplysning om
  • aftenskoleundervisning,
  • de forskellige klubaktiviteter i kommunen
  • og andre arrangementer af fælles interesse.
Internettet skal kort sagt bruges som kommunens fælles opslagstavler.

Hver enkelt bygd i kommunen bør have sin HomePage i kommunens Internetplacering.

-

Jeg skal ikke remse mere op. Jeg håber at have sat nogle tanker gang.

Hvorfra får vi eksperterne til at løse disse opgaver?
Hvem kan løse disse opgaver?

Skal vi nu have en ny invasion af folk udefra?

Nej, det skal vi ikke. Jeg mener at vide, at der i næsten hver eneste kommune i Grønland sidder folk, som kan programmere sider til Internettet. Og som sagt så betyder geografen ikke noget i Informatiksamfundet.

Hvis ikke arbejdskraften findes i kommunen, så findes den måske i en af bygderne - der er enkelte folk i bygderne, der allerede i dag har den fornødne faglige indsigt til at kunne påtage sig den slags arbejde.

Eller måske i en anden kommune i landet - eller måske i Danmark - en grønlandsk uddannelsessøgende, der gerne vil tjene lidt ekstra under studierne.

Selvlært er vellært
Vi politikere bliver tit beskyldt for at have alt for mange kasketter på. Det har vi også, og kritikken er berettiget.

Vi har den lidt nedladende opfattelse, at vi kan klare næsten hvad som helst bedre end dem, der har stemt os ind. Derfor dukker vi op i alle sammenhænge. Jeg sidder for eksempel som bestyrelsesformand for Tele Greenland.

I Tele Greenland har jeg foreslået og været med til at beslutte, at alle der er koblet til Internet via Tele Greenland, fra den 1. april får adgang til 3 MB harddisk plads til en egen hjemmeside.

Der er vistnok omkring 1.000 tilkoblinger, hvor det nu bliver muligt hjemme fra computeren at lege med Internettet på en helt ny måde: bygge sider op så andre kan se dem og vurdere dem.

Det er vores håb i Tele Greenland, at det vil så en underskov af igangsættere i informatiksamfundet, hvoraf mange vil vokse op og blive rigtigt dygtige.

Så i takt med at I kommer i gang med jeres kommunale internet-projekter, tør jeg godt love, at den nødvendige og kompetente lokale, dobbeltssprogede arbejdskraft vil være til stede.

Fjernarbejdspladser og mellemkommunal arbejdsdeling
Jeg har her kun talt om Internettet som en gigantisk opslagstavle, hvor alle og enhver kan klæbe deres viden og meninger op. Internet som kaos.

Men Internettet kan også låses af med adgangskoder, der ikke kan knækkes, og det giver helt andre muligheder. For eksempel for fjernarbejdspladser.

Jeg tror at vi med Internettet har overhalet nogle af tankerne i kommunalreformkommissionens betænkning inden om.

For eksempel tanken om nødvendigheden af kommunale sammenlægninger for at spare på administrationen.

I Tele Greenland er vi ved at oprette et antal fjernarbejdspladser i Qasigiannguit. Herfra vil vi snart kunne betjene telefonomstillingerne på alle vore telekontorer og postkontorer rundt omkring i landet.

Kommunerne kan gå ind i lignende overvejelser. Hvis den ene kommune tager sig af det byggetekniske, så kan den anden kommune tage sig af kultur- og undervisning og den tredje kommune kan klare den del af det sociale område, der ikke er betinget af en personlig ansigt til ansigt kontakt med klienten.

Informatiksamfundet gør det muligt, kommunerne kan overveje de tekniske muligheder og vurdere om det også er en god og en ønsket udvikling.