Indsigt: Hvor skal vi satse?

Hvor skal vi satse?

Indholdsfortegnelse:: Målsætninger kigget efter i sømmene; Fiskeri- og fangstsektoren; Udvinding af råstoffer; Turisme; Det øvrige landbaserede erhvervsliv; Offentligt engagement; Holdninger og værdier; Kan målene nås?; Et bidrag til den erhvervspolitiske debat; Faktaboks 1 (Om arbejdsgruppen bag bogen):; Faktaboks 2 (om værditilvækst):; Faktaboks 3 (om eksport):

Indhold:

Målsætninger kigget efter i sømmene
Fiskeri- og fangstsektoren
Udvinding af råstoffer
Turisme
Det øvrige landbaserede erhvervsliv
Offentligt engagement
Holdninger og værdier
Kan målene nås?
Et bidrag til den erhvervspolitiske debat
Faktaboks 1 (Om arbejdsgruppen bag bogen)
Faktaboks 2 (om værditilvækst)
Faktaboks 3 (om eksport)

Politikernes håb er, at tre erhverv i fremtiden skal skaffe de indtægter, der er nødvendige for at opnå større økonomisk uafhængighed for Grønland inden for en overskuelig årrække. De tre erhverv er fiskeriet, udvinding af råstoffer og turisme.

Men er det realistisk - og kan målet nås? Er det muligt at øge eksporten og nedbringe arbejdsløsheden, og dermed mindske afhængigheden af bloktilskuddet fra Danmark, samtidig med at vi løser de store opgaver og udfordringer det grønlandske samfund står midt i?

Og hvad med det erhverv der beskæftiger flest - de landbaserede erhverv, også kaldet den 4. søjle - der samtidig er det erhverv der modtager mindst offentlige subsidier?

Sideløbende er der et udbredt ønske - både hos befolkningen og politikerne - for at gøre den tilkaldte arbejdskraft, først og fremmest fra Danmark, overflødig.

Målsætninger kigget efter i sømmene

For at få en idé om der er hold i befolkningens og politikernes ønsker, blev der i foråret 1997 nedsat en arbejdsgruppe, uafhængig af såvel politikere som organisationer. Det var muligt fordi Industriens Realkreditfond bevilgede penge til Sulisa A/S, så der kunne gennemføres en analyse af "mål og strategier i den grønlandske erhvervsudvikling".

En hovedopgave for arbejdsgruppen har været, at kigge landsstyrets målsætninger efter i sømmene, for at se, om der var sammenhæng i den erhvervspolitik der føres af Landstinget og landsstyret, og om det er muligt at nå de mål, der er formuleret.

Arbejdet i gruppen er blevet fulgt af en følgegruppe hvis opgave har været at fungere som arbejdsgruppens sparringspartner. Tæt nok til at få indsigt i forudsætninger og detaljer, og samtidig tilpas på afstand, for ikke at miste helheden af syne.

Det har været kendetegnende for arbejdet, at der ikke er blevet lagt fingre imellem når resultatet af gruppens arbejde, er diskuteret. Desuden har såvel arbejds- som følgegruppen været i løbende dialog med personer i erhvervslivet, centraladministrationen og på de højere læreranstalter. Disse er blevet hørt, hvilket har været med til at nuancere både argumenter, konklusioner og anbefalinger i den rapport der offentliggøres mandag den 9. marts.

Arbejdsgruppen står nu i enighed bag rapportens otte kapitler, ligesom bogens mange konklusioner udelukkende er arbejdsgruppens ansvar. Til gengæld er bilagene i rapporten de pågældende forfatteres ansvar.

Fiskeri- og fangstsektoren

Fiskeri- og fangstsektoren er vores eneste reelle eksportorienterede erhverv. 95 pct. af den samlede eksportværdi i 1996 var skabt på grundlag af fiskeri og forarbejdning af produkterne. Derfor er sektoren - sammen med bloktilskuddet fra Danmark - vores primære indtægtskilde, og et af vore vigtigste erhverv.

Alligevel er det samtidig det mest støttede erhverv. Alene i 1996 blev der udbetalt 235 mio. kr. i støtte, hvilket svarer til ca. 37.000 kr. pr. arbejdsplads inden for sektoren, eller til 12 øre, hver gang vi eksporterer for en krone.

Hvis fiskeriet skal være i stand til at konkurrere på det globale marked, er det nødvendigt at fortsætte den tilpasning der allerede er i gang. Det vil uundgåeligt betyde, at færre personer vil kunne beskæftiges i erhvervet i fremtiden. Opgaven for politikerne er derfor målbevidst at arbejde for at nedbringe støtten, så samfundet får et større samfundsøkonomisk udbytte af fiskeriet. Kun derved er det muligt at sikre et kommercielt bæredygtigt grundlag for de, der er involveret i fiskeriet.

