- Indholdsfortegnelse:
- Undervurderet
- Køb lokalt eller globalt
- Arbejdskraften
- Omkostningsniveauet
- Ensprissystemet
- FAKTABOKS 1 - Erhvervsanalysen; et samarbejdsprojekt mellem Grønlands arbejdsgiverforening, Grønlands Baseselskab A/S og Sulisa A/S. Resultater af analysen:
- FAKTABOKS 2 - Beskæftigede i brancherne i de øvrige landbaserede erhverv (den 4. søjle)
Indhold: - Undervurderet
- Køb lokalt eller globalt
- Arbejdskraften
- Omkostningsniveauet
- Ensprissystemet
- FAKTABOKS 1 - Erhvervsanalysen
- FAKTABOKS 2 - Beskæftigede i brancherne
I den politiske debat er der ikke rigtigt nogen der regner de landbaserede erhverv - i hvert fald er der ingen der omtaler dem som et af Grønlands bærende erhverv.
Det er først gennem Erhvervsanalysen (se Faktaboks 1), at det er klarlagt, hvor mange virksomheder der findes i landet, og at de beskæftiger flere end hele fiskerisektoren.
UndervurderetDen manglende politiske bevågenhed har medført, at der ikke findes målsætninger, mål eller strategier for den 4. søjle. Man kan derfor heller ikke vurdere om forventningerne er indfriet. Der er nemlig ikke formuleret nogen.
Nu viser den netop offentliggjorte rapport om "Mål og strategier i den grønlandske erhvervsudvikling", at de landbaserede erhverv yder mere til samfundets økonomiske husholdning end de tre andre søjler til sammen. Inden for de landbaserede erhverv skabes 60% af søjlernes samlede værditilvækst; her findes 33% af samtlige landets arbejdspladser, og 80% af jobbene er besat af hjemmehørende. Desværre står den 4. søjle kun for 1% af eksporten, men alligevel er betegnelsen den 4. søjle fuldt berettiget.
Udbyttet fra fiskeri, råstoffer og turisme er hver især begrænsede af knappe naturgivne ressourcer. Selv om disse udnyttes optimalt, viser rapporter, at der inden for en overskuelig fremtid stadig vil være et gab mellem samfundets forbrug og samfundets indtjening. Hvis målet er at blive uafhængig af bloktilskuddet, og den offentlige sektor samtidig ikke må vokse yderligere, så må gabet nødvendigvis skulle lukkes af de øvrige landbaserede erhverv ? og her er den væsentligste begrænsende resource veluddannede, motiverede og mobile medarbejdere.
Køb lokalt eller globaltDe øvrige landbaserede erhverv består af en uhomogen gruppe af virksomheder inden for syv brancher (se Faktaboks 2). En del vilkår har brancherne imidlertid fælles. Det drejer sig om markedet, udbudet af arbejdskraft og den del af omkostningsstrukturen, der er politisk bestemt.
Erhvervsanalysen (Faktaboks 1) viste, at Grønland består af mange isolerede mikromarkeder. Hvis en vare eller tjenesteydelse ikke kan skaffes lokalt, købes den i Danmark. Man ringer ikke til en anden by på kysten. Udviklingen af informationsteknologien vil forstærke dette; enten købes der lokalt, og hvis det ikke er muligt, globalt.
Erhvervsanalysen viste også, at de private forbrugere er mere prisbevidste end de professionelle indkøbere. De priorierer f.eks. kontinuerlig forsyning og præcis levering højere end prisen. Derfor vil masseproducerede varer, der let kan importeres, vanskeligt kunne fremstilles i små mængder lokalt til en konkurrencedygtig pris. Derfor må hjemmemarkedets kunder tilbydes varer, der ikke fuldt ud kan tilfredsstilles gennem import. Det er f.eks. aktuelt, hvor sprog, kultur eller personlig service udgør en væsentlig del af ?pakken’. De 18 medievirksomheder her i landet, er et eksempel på det.
