Et land der flyder med olie og mineraler

Sandsynligheden for fund er lille, og sandsynligheden for at finde så store mængder, at det gør erhvervet bærende, er urealistiske.

Torsdag d. 26. marts 1998
Thorkild Knudsen
Emnekreds: Erhverv.

Indholdsfortegnelse:
Der mangler målbare mål
Minedrift
Politisk indblanding
Et mineeksempel
FAKTABOKS 1 - Zinkmine i Citronen Fjord
Minedrift i år 2005
Kulbrinter
FAKTABOKS 2 - Olie på Fyllas Banke
Billet til lotteriet

Indhold:
  • Der mangler målbare mål
  • Minedrift
  • Politisk indblanding
  • Et mineeksempel
  • FAKTABOKS 1 - Zinkmine i Citronen Fjord
  • Minedrift i år 2005
  • Kulbrinter
  • FAKTABOKS 2 - Olie på Fyllas Banke
  • Billet til lotteriet
Råstofsektoren er af politikerne udset til at være et af de fremtidige bærende erhverv. Meldingerne til befolkningen varierer mellem store artikler i medierne, hvor der fortælles om Grønlands gyldne fremtid, hvis der åbnes miner og findes olie på Fyllafeltet ud for Nuuk.

Der er også de mere spagfærdige røster, der advarer mod at tro alt for meget på forudsigelserne. En af dem er den danske økonom Martin Paldam, der skabte vældig debat, da han skrev sin bog om den økonomiske udvikling. Han mener f.eks. ikke, at råstofområdet er en sektor Grønland bør satse alt for meget på. Han vurdering er, at sandsynligheden for fund er lille, og sandsynligheden for at finde så store mængder, at det gør erhvervet bærende, er urealistiske.

Råstofdirektoratets nye direktør, Hans Kristian Schønwandt, ser ikke sagen helt så sort. Han fremhæver i stedet mulighederne - for de er der - men advarer samtidig mod ensidigt at fokusere på den "store forkromede mine".

Der mangler målbare mål
Politikerne har ikke klart defineret hvad der skal til, for at betragte råstofsektoren som et bærende erhverv. I mangel af målbare mål er det derfor heller ikke muligt at sige mere, end at udviklingen går, enten i den rigtige eller den forkerte retning. Det er heller ikke muligt, at vurdere om de valgte strategier har været effektive i forhold til alternativerne.

Derfor skulle det også nødigt gå med råstofsektoren som det gjorde med julemanden. Her ville politikerne, efter flere års investeringer, stoppe projektet, fordi forventningerne ikke blev indfriet - uden at man fra starten havde gjort sig klart hvilke resultater, der skulle til, for at kalde projektet en succes.

I den strategigruppe, der skulle vurdere mulighederne for at udvinde mineralske råstoffer, som Landsstyret nedsatte i 1990, sad dengang bl.a. Hans Kristian Schønwandt. De kom dengang med et bud på, hvor stor efterforskningen burde være. Gruppen mente, at hvis minedrift skulle udgøre en reel og stabil faktor i erhvervslivet, måtte der til enhver tid være 2-4 mellemstore miner i drift, og et antal mindre miner. Indtil videre er det en god målestok at bruge, for at bedømme om forventningerne om et bærende erhverv nås.

Minedrift
Flere forudsætninger skal være opfyldt, før en egentlig drift af miner er en realitstisk mulighed. Først og fremmest skal der være et geologisk potentiale, og så skal konsessionsbetingelserne være internationalt konkurrencedygtige.

Interessen for efterforskning i Grønland har været støt stigende, specielt efter lovende fund i de canadiske Nord Vest Territorier. I 1992 blev der brugt 25 mio. kr. til efterforskning, mens beløbet var ca. 100 mio. kr. i 1997. Hvis der bruges lige så mange penge på efterforskning de kommende otte år, skulle der ifølge strategigruppen fra 1990 være en reel mulighed for kunne starte udvinding fra 1-2 mellemstore miner.

På denne baggrund er det forståeligt at man i sektoren er optimistisk, selv om man ikke er nået op på det efterforskningsniveau, der skal til for at gøre minedrift til en "reel og stabil faktor".

Endnu er der ikke startet udvinding noget sted, og der er heller taget beslutning om at igangsætte nye mineprojekter. Der er dog et par projekter, som kunne sættes i gang, hvis verdensmarkedspriserne på de pågældende mineraler steg ca. 30%, og der var udsigt til at prisen fortsat ville være stabilt høj indenfor en rimelig tidshorisont.