Udvinding af råstoffer

Råstofsektoren er - sammen med turisme - af landsstyret udset til at udfylde det tomrum i økonomien, der forventes som følge af en nedgang i fiskeriet. Den beskæftigelsesmæssige effekt er imidlertid beskeden, og vil også være det i fremtiden. Et overordentligt positivt skøn, baseret på eksistensen af to mellemstore miner og et oliefund, kunne beskæftige ca. 500 om året.

Sandsynligheden for et oliefund på Fylla er mellem fem og 10 pct., og selv med en fremskrivning af det forhøjede efterforskningsniveau i 1997 når det gælder hårde mineraler, er der ikke sandsynlighed for mere end 1-2 mellemstore kommercielle fund i de kommende år.

En realistisk antagelse er derfor - forudsat at det nuværende efterforskningsniveau fortsætter - at der inden for de næste fem til 10 år åbnes en til to miner, som vil generere en årlig grønlandsk indtjening på 110-220 mio. kr. fem til seks år frem i tiden.

Hvis der findes olie på Fyllas Banke, kan det betyde en økonomisk gevinst, der vil mindske afhængigheden af bloktilskuddet fra Danmark med omkring 35 pct. i 10 år, og således gøre råstofsektoren til et bærende erhverv i denne periode.

Turisme

Turismen skal, senest i år 2005, skaffe Grønland årlige indtægter på 500 mio. kr. For at nå målet har Greenland Tourism A/S beregnet at Grønland skal besøges af 61.000 turister årligt.

For at nå dette tal skal antallet af turister vokse med 16 pct. hvert år. Fra 1995-97 har den gennemsnitlige vækst i antallet af hotelovernatninger været ca. 4 pct. - altså væsentligt under, hvad der kræves for at nå målet.

Der er mange beskæftigede i sektoren, men kun deltids på grund af den korte sæson. Hvis beskæftigelsen gøres op på årsbasis er den beregnede beskæftigelse i 1997 ca. 220, men mange af de beskæftigede kommer udefra.

Også turismen er et stærkt støttet erhverv. Hver enkelt turist blev i 1997 støttet med et beløb svarende til ca. 2.000 kr. Hertil skal lægges den indirekte støtte, der ydes gennem hotelfinansieringsfonden samt ved krydsprissubsidiering af fly- og skibsbilletter. Set i lyset af beskæftigelseseffekten støttes hver beskæftiget i branchen på den måde med knap 255.000 kr.

Det lægger op til en diskussion af de valgte strategier, hvis målet om et bærende erhverv skal nås.

Det øvrige landbaserede erhvervsliv

Det øvrige landbaserede erhvervsliv bidrager i dag med ca. 60 pct. af den samlede værditilvækst i de fire søjler (se faktaboksen), og 33 pct. af beskæftigelsen. Til gengæld eksporteres der næsten ingen ting fra sektoren. Helt præcist under én procent.

De landbaserede erhverv er på den måde vigtige, fordi det er dem der får Grønland til at "fungere" til daglig.

Hvis det skal lykkes at skabe en økonomisk balanceret udvikling forudsætter det imidlertid, at handlen med udlandet bringes i balance. Derfor må fokus i erhvervsudviklingen, også når det gælder de landbaserede erhverv, være en styrkelse af mulighederne for eksport.

Inden for handel domineres branchen af KNI. Her peger arbejdsgruppen på, at sammenblandingen af en ikke nærmere defineret pligt til forsyning med kommerciel handel (i konkurrenceområderne) hæmmer udviklingen af et dynamisk privat erhvervsliv. Og dermed også muligheden for at tilbyde kunderne varer til den laveste pris.

For at komme uden om denne barriere er det nødvendig detaljeret at definere indholdet af forsyningsgarantien, og efterfølgende at udbyde denne pligt i åben licitation. I de områder, hvor der er et tilstrækkeligt antal private aktører, er der ikke behov for udlicitering. En naturlig konsekvens vil derfor være at sælge eller lukke KNI’s forretninger i konkurrenceområderne.

Et andet element der kan være med til at styrke og forbedre vilkårene for alle sektorer er indførelse af kostægte priser på vand, varme, el og transport i de områder, hvor der er naturlige og infrastrukturmæssige forudsætninger for et lavt prisniveau. Den øvrige del af landet kan så fortsætte med dagens kunstigt lave priser, finansieret over skatterne.

Ovenstående tiltag er ikke nok, men afgjort et skridt på vejen til at få et mere dynamisk erhvervsliv.

Offentligt engagement

Grønland domineres stadig af virksomheder, der ejes af Hjemmestyret, og som derfor er nødt til at tage en lang række samfundspolitiske hensyn, selvom de i dag er organiseret som aktieselskaber.