Da hjemmemarkedet er så begrænset, må der satses på eksport for at få et tilstrækkeligt volumen, ellers er det umuligt at gøre produktion, salg og markedsføring konkurrencedygtig. Her kan synergieffekten mellem i hvert fald tre af de fire erhvervssøjler udnyttes. Royal Greenlands luksusrejer og Greenland Tourisms markedsføring af landet som et eksotisk turistmål gør, at en del af de kvalitetsbevidste udenlandske kunder vil være villige til at betale en merpris for et eksklusivt grønlandsk produkt. Slagteriet Neqis seneste markedsføring og eksport af lammekød til Danmark er et sådant tiltag. Her lægges der vægt på at lammene har græsset i Grønlands uberørte natur, hvorved der opnås en attraktiv pris, som udenlandske forbrugere er villige til at betale.
ArbejdskraftenHoldningsundersøgelsen, der er en vigtig byggesten i rapporten om "Mål og strategier i den grønlandske erhvervsudvikling" viste, at 41% af den hjemmehørende befolkning har en faglig uddannelse. Det er en lige så stor andel, som i den danske befolkning. Derimod er der et efterslæb hos de hjemmehørende ift. den tilkaldte arbejdskraft, når det gælder de mellemlange og lange uddanelser, men her er det vigtigt at huske, at de tilkaldte generelt er bedre uddannede end resten af Danmarks befolkning.
Af de 8.820 beskæftigede i de landbaserede erhverv er 1.550 født uden for Grønland, men der er flere grunde til, at de ca. 4.000 arbejdsløse ikke bare kan overtage de tilkaldtes job. Den væsentligste årsag - viser rapporten - er, at ca. to trediedele af de ledige er uden uddannelse. Men år for år stiger andelen af uddannede i den hjemmehørende arbejdsstyrke, så udviklingen går i den rigtige retning.
Rapporten påviser endvidere det paradoks, at der i sommerperioden ikke kan anvises ledig arbejdskraft til virksomhederne i de mest driftige byer. Selv om folk er villige til at flytte til en anden kommune efter job, betyder manglen på boliger, og fraværet af et egentlig boligmarked, at dette er umuligt!
OmkostningsniveauetI forbindelse med rapporten har Coopers og Lybrand Grønland A/S foretaget en detaljeret analyse af omkostningsstrukturen i forskellige virksomheder. Bl.a. er omkostningsniveauet for handelsvirksomheder i Nuuk sammenlignet med tilsvarende virksomheder i Danmark og på Island. Her viste det sig, at omkostningsniveuet er ca. 5% højere her end i Danmark, og ca. 10% højere end i Island. Mens lønnen er lavere her end i Danmark, er udgiften til f.eks. vand, el, varme, telefon og transport højere i Nuuk.
En grønlandsk produktionsvirksomhed blev i samme anledning sammenlignet med en søstervirksomhed og 38 virksomheder i samme branche i Danmark. Omkostningerne var 58% højere i den grønlandske virksomhed ift. konkurrenterne i Danmark. I den pågældende branche i Danmark, er virksomhederne trængt af europæiske konkurrenter, og deres fortjeneste var i gennemsnit kun på ca. 4%. På den baggrund er det ikke svært at forstå, at det meget høje omkostningsniveau her i landet ikke levner en virksomhed mange chancher, hvis denne alene konkurrerer på prisen.
EnsprissystemetI 1997 blev der udarbejdet en rapport til Landsstyret om ensprissystemet, hvor bl.a. effekten af krydssubsidieringen af el, vand, varme, transport og teletakster blev analyseret. Resultatet var, at virksomhedernes omkostningsniveau ville kunne reduceres med 2-4% i konkurrencebyerne, hvis der blev indført kostægte priser. Resten af landet kunne da fortsætte med kunstigt lave takster, finansieret på en måde, så det ikke bremsede udviklingen af et aktivt erhvervsliv de steder i landet, hvor der er naturlige forudsætninger for lave priser. Finansieringen kunne i stedet ske over skatterne.
For de virksomheder, der skal konkurrere med import på hjemmemarkedet, eller skal ud på eksportmarkederne, kan en ændring af omkostningsniveauet på et par procent betyde forskellen mellem liv eller død. En ændring af krydssubsidieringen og ensprissystemt vil dog ikke alene kunne gøre den 4. søjle internationalt konkurrencedygtig, men det ville være et vigtigt skridt på vejen.
|