Et brev til danskerne i Grønland

Danskerne har altid været gode til at dominere og vise, hvad de mener om hver enkelt af os. Nu vil jeg gerne for en gangs skyld selv komme med mine synspunkter om danskerne.

Torsdag d. 26. februar 1998
Bolethe Christensen
Emnekreds: Politik, Sociale spørgsmål.

Efter den senere tids skriverier om danskernes måde at gebærde sig på har jeg følgende kommentar: Jeg skal understrege, at jeg skriver på baggrund af mange års erfaringer med danskerne, fra mit liv med danskerne her i landet. Danskerne har altid været gode til at dominere og vise, hvad de mener om hver enkelt af os. Nu vil jeg gerne for en gangs skyld selv komme med mine synspunkter om danskerne. Jeg ved godt, at det kan være hårdt at få så klar besked, men jeg mener, at de selv har en meget mere fordømmende holdning, end for eksempel jeg har. Jeg mener, at mange danskere efterhånden har overskredet deres kompetence her i landet, men alligevel får deres ukorrekte handlinger aldrig følger. Det er på tide, at der sættes en stopper for de mange udskejelser, som de har ansvaret for. Bare det, at de ofte har et racistisk syn på os burde være strafbart eller burde være nok til, at de kan sendes hjem. Så længe, vi tolerer deres racisme, vil vi aldrig nogensinde blive af med den. De har altid udsat os fastboende grønlændere for følelsesmæssige nedværdigelser og gør det stadig, nedværdigelser som vi ikke har en chance for at gøre noget ved. Vi kan ikke gøre for, at vi ser ud, som vi nu engang gør, eller at vi ikke taler perfekt dansk, vi har trods alt vort eget at tage hensyn til. Jeg er ikke længere i tvivl om, at danskerne har en medfødt racisme, som man blandt andet kan se og høre om i TV- avisen. Det har hver gang undret mig meget, hvordan de med selvfølgelig racisme forsøger at lave en indvandringspolitik. Det er meget sørgeligt, at vi grønlændere midt i vort lands udvikling skal finde os i en så massiv og til tider uudholdelig dansk tilstedeværelse og overvågelse af vort samfund, kultur og land. Jeg har siden teenage-årene undret mig over, hvorfor alting skal følge dansk tankegang og foregå på dansk. Hvorfor kan ikke bare nogle ting foregå på grønlandske præmisser? Har vi ikke lov til at lave nogle ting for os selv? Skal vi ikke have mulighed for på et tidspunkt at kunne sige, at det her har vi grønlændere selv skabt uden danskernes indblanding (uanset de kan lide det eller ej)? Jeg mener, at vi er nået til et punkt, hvor vi også skal tilgodese de grønlandske ønsker og behov. Vi kan ikke altid stå i skyggen og vente på, at det bliver vores tur. Vi er et meget unikt, udholdende, bevaringsværdigt, kunstnerisk stærkt folkefærd, som danskerne endnu ikke har fået bugt med. Vi har så mange værdier i os, som ikke findes andre steder. Selvom danskerne har gjort en masse for os, kan jeg ikke rende fra min identitet og forgude danskerne. De har intet at give, for de har kun nok i sig selv!! Jeg er glad for min grønlandske identitet, og jeg agter at leve og dø her i landet. Jeg ved, at ingen kan tage mit land fra mig. Jeg ønsker, at vort land skal tilhøre os, og at vi kan identificere os med det. For når alle de andre er rejst, vil jeg stadig være her, hvilket jeg hellere end gerne vil.