Royal Greenland A/S er et godt eksempel. På den ene side skal virksomheden fungere som en moderne kommerciel virksomhed. På den anden side forventer fiskerne, deres organisationer - og for den sags skyld resten af samfundet og politikerne stadig, at virksomheden opfylder en række sociale forpligtelser, samtidig med at kravet til firmaets effektivitet og internationale konkurrenceevne er vokset. Det er en umulig opgave. Uanset hvad ejeren (Hjemmestyret/os alle sammen), bestyrelsen eller ledelsen gør, vil der altid være nogen, der er uenig i den beslutning der træffes.

Holdninger og værdier

Det er ikke givet, at de erhvervsstrategier, der har vist sig hensigtsmæssige i andre lande, umiddelbart kan overføres til vores land, hvor fangerenkultur, industrialisering og informationsalder lever side om side samtidig - med de deraf følgende konflikter.

Efter 2. verdenskrig har erhvervsstrategierne vekslet mellem at støtte det man mente var fremtidens vindere - og samtidig udbetale penge til de tabere, der meldte sig. På den måde var det muligt at "frede" og opretholde erhverv, så de ikke behøvede at udvikle og tilpasse sig de ændrede vilkår.

Når strategien lægges, er det vigtigt at medtænke borgernes forhold til uddannelse, rollen som lønmodtager og muligheden for at starte egen virksomhed. Gennem en undersøgelse i rapporten, der offentliggøres den 9. marts, afdækkes de yderste lag af, hvad befolkningen mener om disse ting. Spørgsmålet er så, om de tilbud der gives kan tilpasses de holdninger befolkningen har - eller omvendt.

De ansattes holdninger har stor indflydelse på produktiviteten i en virksomhed, og dermed på den del af omkostningerne, som ledelsen kan påvirke. Andre omkostninger ved erhvervsvirksomhed fastlægges af politikerne, hvor politikerne siden først i 1990’erne har søgt at forbedre rammebetingelserne for det private erhvervsliv.

Kan målene nås?

Mange isolerede mikromarkeder i et stort land som vores må nødvendigvis medføre et højt omkostningsniveau - og dermed en høj pris på de varer og tjenester vi kan købe. For at nå de mål der er sat af samfundet, er det derfor nødvendigt at finde nicher for eksport, hvor kunderne i udlandet oplever, at såvel kvalitet som pris balancerer.

Der er et politisk ønske om at gøre råstoffer og turisme til fremtidens bærende erhverv - sammen med fiskeriet. Spørgsmålet er imidlertid, om forventningerne til fulde kan indfris i det næste årti.

Med de begrænsede ressourcer, der er til rådighed, er det relevant at vide i hvilken del af erhvervslivet, man får mest igen for indsatsen. Derfor er der - som en del af projektet - udviklet en økonomisk model, der kan belyse det.

Et bidrag til den erhvervspolitiske debat

Rapporten er et vigtigt bidrag i den igangværende erhvervspolitiske debat, siger fhv. direktør Anne-Marie Petersen fra Sulisa A/S. Når fakta bliver kendt af alle, og vi hver især respekterer hinandens holdninger og værdier, har vi det rigtige udgangspunkt for en lødigt debat om hvad vi vil med vores eksistensgrundlag - erhvervslivet.
Vores håb er at vi får en lødig debat, der på en gang er med til at åbne de politiske beslutningstageres øjne for konsekvenserne af de forskellige valg de har, men samtidig at de, der ikke er enige i de nuværende mål for samfundet kan finde sammen, og dermed være med til at påvirke udviklingen effektivt i den retning de måtte ønske.
Det er netop styrken ved at få udarbejdet en rapport, uafhængig af partsinteresser. Vi får fakta som vi alle kan bruge.

Faktaboks 1 (Om arbejdsgruppen bag bogen):

Arbejdsgruppen har bestået af af cand. oecon. Mogens Danielsen, der har været projektleder, og konsulent Thomas Andersen fra Grønlands Statistik, samt administrationsleder, cand. merc. jur. Olafur Nielsen fra Nukissiorfiit og journalist Thorkild Knudsen, GreenlandPRESS.

Følgegruppen har bestået af direktør Frank Kristensen, GrønlandsBANKEN A/S, erhvervspsykolog Arnaq Grønvold, Nukissiorfiit, redaktør Jørgen Fleischer og fhv. direktør Anne-Marie Petersen fra Suliasa A/S.

Faktaboks 2 (om værditilvækst):

Kan vi mindske afhængigheden af bloktilskuddet?

For at kunne analysere de fire søjler i forhold til målet om øget uafhængighed af bloktilskuddet fra Danmark, har arbejdsgruppen taget udgangspunkt i værditilvæksten (bruttonationalproduktet), som er værdien af den produktive indsats, som landets indbyggere skaber i løbet af et år.