Jo længere det tager at tømme en mine, jo større er risikoen nemlig for, at priserne falder under det acceptable niveau i udvindingsperioden. Det betyder, at mineselskabet, for at balancere risiko i forhold til udbyttet, skal have udsigt til et større økonomisk afkast af et langvarigt projekt, end af et kortvarigt. Omvendt betyder det - alt andet lige - at når priserne stiger, vil man turde gå i gang med de kortvarige projekter først. Genåbningen af minen ved Marmoorilik er et sådant kortvarigt projekt.

Politisk indblanding
Skulle politikerne falde for fristelsen til, at forsøge at forlænge udvindingsperioden for en mine i forhold til det som selskaberne anser som optimalt, kan der ske det, at projektet ikke længere vurderes som lønsomt i selskabernes øjne og værre; den politiske indblanding vil reducere landets internationale konkurrencedygtighed. Hvis det sker, vil det betyde at andre selskaber vil tøve med at lægge deres efterforskningsmidler her. Derfor vil politisk indblanding hurtigt komme i konflikt med strategien om, at tiltrække så megen efterforskning som muligt.

Et mineeksempel
Zink i Citronen Fjord er blandt de projekter der venter på højere priser på verdensmarkedet. Projekt egner sig som et eksempel på hvordan situationen kunne se ud for landet, hvis - eller skal vi sige når - der en dag åbnes en mellemstor mine.

Råstofprojekter vil typisk give store eksportindtægter, mens værdien af løn, varer og tjenester her i landet vil være beskeden. På landsplan vil beskæftigelseseffekten af et enkelt mineprojekt heller ikke have den store betydning, hvilket fremgår af faktaboks 1.


FAKTABOKS 1 - Zinkmine i Citronen Fjord
  • 1 mio. tons malm hvert år i 12 år.
  • Minen vil beskæftige ca. 200 personer, hvoraf 150 er hjemmehørende
  • Grønlandsk løn, varer og tjenester: Op til 90 kr. mio. om året.
  • Offentlige skatteindtægter: Op til kr. 60 mio. om året.
  • Eksportindtægter: Op til kr. 500 mio. om året.
Kilde: Råstofkontoret


Minedrift i år 2005
Under forudsætning af at det nuværende høje efterforskningsniveau fastholdes, og der kommer et par miner i samme størrelsesorden som den mulige udvinding i Citronen Fjord, kunne man forestille sig, at minedrift i år 2005 vil bidrage med:
  • Ca. 9% af bloktilskuddet
  • Eksportindtægter på ca. 1 mia. kr.
  • Max. 500 beskæftigede, hvoraf 25% vil være tilkaldte
Ovenstående er nok i underkanten af hvad man vil betegne som et bærende erhverv.

Kulbrinter
Strategigruppen fra 1990 så også på, hvad der skulle til for at få en enkelt kulbrinteudvinding på mellemlang sigt. Vurderingen var, at der skulle efterforskes for 300-600 mio. kr. årligt i en 10-årig periode - et niveau, der slet ikke er nået. Alligevel er vurderingen nu, at der er mellem 5 og 10% chance for at finde olie på Fyllas Banke, og det er væsentligt større end det, der er almindeligt i industrien.


FAKTABOKS 2 - Olie på Fyllas Banke
  • 90.000 tønder olie dagligt i 17 år
  • Projektet vil beskæftige 200 personer, hvoraf 50 vil være hjemmehørende
  • Grønlandsk løn, varer og tjenesteydelser: ca. 20 mio. kr. om året
  • Offentlige indtægter: Op til 1,5 mia. om året
  • Nuna Oil indtægter: Op til kr. 600 mio. om året (fordi de deltager med 15% i koncessionen på Fyllas Banke)
  • Eksportindtægter: Op til kr. 5 mia. om året
Kilde: Råstofkontoret
Tages Fyllas Banke som et eksempel på en olieudvinding kan dette felt i en periode på 17 år give:
  • Ca. 25% af (det nuværende) bloktilskud, men ikke uafhængighed
  • Eksportindtægter: Op til 5 mia. kr. pr. år
  • Ca. 50 arbejdspladser for hjemmehørende


Billet til lotteriet
Et enkelt kulbrintefelt af Fyllas størrelse vil på baggrund af ovenstående kunne gøre råstofsektoren til et økonomisk bærende erhverv i en periode, men først fra år 2006, og det forudsætter at der findes olie. Derfor skal der flere tilsvarende råstofprojekter til før landet kan blive uafhængigt af bloktilskuddet.

Hver boring giver en billet til lotteriet, men omkostningerne er høje, og chancerne små. Dog ikke helt så urealistisk små, som Martin Paldam fremlægger det, og gerne vil give det udseende af!

Chancherne er der. Gevinsten kan være høj, men det kan også være det er en nitte vi trækker!