Bruttonationalproduktet er således et mål for samfundets samlede værditilvækst.

I 1996 skabe fiskerisektoren 30 pct. af den samlede værditilvækst. På baggrund af de biologiske vurderinger og forventningen om skærpede miljøkrav til fiskeriet, er det tvivlsom om om væksten i sektoren vil være øget i år 2005. Konsekvensen af den nuværende strukturtilpasning og ny teknologi vil være et midlertidigt fald på ca. 500 arbejdspladser. Dette fald vil imidlertid kunne opvejes, hvis de ledige i fiskeindustrien gennem uddannelse bliver beskæftiget i de øvrige søjler.
Der eksporteres ikke råstoffer i dag. Et realistisk scenarium for sektoren vil være åbningen af en til to mellemstore miner inden år 2005. Ved opstart af to miner i 1998-99 kan det medføre en produktionsværdi på 180 mio. kr. i år 2005, svarende til 5 pct. af søjlernes samlede værditilvækst.
Turismesektoren bidrager i dag med under én procent af søjlernes samlede værditilvækst. Med en fremtidig årlig vækst i antallet af turister på 10 pct., samt en antaget investering i bl.a. infrastruktur de næste otte år på ca. 1,3 mia. kr., vil sektoren i år 2005 kunne skabe en værditilvækst på ca. 250 mio. kr. Det svarer til ca. seks pct. af den samlede værditilvækst i de fire søjler.
De landbaserede erhverv bidrog i 1996 med 69 pct. af den samlede værditilvækst i de fire søjler. Hvis KNI’s butikker afhændes og/eller udliciteres, vil det med overvejende sandsynlighed betyde færre arbejdspladser. Hvis det samtidig antages at krydsprissubsideringen er ophævet i år 2005 vil det kunne betyde et øget aktivitetsniveau inden for sektoren - og dermed kompensere for de arbejdspladser, der går tabt ved "omdannelsen" af KNI. Værditilvæksten vil derfor inden for de øvrige landbaserede erhverv som minimum være uændret i år 2005.

Ovenstående skøn medfører en værditilvækst på godt 450 mio. kr., hvilket svarer til en stigning i de fire søjlers bidrag til bruttonatioanlproduktet på 12 pct.

Den danske stats bloktilskud udgør i dag ca. en tredjedel af Grønlands bruttonationalprodukt. Antages et konstant bloktilskud i år 2005, samt en stagnerende værditilvækst i sektorerne uden for de fire søjler (primært i den offentlige sektor), vil værditilvæksten på 450 mio. kr. - alt andet lige - kun medføre et fald i bloktilskuddets andel af bruttonationalproduktet på godt 2 procentpoint. Sagt på en anden måde, vil afhængigheden af bloktilskuddet falde med ca. 6 pct.

Faktaboks 3 (om eksport):

Kan vi eksportere mere?

Grønland er helt afhængig af import udefra. Hvis det skal lykkes at skabe en økonomisk bæredygtig udvikling forudsætter det imidlertid, at handlen med udlandet bringes i balance. Vi skal altså eksportere mere, men hvad er udsigterne til at det kan lykkes?

Fiskerisektoren tegnede sig i 1996 for 1,97 mia. kr. af den samlede eksportværdi. Når der tages hensyn til den nuværende politik, og de nødvendige tiltag omkring tilpasning og fornyelse af fiskeriflåden gennemføres, forventes et tilsvarende eksportniveau i år 2005, eller ca. 59 pct. af søjlernes samlede eksport.
Der eksporteres ikke råstoffer i dag. Håbet er, ved åbning af 1-2 mellemstore miner, at få gang i en eksport. Hvis det lykkes, vil eksportværdien i år 2005 kunne udgøre ca. 1 mia. kr., hvilket svarer til ca. 30 pct. af søjlernes samlede eksport.
Hvis udenlandske turisters forbrug her i landet sidestilles med eksport, bidrog turisterhvervet i 1996 med en eksport på ca. 150 mio. kr. - ca. 6 pct. af værdien af den grønlandske eksport. Hvis det lykkes at skabe en årlig vækst i sektoren på 10 pct., og de nødvendige investeringer i infrastruktur gennemføres, vil erhvervet i år 2005 kunne skabe eksportindtægter på ca. 330 mio. kr., hvilket vil udgøre 10 pct. af søjlernes samlede eksport.
Eksporten fra de øvrige landbaserede virksomheder udgjorde i 1996 ca. 20 mio. kr., eller under én pct. af søjlernes samlede eksportindtægter. Under forudsætning af forbedrede rammebetingelser for eksport, formodes eksporten i år 2005 at kunne øges til ca. 50 mio. kr., eller ca. 1 pct. af søjlernes samlede eksport.